Sammenligning af fem forskellige beskæftigelsesmaterialer til slagtesvin

En vedtaget ændring af EU direktiv nr. 91/630/EØF om mindstekrav til beskyttelse af svin, samt en ændring af den nationale Lov nr. 104 om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin, medfører, at grise fremover skal have permanent adgang til beskæftigelsesmaterialer. Ændringerne forventes at træde i kraft pr. 1. april 2003 for alle stalde.

Den danske lovgivning samt EU direktivet er udformet med baggrund i, at grise har behov for at kunne udføre rodeadfærd, som er et af deres grundlæggende naturlige adfærdsmønstre. I situationer hvor stimiljøet er stimulifattigt, kan grise reagere med øget aktivitet og aggressivitet med slagsmål, halebid, øresutten mv. til følge. Produktionstabet kan blive betydeligt på grund af højere dødelighed og kassationer som følge af infektioner.

Der er gennemført en del grundlæggende undersøgelser, der viser at beskæftigelsesmaterialer kan reducerer forekomsten af uhensigtsmæssig adfærd blandt grise. Desuden er det vist, at beskæftigelsesmaterialer kan havde større indflydelse på grisenes adfærd end faktorer, som fx belægningsgrad og grisenes indbyrdes konkurrence om foder og vand (Beattie et. al, 1998).

Halm er let tilgængeligt og billigt og er derfor ofte det mest oplagte materiale at benytte som beskæftigelse til grise. Undersøgelse ved Den rullende Afprøvning har vist, at tildeling af selv meget begrænsede mængder halm (0,6-0,8 kg pr. produceret gris) medvirkede til at begrænse halebidsfrekvensen i slagtesvinestalde med fuldspaltegulv (Meddelelse nr. 349).

Det er dog ikke alle systemer, hvor halm kan håndteres, fx på grund af staldens indretning eller problemer med udslusning af gylle. Det vil derfor være ønskeligt, at alternative beskæftigelsesmaterialer, samt metoder til tildeling af materialerne, undersøges og beskrives.

Det var afprøvningens formål, at undersøge hvor meget grisene beskæftigede sig med fem udvalgte beskæftigelsesmaterialer, samt hvilken indflydelse materialerne og tildelingsmetoden havde på aggressionsniveauet.

De fem forskellige beskæftigelsesmaterialer blev udvalgt til at indgå i afprøvningen på baggrund af følgende:

Afprøvningen blev gennemført i én besætning over en periode på ca. seks måneder og omfattede i alt 764 slagtesvin. Grisene blev indsat i forsøgsgrupperne ved ca. 30 kg.

Grisene var fordelt på følgende grupper i afprøvningen:

Automaterne der blev anvendt til halm og lucerne, var de såkaldte ”AP-halmautomater” fra Agro Products ApS. Ved anvendelse af lang byghalm blev der benyttet et groft gitter i automaten og ved anvendelse af lucernehø blev der benyttet et fint gitter. Automaterne var placeret i overgangen mellem leje- og gødeareal på modsat side af foderautomaten (se foto 1).

Træ blev enten tildelt som brædder (forskallingsbræt) eller ubehandlede rundstokke med en diameter på ca. 40 mm.

Rebene var sisalreb (plantefibre) med en diameter på ca. 14 mm. Rebene var hængt op, så grisene havde adgang til to ender (se foto 2).

Gummikneblerne var fra P. Lindberg A/S Maskinforretning og bestod af én hård og én blød massiv plastikstang, som hver var 33 cm lange og ophængt i en wire (se foto 3).

Både træ, reb og gummiknebler hang lodret ned fra loftet i kæder midt i stierne. Højden var tilpasset således, at det laveste punkt nåede til skulderen på de mindste grise i stien.

Alle materialer blev tildelt, så de konstant var til rådighed for grisene i stien.

I afprøvningen indgik der 48 hold, svarende til 764 slagtesvin. Hvert hold bestod af 14-16 grise. Holdene var fordelt på de 5 grupper. I gruppe 1-4 indgik der 10 hold (gentagelser). Af praktiske årsager indgik der i gruppe 5 kun 8 hold (gentagelser). Holdopbygningen fremgår af tabel 1.

