Nøjagtighed ved dosering af tørre mineralske foderblandinger

Doseringsudstyr skal fungerer efter hensigten for at;

En tidligere afprøvning viste, at der i nogle besætninger var meget stor forskel mellem det forventede og det analyserede indhold af mineraler i det færdigblandede foder (Den rullende Afprøvning, meddelelse nr. 512, 2001, ikke publicerede data). Denne afvigelse kan være forårsaget af mange faktorer:

Udstyr til dosering af flydende vitaminer, mineraler, aminosyrer osv. i vådfodringsanlæg viste en afvigelse imellem den doserede mængde og den forventede/beregnede mængde på 4,6 promille (Den rullende Afprøvning, meddelelse nr. 425, 1999). Der var kun en forskel mellem doseringsanlægget og en kontrolvejning på 1,0 promille. Denne type anlæg vil med modifikation kunne anvendes til dosering af bl.a. flydende mineralske foderblandinger i tørfoderblandere. Der er tilsyneladende ikke gennemført tilsvarende undersøgelser til belysning af præcisionen ved dosering af tørre mineralske foderblandinger via fx påslag og flexsnegle til tørfoderblandere, der står på vejeceller.

Mineralernes homogenitet i hjemmeblandet foder er undersøgt (Den rullende Afprøvning, meddelelse nr. 512, 2001). Afprøvningen viste, at brug af flydende mineralske forblandinger medførte en statistisk sikker større homogenitet sammenlignet med brug af tørre mineralske foderblandinger, såvel indkøbte som hjemmeblandede.

Formålet med afprøvningen var at undersøge doseringsnøjagtigheden ved hjemmeblandingsanlæg, der anvendes til fremstilling af tørfoder.

Afprøvningen blev gennemført i syv besætninger, hvor der blev fremstillet hjemmeblandet tørfoder tilsat indkøbte mineralske foderblandinger. Der blev ikke ændret på blandecomputeren med hensyn til den ønskede mængde færdigfoder produceret pr. portion. Derfor varierede den doserede mængde mineralsk foderblanding ikke fra gang til gang.

Doseringsnøjagtigheden blev i besætning 1 til 6 bestemt ved at opsamle den mængde mineralsk foderblanding blandeanlægget havde doseret ved hjælp af vejeceller placeret under blanderen. Den doserede mængde mineralsk foderblanding blev kontrolvejet. I besætning 7 blev alle råvarer opsamlet og kontrolvejet. Dette kunne lade sig gøre, fordi alle råvarer blev indvejet i mængder på højest 50 kg, der var til at håndtere ved den efterfølgende kontrolvejning.

Blandeanlæggenes opbygning fra påslag til blander, blandeprincippet, forventet mængde foder blandet pr. portion samt andelen af mineralsk foderblanding er beskrevet i tabel 1. Andelen af mineralsk foderblanding er ikke angivet for besætning 7, da dosering af flere forskellige råvarer indgik i afprøvningen.

Kontrolvejning

Kontrolvejning af den doserede mængde mineralsk foderblanding foregik, ved at den af foderanlægget doserede mineralske foderblanding blev opsamlet i en balje. I besætning 1 til 6 var baljen placeret på blanderen, således at blandeanlæggets vejeceller registrerede den doserede mængde og via fodercomputeren stoppede indvejningen af mineralsk foderblanding. I besætning 7 var baljen placeret under et specielt vejemodul, der ikke var placeret på blanderen. Efter indvejning blev balje inklusiv den doserede mineralsk foderblanding kontrolvejet og baljens vægt fratrukket.

Der indgik kun en type blanding, fx slagtesvinefoder, fra hver besætning (besætning 1 til 6). I besætning 7 blev alle råvarer kontrolvejet.

For at undersøge om en eventuel over- eller underdosering var konsekvent eller tilfældig, blev kontrolvejningerne gentaget 15 til 20 gange pr. besætning.

Kontrolvejninger blev foretaget på vægt med 20 grams nøjagtighed.

Registreringer

Følgende blev registreret; blandeanlæggets opbygning, forventet fodermængde pr. portion, andel mineralsk foderblanding jf. recepten, dato, doseret mængde mineralsk foderblanding doseret ifølge blandecomputer, vægt af mineralsk foderblanding eller andre råvarer inkl. balje og vægt af balje.

Statistik

Den primære måleparameter var forskellen mellem den af blandecomputeren doserede mængde mineralsk foderblanding og det reelt doserede ifølge kontrolvejning. Resultaterne blev behandlet i SAS, som parret t-test under procedurerne TTEST og MEANS. Proceduren CORR blev brugt til at beregne korrelationskoefficienter.

