Ophørt brug af vækstfremmeren tylosin i foder til slagtesvin: Effekt på lawsonia, Salmonella og gødningskonsistens

Efter at de antibiotiske vækstfremmere er blevet fjernet fra foderet til svin, er der i nogle besætninger set en øget forekomst af diarré. En erfaringsindsamling blandt 62 slagtesvinebesætninger har vist, at cirka 10 procent af besætningerne oplevede vedvarende problemer med nedsat daglig tilvækst og/eller øget diarréforekomst, efter at vækstfremmeren blev fjernet fra slagtesvinefoderet (Erfaring fra Den rullende Afprøvning nr. 0005, 2000). Disse problemer tilskrives ofte øget forekomst af Lawsonia (Lawsonia intracellularis), der kan forårsage regional tarmbetændelse. Der foreligger dog ingen undersøgelser, der dokumenterer sammenhængen mellem ophørt brug af vækstfremmere og forekomst af Lawsonia, som findes i langt størstedelen af danske svinebesætninger (Stege, 2000). Der har desuden været udokumenterede formodninger om, at ophørt brug af vækstfremmere har øget Salmonella-problemerne hos slagtesvin.

Tylosin var den mest anvendte vækstfremmer til slagtesvin indtil den frivillige aftale om ophørt brug af vækstfremmere til slagtesvin i april 1998. Tylosin er senere blevet forbudt som vækstfremmer i hele EU, idet anvendelse af tylosin som vækstfremmer muligvis øger risikoen for udvikling af sygdomsfremkaldende bakterier, der er resistente over for antibiotika til bekæmpelse af infektioner hos mennesker. Fra år 2000 har den frivillige aftale om ophørt brug af vækstfremmere i dansk svineproduktion omfattet både smågrise og slagtesvin.

Tylosin anvendes stadig til behandling af visse sygdomme og har en virkning mod blandt andet Lawsonia. De doser, der normalt anvendes ved behandling af sygdom, er dog typisk fem gange højere end den dosis, der blev anvendt ved brugen af tylosin som vækstfremmer. Tylosin har generelt ringe effekt mod Salmonella og de fleste andre gram-negative bakterier.

Formålet med nærværende afprøvning var at undersøge forekomsten af fordøjelsesforstyrrelse og forekomst af Lawsonia og Salmonella ved ophørt brug af tylosin i foder til slagtesvin. Effekten blev målt på diarréforekomst, bakterier i gødning og Salmonella-antistoffer i blodprøver.

Afprøvningen blev gennemført i seks slagtesvinebesætninger. Fem af besætningerne (A, B, C, D og E) anvendte tørfoder og én besætning (F) anvendte vådfoder til slagtesvin. Beskrivelse af besætningerne fremgår af appendiks 1. Ved indsættelse blev grisene jævnt fordelt med hensyn til køn og vægt i to grupper. Gruppeinddelingen fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Gruppeinddeling

                    
Afprøvningsperioden var fra indsættelse i ung- eller slagtesvinestald og indtil slagtning. Der indgik i alt 93 hold (gentagelser) i afprøvningen og i alt cirka 4.300 grise pr. gruppe. Et hold bestod af grise i 1-4 stier, der havde fælles foderautomater/vådfoderkrybber.

Holdene i gruppe 1 og 2 blev indsat i samme staldsektioner og var typisk kun adskilt af åbne eller lukkede stiadskillelser (jf. appendiks 1). I besætning F var der en gang mellem holdene i gruppe 1 og 2. Den gennemsnitlige vægt ved indsættelse og slagtning var henholdsvis 31 kg og 101 kg. Antallet af hold samt vægt ved indsættelse og slagtning i hver af de seks besætninger fremgår af tabel 2.

Tabel 2. Antal hold samt vægt ved indsættelse og slagtning.