Holdene var fordelt i stierne således, at hver gruppe (behandling) forekom i begge sider samt i begge ender af en sektion.

Grisene var sorteret efter størrelse og gik i de grupper svineproducenten havde indsat dem i.

Produktionsforhold i besætningen, indretningen af forsøgsstierne samt fordelingen af hold i stierne og sektionerne er skitseret og beskrevet i figur 1.

Figur 1. Produktionsforhold i besætningen, indretningen af forsøgsstierne samt fordelingen af hold i stierne og sektionerne.

Fodring

Grisene blev fodret med en traditionel melfoderblanding, som blev tildelt ad libitum i rørfodringsautomater, placeret i overgangen mellem leje- og gødeareal.

Grisene havde adgang til vand i foderautomaterne. Der var ingen yderligere vandforsyning i stierne.

Registreringer

Adfærdsregistreringerne foregik ved observationer:

Observationer blev gennemført i grisenes aktivitetsperiode, fra ca. kl. 8.00 til kl. 10.00 og igen fra ca. kl. 13.30 til kl. 16.00.

Der blev observeret følgende adfærdselementer:

Statistik

Måleparametrene var frekvens af grisenes brug af materialerne samt antallet af aggressioner.

De primære måleparametre blev testet med en Kruskal-Wallis analyse ved hjælp af proceduren Npar1way i SAS.

Figur 2 viser, at en større procentdel grise manipulerede med lucernehøet, sammenlignet med de øvrige grupper.

Figur 2. Andel af grise der manipulerer beskæftigelsesmaterialet

Årsagen til at lucernehøet tiltrak flest grises opmærksomhed skyldtes sandsynligvis, at høet havde en meget kraftig duft, en fin let fugtig struktur og antageligt en bedre smag, sammenlignet med de andre materialer.

Halm, reb og gummiknebel var de tre typer beskæftigelsesmaterialer, som grisene - næst efter lucernehøet - interesserede sig mest for. Fælles for disse tre typer materialer var, at de sammenlignet med lucernehøet havde en mindre udtalt lugt og sandsynligvis også smag, hvilket kan have været årsagen til grisenes ringere interesse.

Træet var den type beskæftigelsesmateriale, som grisene interesserede sig absolut mindst for. Dette kan skyldes, at træet, sammenlignet med lucernehøet, havde en ringe duft og sandsynligvis smag, og sammenlignet med halm, lucernehø, reb og gummiknebel var vanskeligere og mindre attraktivt for grisene at manipulere.

Figur 3 viser, at der forekom en større procentdel aggressioner i forbindelse med beskæftigelsesmaterialet i gruppen med lucernehø, sammenlignet med de øvrige grupper.

Figur 3. Andel af aggressioner mellem grisene i forbindelse med beskæftigelsesmaterialet

Forskellige bogstaver indikerer statistisk sikker forskel (p<0,01)

Den større andel af aggressioner i gruppen med lucernehø tydede på, at der var en sammenhæng mellem beskæftigelsesmaterialets attraktionsværdi (andel af grise der manipulerer materialet) og antallet af aggressioner.

Selvom attraktionsværdien var ens for halmen, rebet og gummikneblen blev der fundet en større procentdel aggressioner i gruppen med halm. Årsagen til dette skyldes sandsynligvis at grisenes adgang til halmen var ringere og derfor har givet anledning til flere konfrontationer foran halmautomaten.

Hverken i gruppen med træet, rebet eller gummikneblen blev der set aggressioner mellem grisene i forbindelse med materialet. Dette skyldes formodentlig en kombination af beskæftigelsesmaterialets moderate attraktionsværdi og at materialet var hængt op midt i stien, hvorved flere grise fik adgang til beskæftigelsesmaterialet samtidig. I gruppen med træet var grisenes interesse for materialet dog så ringe, at dette antageligt ikke har haft den store betydning, da grisene ikke var udpræget motiverede for at få adgang til træet.

Reb og blød gummiknebel var de beskæftigelsesmaterialer der medførte det laveste aggressionsniveau og attraktionsværdien var på niveau med halm tildelt i automat.

