Sammenligning af 2 og 3 insemineringer i brunsten

Antallet af insemineringer i brunsten er en del af besætningens løbestrategi. Antallet af insemineringer afhænger af, hvor længe brunsten varer og hvor ofte der insemineres.

Hver inseminering er en omkostning i form af indkøb og arbejdskraft, og denne undersøgelse skulle vise, hvornår udgifterne modsvares af en højere kuldstørrelse og drægtighedsprocent. I undersøgelsen blev 2 insemineringer med 24 timers interval sammenlignet med 3 insemineringer med ca. 12 timers interval.

Undersøgelsen blev gennemført i 5 besætninger, der alle før forsøget anvendte en stor andel KS ved løbning. Besætningerne var på 150-270 årssøer. Brunstkontrol og løbning blev i alle besætninger varetaget af ejeren selv, eventuelt med hjælp fra en medhjælper. Besætningernes størrelse og produktionsresultater ved forsøgets begyndelse er beskrevet i tabel 1. Alle krydsningssøer, der skulle løbes, indgik i forsøget ved fravænning. Endvidere er flest mulige sopolte insemineret i forsøgsperioden.

Tabel 1. Oversigt over forsøgsbesætningernes status ved begyndelsen af forsøget
Bes.	Årssøer	Rekruttering afsopolte	Levendefødte	Dødfødte	Alder vedfravænning	Løbeprocedure
1 2 3 4 5	270 150 180 170	Indkøb L-kerne Indkøb Indkøb Indkøb	11,6 10,0 9,6 10,4 10,6	0,5 0,9 0,8 0,6 0,5	29 21 19 26 25	2 gange dgl. 2 gange dgl. 1 gang dgl. 1 gang dgl.

Før begyndelsen på forsøget blev søerne i besætning nr. 5 oftest løbet tirsdag eftermiddag og onsdag morgen. Besætning nr. 3 havde i flere år haft en lav kuldstørrelse. Trods indgående undersøgelser er det ikke lykkedes at finde årsagen til dette. Besætning 1-4 angav, at sopoltene blev løbet i 2. brunst, mens sopoltene i besætning 5 blev løbet i 1. observerede brunst efter at de var 7 måneder gamle.

I besætning nr. 3 blev pattegrisene fravænnet onsdag morgen. De øvrige besætninger fravænnede torsdag morgen.

Efter fravænning blev dyrene testet for brunst 2 gange daglig. Forbrunstsymptomerne blev registreret, idet hævelse og rødme af skamlæberne hver for sig blev vurderet efter en skala gående fra 1 til 4. Stående brunst blev registreret, når soen første gang stod stille med krum ryg i mindst 10 sek. ved ryggreb og tilstedeværelse af orne. Der blev insemineret første gang 12 timer efter første observation af stående brunst. Inseminering blev herefter foretaget efter tabel 2.

Tabel 2. Insemineringsplan
	1. dag		2. dag		3. dag
	Morgen	Aften	Morgen	Aften	Morgen
Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 1 Gruppe 2	SB SB	SB SB KS KS	KS KS KS	KS   KS KS	KS KS

SB er første tidspunkt, hvor soen viste stående brunst.

Søerne blev kun insemineret, hvis de var i stående brunst. "Morgen" omfatter tiden mellem kl. 7-11, mens "aften" svarer til kl. 15-18. I det følgende er intervallet mellem morgen og aften sat til 12 timer.

Forsøgsopstillingen medførte, at tidspunktet for første og sidste inseminering skulle være ens for de 2 forsøgsgrupper. Alle søer skulle testes for stående brunst 12 timer efter sidste inseminering.

Der blev insemineret med durocsæd og altid anvendt sæd fra den samme orne til den samme so. Insemineringsteknik og opbevaring af sæd blev løbende kontrolleret af en KS-rådgiver.

Ved faring blev antallet af levendefødte og dødfødte grise registreret. Søer der ikke farede, udgik af forsøget med registrering af årsagen. Der var følgende muligheder: Omløbning, abort, flåd, slagtet som ikke drægtig, udsat af anden årsag og død.

