Blandesikkerhed ved forskellige blandeprincipper

Foder skal blandes, således at der er en homogen fordeling af de tilsatte næringsstoffer. På den måde mindskes risikoen for under- eller overdosering af fx mineraler, vitaminer, aminosyrer mv. En homogen fordeling er ligeledes nødvendigt for at kunne efterleve den lovgivning, der er for minimum- og maksimumindhold af visse mineraler og vitaminer i foderblandinger. For at kunne imødekomme dette er det vigtigt at anvende de forskellige typer af blandere på den mest hensigtsmæssige måde, hvad enten der blandes mineralske foderblandinger eller færdigfoder.

Lovgivningsmæssigt er der ikke noget til hindring for at blande mineralske foderblandinger eller færdigfoder, hvor en bestemt råvare tilsættes med mængder under fx 0,5 pct., men det er ikke sikkert, at blanderen er i stand til at blande de ”små råvaremængder” sammen med de øvrige foderkomponenter, så der opnås en homogen fordeling i hele portionen.

Blandere har forskellige ”evner” til at fremstille en homogen foderblanding. Ifølge tidligere generelle anbefalinger (Landbrugets Informationskontor, 1988) bør en given foderkomponent indgå i blandingen med følgende minimumsmængder, for at blanderen er i stand til på den anbefalede blandetid at ”fremstille” en homogen foderblanding. Anbefalingerne er som følger:

• Horisontalblandere og diagonalblandere; mindst 0,75 pct. af blandingen
• Tvangsblandere og friblandere; mindst 1,5 pct. af blandingen
• Vådfoderblandekar; mindst 0,75 pct. af blandingen

Disse iblandingsprocenter er ikke blevet dokumenteret ved forsøg. Der er dog gennemført visse forsøg af forskellige blandere ved Statens Redskabsprøver, Bygholm og Statens Jordbrugstekniske Forsøg, Bygholm. Resultaterne af forsøgene giver dog ikke et fuldstændigt grundlag for disse anbefalinger.

Kun i et tilfælde er en horisontalblanders og en diagonalblanders blandeevne afprøvet med saltkoncentrationer (sporstof) på cirka 1 pct. (Statens Jordbrugstekniske Forsøg, Prøverapport nr. 612, 1987 og nr. 742, 1989). For at kunne sammenligne komponenter, der ikke indgår med samme koncentrationer i foderet, benyttes variationskoefficienter (CV), der udtrykker spredningen mellem foderprøver i forhold til det samlede gennemsnit. Ved tilsætning af under 1 pct. sporstof blev der fundet CV på mellem 10,2 og 60,4 pct. Det er uvist, hvor stor CV kan være, uden at det går ud over produktiviteten. På basis af forsøg fra USA (Hancock et al., 1998) anses CV på mineralanalyser på cirka 10 pct. at være acceptabel. Herrman og Behnke, 1994 gav følgende definitioner for homogeniteten:

• CV under 10; udmærket
• CV mellem 10 og 15; god
• CV mellem 15 og 20; acceptabel
• CV over 20; dårlig

For afprøvede fri- og tvangsblandere er der kun undersøgt koncentrationer af kogesalt på 1 pct. Afhængig af formalingsmetode og vandprocent blev der fundet CV på mellem 11,0 og 195,0 pct. (Statens Redskabsprøver, meddelelse nr. 1150, 1973). Til sammenligning blev der ved tre gange gennemskovling af en bunke formalet korn tilsat 1 pct. kogesalt fundet en CV på 21,0 pct.

Formålet med afprøvningen var at undersøge, om blandesikkerheden var påvirket af mængden, der søgtes blandet sammen med de øvrige råvarer.

Afprøvningen blev gennemført i seks besætninger, således at hvert blandeprincip var repræsenteret med hver to besætninger. Hver blander blev afprøvet to gange, det vil sige, der blev fremstillet to portioner. Der blev ikke taget hensyn til blanderens størrelse målt på volumen. I appendiks 1 ses blandeprincip, kapacitet mm for de seks besætninger.

I besætning 4 blev kornet formalet ved hjælp af en skivemølle. I de øvrige besætninger blev der anvendt hammermølle.

Forblandinger

Iblandingsprocenterne 0,5 pct., 2,0 pct. og 4,0 pct. blev undersøgt ved hjælp af forblandinger, der indeholdt Micro Tracer F (MT) som sporstof og hvedestrømel som bærestof. MT består af farvede jernpartikler (Eisenberg, 1992). Indholdet af jernpartikler i MT er cirka 25.000 partikler pr. gram.