Grisenes interesse for beskæftigelsesmaterialer og sammenhængen mellem aggressioner i forbindelse med deres brug af materialet afhænger sandsynligvis af flere faktorer. I den sammenhæng er det sandsynligt at faktorer som struktur, duft, smag, grisenes mulighed for at forandre/manipulere materialet og grisenes adgangsforhold til materialet samt et samspil mellem flere af disse faktorer, spiller en afgørende rolle.

Overordnet indikerede resultaterne fra denne afprøvning, at grise er mest tiltrukket af beskæftigelsesmaterialer, der indeholder velduftende og velsmagende komponenter og er foranderlige.

Samtidig pegede resultaterne på, at attraktive beskæftigelsesmaterialer der tildeles via automater, der kun giver adgang til en gris ad gangen øger aggressionsniveauet mellem grisene, sammenlignet med materialer der er tilgængelige for flere grise samtidigt. Tildeling i automater, af attraktive beskæftigelsesmaterialer som lucernehø og halm kræver derfor, at flere grise har adgang til materialet, samtidig. Funktionen af de automater der blev benyttet i afprøvningen, var dog så utilfredsstillende, at det på nuværende tidspunkt ikke kan anbefales at benytte denne type automat ved tildeling af halm/lucerne (se afsnit om funktion af automater).

Økonomi

Tabel 1. viser de omkostninger, der var forbundet med anvendelse af de forskellige beskæftigelsesmaterialer. Alle beregninger er vejledende.

Forbruget af halm og lucernehø blev vurderet til 50 g pr. gris pr. dag. Priserne for halm og lucernehø blev vurderet til henholdsvis 0,5 og 1,1 kr. pr. kg. Disse priser inkluderer alle omkostninger til stalddøren. Forbruget af reb blev vurderet til ca. 15 mm pr. gris pr. dag. Pris pr. m sisalreb (14 mm i diameter) blev fundet til 4,36 kr. pr. m. Forbruget af gummiknebel blev vurderet til ca. 2 sæt pr. hold (á 15 grise). Pris for ét sæt gummiknebler var 100 kr. Forbruget af trærundstokke blev vurderet til ca. 0,5 mm pr. gris pr. dag. Prisen pr. m rundstok (43 mm i diameter) var 50 kr.

De største omkostninger var forbundet med anvendelse af gummiknebler. Træ var umiddelbart det beskæftigelsesmateriale, der medførte de laveste omkostninger. Dette skyldes dog i høj grad at grisene stort set ikke beskæftigede sig med materialet. Lucernehø var dobbelt så dyrt i anvendelse sammenlignet med halm. Reb var forbundet med større omkostninger end halm og lucernehø. Den forholdsvis høje pris for reb, skal dog ses i sammenhæng med, at der ved udregning af priserne for halm/lucerne ikke er taget højde for ekstra arbejde forbundet med daglig rengøring af automater samt optagning, nedtagning og vask af automaterne i forbindelse med indsættelse af et nyt hold grise.

Funktion af automater

Automater skulle jævnligt renses for gødning og fugtig lucerne/halm. Det var vanskeligt at dosere halmen/lucernen, da det faldt lige igennem og ud af automaten. Et net/gitter blev opsat i automaten for at udgå spild, men nettet/gitteret var for tæt. Automaterne kunne derfor kun fyldes halvt op, da en fyldt automat medførte, at materialet var umuligt for grisene at få ud. Automaterne var upraktiske, når der blev overbruset i stier da halmen/lucernen blev våd. Når stierne blev vasket skulle automaterne tømmes, tages ned, rengøres og sættes op igen. En anden ulempe ved automaterne var, at de optog plads i stien, som derved skulle trækkes fra stiens nettoareal. Materialerne der var ophængt i stien skulle blot reguleres i højden og optog ingen ekstra plads i stien.

Samlet vurdering

I tabel 3. er de fem beskæftigelsesmaterialer samlet vurderet i forhold til hinanden.

Vurderet ud fra denne afprøvning:

Deltagere
Teresia Heiskanen, Annette Hansen, Verner Ruby og Mai Britt Friis Nielsen

Afpr. nr.: 549