Undersøgelsen omfattede i alt 1.765 fravænnede søer og 253 sopolte. Af disse kom 98 procent i brunst og opnåede mindst én løbning. Der blev anvendt orne til 105 af løbningerne, og 137 in-semineringer blev foretaget for tidligt eller for sent i forhold til planen. Således omfatter den aktuelle undersøgelse inseminering af 170 sopolte og 1.488 søer. (I alt 1.658 insemineringer).

Tabel 3. Reproduktionsdata for de 5 besætninger. Resultaterne er opgjort for alle dyr der er forsøgt insemineret efter planen
Bes.nr.	Antal dyr	Pct. dyr	Timer i forbr.	Timer i brunst	Dage til1. løbn.	Lev.fødte	Dødfødte	Faringspct.
1 2 3 4 5	234 449 366 344 265	14 27 22 21 16	14 16 11 17 9	42 39 40 40 38	5 6 6 6 5	11,0 11,1 9,6 11,3 10,4	0,4 0,5 0,9 0,7 0,8	91 90 83 96 82
I alt	1.658	100	13	40	6	10,7	0,7	89

Der var stor variation i længden af forbrunst mellem de enkelte besætninger. Dette kan skyldes variation mellem de enkelte besætningsejeres vurdering af forbrunstsymptomerne, eller det er et reelt udtryk for forskelle mellem besætningerne.

Brunstlængden og antal dage til 1. løbning varierede kun lidt imellem besætningerne. De opnåede produktionsresultater var meget varierende mellem besætningerne.

Forbrunst

Ved brunstkontrollen blev skamlæbernes udseende (hævelse, rødme) vurderet. Dette blev gjort efter skalaen: ikke - lidt - mellem - meget (hævede eller røde).

Forbrunsten blev defineret som perioden, mellem tidspunktet hvor bedømmelsen af farve og/eller hævelse nåede værdien "mellem" - indtil tidspunktet for første observation af stående brunst.

Variationen i længden af forbrunst og sammenhængen med andre reproduktionsparametre er angivet i tabel 4.

Tabel 4. Længden af forbrunsten og sammenhængen til de øvrige reproduktionsparametre. Data er opgjort for alle dyr der er forsøgt insemineret efter planen
Forbrunst, timer	Antaldyr	Pct.	Dage til 1. løbning	Brunstlængde, timer	Levende- fødte	Dødfødte	Faringspct.
mangler - 24 - 12 0 12 24 36 48 >48	197 10 56 394 535 320 103 24 16	12 1 3 24 33 19 6 1 1	5,3 3,3 5,6 5,1 5,4 5,6 6,9 5,8 9,0	41 44 43 41 40 39 38 34 36	10,7 12,2 10,8 10,8 10,6 10,9 11,0 9,9 11,7	0,7 0,9 0,6 0,8 0,7 0,6 0,5 0,6 0,3	87 90 82 86 89 93 91 88 94
I alt	1.654	100	5,5	4,0	10,8	0,7	89

I dette materiale indgik 197 dyr med manglende registrering af forbrunst. Disse dyr, der ikke viste forbrunst, opnåede produktionsresultater, der svarede til dyr med forbrunst.

Hos 4 pct. af dyrene blev tydelige "forbrunstsymptomer" først set efter observation af stående brunst. Hos 60 pct. af dyrene blev forbrunstsymptomer observeret før den stående brunst, og kun hos 16 pct. af dyrene var der ikke observeret forbrunstsymptomer før eller samtidig med observation af stående brunst.

Hos de 170 sopolte viste 9 (5 pct.) ingen forbrunstsymptomer, og 131 (77 pct.) af sopoltene viste forbrunstsymptomer inden den stående brunst.

Langt de fleste dyr havde en forbrunst på 0 - 1 1/2 døgn, og indenfor denne periode kunne der ikke observeres signifikant effekt på de øvrige produktionsresultater. Der var dog tendens til, at søer med lang forbrunst kom senere i brunst efter fravænning, og også at disse søer havde kortere brunst og højere faringsprocent.

Dage fra fravænning til første observation af stående brunst

Tidspunktet for observation af stående brunst er angivet i tabel 5. Resultatet er opgjort for hele materialet, uafhængigt af om der herefter er løbet efter forsøgsplanen.

