Lawsonia intracellularis (LI): smittedynamik i integrerede so/slagtesvinebesætninger

Tarminfektioner er almindelige blandt ung- og slagtesvin i de fleste lande og medfører ofte reduceret velfærd hos grisene og et økonomisk tab for landmanden. To af de vigtigste sygdomme i den forbindelse er regional tarmbetændelse forårsaget af LI og svinedysenteri der skyldes Brachyspira hyodysenteriae. I en tidligere undersøgelse foretaget af LU og Statens Veterinære Serumlaboratorium (nu: Danmarks Veterinærinstitut) fandtes at svinedysenteri-bakterien kun var til stede i 2 ud af 79 besætninger (2,5%), hvorimod LI var tilstede i 74 ud af de 79 besætninger, hvilket svarer til 93,7 % af besætningerne. LI tilstedeværelse i besætningen er ikke ensbetydende med klinisk sygdom, men det må antages at den i samspil med andre tarmpatogener og fodringsforhold kan give anledning til tarmbetændelse med diarre og nedsat tilvækst til følge. Der mangler stadig viden om LI smittespredning, sygdomsdynamik og størrelsen af produktivitetsnedgangen i de enkelte besætninger. Opnås en sådan viden kan det danne grundlag for indarbejdelse af smitte- og sygdomsreducerende foranstaltninger i smittede besætninger.

LI kan forårsage tarmbetændelse, karakteriseret ved en fortykkelse af tarmslimhinden og er typisk isoleret fra grise i 30-50 kg størrelsen.

Undersøgelsens primære formål var således at:

1. Bestemme ved hvilken alder/vægt grise bliver smittet
2. Bestemme varigheden af smitteudskillelsen
3. Bestemme om og hvornår en gensmitte forekommer
4. Bestemme smittens indflydelse på grisenes tilvækst

Sekundære formål:

1. Vurdere testen for antistoffer i blodet (den serologiske test) i forhold til testen på gødning (PCR resultatet)
2. Bestemme tidspunktet for forekomsten af antistoffer mod LI
3. Bestemme tidspunktet for en stigning i antistoffer i relation til fundet af LI i gødning

Med udgangspunkt i tidligere undersøgelser valgte vi at gennemføre undersøgelsen i fem besætninger. Følgende kriterier skulle opfyldes ved udvælgelse af besætninger:

1. LI skulle være tilstede i besætningen, med tydelige kliniske symptomer blandt ungsvinene og en nedsat tilvækst
2. Besætningen skulle være testet fri for dysenteri (B. hyodysenteria), B. pilosicoli og E. coli via 20 gødningsprøver (inklusionsprøver)
3. Integreret besætning - så grisene kunne følges fra fravænning til slagtning
4. Mulighed for 20 grise fordelt på fire forskellige kuld i samme faringsrunde
5. Ingen brug af antibiotika i forbindelse med fravænning
6. I tilfælde af behandlingskrævende sygdom skulle der anvendes individuel behandling med efterfølgende registreringer af produkt og dosis
7. Niveau 1 i salmonellaovervågningen

Fire af de fem besætninger havde SPF sundhedsstatus, mens den femte var konventionel. I alle besætninger blev grisene fravænnet 4 uger gamle med en vægt på 7-8 kg. Produktionen af slagtesvin var på mellem 400 og 10.000 pr. år i de fem besætninger.

Gennemførelse

To veterinærteknikere foretog alle besætningsbesøgene. Ved det første besætningsbesøg blev der udvalgt 20 tilfældige nyfravænnede grise fordelt på fire forskellige kuld. To af besætningerne var avlsbesætninger og her blev der kun udvalgt galtgrise til undersøgelsen. Alle udvalgte grise blev individuelt øremærket, vejet, blodprøvet og en gødningsprøve på minimum 5g blev udtaget fra endetarmen. Blod- og gødningsprøverne blev indenfor 24 timer indsendt til nærmere undersøgelse for LI på Danmarks Veterinærinstitut. Proceduren gentog sig hver 14. dag, indtil grisene i en alder af 20-24 uger blev slagtet, i alt blev der gennemført 10-12 prøverunder. På slagteriet udtog veterinærteknikerne tarmsystemet fra de øremærkede grise og indsendte det til yderlig undersøgelse på DVI. Grise, der døde i løbet af undersøgelsen, blev ligeledes indsendt til DVI med henblik på obduktion og en vævsundersøgelse af tarmen.

Gødnings-, blod- og vævsundersøgelser på DVI

Inklusionsprøver samt prøverne fra prøverunde 4 og 6, blev alle undersøgt for spirokæter og E. coli. Vi ville sikre os, at der ikke forekom en sideløbende tarminfektion som kunne påvirke testresultaterne. LI blev identificeret med test (PCR) på gødningsprøverne og blodprøverne blev undersøgt for antistoffer mod LI. Ligeledes blev hele tarmsystemet undersøgt og en specifik del af tarmen (ilium) blev gradueret fra 0-2 alt efter de forandringer der sås under mikroskop.

Undersøgelsen i de fem besætninger (A,B,C,D og E), hvoraf de fire var beliggende på Sjælland og en enkelt i Jylland, blev gennemført i perioden fra d. 3. august 2000 - 20. juli 2001.

Antallet af grise der indgik i undersøgelsen var 100, heraf var de 74 galtgrise. 79 ud af de 100 grise indgik i alle prøverunder.

I besætning E blev grisene slagtet efter 10. prøverunde, da de allerede på det tidspunkt havde nået normal slagtevægt.