Forblandingerne blev fremstillet i besætningen i tre forskellige beholdere, således at mængden af hver forblanding (MT og hvedestrømel) svarede til 0,5 pct., 2,0 pct. eller 4,0 pct. iblanding. For at skelne mellem iblandingsprocenter indeholdt forblandingerne hver sin farve af MT – blå, gul og rød. I alle besætninger på nær besætning 5 blev de tre farver anvendt til både første og anden portion. I besætning 5 blev der ved anden portion anvendt MT med farverne; grøn, rød og violet.

MT blev valgt for at undgå ”baggrundsstøj”. Det MT, der findes i foderprøverne, kan kun stamme fra forblandingerne.

Afvejningen af MT foregik på digitalanalysevægt med 0,001 g nøjagtighed. Hvedestrømelet, som MT blev blandet i, var afvejet med 20 g nøjagtighed.

Sammenblanding af hvedestrømel og MT blev foretaget ved hjælp af en boremaskine med et specielt blandeaggregat. Blandetiden var for alle forblandinger i besætning 1, 2, 3, 4 og 6 cirka fem minutter. I besætning 5 var blandetiden tre minutter. Forskellen mellem besætning 5 og de øvrige besætninger skyldes, at det blev konstateret, at en blandetid på tre minutter ikke var tilstrækkelig.

Homogenitet af forblanding

For at undersøge forblandingers homogenitet blev der i to besætninger (besætning 4 og 5) udtaget henholdsvis 10 og 20 prøver af 4,0 pct.´s forblandingen, som blev analyseret for MT. Prøverne vejede cirka 10 g pr. stk. og to delprøver heraf på 3,0 g blev analyseret.

Tilsætning af forblandinger

Alle tre iblandingsprocenter blev afprøvet samtidigt og derfor indeholdt hver portion færdigfoder alle tre forblandinger. De tre forblandinger blev tilsat i umiddelbar forlængelse af hinanden; først 0,5 pct. forblandingen, derefter 2,0 pct. forblandingen og til sidst 4,0 pct. forblandingen. Forblandingerne blev tilsat foderblanderne som de sidste komponenter.

Blandetid og fodermængde

Der blev i undersøgelsen ikke ændret på tiden fra sidste foderkomponent blev tilsat blanderen til tømning af blanderen blev påbegyndt (efterblandetiden). Det vil sige, at efterblandetiden reelt var den tid forblandingerne blev blandet med de andre foderkomponenter. Efterblande- og tømmetid fremgår af appendiks 1.

Foderrecepterne blev ændret, således at fodercomputerne for 1.000 kg´s blanderne på forhånd var indstillet til at producere cirka 935 kg foder, således at den samlede portion inklusiv de tre forblandinger (65 kg) var på cirka 1.000 kg færdigfoder. Den samlede fodermængde varierede mellem 1.000 kg og 1.100 kg. I 440 kg´s blanderen (besætning 6) blev der produceret henholdsvis 433 kg og 434 kg færdigfoder inkl. forblandinger.

Udtagning af prøver fra det færdigblandede foder

Foderprøver af det færdigblandede foder blev udtaget i forbindelse med tømning af blanderen. Prøver blev udtaget direkte fra blanderens udløb eller fra den snegl, der tømte blanderen (appendiks 1).

Fra hver portion blev der udtaget 16-22 foderprøver af cirka 500 g. Tømmetiden var afgørende for tidsintervallet mellem foderprøverne. Hvis tømmetiden var eksempelvis 10 minutter, blev der hvert 30. sekund udtaget en foderprøve indtil blanderen var tom. Første foderprøve blev udtaget, da det første foder forlod blanderen. Prøverne repræsenterede således et tværsnit af portionen.

Sammenhæng mellem MT og mineralindhold

For at undersøge sammenhængen mellem MT og indholdet af mineraler blev der i besætning 3 og 4 udtaget foderprøver fra to efter hinanden fremstillede portioner. Hver foderprøve blev analyseret for Ca, Cu, P og Zn. De fire foderprøver blev udtaget mellem to foderprøver, der skulle analyseres for MT. Første mineralprøve blev udtaget mellem 4. og 5. MT-prøve. Anden mineralprøve blev udtaget mellem 8. og 9. MT-prøve. Tredje mineralprøve blev udtaget mellem 12. og 13 MT-prøve og fjerde mineralprøve blev udtaget mellem 16. og 17. Middelværdien af antal MT i 4. og 5. foderprøve blev benyttet som sammenligningsgrundlag for første mineralprøve osv.

