Melfoders effekt på regional tarmbetændelse (lawsonia), diarré og produktivitet (7-100 kg)

I en tidligere undersøgelse foretaget af Danmarks Veterinærinstitut, DVI (tidligere Statens Veterinære Serumlaboratorium, SVS) og Landsudvalget for Svin (LU) blev det fundet, at Lawsonia intracellularis var tilstede i 93,7 pct. af besætningerne (Stege et al., 2000). Lawsonia-bakteriens tilstedeværelse i besætningen er ikke ensbetydende med klinisk sygdom, men det antages, at den i samspil med andre tarmpatogener og fodringsforhold disponerer for tarmbetændelse med diarré og nedsat tilvækst til følge. En epidemiologisk undersøgelse ligeledes foretaget af LU og DVI har vist, at brug af hjemmeblandet foder (ikke-varmebehandlet og ikke-pelleteret) sammenlignet med indkøbt færdigfoder (varmebehandlet og pelleteret) nedsætter sandsynligheden for påvisning af Lawsonia i gødningen hos slagtesvin (Stege et al., 2001). Andre undersøgelser gennemført i samarbejde med DVI tyder på, at udskillelsen af Lawsonia i mange besætninger topper i perioden, når grisene er cirka 12 uger gamle (Medd. 590, Landsudvalget for Svin).

Der er gennem de sidste 2-3 år påvist et øget antal diagnosticerede tilfælde af tarmbetændelse, som tyder på Lawsonia-infektion. I mange besætninger har dette medført behandlingsrutiner med antibiotika, som ikke tidligere var nødvendig. Der er derfor set en stigning i forbruget af de typer af antibiotika, som anvendes mod Lawsonia.

De senere års forsøgsaktiviteter vedrørende foderets indflydelse på forekomsten af Salmonella på besætningsniveau har vist, at foderet har en væsentlig betydning for forekomsten af Salmonella. Vi ved i dag, at melfoder, brug af byg, grov formaling og syre er faktorer, der har en væsentlig betydning for reduktion afSalmonella hos slagtesvin. Disse forsøg har endvidere vist, at groft formalet melfoder, som påvirker det mikrobielle økosystem i positiv retning og dermed reducerer forekomsten af Salmonella, kan have en betydelig negativ effekt på grisenes produktionsresultater. I modsætning til Salmonella, som grisene meget sjældent er syge af, må der ved infektioner med Lawsonia forventes en væsentlig negativ effekt på grisenes produktivitet, specielt foderudnyttelsen. Det er derfor sandsynligt, at den negative effekt, som er fundet på specielt foderudnyttelse i forsøgene med salmonella-reducerende foder, ikke er så markant i besætninger med diarré som følge af Lawsonia.

Afprøvningens formål var at få klarlagt foderets effekt på Lawsonia-infektioner, herunder diarréforekomst og produktivitet i vækstperioden 7-30 kg samt 30-100 kg.

Undersøgelsen var en kontrolleret afprøvning, hvor der indgik en forsøgs- og en kontrolgruppe fra fravænning til slagtning. Der indgik to grupper i afprøvningen:

Gruppe 1: Pelleteret foder (7-100 kg)
Gruppe 2: Melfoder (7-100 kg)

Afprøvningen er gennemført på Forsøgsstation Grønhøj, hvor grisene blev fodret med tørfoder (langkrybbe, simple tørfoderautomater og enkeltdyrsautomater). I smågrisestalden indgik 101 stier i både forsøgs- og kontrolgruppen, og i alt cirka 3.000 grise fordelt på de 202 stier. I slagtesvinestalden indgik 120 stier i henholdsvis forsøgs- og kontrolgruppen, og i alt cirka 2.400 grise fordelt på de 240 stier. Grønhøj blev valgt, da der var kliniske tegn på diarré efter indsættelse i slagtesvinestalden og der kunne påvises udskillelse af Lawsonia i gødningen i samme periode. Gødningsprøverne, der blev udtaget indledningsvist, blev også undersøgt for spirochaeter (svagt hæmolyserende og dysenteri). Der blev i afprøvningsperioden ikke konsekvent behandlet forebyggende for diarré med antibiotika. Behandlinger af colidiarré skete med antibiotika, som ikke havde nogen effekt på Lawsonia.