              
Afprøvningen blev iværksat før den frivillige aftale om ophørt brug af vækstfremmere til smågrise blev indgået. I smågriseperioden var alle grise blevet fodret med foder indeholdende vækstfremmer, indtil umiddelbart før de indgik i afprøvningen.

Foderproduktion og foderanalyser

I hver besætning blev der anvendt én kontrol- og én forsøgsblanding. Inden for hver besætning var kontrol- og forsøgsblandingerne ens bortset fra indhold af tylosin i forsøgsblandingen.

I besætning C, der anvendte hjemmeblandet foder, blev der anvendt to mineralske foderblandinger henholdsvis med og uden tylosin. De øvrige fem besætninger anvendte pelleteret færdigfoder. Der blev udtaget en foderprøve af hver blanding ved hver levering af foder. Samleprøver af foder fra cirka to måneder blev analyseret for indhold af tylosin.

I besætning F, der anvendte vådfoder, blev "pH" målt i kontrol- og forsøgsfoderet cirka 12 gange i løbet af afprøvningsperioden. I afprøvningsperioden blev der desuden 10 gange foretaget mikrobiologiske undersøgelser af vådfoderet på Bioteknologisk Institut (nu Eurofins Danmark). Vådfoderprøverne blev udtaget fra foderventiler midt på foderstrengen, efter tilstrækkelig recirkuleringstid til, at rørstrengen var tømt for restmængde.

Bakterier i gødning

Der blev udtaget gødningsprøver fra endetarmen fra 3-4 tilfældigt udvalgte grise pr. gruppe pr. hold ved indsættelse samt i uge 2, 4, 6, 8 og 10 efter indsættelse. I besætning F blev gødningsprøverne dog kun udtaget til og med uge 8. Gødningsprøverne blev udtaget fra de samme grise ved hver prøveudtagning. Alle gødningsprøver blev undersøgt for Lawsonia ved PCR-analyse, mens alle prøver, undtagen prøver taget ved indsættelse, blev undersøgt for Salmonella ved bakteriologisk dyrkning. I tilfælde af behandlingskrævende diarré blev gødningsprøverne desuden undersøgt for dysenteri-bakterien og E. coli. Alle gødningsundersøgelser blev foretaget på Danmarks Veterinærinstitut.

Blodprøveundersøgelser for Salmonella

Der blev taget blodprøver fra 10 tilfældigt udvalgte grise pr. gruppe pr. hold ved indsættelse samt inden for de sidste tre uger før slagtning. Blodprøverne blev udtaget fra de samme grise først og sidst i slagtesvineperioden. Prøverne blev undersøgt for Salmonella-antistoffer i blodet ved hjælp af en Mix-ELISA. Prøver med en OD over 20 blev vurderet som positive i overensstemmelse med almindelig praksis.

Gødningsregistreringer

Gødningskonsistensen blev registreret dagligt i alle stier. Det blev registeret, om gødningskonsistensen var normal eller unormal, og graden af unormal gødning blev vurderet:

• normal gødning (konsistens 1)
• grødagtig gødning (konsistens 2)
• vandig diarré (konsistens 3)
• blodig eller slimet diarré (konsistens 4)

Den sværeste grad af diarré/unormal gødning i hver sti blev noteret. Det blev desuden vurderet, hvor stor en andel af grisene i hver sti, der havde diarré/unormal gødning. Registreringerne blev foretaget på følgende tre niveauer:

• mindre end 1/3 af grisene havde diarré/unormal gødning (andel 1)
• mellem 1/3 og 2/3 af grisene havde diarré/unormal gødning (andel 2)
• over 2/3 af grisene havde diarré/unormal gødning (andel 3)

Gødningsregistreringerne blev opgjort både som procent stier med unormal gødningskonsistens (konsistens 2, 3 eller 4) og som en gødningskarakter, der blev beregnet ud fra konsistensen og andelen af grise med diarré/unormal gødning. Ved normal gødningskonsistens (konsistens 1) blev gødningskarakteren sat til 1. Ved unormal gødningskonsistens (konsistens 2-4) blev gødningskarakteren beregnet på følgende måde:

• gødningskarakter = konsistens -1 + (andel/3)

Sygdomsbehandlinger

Antallet af behandlinger mod diarré og andre sygdomme blev registreret for hvert hold i afprøvningen. Registreringerne blev foretaget i hele afprøvningsperioden fra indsættelse til slagtning.