Analyser

Alle foderprøver (af det færdigblandede foder) blev analyseret ved dobbeltbestemmelser for indhold af MT. Antal MT blev bestemt visuelt via mikroskop. Analyserne blev foretaget af Micro Tracer Service Europe GmbH.

MT-partikler samt andre magnetiske metalstykker blev separeret fra foderblandingen ved hjælp af en roterende magnet. Efter en afmagnetisering blev metalpartiklerne lagt på et stykke papir, der var fugtet med ethanol. MT-partiklerne blev nu fremkaldt, ved at farven på partiklerne blev opløst og afsatte farvede mærker på papiret. Antal farvede mærker blev efterfølgende talt ved hjælp af  mikroskop.

Foderprøver af det færdigblandede foder fra besætning 3 og 4 blev analyseret for fosfor, calcium, kobber og zink. Indholdet af mineraler blev bestemt ved dobbeltbestemmelser, foretaget af AnalyCen A/S.

I hver besætning blev der foretaget en dobbeltbestemmelse af kornets formalingsgrad. Fordelingen af kornpartiklernes størrelse blev bestemt ved hjælp af sigteapparat ’BYGHOLM’.

Registreringer

Der blev foretaget registreringer af fodercomputernes indstillinger, herunder efterblandetid, samlet blandetid, tømmetid, rækkefølge for indtagning af råvarer, samt blandernes fysiske udformning og anvendelse, alder, kapacitet, type og fabrikat. Desuden blev det registreret, hvor meget foder der blev produceret pr. portion.

Statistik

Beregningerne blev foretaget på summen af MT for to bestemmelser af hver prøve og gennemsnittet af en dobbeltbestemmelse af mineralindholdet for hver prøve. Der blev benyttet SAS procedurer i dataanalyserne; GLM til varians homogenitetstest, NPAR1WAY Wilcoxon til sammenligning af portioner, CORR til korrelationer, og MEANS til middelværdier og CV-værdier.

Summen af MT blev anvendt, da det var forventet, at antal MT var poisson-fordelt.

Med den valgte dimensionering af afprøvningen kan der findes en CV på 16.

Tabel over kornets formalingsgrad fremgår af appendiks 2. I denne afprøvning kan der ikke ses en sammenhæng mellem kornets formalingsgrad og blandesikkerheden.

Kurver over det fundne indhold af MT i relation til prøveudtagningsnummer fremgår af appendiks 3, 4 og 5.

Homogenitet af forblandinger

Hvis forblandingen var homogen og Poisson-fordelt, kunne det med det anvendte forsøgsdesign forventes, at antal MT var 200 partikler pr. prøve, spredningen 14 og CV 7 pct. Af tabel 1 fremgår det, at både middelværdi og spredning var høj i forhold til den forventede Possion-fordeling. Desuden lå den forventede spredning for Poisson-fordelingen ikke i 95 pct.´s konfidensintervallet for den aktuelle spredning. Grunden til, at den aktuelle middelværdi var højere end den forventede middelværdi, kan skyldes, at indholdet af jernpartikler i MT ikke var tilstrækkelig nøjagtig. En efterfølgende analyse viste, at MT i forblandinger fra begge besætninger kan antages at være normalfordelt.

Tabel 1.

Forventede og beregnede parametre af forblandingernes homogenitet målt ved hjælp af MT

	Besætning 4	Besætning 5
Antal prøver, stk.	10	20
Forventet middelværdi af antal MT, stk.	200	200
Aktuel middelværdi af antal MT, stk.	281	214
Forventet spredning (Poisson) for den aktuelle middelværdi	16,8	14,6
Aktuel spredning	66,0	112,8
95 pct.´s konfidensinterval for den aktuelle spredning	45-120	85-165
CV, pct.	23,4	52,6

Overslæb

Afprøvningen viste, at der var overslæb mellem to på hinanden følgende portioner. Resultaterne mellem de første tre prøver af portion 1 og portion 2 for 0,5 pct. iblanding er vist i tabel 2. Tilsvarende resultater blev fundet for 2,0 pct. og 4,0 pct. iblanding (appendiks 3, 4 og 5).