Som forventet ses brunsten generelt senere hos 1. lægssøerne, end den ses hos de ældre søer. Alligevel blev 22 pct. af 1. lægssøerne observeret i brunst om mandagen, mens 30 pct. af de ældre søer kom i brunst mandag. Ialt 75 pct. af 1. lægssøerne og 88 pct. af de ældre søer var i brunst inden tirsdag aften.

Tabel 5. Tidspunkt for 1. observation af brunst efter fravænning. Opgjort for 1. lægssøer og ældre søer. Tabellen omfatter alle registrerede brunster, uafhængig af, om der senere blev løbet med KS eller med orne. Tabellen er beregnet for fravænning torsdag formiddag
Tidspunkt for brunst		1.lægssøer		Ældre søer
		Antal	Procent	Antal	Procent
F. søndag    Søndag    Mandag    Tirsdag    Onsdag    Torsdag    fredag	MO AF MO AF MO AF MO AF MO AF MO AF Senere	1 2 2 15 47 121 40 29 5 1 2 5 2 34	- 1 1 5 15 39 13 9 2 - 1 2 1 11	2 2 11 182 222 657 158 67 20 17 4 5 2 58	- - 1 13 16 478 11 5 1 1 - - - 4
	I alt	306	100	1.408	100

I besætning 1, der fravænnede ved 19 dage, var der ingen søer, der kom i brunst om mandagen.

Tabel 6. Dage fra fravænning til 1. løbning. Tabellen omfatter alle registrerede brunster, uafhængig af, om der senere blev løbet med KS eller med orne
Dage til, 1. løbn.	Antal	Pct.	Brunstlængde	Levendefødte	Dødfødte	Faringspct.
<4 4 5 6 7 8 9 >9	3 161 949 268 33 11 5 33	0 11 65 18 2 1 0 2	40 44 41 38 36 38 36 39	15,0 11,5 11,0 10,5 8,9 9,6 6,5 10,2	0,0 0,7 0,7 0,6 0,9 0,6 1,0 0,8	33 91 90 85 82 73 80 68
I alt	1.463	100	40	10,9	0,7	88

Søer løbet senere end 25 dage efter fravænning er ikke medtaget i tabellen. Med et stigende antal dage fra fravænning til løbning var der et fald i brunstlængde, levendefødte og faringsprocent. Tabellen viser, at 94 procent af de fravænnede søer blev løbet inden for 3 dage.

Tabel 7. Brunstlængdens betydning for produktionsresultatet. Resultatet er gjort op for alle dyr der er forsøgt insemineret efter planen
Brunstlængde, timer	Antal dyr	Pct.	Forbrunst, længde i timer	Levendefødte	Dødfødte	Faringspct.
1-11 12-23 24-35 36-47 >48	2 16 67 933 639	0 1 5 56 38	- 17 20 15 10	- 9,2 9,4 10,8 10,8	- 0,4 0,5 0,7 0,7	- 81 85 88 90
I alt	1.655	100	14	10,7	0,7	89

Brunstlængden har betydning for produktionsresultatet. Der er ingen forskel i resultatet hos de søer der var i brunst i 36 timer og de søer der var i brunst i over 48 timer. Søer med lang brunst havde kortere forbrunst, end søer med kort brunst.

Der var 6 sopolte med en brunstlængde på under 24 timer, og 15 sopolte med en brunstlængde på 24-35 timer. Sopoltene udgør således en stor del af de dyr, der viste en kort brunst.

Hos søer der havde fravænnet 2. kuld og hos ældre søer, var der en meget svag tendens til at brunstlængden var den samme i den følgende brunst. Hos sopolte og hos 1.lægssøer var der ingen tendens til at brunstlængden gentog sig i den følgende brunst.

Tabel 8. Resultatet af 2 løbestrategier i 5 besætninger
Bes.	Antalløbninger	Antal dyr	Lev. fødte	Dødfødte	Faringspct.
1     2     3     4     5	2 3   2 3   2 3   2 3   2 3	120 113   249 200   174 191     184   148 117	11,1 10,9   11,2 11,1   9,5 9,7   11,4 11,3   10,4 10,4	0,4 0,5   0,5 0,6   1,1 0,7   0,8 0,7   0,9 0,9	90 94   90 88   86 80   96 96   81 83
Gns.	2 3	851 805	10,8 10,7	0,7 0,7	89 88

Ved beregning af resultaterne under "Gns." er der korrigeret for besætningsforskelle og variation i kuldnummer og brunstlængde. Der er ikke påvist statistiske forskelle i det opnåede resultat, hverken i det samlede resultat, eller indenfor de enkelte besætninger.