Statistik

For at sammenligne forekomsten af Lawsonia-positive gødningsprøver hos grise i de to grupper blev der anvendt et gennemsnit pr. gris af Lawsonia-resultaterne (hver 0 eller 1) over de første to måneder efter indsættelse. Denne gennemsnitlige Lawsonia-forekomst kunne nu behandles i en lineær model med gruppe og besætning som systematiske faktorer, og hold som en tilfældig virkning. Alternativt anvendtes et todelt respons pr. gris baseret på, om grisen inden for de første to måneder havde mindst én Lawsonia-positiv prøve. Dette respons kunne så analyseres ved en logistisk regression med de samme faktorer som i den lineære model.

De to grupper blev sammenlignet med hensyn til fordelingen af blodprøvemålinger for Salmonella ved Wilcoxon’s test.

Sygdomsbehandlingerne blev analyseret ved en lineær model med gruppe hold og besætning som forklarende variable.

Gødningsregistreringerne blev beskrevet ved en lineær model med gentagne målinger (én måling pr. dag), hvor trenden antages at være gruppeafhængig. Det kunne endvidere testes om en eventuel effekt af tylosin var besætningsafhængig.

Foderanalyser

Det analyserede indhold af tylosin i foderet til gruppe 1 i besætning A, B, C, D, E og F var gennemsnitligt henholdsvis 14, 16, 14, 18, 13 og 14 mg pr. kg.  Indholdet var således lidt lavere end det deklarerede indhold på 20 mg pr. kg men kun under latituden (14 mg pr. kg) i besætning E. Det lave indhold af tylosin kan skyldes, at analyserne blev foretaget i samleprøver af foder produceret over cirka to måneder. Det er tidligere vist, at der sker et hurtigt henfald af tylosinfosfat efter foderproduktionen (Meddelelse nr. 369, Landsudvalget for Svin).

pH-værdien i vådfoderet i besætning F var i gennemsnit 5,0 og 4,9 i henholdsvis gruppe 1 og 2. Den høje pH-værdi i foderet i begge grupper kan forklares med, at foderet var pelleteret, blev blandet med koldt vand og havde en meget kort støbtid i tanken (cirka én time). Det har bevirket, at der kun er sket en begrænset fermentering i tanken, men der kan være sket en vis fermentering i rørstrengene mellem fodringerne.

De mikrobiologiske analyser af vådfoderet i besætning F fremgår af appendiks 2. Der var et lidt lavere indhold af coliforme bakterier og enterobakterier i foderet i gruppe 2 uden tylosin end i foderet i gruppe 1 med tylosin. Salmonella indgår sammen med coliforme bakterier i gruppen af enterobakterier. Vådfoderet uden tylosin havde desuden et lidt højere indhold af organiske syrer (målt ved titrering med NaOH) end vådfoderet med tylosin, hvilket viser, at vådfoderet uden tylosin var lidt mere fermenteret end vådfoderet med tylosin. Foder med højt indhold af organiske syrer forventes at have en gavnlig effekt på det mikrobielle økosystem i maven, idet organiske syrer hæmmer væksten af sygdomsfremkaldende bakterier som fx E. coli og Salmonella.

Lawsonia

Der viste sig at være stor besætningsvariation med hensyn til det tidsmæssige forløb af Lawsonia-forekomsten i de seks besætninger. Figurerne i appendiks 3 viser besætningsvis de udglattede kurver af Lawsonia-forekomsten for hver gruppe. Som det umiddelbart fremgår, er det ikke muligt at beskrive udviklingen over tid på en ensartet måde for alle seks besætninger samlet.

