Disponerende forhold for halebid hos slagtesvin

Halebidning anses for at være en abnorm adfærd, som grise udfører, når de er stressede (Schrøder-Petersen og Simonsen 2001). Det er sandsynligt, at en lang række forhold i staldmiljø og drift kan påvirke forekomsten af halebidning. Undersøgelser tyder på, at f.eks. staldklima, belægningsgrad og anvendelse af strøelse har betydning (Schrøder-Petersen og Simonsen 2001).

Halebid kan medføre blodforgiftning og deraf følgende bylder i knogler og andre steder i grisens krop. Grise med sådanne bylder vil oftest blive kasseret af dyrlægekontrollen ved slagtning. Desuden medfører halebid økonomiske omkostninger på grund af nedsat produktivitet og ekstra udgifter til medicin og arbejdsløn.

Lidelsen medfører nedsat velfærd hos den halebidte gris. Desuden må det formodes, at de grise, der bider haler, er stressede, og at også deres velfærd er nedsat.

Formålet med denne undersøgelse var at undersøge hvilke forhold i stalde og drift, som er forbundet med en høj forekomst af halebid hos slagtesvin. Desuden skulle forekomsten af halebid i danske slagtesvinebesætninger klarlægges. Undersøgelsen blev gennemført i regi af Center for Produktions- og Sundhedsstyring i Husdyrbruget (Cepros) som et samarbejde mellem Landsudvalget for Svin og Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Fagområdet Svinesygdomme.

Besætninger

Undersøgelsen omfattede 176 slagtesvinebesætninger udvalgt af Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut (nu Fødevareøkonomisk Institut). Alle besætningsejerne blev kontaktet og spurgt, om de ville deltage i undersøgelsen. Denne kontakt skete pr. brev og i nogle tilfælde også telefonisk. I alt 98 besætningsejere var villige til at deltage.

Indsamling af informationer om stalde og driftsforhold

Informationer om stalde og driftsforhold blev indsamlet ved en spørgeskemaundersøgelse gennemført ved hjælp af telefoninterviews af besætningsejeren eller fodermesteren. Alle telefoninterviews blev med få undtagelser udført af samme person (en dyrlæge). I tabel 1 ses en oversigt over de forhold, der blev spurgt om. Ved afgørelsen af, hvilke stald- og driftsforhold der skulle indhentes informationer om, blev der lagt vægt på, at det skulle være muligt for producenten at svare på spørgsmålene umiddelbart og med en rimelig grad af sikkerhed.

Tabel 1.

Oversigt over spørgsmål i spørgeskemaundersøgelsen

Fodertype	(vådfoder eller tørfoder)
Fodringsprincip	(efter ædelyst eller restriktivt)
Fodringssystem	(type automat eller krybbe)
Type vandtildeling	(nipler, kopper)
Antal vandforsyninger pr. sti	(antal)
Gulv	(fuldspaltegulv, delvis spaltegulv, fast gulv)
Tildeling af strøelse	(ja eller nej)
Ventilationsanlæg	(type luftindtag)
Sammenblanding af dyr efter indsættelse	(ja eller nej)
Flokstørrelse	(antal grise pr. sti)
Belægningsgrad	(m²/gris)
Staldvolumen	(m³/gris)

De to sidstnævnte faktorer blev beregnet på baggrund af informationer om følgende forhold: antal stier pr. sektion, antal grise pr. sti, sektionens længde, sektionens bredde, væghøjde, placering af kip og loftshældning

Desuden blev alle besætninger besøgt af en veterinærtekniker, som for en mindre stikprøve af stierne registrerede størrelsen af stierne samt belægningsgraden.

Hvis stald- og driftsforhold varierede mellem de enkelte sektioner eller stalde inden for en besætning, blev der foretaget registreringer for hver enkelt sektion eller stald. I det følgende er en sådan enhed omtalt som en "stald".

Registrering af forekomsten af halebid

Alle besætninger blev besøgt to gange med cirka 8 ugers mellemrum. Besøgene blev gennemført af én af tre veterinærteknikere ansat af LU/DS. I alle besætninger blev op til 1000 grise undersøgt. Antallet af grise med halebid i hver enkelt sti blev talt. Samtidigt blev antallet af grise i stien talt, og gennemsnitsvægten på grisene i stien blev anslået. I besætninger med mere end 1000 grise på stald blev en vis andel af stierne udvalgt systematisk. For eksempel blev kun hver anden sti undersøgt, hvis der var 2000 grise i besætningen. Under undersøgelsen var veterinærteknikeren inde i hver enkelt sti, og alle grise blev gennet op at stå. Stier med mere end 50 grise indgik ikke i undersøgelsen. Begrundelsen for dette var, at det i så store stier var for vanskeligt at tælle antallet af grise med halebid.

Halebiddene blev kun registreret, hvis de havde en blodig overflade eller sårskorpe. Ældre afhelede halebid blev ikke registreret.

Statistik

Observationer fra de to besætningsbesøg i hver besætning blev betragtet som uafhængige, selvom den samme gris godt kan være blevet undersøgt ved begge besætningsbesøg. Indledningsvis blev der ved hjælp af chi2-test foretaget en screening af de forklarende variable, og faktorer, som havde en vis sammenhæng med forekomsten af halebid (p<0,25) blev udvalgt. Den endelige statistiske model beskrev variationen i frekvensen af halebid mellem stalde og stier ved hjælp af en multiplikativ Poisson regressionsmodel, hvor faktorerne indgik samtidigt. Besætning og stald indgik som tilfældige effekter sammen med en række forklarende variable defineret på besætnings-, stald- eller stiniveau. Analysens endelige beskrivelse af faktorerne blev udtrykt i relative risici.