Ved fravænning ved gennemsnitlig 8,4 kg blev grisene delt i to grupper, hvor kønsfordelingen og den gennemsnitlige indsættelsesvægt var ens. Grisene blev mellemvejet cirka tre uger efter fravænning. Ved afgang fra smågrisestalden ved gennemsnitlig cirka 31 kg fortsatte grisene på samme type foder i slagtesvineperioden. Kontrol- og forsøgsgrise fra samme ugehold i smågrisestalden blev flyttet samtidig til samme slagtesvinesektion. Indenfor samme behandlingsgruppe blev grisene blandet ved flytningen og derefter fordelt efter størrelse. Forsøgsenheden var stien.

Registreringer

I smågrise- og i slagtesvineperioden blev der registreret: sygdomsbehandlinger, udtagne og døde grise, foderoptagelse og daglig tilvækst. Kødprocent blev registreret ved slagtning.

Sygdomsbehandlinger (gælder både smågrise- og slagtesvineperioden) for diarré, luftvejslidelser mm. blev foretaget som enkeltdyrsbehandlinger med mindre flere end 50 pct. af grisene i en sti havde diarré (så blev grisene i stien kollektivt behandlet).

Gødningsregistreringer

Dagligt fra fire uger efter fravænning til fire uger efter indsættelsen i slagtesvinestalden blev gødningskonsistensen registreret i samtlige stier (jf. tabel 1).

Foder og foderanalyser

Råvaresammensætningen var stort set ens i de to grupper (se appendiks 2). Foderblandingerne blev fremstillet udfra samme råvarepartier på en foderfabrik, men kun foderet til gruppe 1 blev varmebehandlet og pelleteret.

Der blev ved produktion af foderet udtaget en repræsentativ prøve af foderet, og enkelt- eller samleprøver blev analyseret for fuld foderstofanalyse, lysin, methionin, cystin, treonin samt calcium og fosfor.

Statistik

Perioden fra 7-30 kg og fra 30-100 kg blev analyseret hver for sig.

Udskillelsen af Lawsonia i slagtesvinestalden blev analyseret ved logistisk regression (Proc Logistic, SAS Institute) med behandlingsgruppe som eneste forklarende variabel og uden skalering og i NL-mixed med ugehold som tilfældig effekt. Proc NL-mixed blev anvendt for at sikre, at signifikante effekter i Proc Logistic stadig var signifikante, når der blev anvendt tilfældige effekter.

Behandlinger for diarré blev beregnet som det gennemsnitlige antal behandlinger pr. gris pr. sti. Sygdomsbehandlinger blev analyseret ved variansanalyse (Proc Mixed, SAS Insitute). Sygdomsbehandlinger blev logaritmisk transformeret, stald indgik som forklarende variabel og hold (stald) som tilfældig effekt. Dødelighed blev analyseret ved logistisk regression (Proc Logistic, SAS Insitute) med vægt ved indsættelse som covariabel. Da der kun var en minimal overspredning, blev analysen foretaget uden skalering (P/D scale) og uden efterfølgende analyse i NL-mixed.

Gødningsregistreringerne blev opgjort både som:

Forekomsten af stier med unormal gødning og cementfarvet gødning blev analyseret ved logistisk regression (Proc NL-mixed, SAS) med observationsdag (dag) og dag*dag som forklarende variable og stien som tilfældig effekt. Sammenhæng mellem gødningskonsistens, farve og andel af stier med diarré og behandlingsgruppe blev indledningsvist undersøgt ved krydstabulering. Hvor det var relevant, blev yderligere analyser gennemført. Sammenhængen mellem gødningskonsistens i prøven og forekomsten af Lawsonia blev først analyseret ved logistisk regression (Proc Logistic, SAS Institute) uden skalering og dernæst i Proc NL-mixed med ugehold som tilfældig effekt.

De opnåede produktionsresultater er samlet i en produktionsværdi, hvor de anvendte priser er gennemsnit for de seneste 5 år (1. september 1997 til 1. september 2002). Produktionsværdien for smågrise beregnes som følger: (kg tilvækst * kr. pr. kg tilvækst) ÷ (antal FEs fundet ved analyse * kr. pr. FEs). I beregningen af produktionsværdien for smågrise er anvendt følgende priser:

For slagtesvin beregnes produktionsværdien som følger: DB/gris = salgspris ÷ købspris ÷ foderomkostninger ÷ diverse omkostninger. Produktionsværdi/stiplads/år = DB/gris x (365 dage/antal foderdage pr. gris) x staldudnyttelse. I beregningen af produktionsværdien for slagtesvin blev anvendt følgende:

Produktionsværdien blev analyseret ved variansanalyse (Proc GLM, SAS Insitute) med vægt ved indsættelse som covariabel og med stald, hold indenfor stald og gruppe som forklarende variable.