Tabel 3 viser den samlede forekomst af Lawsonia-positive prøver inden for de første to måneder efter indsættelse i forsøg for hver besætning og gruppe.

Tabel 3. Gennemsnitlig procentvis forekomst af Lawsonia-positive prøver inden for de første to måneder i forsøg.

           
Som det ses af tabel 3, synes der at være en tendens til lavere forekomst af Lawsonia i gruppe 1 med tylosin i foderet end i gruppe 2 i besætningerne A-D før den statistiske analyse af resultaterne.

Ifølge planen skulle der være fem analyser for Lawsonia for hver gris inden for de første to måneder efter indsættelse, men for en del grise blev der dog kun tale om tre eller fire analyser, hvilket skyldtes, at nogle grise blev udtaget af afprøvningen eller døde. Den statistiske analyse blev udført separat for vådfoderbesætningen (besætning F), idet der kunne forventes at være en forskel i den mikrobielle balance i tarmen hos grise fodret med vådfoder sammenlignet med tørfoder og dermed en forskellig effekt af tylosin.

Da de tidsmæssige forløb af Lawsonia-udskillelsen i gødning varierede meget mellem besætningerne, var det ikke muligt at uddrage en generel konklusion vedrørende effekten af tylosin på forskellige tidspunkter i slagtesvineperioden. Derfor blev det valgt at betragte resultaterne fra de første to måneder efter indsættelse under ét. En gris blev defineret som Lawsonia-positiv, såfremt der blev konstateret Lawsonia i mindst én af de fem gødningsprøver. Forekomsten af Lawsonia-positive grise var:

Tabel 4 viser resultaterne for tørfoderbesætningerne (A-E) og vådfoderbesætningen (F) hver for sig.

Tabel 4. Effekten af tylosin på risikoen for forekomst af Lawsonia i gødningen i de første to måneder efter indsættelse.

            
Resultaterne for de fem tørfoderbesætninger viste, at risikoen for, at en gris havde Lawsonia i mindst én af de fem gødningsprøver, var cirka halvt så stor hos grise, der fik tylosin, i forhold til grise, der ikke fik tylosin.

Tendensen fra tabel 3 ser altså ud til at være reel, når resultaterne for de to første måneder betragtes under et. Resultaterne viser således, at i tørfoderbesætningerne var forekomsten af Lawsonia generelt lavere i gruppe 1, der fik tylosin i foderet, end i gruppe 2 uden tylosin. I vådfoderbesætningen var der ikke en påviselig sammenhæng på trods af en relativ høj forekomst af Lawsonia. Årsagen til denne forskel mellem vådfoderbesætningen og tørfoderbesætningerne kan som nævnt være en forskellig mikrobiel balance i tarmen. Det er derfor sandsynligt, at tylosin kan virke forskelligt på forekomsten af Lawsonia, alt efter om grisene er fodret med tørfoder eller vådfoder. I denne afprøvning var det dog ikke muligt at undersøge denne sammenhæng, idet grisene i hver besætning blev fodret enten med tørfoder eller vådfoder.

Øvrige gødningsanalyser

I fire af besætningerne (besætning B, C, D og F) blev der fundet Salmonella i gødningsprøverne. I alt 38 prøver var positive for Salmonella (1,5  procent af samtlige undersøgte prøver). De 38 positive prøver var fra 30 forskellige grise. 19 af de positive prøver blev fundet i én besætning (D), heraf 12 positive prøver ud af 180 prøver fra gruppe 1 (tylosin-gruppen) og syv positive prøver ud af 180 prøver fra gruppe 2, hvilket ikke er nogen statistisk sikker forskel.

I de øvrige tre besætninger var forekomsten af Salmonella-positive prøver så lav, at statistisk behandling er udeladt. Forekomsten af positive prøver var jævnt fordelt over alle tidspunkter for prøveudtagning (2-10 uger efter indsættelse).