En mere grundig beskrivelse af materiale og metoder i denne undersøgelse er givet i Erfaring nr. 208 fra Landsudvalget for Svin.

I datasættet indgik 98 slagtesvinebesætninger med i alt 263 stalde og 9861 undersøgte stier. Stierne rummede i gennemsnit 15 slagtesvin. I alt blev cirka 153.000 svin undersøgt.

Der blev observeret halebid hos 1,2 pct. af de undersøgte grise. Halvdelen af de undersøgte stalde havde en forekomst på over 0,4 pct., mens en fjerdedel af staldene havde en forekomst på over 1,5 pct.

I figur 2 ses fordelingen af forekomsten af halebid i de 263 undersøgte stalde. Det ses, at der i en mindre del af staldene var en meget høj forekomst af halebid.

Figur 1.	Fordelingen af forekomsten af halebid i de 263 stalde

I figur 2 ses forekomsten af halebid ved forskellige vægtintervaller. Det ses, at forekomsten af halebid var størst ved 60-70 kg.

Figur 2.	Forekomsten af halebid ved forskellige vægtintervaller

I tabel 2 ses resultaterne af den statistiske analyse af sammenhængen mellem forekomsten af halebid og stald- og driftsforhold. Kun forhold, som havde en statistisk sikker sammenhæng med forekomsten af halebid, er nævnt. For de øvrige registrerede stald- og driftsforhold (nævnt i tabel 1) blev der ikke fundet nogen sammenhæng. 

Tabel 2.

Faktorer i stald- og driftsforhold som havde statistisk sikker sammenhæng med forekomsten af halebid. Antallet af stalde med pågældende faktor er vist i parentes

Faktor		Relativ risiko	Konfidensinterval (95 pct.)	P-værdi
Strøelse* Ingen strøelse Strøelse	(157) (105)	3,4 1	2,1-5.4	<0,0001
Sammenblanding af grise* Ja Nej	(90) (172)	1,5 1	1,0-2.4	0,05

*   For én stald var der ikke givet oplysninger om sammenblanding eller anvendelse af strøelse

Resultaterne i tabel 2 viser, at grise, som ikke fik tildelt strøelse havde 3,4 gange større risiko for at have halebid end grise, som fik tildelt strøelse, forudsat at de øvrige registrerede stald- og driftsforhold var ens. Tildeling af strøelse kan give grisene mulighed for at udføre deres naturlige rodeadfærd og dermed mindske deres interesse for andre grises haler (Fraser et al. 1991). Desuden vil tildeling af strøelse i nogle tilfælde forbedre nærmiljøet i grisenes hvileområde og dermed sandsynligvis nedsætte risikoen for, at grisene bider haler på grund af klimamæssige forhold. I denne undersøgelse blev der ikke opgivet informationer om mængden eller hyppigheden af tildelingen af strøelse i besætningerne. Tidligere undersøgelser har også vist, at tildeling af halm kan reducere forekomsten af halebid (meddelelse nr. 349, Landsudvalget for Svin).

I stalde, hvor der blev foretaget sammenblanding af grisene efter indsættelse, var risikoen for, at en gris havde halebid 1,5 gange større end hvis grisen havde gået i en tilsvarende stald uden sammenblanding. I stalde, hvor der blev foretaget sammenblanding, blev antallet af grise pr. sti typisk reduceret efterhånden som grisene voksede. I stalde uden sammenblanding forblev grisene i samme sti under hele slagtesvineperioden. Det vil sige, at der i disse stalde ofte ville være en lavere belægningsgrad, mens grisene var små i forhold til stalde med sammenblanding. Det er muligt, at denne midlertidige forskel i belægningsgrad i begyndelsen af slagtesvineperioden har betydning for forekomsten af halebid. En anden mulighed er, at sammenblanding forstyrrer grisenes indbyrdes hierarki, og at dette har indflydelse på omfanget af halebidning.

At manglende strøelse og sammenblanding efter indsættelse øger risikoen for halebid er en gennemsnitsbetragtning for danske slagtesvinebesætninger. Det udelukker ikke, at der kan være besætninger uden disse faktorer, som alligevel har en høj forekomst af halebid.

Niveauet af registrerede halebid var ikke forskelligt for de tre veterinærteknikere, som dækkede hver deres region af Danmark.

I denne undersøgelse var det ikke muligt at undersøge, hvilken indflydelse forhold tidligere i grisenes liv havde på forekomsten af halebid. Forhold i farestald og smågrisestald kunne tænkes at påvirke omfanget af halebidning senere i grisenes liv. Desuden kan en del af de halebid der blev observeret i denne undersøgelse være opstået allerede før indsættelse i slagtesvinestalden.

Der blev observeret halebid hos 1,2 pct. af de undersøgte grise. Der var store variationer mellem besætningerne med hensyn til forekomsten af halebid. Risikoen for halebid var forøget i stalde hvor der ikke anvendtes strøelse, og hvor der blev foretaget sammenblanding af grisene efter indsættelse.

-	Sundhed og produktionsforhold i danske slagtesvinebesætninger år 2000, (2002). Erfaring nr. 208. Landsudvalget for Svin
-	Fraser, D., Phillips, P. A., Thompson, B. K., Tennessen, T. (1991). Effect of straw on the behaviour of growing pigs. Applied Animal Behaviour Science, 30, 307-318.
-	Halmtildeling til forebyggelse af halebid i slagtesvinestalde med fuldspaltegulv. (1997). Meddelelse nr. 349. Landsudvalget for Svin
-	Schrøder-Petersen, D. L. og Simonsen, H. B. (2001). Tail Biting in Pigs. The Veterinary Journal, 162, 196-210.