Foderanalyser

Analyserne af foderet viste, at indholdet af næringsstoffer og energi i foderet stort set svarede til det forventede. De analyserede værdier fremgår af appendiks 3.

Sundhedsforhold

Antallet af behandlinger for diarré i smågrise- og slagtesvineperioden ses i tabel 2.

I smågriseperioden var antallet af behandlinger pr. gris for diarré højst inden mellemvejningen. Der var en tendens (p=0,07) til, at melfoder reducerede antal behandlingsdage for diarré de første uger efter indsættelse. I gruppen, der fik pelleteret foder, var der 1,0 behandlingsdage før mellemvejning og for gruppen, der fik melfoder var tallet 0,83 dage. Flertallet af disse behandlinger må tilskrives fravænningsdiarré forårsaget af colibakterier og ikke af Lawsonia. Efter mellemvejningen faldt det gennemsnitlige antal af behandlinger med cirka 80 pct. Der var ikke statistisk signifikante forskelle mellem grupperne efter mellemvejningen i smågriseperioden.

Gødningskonsistens og -farve

Resultaterne af gødningskonsistens-vurderingerne ses i tabel 2.

Smågrise

En overordnet statistisk analyse viste, at der ikke var effekt af fodertype på gødningsvurderingen i den sidste del af smågriseperioden (se tabel 3), hvilket stemmer fint overens med, at der ikke var forskel i antallet af diarrébehandlinger i samme periode. På denne baggrund blev der ikke foretaget yderligere detaljerede statistiske analyser.

Figur 1 viser, hvor stor en andel af de observerede stier, der på en given dag havde cementfarvet gødning. Af figuren fremgår det, at andelen af stier med cementfarvet gødning steg cirka 5-7 uger efter fravænning. Dette er i overensstemmelse med Lawsonia-udskillelsen, der blev målt i forbindelse med forsøgets opstart (se appendiks 1).

Figur 1. Andel stier med cementfarvet gødning pr. observationsdag i smågrisestalden

Slagtesvin

Det gennemsnitlige antal dage pr. sti med unormal gødning de første fire uger i slagtesvinestalden var 12,0 dage i gruppen, der fik pelleteret foder og 8,8 dage i gruppen, der fik melfoder. De tilsvarende tal for antal dage med cementfarvet gødning var 4,3 dage ved brug af pelleteret foder og 2,1 dage ved brug af melfoder. Disse forskelle er statistisk signifikante. Andelen af stier med normal gødning i hele observationsperioden var 8,3 pct. i gruppen, der fik pelleteret foder og 12,5 pct. i gruppen, der fik melfoder. Forskellen mellem grupperne var dog ikke statistisk signifikant.

Resultaterne af den statistiske analyse er vist i tabel 3. Resultaterne er vist som Odds Ratio (OR), som er en slags relativ risiko. For eksempel betyder en OR på 2,1 for unormal gødning i gruppen, der fik pelleteret foder, at der er 2,1 gange større risiko for, at der på en tilfældig observationsdag er unormal gødning i stien sammenlignet med en sti, hvor grisene fik melfoder. Tallene i parentes viser 95 pct. konfidensintervallet for OR. Hvis tallet 1 ikke ligger i intervallet er effekten statistisk signifikant. Resultaterne i tabel 3 viser, at brugen af pelleteret foder øger risikoen for unormal eller cementfarvet gødning i slagtesvinestalden signifikant.

Andelen af stier med unormal/cementfarvet gødning pr. observationsdag er vist i figur 2 og figur 3. Af figur 2 fremgår det, at andelen af stier med unormal gødning toppede 5-12 dage efter indsættelsen i slagtesvinestalden, hvorefter den faldt gennem observationsperioden for begge grupper. Andelen af stier med cementfarvet gødning faldt også for begge grupper gennem observationsperioden (se figur 3).

Figur 2. Procent slagtesvinestier med unormal gødning pr. observationsdag

Figur 3. Procent slagtesvinestier med cementfarvet gødning pr. observationsdag

Gødningskarakter

Den gennemsnitlige gødningskarakter var i smågriseperioden 1,36 i begge grupper, hvilket betyder, at der på de fleste observationsdage har været unormal gødning i stierne (konsistens>1).