I alle besætninger på nær besætning 3 og 5 var forskellen (diff.) i antal MT mellem de første prøver, der blev udtaget fra de to portioner, væsentlig forskellig fra forskellen mellem prøver der blev udtaget som nummer 2 og 3 (tabel 2). Det samme var tilfældet for de øvrige iblandingsprocenter.

For besætning 5 blev der ikke anvendt data fra prøver med under 30 MT. Som det fremgår af appendiks 5, var der ikke overslæb fra portion 1 til portion 2. Det hænger sandsynligvis sammen med, at der ved et uheld blev produceret en almindelig blanding uden MT mellem portion 1 og 2, samt at der blev anvendt MT med forskellige farver i portion 1 og 2. Ses der bort fra data fra besætning 5, var forskellen mellem de to portioners første prøve statistisk sikker (P<0,05) forskellig fra forskellen mellem prøverne, der blev udtaget som nummer 2 og 3.

På baggrund af det statistisk sikre overslæb mellem portionerne blev resultatet af første prøve for besætning 2, 4 og 6 ikke anvendt i de efterfølgende dataanalyser. Samtlige data fra besætning 1 og 3 indgik i de resterende dataanalyser.

Umiddelbart syntes fedt at have haft indflydelse på risikoen for overslæb. Det tydeligste overslæb sås i besætning 2, 4 og 6, hvor der ikke blev anvendt fedt (appendiks 1). I disse besætninger var der ingen MT i første prøve fra første portion, mens der blev fundet MT i første prøve fra første portion i besætning 1 og 3, hvor der blev anvendt fedt. Der kan ikke gives forklaringer på forløbet i besætning 5.

Grunden til overslæbet mellem portion 1 og 2 kan ligeledes skyldes, at blanderen ikke blev tømt fuldstændigt. Tidligere undersøgelser viste, at der efter tømning var cirka 1,6 kg foder tilbage i diagonalblanderen og cirka 0,5 kg tilbage i horisontalblanderen (Statens Jordbrugstekniske Forsøg, Prøverapport nr. 484 og 612).

Tabel 2.

Overslæb mellem portion 1 og 2 belyst via antal MT i de tre første prøver, der blev udtaget. Prøver fra færdigfoder med 0,5 pct. forblanding

Besætning	Prøve nr. 1		Diff.	Prøve nr. 2		Diff.	Prøve nr. 3		Diff.
	Portion 1	Portion 2		Portion 1	Portion 2		Portion 1	Portion 2
1	98	154	-56	104	88	16	140	96	44
2	0	108	-108	112	111	1	63	68	-5
3	112	118	-6	121	131	-10	132	111	21
4	0	50	-50	124	92	32	93	76	17
5	1	0	1	5	4	1	3	1	2
6	3	87	-84	116	155	-39	111	115	-4

 

Foderets homogenitet i relation i iblandingsprocenten

Korrelation mellem iblandingsprocenterne blev bestemt for at påvise, om de tre iblandingsprocenter var uafhængige og om foderets homogenitet var påvirket af iblandingsprocenten. Da de tre forblandinger blev tilsat hver for sig, var det ikke forventet, at der var en statistisk sikker korrelation mellem iblandingsprocenterne.

Der blev fundet afhængighed mellem de tre forblandinger og dermed iblandingsprocenter, hvilket for besætning 6´s vedkommende er illustreret i figur 1. Som der fremgår af figuren varierede indholdet af MT mellem de udtagne prøver, men stort set ikke mellem de tre iblandingsprocenter. Tilsvarende afhængighed blev fundet i data fra øvrige besætninger (appendiks 3, 4 og 5).

 

 

For stort set alle besætninger og portioner blev der fundet en statistisk sikker korrelation mellem de tre iblandingsprocenter (tabel 3). Der var på dette grundlag intet, der tydede på, at en af forblandingerne/iblandingsprocenterne var bedre opblandet end de øvrige.

Tabel 3.