I besætning C forekom et klinisk udbrud af dysenteri i soholdet, hvorfor en del af gødningsprøverne blev undersøgt for dysenteri-bakterien, dog uden at der var høj diarréforekomst hos slagtesvinene. I alt 38 prøver blev undersøgt, hvoraf tre prøver var positive. I  besætning C blev fem prøver undersøgt for E.coli, ingen af disse var positive.

Blodprøveundersøgelser for Salmonella

Tabel 5 viser forekomsten af Salmonella-positivegrise målt ved blodprøveundersøgelser ved indsættelse og inden for tre uger før slagtning i de fem tørfoderbesætninger. I vådfoderbesætningen (besætning F) blev der ikke foretaget blodprøveundersøgelser for Salmonella.

Tabel 5. Procentvis forekomst af Salmonella-positive grise målt ved blodprøveundersøgelser ved indsættelse og inden for tre uger inden slagtning. Værdierne er samlet for begge grupper inden for hver besætning.

Det var de samme grise, der blev målt på ved indsættelse og inden slagtning, men på grund af døde og udsatte grise, var antallet af prøver inden slagtning lidt mindre end ved indsættelse. Som det også var tilfældet for gødningsprøverne, var der kun i besætning D en betragtelig Salmonella-forekomst ved blodprøveundersøgelserne. Der var ikke statistisk sikker forskel mellem grupperne i forekomsten af Salmonella-positive grise. Der kunne heller ikke konstateres nogen forskel mellem grupperne i mængden af antistoffer mod Salmonella i hver enkelt blodprøve. Ligeledes kunne der ikke konstateres forskelle mellem grupperne med hensyn til ændringer af antistofniveau i perioden fra indsættelse til slagtning. Det var desuden kun i besætning B og D, at der på baggrund af slagteriernes kødsaftsundersøgelser kunne konstateres et Salmonella-problem af betydning (jf. appendiks 1).

Sundhedsforhold

Der var generelt meget få diarréproblemer i besætningerne, og der blev kun behandlet mod diarré i tre af de seks besætninger (besætning B, C og F). Det gennemsnitlige antal diarrébehandlinger i procent af antal grise var 0,4 i besætning B, 0,2 i besætning C og 1,5 i besætning F. Der var ingen statistisk sikker forskel mellem grupperne hverken inden for den enkelte besætning eller i gennemsnit for alle besætningerne. Der var heller ingen statistisk sikre forskelle mellem grupperne i behandlingsfrekvens mod andre sygdomme.

Gødningskonsistens

Den daglige registrering af gødningskonsistens i hver sti i den første måned efter indsættelse er vist i tabel 6. Resultaterne er vist som den gennemsnitlige procent af stier med unormal gødning for hver gruppe i hver besætning. Vurderingen af gødningskonsistensen blev foretaget af svineproducent eller medhjælper, så niveauforskellene mellem besætningerne er ikke nødvendigvis et udtryk for en reel forskel i gødningskonsistens. Den kan lige så godt skyldes forskellige opfattelser af, hvornår gødningskonsistensen er unormal. Registreringerne bør derfor kun sammenlignes inden for hver besætning. Ved fortolkning af gødningsregistreringerne skal der desuden tages forbehold for, at afprøvningen ikke var blindet. Svineproducenten / medhjælperen viste altså hvilke stier, der tilhørte henholdsvis gruppe 1 og 2.

Tabel 6. Gennemsnitlig procentvis forekomst af stier med unormal gødning inden for den første måned i forsøg.

Det tidsmæssige forløb over to måneder fra indsættelse fremgår af figurerne i appendiks 4, der besætningsvis angiver udglattede kurver af procentdel af stier med unormal gødning fordelt på de to grupper. Der var et kraftigt fald i andelen af stier med unormal gødning over tid, men det ser ikke ud til, at der var en systematisk effekt af tylosin. I besætning B blev der praktisk talt ikke registreret unormal gødningskonsistens, og data fra denne besætning er derfor fjernet fra den endelige opgørelse.