Der var ingen effekt af fodertype på gødningskarakteren. I slagtesvineperioden var gødningskarakteren henholdsvis 1,23 og 1,15 i de to grupper. Ved at se nærmere på sammenhængen mellem gødningskonsistens og andel grise med diarré i slagtesvinestalden viste det sig, at kombinationen konsistens =2 og andel<1/3 udgjorde 85 pct. af samtlige unormale gødningsobservationer. Det vil sige, at forskellene i gødningskarakteren hovedsagelig skyldes forskelle i konsistensen. Der er derfor ikke yderligere information i denne variabel, da en eventuel forskel blot vil kunne forklares ud fra forskelle i konsistens, og denne variabel er analyseret separat.

Lawsonia

Der var tendens til (p=0,06, OR=0,6 og 95 pct. konfidensinterval 0,35-1,01) en reducerende effekt af melfoder på udskillelsen af Lawsonia i slagtesvineperioden (43 pct. Lawsonia-positive stier ved pelleteret foder mod 31 pct. ved melfoder), se tabel 2. Ved indsættelse af ugehold som tilfældig effekt i Proc NL-mixed ændres p-værdien ikke. Numerisk er reduktionen i Lawsonia-udskillelsen i melgruppen af samme størrelse, som er fundet i en tidligere dansk undersøgelse (Stege et al., 2001). Udskillelsen af Lawsonia varierede over tid. Der var signifikante forskelle mellem de forskellige ugehold (sektioner); udskillelsen af Lawsonia i de forskellige ugehold er vist i figur 4. Generelt var udskillelsen af Lawsonia moderat i mange af de indsatte hold i slagtesvinestaldene. I 37,5 pct. af ugeholdene var der under 25 pct. positive stier. Til sammenligning kan nævnes, at i en tilfældig slagtesvinebesætning uden diarréproblemer vil typisk 25-30 pct. af grisene udskille Lawsonia (Stege et al., 2000).

Som tidligere nævnt blev gødningskonsistensen vurderet på DVI i de gødningsprøver, som blev sendt ind til undersøgelse for Lawsonia. Det blev fundet, at hvis der ved modtagelsen af prøverne blev givet karakteren ”unormal gødning” i de indsendte prøver, så var der dobbelt så stor chance for at påvise Lawsonia i prøven sammenlignet med en prøve med normal gødningskonsistens. Denne sammenhæng var statistisk sikker i Proc Logistic (OR= 1,9 og 95 pct. konfidensinterval: 1,2-3,2). Ved analyse i Proc NL-mixed var p-værdien 0,055. Det vil sige lige på kanten til signifikant på 5 procentniveau.

Figur 4. Andel stier med Lawsonia i de forskellige ugehold

Dødelighed

Den gennemsnitlige dødelighed i smågrise- og i slagtesvineperioden ses i tabel 4. Der blev fundet en tendens (p=0,06) til en reduktion i dødeligheden i slagtesvineperioden ved brug af melfoder sammenlignet med brug af pelleteret foder. De døde grise blev ikke obduceret, og det er derfor ikke muligt med sikkerhed at fastlægge årsagen til den fundne forskel i dødelig.

Produktivitet

Produktionsresultaterne i perioden 7-30 kg og 30-100 kg fremgår af tabel 5 og 6. Produktionsværdien er beregnet ud fra de opnåede produktionsresultater i de to perioder og fremgår ligeledes af tabel 5 og 6. Produktiviteten var både i smågrise- og i slagtesvineperioden statistisk sikkert ringere ved brug af melfoder sammenlignet med pelleteret foder. Årsagen til den ringere produktionsværdi ved brug af melfoder er primært en ringere foderudnyttelse. Denne skyldtes antagelig både en reelt ringere udnyttelse af foderet, men også et ikke uvæsentligt foderspild. Der blev i løbet af afprøvningen observeret et tydeligt foderspild på trods af stor opmærksomhed og jævnlig justering af foderautomaterne. I slagtesvineperioden sås udover en ringere foderudnyttelse også en lavere daglig tilvækst ved brug af melfoder. I produktionsværdien indgår ikke en reduceret dødelighed og et lavere medicinforbrug i gruppen, der fik melfoder.

Resultaterne stemmer fint overens med, hvad der er fundet i tidligere afprøvninger, hvor der specielt ved slagtesvin er fundet forringelser i foderudnyttelsen og også en lavere daglig tilvækst ved brug af melfoder sammenlignet med pelleteret foder (Medd. 426, 475, 489, 534 og 579, Landsudvalget for Svin). Hvor meget foderudnyttelsen forringes afhænger antagelig meget af, hvor godt foderspildet kan minimeres og dermed af foderautomat og udfodringsprincip. I tørfoderautomater er der tilsyneladende et større foderspild sammenlignet med fx rørfodringsautomater - dette er dog ikke undersøgt i en sammenlignende undersøgelse, men er alene en vurdering ud fra de gennemførte afprøvninger i forskellige besætninger. Faldet i daglig tilvækst ved brug af melfoder forventes også at være størst i tørfoderautomater, og mindre, hvor foderet blandes mere eller mindre med vand.