Korrelation mellem iblandingsprocenter (P-værdier)

Besætning	Portion	Korrelation 0,5 pct. og 2,0 pct.	Korrelation 0,5 pct. og 4,0 pct.	Korrelation 2,0 pct. og 4,0 pct.
1	1	<0,01	<0,01	<0,01
1	2	<0,01	<0,01	<0,01
2	1	<0,01	<0,01	<0,01
2	2	0,53	<0,01	0,25
3	1	0,07	0,13	0,04
3	2	0,40	0,56	<0,01
4	1	<0,01	0,01	0,09
4	2	<0,01	<0,01	0,02
5	1	<0,01	<0,01	<0,01
5	2	<0,01	<0,01	<0,01
6	1	<0,01	<0,01	<0,01
6	2	<0,01	0,04	<0,01

Med det anvendte forsøgsdesign kan man kun betragte portionerne som homogene, hvis spredningen (std.) var mindre end 20. Af tabel 4 fremgår det, at der kun i besætning 3 og 4 blev fundet spredninger på under 20, mens der i de øvrige besætninger blev fundet spredninger, der var større end 20.

Tabel 4.

Forventet middelværdi, middelværdi (middel) og spredning (std.) for samtlige besætninger

Afhængigheden mellem iblandingsprocenterne samt det forhold, at foderet ikke var homogent opblandet betyder, at der var en effekt af, hvornår i tømningsforløbet prøven var udtaget. Dette kan enten skyldes blandeprincip eller den måde prøverne blev udtaget og/eller analyseret på. Dette betyder desuden, at det ikke er relevant at beregne CV på baggrund af spredning og middelværdi, fordi CV for forskellige blandeprincipper ikke er sammenlignelige, når spredningen er over 20. Dette hænger sammen med, at det anvendte forsøgsdesign ikke kan give en værdi for foderets grad af homogenitet i form af fx en CV-værdi, men blot vise om foderet er homogent i form af en spredning på 20 eller derunder.

Blandeprincippets indflydelse på homogeniteten

De tre blandeprincipper: tvangs-, diagonal- og horisontalblanding viste sig at have forskellige blandeegenskaber.

Tvangsblander

Tvangsblanderne i besætning 1 og 2 viste for begge portioner samme tendens til uhomogen opblanding af forblandingerne i foderet. Som det er illustreret i figur 2, var indholdet af MT stigende gennem tømningsforløbet. Samme tendens sås for 0,5 og 2,0 pct.´s iblanding (appendiks 3). Forklaringen er formodentlig, at blanderen ikke var i stand til at blande tilstrækkeligt effektivt, når den var fyldt, eller at blandetiden var for kort (Statens Redskabsprøver, meddelelse nr. 1150, 1973). Forblandingerne blev i begge besætninger tilsat som de sidste komponenter i toppen af blanderen. Efter endt blandetid blev foderet udtaget i bunden af blanderen, hvilket kan forklarer, at de tilsatte forblandinger tømmes af blanderen til sidst.

Diagonalblander

I besætning 3 og 4, hvor iblandingsprocenten blev undersøgt på diagonalblandere, blev der fundet et konstant indhold af MT (figur 3 og appendiks 4). Indholdet af MT var således uafhængig af prøveudtagningsnummeret. Figur 3 viser et typisk forløb af indholdet af MT-partikler for 4,0 pct. iblandingsprocent og prøveudtagningsnummer for diagonalblandere.

Horisontalblander

For de to horisontalblandere henholdsvis 1.000 kg og 440 kg fra besætning 5 og 6 var der afhængighed mellem prøveudtagningsnummer og indholdet af MT (figur 4 og 5). Der blev typisk fundet en stor variation i indholdet af MT i de første foderprøver, hvorefter indholdet blev mere konstant i de sidste. Appendiks 5 viser tal for horisontalblandernes blandeegenskaber for alle portioner og ibladingsprocenter.

Variationskoefficient for iblandingsprocent

På grund af den store spredning på data fundet for tvangs- og horisontalblandere, er der udelukkende beregnet CV for diagonalblandere (tabel 5).

I besætning 3 var det forventet at finde 132 MT pr. foderprøve, mens det i besætning 4 var forventet at finde 122 MT pr. foderprøve. I begge besætninger var den fundne middelværdi lavere end forventet. Spredning og CV for besætning 3 var acceptabel, men for besætning 4, portion 2, var den højere end forventet. Der var ikke statistisk sikker forskel på CV for de tre iblandingsprocenter. På baggrund af CV vurderes forblandingerne i besætning 3 for både portion 1 og 2 at være homogent opblandet i det færdige foder. Det samme gør sig gældende for portion 1 i besætning 4.

Tabel 5.