I tabel 2 ses gennemsnittet (gns.) af doseret mængde mineralsk foderblanding ifølge blandecomputer (computer) og doseret mængde ifølge kontrolvejning (kontrol) for besætning 1 til 6, samt spredning (std), variationskoefficient (CV) og 95 pct.´s konfidensinterval. Som det fremgår af tabellen, var CV i fem af de seks besætninger under 10 for både blandecomputer og kontrolvejning. CV angiver spredningen på de enkelte vejninger i forhold til gennemsnittet. Udenlandske forsøg har vist, at CV bør være under 10 pct. for at undgå, at det går ud over produktiviteten. I besætning 1 blev der på computerdata fundet en CV over 10 pct. Kontrolvejningerne viste, at anlægget fungerede bedre end computeren selv registrerede, idet CV her var 4,0 pct.

Besætning 7 indgår ikke i denne opgørelse, da kontrolvejningen blev fortaget af samtlige råvarer, der ikke alle indgik med samme mængde.

Korrelation mellem blandecomputer og kontrolvejning

I alle besætninger på nær besætning 1 og 2 blev der fundet en statistisk sikker korrelation (sammenhæng) mellem blandecomputerens registrerede mængde doseret og kontrolvejningen (tabel 3). For besætning 4´s vedkommende er dette som eksempel endvidere vist i figur 1. Denne sammenhæng betyder, at hvis der er en forskel mellem computerdata og kontrolvejningen, kan den formodentlig justeres eller korrigeres væk, fordi fejlen tilsyneladende er konstant. Grunden til, at der ikke blev fundet en sammenhæng mellem computer og kontrolvejning i besætning 1 og 2 var store forskelle mellem computerdata og kontrolvejning. Fx blev det for besætning 2 konstateret, at den mængde computeren doserede og registrerede svingede fra 10 pct.´s overdosering til 25 pct.´s underdosering i forhold til kontrolvejningen. Afvigelsen var i denne besætning således ikke konstant, det vil sige ikke enten over- eller underdosering.

I besætning 7 blev den største korrelationskoefficient fundet (0,999). Det kan hænge sammen med, at indvejningen i denne besætning blev foretaget via en vejebeholder, der ikke stod på blanderen. Derved påvirkedes indvejningen ikke af de rystelser, der kunne komme fra blander mv., der kørte samtidig med, at der blev taget råvarer ind. Korrelationskoefficienten for besætning 3, 5 og 6 viser, at der også kan opnås store korrelationer, når der er placeret vejeceller under blanderen.

Doserede blandecomputeren for lidt i én blanding i forhold til recepten, blev den doserede mængde korrigeret i den efterfølgende portion (figur 1). Recepten i besætning 4 foreskrev, at der skulle være 3 pct. mineralsk foderblanding i det færdige foder. Efter en overdosering i portion 1 blev dette justeret i portion 2 og fra portion 3 til portion 20 blev der ifølge computeren doseret næsten præcist 3 pct. i hver portion.

Som det fremgår af kontrolvejningerne, lå den reelle dosering i besætning 4 højere end det computeren registrerede (figur 1). I gennemsnitlig svarede det til en overdosering på 6,5 pct. i forhold til det forventede indhold.

Figur 1. Eksempel (besætning 4) på blandecomputerens korrektion af en overdosering i portion nr. 1. Ifølge foderrecepten skulle computeren dosere 3 pct. mineralsk foderblanding i foderet.

Forskel på blandecomputerens dosering og kontrolvejning

Som nævnt ovenfor blev der fundet en stor sammenhæng (korrelation) mellem computerdata og kontrolvejning, men det betyder ikke, at kontrolvejningen viste det samme som det computeren havde registreret.

For at kunne sammenligne blandeanlæggets/-computerens dosering af mineralsk foderblanding med kontrolvejningen blev forskellen mellem de to beregnet. En forskel på nul angiver, at det reelt doserede (kontrolvejning) svarede til det blandecomputeren havde doseret/registreret. I tabel 4 ses gennemsnittet af forskellen og spredningen (std), P-værdier fra den statistiske analyse, og den procentvise under- eller overforsyning. Det fremgår, at der i fem af syv besætninger var en statistisk sikker forskel på det blandecomputeren havde doseret/registreret og det der reelt var doseret (kontrolvejning).

Den procentvise over- eller underdosering af mineralsk foderblanding i forhold til det blandecomputeren registrerede varierede fra overdosering på 6,5 pct. i besætning 4 til underdosering på 10,2 pct. i besætning 7 (jf. tabel 4).