Som man kunne forvente ud fra tabel 6 og figurerne i appendiks 4, viste den statistiske analyse stor besætningsvariation i andelen af stier med unormal gødning. Men først og fremmest var der en besætningsafhængig effekt af tylosin, som ikke tillader nogen klar konklusion. Effekten af tylosin på forekomsten af unormal gødning kan altså være positiv eller negativ alt efter besætning. En analyse af gødningskarakteren, der beskriver graden af unormal gødning, viste ganske de samme træk, som når data blev opgjort som andel af stier med unormal gødning. Der var altså ikke nogen klar sammenhæng mellem udviklingen i gødningskonsistensen og anvendelsen af tylosin.

Generel diskussion vedrørende ophørt brug af vækstfremmere

Som tidligere nævnt havde alle grisene i denne afprøvning fået foder indeholdende vækstfremmer i smågriseperioden, indtil umiddelbart før de indgik i afprøvningen. Det generelle ophør af brugen af  antibiotiske vækstfremmere til smågrise har sandsynligvis medført en ændring af grisenes tarmflora i smågriseperioden. Det er muligt, at nogle af de tendenser, der blev konstateret hos slagtesvinene i denne afprøvning, nu i stedet forekommer allerede i smågriseperioden. Nyere undersøgelser af grise, som ikke fik vækstfremmere, har vist, at der typisk 4-8 uger efter fravænning sker en kraftig stigning i udskillelsen af Lawsonia i gødning (Meddelelse nr. 590, Landsudvalget for Svin). Derefter falder udskillelsen, og efter 12-16 uger efter fravænning udskilles der stort set ikke Lawsonia i gødningen.

Undersøgelser for Lawsonia i gødning i de fem tørfoderbesætninger viste, at Lawsonia-forekomsten generelt var lavere hos grise, der fik foder med tylosin, end hos grise, der ikke fik tylosin i foderet. I vådfoderbesætningen var der ingen sammenhæng mellem Lawsonia-forekomst og tylosin i foderet.

Blodprøveundersøgelser viste ingen effekt af ophørt brug af tylosin som vækstfremmer på forekomsten af Salmonella. Det var dog kun i to ud af de seks besætninger, at Salmonella-status var over niveau 1 i afprøvningsperioden.

Effekten af tylosin på gødningskonsistensen var meget besætningsafhængig, så det var ikke muligt af drage en klar konklusion. I ingen af besætningerne var der væsentlige diarréproblemer.

Ud fra afprøvningens resultater kan det generelt konkluderes, at ophørt brug af vækstfremmeren tylosin i slagtesvinefoder i nogle besætninger kan have medført en øget forekomst af Lawsonia i gødning. Afprøvningens resultater tyder dog ikke på, at den højere forekomst af Lawsonia har givet sig udslag i væsentlige diarréproblemer hos slagtesvin. Forekomsten af Salmonella i slagtesvineproduktionen er antageligt ikke blevet påvirket af ophørt brug af vækstfremmeren tylosin i slagtesvinefoderet.

Deltagere
Landbrugsteknikere Jens Martin Strager, Ernst Nielsen, Thomas Ladegaard Jensen, Hanne Nissen, Thomas Lund Sørensen og Tommy Nielsen, Landsudvalget for Svin

Afprøvning nr.: 411 og 445

Beskrivelse af besætningerne

Mikrobiologiske analyser af vådfoderet i besætning F

¹) Titrering med 0,1 N NaOH, ml pr. 10 g

Forekomst af Lawsonia i gødningsprøver fra hver gruppe i hver besætning (gruppe 1: med tylosin, gruppe 2: uden tylosin)

Procent stier med unormal gødningskarakter for hver gruppe i de første 2 måneder efter indsættelse i hver besætning (gruppe 1: med tylosin, gruppe 2: uden tylosin)