Middelværdi (middel), spredning (std) og CV for 0,5 pct., 2,0 pct. og 4,0 pct. iblanding i relation til diagonalblandingsprincippet

		0,5 pct.			2,0 pct.			4,0 pct.
Besætning	Portion	Middel	Std.	CV	Middel	Std.	CV	Middel	Std.	CV
3	1	121	9,8	8,1	120	13,8	11,5	123	12,5	10,2
3	2	119	10,4	8,7	121	13,0	10,7	119	11,7	9,8
4	1	100	16,0	16,0	104	17,1	16,4	120	12,8	10,6
4	2	76	17,2	22,7	86	21,2	24,5	94	23,2	24,6

Forskellen mellem de to besætninger ligger muligvis i efterblandetiden som var henholdsvis 12 minutter for besætning 4 og 15 minutter for besætning 3. Iblanding af fedt i besætning 3 kan være en anden årsag til forskellen mellem besætning 3 og 4. Disse faktorer forklarer dog ikke forskellen mellem portion 1 og 2 for besætning 4, hvor blandingens sammensætning og blandetiden var den samme.

Blandetidens indflydelse på homogeniteten

En mulig forklaring på forskellene mellem den samme type blanders forskellige evner til at opblande foder homogent kan være påvirket af efterblandetiden, som varierede mellem besætningerne. Disse resultater giver anledning til at anbefale, at blandetiden, herunder efterblandetiden, kontrolleres. Blandetiden bør som udgangspunkt svare til det leverandøren anbefaler, og bør gælde fra sidste råvare er doseret i blanderen og til tømning af blanderen påbegyndes.

Når der blandes fedt i foderet, bør blandetiden generelt øges med 5-10 minutter.

Indholdet af mineraler kontra indholdet af MT

CV for iblandingsprocent (MT) og mineraler er anført i tabel 6. Ved afprøvningens dimensionering var det forventet, at CV for MT skulle være 20, for at blandingen kunne betragtes som værende homogent opblandet. For mineralernes vedkommende bør der stræbes efter en CV på cirka 10 (Hancock et al., 1998).

De tre iblandingsprocenter af MT samt kalcium, fosfor og zink er derfor homogent opblandet i foder fra besætning 3. Tilsvarende er gældende for besætning 4, portion 1 samt 4,0 pct. iblanding og indholdet af fosfor og zink i portion 2.

Tabel 6.

CV for iblandingsprocent (MT) og kalcium (Ca), kobber (Cu), fosfor (P) og zink (Zn)

Besætning	Portion	0,5 pct.´s iblanding	2,0 pct.´s iblanding	4,0 pct.´s iblanding	Ca	Cu	P	Zn
3	1	9,9	11,3	8,7	3,2	25,0	1,9	3,0
3	2	9,8	12,5	10,1	4,0	19,7	3,5	7,7
4	1	13,1	12,4	10,9	6,6	6,7	1,9	5,6
4	2	28,1	32,9	16,9	14,8	15,0	9,5	4,0

Der blev fundet et statistisk sikkert overslæb mellem to på hinanden følgende portioner. Overslæbet blev konstateret ved at sammenholde antal MT i de først udtagne foderprøve i første portion med antallet i de først udtagne foderprøve i anden portion.

Afprøvningen viste ingen forskel mellem de tre iblandingsprocenter. For alle blandeprincipper og portioner blev der fundet statistisk sikker korrelation mellem de tre iblandingsprocenter. Når indholdet af MT fra én forblanding var høj, var MT-indholdet fra de andre forblandinger også høj.

Resultaterne viste, at de tre blandeprincipper havde forskellige egenskaber til at fordele forblandingerne i foderet. Ved diagonalblandere var indholdet af MT konstant og det kunne konkluderes, at forblandingen var homogent opblandet. Ved horisontalblandere var der stor spredning på antal MT i de første prøver, hvorefter indholdet var konstant. Ved tvangsblandere var antallet af MT højest i de sidste prøver sammenlignet med indholdet i de første prøver.

Der blev fundet indikationer af, at blandetiden og tilsætning af fedt havde positiv effekt på blandesikkerheden.

Resultaterne viste, at iblandingsprocenter på 0,5 pct., 2,0 pct. og 4,0 pct. ikke har indflydelse på homogeniteten af foder og ingen af de afprøvede iblandingsprocenter blev bedre opblandet end de andre. Det var kun foder fra diagonalblandere, der kunne konkluderes af være homogene.