I besætning A kunne 12 af de 20 grise ikke følges, som følge af tab af øremærker, mange flytninger og ferieafløsere i besætningen. Disse forhold betød at blodprøver fra denne besætning ikke blev inddraget i undersøgelsen. I besætning B og C døde henholdsvis 4 og 5 grise af diarre.

Ingen af grisene var ved de tre dyrkningsrunder (0,4,6) positive for hverken B. hyodysenteri, B. pilosicoli eller E. coli. Besætningsoplysninger, tilvækstforhold og resultater af laboratorieanalyser fremgår af appendiks 1.

100 grise blev udvalgt
      79 grise kunne følges i hele undersøgelsen
      23*) grise udskilte ikke på noget tidspunkt LI
      29 grise udskilte LI i en prøverunde
      17 grise udskilte LI i to prøverunder
      10 grise udskilte LI i tre prøverunder
*) 19 af disse grise kom fra besætning E

Første påviste udskillelse af LI var i prøverunde 3, hvor fire grise (alder: 8 uger og gennemsnitsvægt: 18 kg) blev testet positive. Udskillelsen af LI blandt grisene i besætningerne vedblev i prøverunderne 4, 5 og 6 med flest test-positive i runde 5 (alder: 12 uger og gennemsnitsvægt: 29 kg). Efter 8. prøverunde forblev alle grisene test-negative (alder: 18 uger og  gennemsnitsvægt: 63 kg). Der sås ingen gensmitte i undersøgelsen (fig.1).

Analyse af blodprøverne afslørede første reelle dannelse af antistoffer i 4. prøverunde. Grisene var på det tidspunkt 10 uger gamle og havde en gennemsnitsvægt på 22 kg. Besætning A indgik ikke i denne analyse og i besætning E var der kun en enkelt gris der dannede antistoffer. I besætning B, C og D derimod, dannede alle grisene antistoffer gennem prøverunderne 5-8. Alle på nær to grise vedblev at have antistoffer frem til slagtning, svarende til 98%.

Undersøgelse af tarmsættene fra de slagtede grise viste ingen forandringer ved den mikroskopiske undersøgelse og LI blev ikke påvist.

Besætning E var ene om at benytte alt-ind/alt-ud princippet. Alt ind/alt-ud princippet har i andre undersøgelser vist sig, at være en stærk beskyttende faktor i relation til tarminfektioner. Besætning E blev som alle de andre besætninger, inkluderet i undersøgelsen med baggrund i positive gødningsprøver for LI. Alligevel var besætningen næsten fri for smitten i hele undersøgelsen, idet der kun sås fire positive grise i en enkelt runde, hvoraf en enkelt viste antistoffer i blodet i efterfølgende runde. Besætningen havde desuden den størst gennemsnitlige daglige tilvækst, hvilket fremgår af appendiks 1.

Hvis vi ser på tilvæksten blandt 10 grise der viste sig smittede i 3 prøverunder og 10 grise der ikke på noget tidspunkt viste sig smittede, ses det i denne undersøgelse, at smittede grise har tendens til at vokse langsommere - 6,4 kg pr. prøverunde mod de ikke smittede grises 8,1 kg pr. prøverunde (fig.2). Det skal dog bemærkes, at der var mange andre besætningsforhold som havde indflydelse på tilvæksten i de to grupper og derfor er der kun tale om en tendens.

Til gengæld viser undersøgelse klart, at udskillelsen af LI topper når grisen er ca. 12 uger gammel. Dette er i mange besætninger det tidspunkt hvor grisene forlader klimastaldene. Men i mange besætninger er det almen praksis, at strategiske behandlinger for LI ligger i den første halvdel af klimastaldsperioden. Noget tyder på at disse behandlinger ikke er målrettet mod LI. Strategiske behandlinger bør baseres på kendskab til, hvornår bakterien faktisk udskilles i besætningen og dermed giver anledning til et øget smittepres.

I 4 ud af 5 besætninger udskilte næsten samtlige grise LI.

1. Grisene udskilte LI i en alder af 10-12 uger
2. Grisene udskilte over en periode på 2-6 uger
3. Udskillelsen ophørte når grisene var 18 uger og der sås ingen gensmitte
4. Smittede grise havde tendens til en nedsat tilvækst i udskillelsesperioden (fig. 2)
5. God overensstemmelse mellem grisens udskillelse af LI i gødningen og dens antistoffer i blodet
6. Første dannelse af antistoffer mod LI sås hos 12-14 uger gamle grise
7. 98% af de grise der dannede antistoffer vedblev at have dem frem til slagtning
8. Fund af antistoffer i blodprøverne var typisk forsinket en prøveomgang (14 dages interval) i forhold til fund af LI i gødningsprøverne

Øvrige deltagere
Dyrlæge K. Møller, dyrlæge T. K. Jensen og dyrlæge S. E. Jorsal, Danmarks Veterinærinstitut
Dyrlæge P. Bækbo og veterinærteknikere S. Justesen & B. Nielsen, Landsudvalget for Svin

L. intracellularis: Smittedynamik i fem integrerede so/slagtesvinebesætninger

Figur 1. Udskillelse af LI i gødningen blandt grisene fra de fem besætninger, dannelse af antistoffer, gennemsnits vægt og et beregnet gennemsnit for vægten¨.

Figur 2. Sammenligning af tilvæksten blandt 10 grise smittet med LI og 10 grise som tilsyneladende ikke var smittet med LI (smitteudskilles i tre runder versus ingen smitteudskilles). Figuren viser gennemsnitlig vægt pr. runde (kg pr. 14 dage) og et beregnet gennemsnit for gennemsnitlig tilvækst for de to grupper.