Underdoseringen var i besætning 7 konsekvent for alle råvarer, hvorfor det færdige foder formodes at have det forventede indhold af næringsstoffer. Grisene vil derfor ikke blive underforsynet i dette tilfælde. En sådan underdosering er dog alligevel uacceptabelt, da eksempelvis det beregnede foderforbrug bliver forkert. Foderforbruget var i dette tilfælde 10 pct. bedre end hidtil beregnet.

I yderste konsekvens vil en overdosering ved indvejning af råvarer kunne føre til, at foderet ikke kan være i blanderen eller, at den overfyldes, hvorved man risikere en dårlig blanding af foderet.

Afvigelser mellem computerdata og kontrolvejning

Selv om der i besætning 2 og 5 blev fundet små gennemsnitlige forskelle mellem computerdata og kontrolvejning, dækker disse resultater over store udsving mellem portioner. Som der fremgår af tabel 4 blev der i besætning 2 kun fundet en gennemsnitlig forskel mellem blandecomputer og kontrolvejning på 190 gram, men der blev fundet en spredning på 1.990 gram. Spredningen indikerer store udsving i den mængde mineralsk foderblanding, der blev doseret i de forskellige portioner, hvilket fremgår af figur 2.

Figur 2. Eksempel på stor variation mellem dosering af mineralsk foderblanding (besætning 2). Søjlerne viser det procentvise forhold mellem computerdata og kontrolvejning

I to portioner blev der doseret 20 til 25 pct. mindre mineralsk foderblanding end forventet. Tilsvarende blev der i tre portioner doseret 10 pct. mere end forventet. Det ses ligeledes af figur 2, at computeren kompenserede for afvigelser ved at pendle op og ned og dermed korrigerede et for lavt indhold i én portion ved at øge indholdet i den efterfølgende portion, der blev produceret. At dosering kan foretages uden store udsving i den doserede mængde fra portion til portion fremgår af figur 3. Selv om der i besætning 6 blev fundet en gennemsnitlig overdosering på 490 gram, var der en meget lille spredning grundet en præcis dosering hver gang. Dette illustrerer, at det er muligt at få doseringsanlæg til at køre konstant.

Figur 3. Eksempel på lille variation mellem dosering af mineralsk foderblanding (besætning 6). Søjlerne viser det procentuelle forhold mellem kontrolvejning og computerdata

Variation mellem foderportioner

Selv om det i besætning 7 blev konstateret, at alle råvarer (korn, soja, mineralsk foderblanding mv.) blev underdoserede og næringsstofindholdet i det færdige foder formodentligt var som forventet, er det ikke sikkert, at det samme gør sig gældende i besætninger, hvor vejeprincippet er anderledes. I besætning 1 og 4 blev der foretaget registreringer af, hvor meget foder der totalt blev fremstillet pr. portion. I disse besætninger var det derfor muligt at beregne forholdet mellem den fremstillede portion foder (ifølge computerdata) og den forventede mængde (indtastet) samt forholdet mellem doseret mængde mineralsk foderblanding (ifølge computerdata) og den forventede mængde (indtastet), figur 4 og 5.

Figur 4. Variationen mellem den totale portion produceret i forhold til den forventede mængde (total portion) samt forholdet mellem doseret mængde mineralsk foderblanding i forhold til det forventede (mineralsk foderblanding). Data fra besætning 1

Figur 5. Variationen mellem den totale portion produceret i forhold til den forventede mængde (total portion) samt forholdet mellem doseret mængde mineralsk foderblanding i forhold til det forventede (mineralsk foderblanding). Data fra besætning 4

I begge besætninger var der væsentligt mindre udsving i den totale mængde (total portion) end der var i den mængde mineralsk foderblanding, der blev doseret. Dette viser, at indholdet af mineralsk foderblanding ikke var konstant gennem 15 til 20 portioner, og at et over- eller underindhold af mineralsk foderblanding ikke blev opvejet af, at de andre råvarer indgik med et tilsvarende over- eller underindhold. Eksempelvis viser figur 4, at portion 3 havde den forventede totale mængde foder computeren var indstillet til (101 pct.), men der blev kun doseret 84 pct. af den mængde mineralsk foderblanding, som computeren var indstillet til. Det medførte, at det færdige foder ikke havde det forventede indhold af næringsstoffer.

Tjek blandeanlæggets doseringsnøjagtighed

Ved gennemgang af hjemmeblandingsanlæggene var der nogle gennemgående fejl, som tilsyneladende havde effekt på vejecellerne under blanderne, så doseringen af mineralsk foderblanding blev påvirket.

Kontrol af doseringsanlægget bør indgå i de fast rutiner. Kontrollen kan gennemføres på flere måder:

Afprøvning nr. 699

Deltagere
Tekniker Søren Højby Simonsen, Landsudvalget for Svin
Statistiker Mai Britt Friis Nielsen, Landsudvalget for Svin