Resultaterne tyder på, at de nuværende anbefalinger vedrørende mindste iblandingsprocent for diagonalblandere kan sættes ned til 0,5 pct. Der er ikke fundet grundlag for at ændre den mindste iblandingsprocent for de øvrige blandeprincipper.

Afprøvningen kan ikke bruges til at konkludere, at der ikke kan blandes homogent foder i tvangs- eller horisontalblandere. Årsagen til, at foder fra disse blandere ikke var homogent, kan skyldes, at blandetiden var for kort.

Forskellen mellem diagonal- og horisontalblanderes evne til at blande homogent foder er ikke konstateret i en tidligere afprøvning (Den rullende Afprøvning, meddelelse nr. 512, 2001) eller andre undersøgelser (Statens Jordbrugstekniske Forsøg, Prøverapport nr. 484, 1986 og nr. 612, 1987).

Ved test af blanderes evne til at fremstille homogent foder anbefales det at analysere på et af de mineraler, der tilsættes foderet.

Umiddelbart synes der behov for at øge svineproducenters opmærksomhed på blandetidens effekt på blandesikkerheden, og hvilke faktorer der influere herpå. Desuden tyder resultaterne på, at der er behov for at undersøge om firmaernes anbefalinger vedrørende blandetid er tilstrækkelig dokumenterede.

-	Brian N. Fisker, Anne Marie Hedeboe og Johnny Mathiasen (2001). Tørfoders homogenitet ved anvendelse af mineralske foderblandinger. Meddelelse nr. 512, Landsudvalget for Svin.
-	Eisenberg, D. A., 1992. Microtracers F and their Uses in Assuring the Quality of Mixed formula Feeds. Inc. of San Francisco. Advances in Feed Technology
-	Hancock, J. D., Wondra, J. K., Traylor, S. L., Mavromichalis, I., 1998. Grinding, Mixing, Pelleting, and Formulation Strategies to Improve Growth Performance and Decrease Cost of Gain. Proceedings of Feed Quality Control and Manufacturing Seminar, Negril, Jamaica, February 4, 1998.
-	Herrman, T og K. Behnke, 1994. Testing Mixer Performance. WWW.KSU.edu
-	Landbrugets Informationskontor, 1988. Foder er ikke bare foder
-	Statens Jordbrugstekniske Forsøg, Prøverapport nr. 484, 1986. Skjold Uni-Mix foderblander
-	Statens Jordbrugstekniske Forsøg, Prøverapport nr. 612, 1987. President Horisontalblander, type PHB 8
-	Statens Jordbrugstekniske Forsøg, Prøverapport nr. 742, 1989. Mica OPTIMIX foderblander
-	Statens Redskabsprøver, meddelelse nr. 1150, 1973. Foderblanding

   
Afprøvning nr. 698

Deltagere
Tekniker Søren Højby Simonsen, Landsudvalget for Svin
Statistiker Mai Britt Friis Nielsen, Landsudvalget for Svin

Besætning	1	2	3	4	5	6
Blandeprincip	Tvangsbl.	Tvangsbl.	Diagonalbl.	Diagonalbl.	Horisontalbl.	Horisontalbl.
Fabrikat	Skiold Sæby	JFK	Skiold Sæby	Skiold Sæby	Funki, President	Funki, President
Årgang	2000	1968	1989	2001	2001	2000
Blandevolumen, kg	1.000	1.000	1.000	1.000	1.000	440
Efterblandetid, min.	10	4	15	12	3	6
Tømmetid, min.	10	9	12	47	10	8
Fedt, pct.	3,5	0	2,0	0	2,5	0
Vandpct., korn	15	16	15	15	19	15
Prøveudtagning	Efter blanderen	Efter blanderen	Efter 60 cm snegl	Efter 50 cm snegl	Efter 150 cm snegl	Efter 8 meter snegl
Firmaernes anbefalede blandetid, min.	15	?	10	10	4	4

 

Kornets formalingsgrad i form af kornpartiklernes fordeling

Besætning	Pct. under 1 mm	Pct. på 1-2 mm	Pct. på 2-3 mm	Pct. på over 3 mm
1	25-31	33-43	21-39	3-5
2	30-38	45-50	16-20	1
3	29-32	45-46	20-24	2
4	34-36	59-62	24-27	1-2
5	29-33	56-64	7-11	0
6	28-33	61	6-11	0