Forsøg med smågrise viser ikke helt samme klare billede af ringere produktivitet ved brug af melfoder. De forsøg, der hidtil er gennemført med smågrise peger ikke i en entydig retning af en væsentlig ringere produktivitet (Erfaring 9419, Medd. 433, 465 og 543, Landsudvalget for Svin).

I smågriseperioden var der en tendens (p=0,07) til en reducerende effekt af melfoder på antal behandlingsdage for diarré før mellemvejning. Antal behandlingsdage blev reduceret fra 1 til 0,83 ved brug af melfoder. Der var ikke forskel i den visuelle vurdering af gødningskonsistens. I slagtesvineperioden kunne melfoder sammenlignet med pelleteret foder reducere antallet af behandlinger for diarré fra 0,57 til 0,38 dage (svarende til en reduktion på 33 pct.) og reducere antallet af dage, hvor der var diarré i stien fra 12,0 til 8,8 dage (svarende til en reduktion på 26 pct.). Der var en tendens (p=0,06) til en reduktion i udskillelsen af Lawsonia i slagtesvineperioden ved brug af melfoder og reduktionen var på linje med, hvad der tidligere er fundet. Melfoder resulterede endvidere i en tendens (p=0,06) til en lavere dødelighed i slagtesvineperioden.

De færre behandlinger i slagtesvineperioden ville, hvis behandlingerne var sket med 2 ml Tiamutin pr. gris, svare til en reduceret medicinomkostning på cirka 75 øre pr. produceret gris. Hvorvidt den gavnlige effekt på diarréforekomsten er tilstrækkelig til, at strategisk behandling kan undværes i den enkelte besætning, kan ikke afklares ud fra denne afprøvning. Det må forsøges i hver enkelt besætning. Reduceret brug af strategisk behandling vil have en væsentlig større effekt på medicinforbruget.

Den bedste produktivitet blev opnået hos grisene, der fik pelleteret foder. Det gjaldt både i perioden cirka 8-31 kg og i perioden cirka 31-100 kg. Disse resultater kan ikke understøtte teorien om, at de færre infektioner blandt grisene, der fik melfoder, øgede produktiviteten. Det skal dog bemærkes, at niveauet for behandlinger for diarré i denne besætning var moderat. Til sammenligning kan det nævnes, at landsgennemsnittet i 2002 for tarmlidelser var ca. 1,0 behandlingsdage pr. 50 kg’s slagtesvin (udregnet på baggrund af forbruget af Makrolid/lincomycin og tetracykliner (Vetstat, 2003) og 25 millioner slagtesvin). Det er ikke muligt ud fra denne afprøvning at afklare, hvorvidt effekten af melfoder vil være mere markant i besætninger med et højere behandlingsniveau end i den valgte besætning.

Samlet har afprøvningen vist, at melfoder reducerede diarréforekomsten og medførte færre registreringer af unormal gødning, og at der var en tendens til mindre udskillelse af Lawsonia samt en reduceret dødelighed i slagtesvineperioden. Modsat medførte melfoder en væsentlig ringere produktivitet sammenlignet med pelleteret foder. Den forholdsvis lille effekt på antallet af diarrébehandlinger og dermed på medicinforbruget skal vægtes op imod den ringere produktivitet ved brug af melfoder. Hvorvidt der kan opnås en diarré-reducerende effekt ved blot at bruge melfoder i perioden, hvor der typisk er problemer med diarré, kan ikke afklares ud fra denne afprøvning, ligesom det ikke kan afklares, hvorvidt effekten af melfoder vil være mere markant i besætninger med et højere behandlingsniveau end i den valgte besætning. Effekten af melfoder på Lawsonia, diarré og produktivitet undersøges i yderligere 1-2 besætninger.

Tommy Nielsen og Jens Ove Hansen, Landsudvalget for Svin
Søren Munk Jensen, DVI

Afprøvning nr.: 688

Udskillelse af Lawsonia i smågrise- og slagtesvinestalde i gødningsprøver, der blev udtaget indledningsvist.

Foderets råvaresammensætning

Foderanalyser