Tabel 9. Effekt af løbestrategi for de enkelte kuldnumre
	0		1		>1
Antal insem. Antal dyr Levf. Dødf. Farpct.	2 80 9,3 0,6 94	3 90 10,0 0,4 96	2 141 10,7 0,5 90	3 113 10,9 0,3 84	2 631 10,9 0,8 88	3 601 10,8 0,7 88

Efter at der er korrigeret for besætningsforskelle og brunstlængde, er der signifikant større kuldstørrelse hos gyltene efter 3 insemineringer (p <0,03).

Tabel 10. Resultater hos dyr med stående brunst i netop 24 timer
Antal insemineringer Antal dyr Levendefødte Dødfødte Faringsprocent	1 10 10,8 0,7 100	2 57 9,1 0,5 82

I gruppen der skulle være insemineret 3 gange (de insemineredes 2 gange indenfor 24 timer) er der flere dyr, end der er i den gruppe der skulle insemineres 2 gange (disse når kun èn inseminering i løbet af de 24 timer som brunsten varede).

Dette kan skyldes, at den ekstra inseminering fremmer ægløsningen og dermed afslutningen på brunsten, eller at besætningsejerne hurtigere accepterer at brunsten er ophørt hos en so der allerede er insemineret 2 gange.

Produktionsresultaterne var generelt dårlige hos dyr med kort brunst. (Se tabel 7). Baseret på 67 løbninger (tabel 10) var der dog ikke tegn på, at løbning med 12 timers interval forbedrede resultaterne hos dyr med kort brunst, når der sammenlignes med løbning med 24 timers interval.

Tabel 11. Resultatet af løbning
	Antal	Procent	Dage efter inseminering
Faring Omløbning Abort Flåd Ikke drægtig Udsat af anden årsag Død	1.458 117 14 9 18 19 12	88 7 1 0,5 1 1 0,75	115 38 48 29 58 57 57
Insemineret i alt	1.658	100	107

Ca. 10 procent af løbningerne førte ikke til en vedligeholdt drægtighed. To procent af dyrene døde eller udgik af forsøget af anden årsag og var sandsynligvis drægtige.

I besætning nr. 3 blev 10 af de 14 aborter, og 8 af de 9 søer med flåd registreret.

Resultater for de anvendte KS-orner

Der blev udvalgt en række KS-orner til undersøgelsen. Alle orner havde god sædkvalitet, og et relativt højt index, så de kunne forventes at forblive på KS-stationen i lang tid. De 10 mest benyttede orner i undersøgelsen var ansvarlige for 95 pvt. af alle insemineringerne. Der er benyttet sæd af alle ornerne i alle 5 besætninger.

Tabel 12. Resultat for de enkelte orner i undersøgelsen
Ornenr.	5.661	5.572	5.557	5.813	5.625	5.723	5.703	5.537	5.569	5.770
Løbninger Levf. Far.pct.	187 10,3 89	58 10,5 86	105 10,5 90	86 10,6 95	232 10,8 88	125 10,9 90	213 10,9 87	397 10,9 91	88 11,1 89	73 11,3 85

Der var en forskel på èn levendefødt gris imellem den bedste og den dårligste orne. Når der korrigeres for besætningseffekt og for soens kuldnummer, er der dog ingen af ornerne, der har kuld nok til, at den opnåede gennemsnitlige kuldstørrelse for hver orne afviger statistisk fra middelværdien for alle 10 orner.

Ved intensiv brunstkontrol kan tydelige symptomer på den kommende brunst observeres hos 77 pct. af sopoltene, og hos 60 pct. af søerne. Det er altså ikke tilstrækkeligt at basere brunstkontrollen på forbrunstsymptomer. Forbrunstsymptomerne kan dog være en udmærket hjælp ved brunstkontrollen, og ved planlægning af de følgende dages løbninger.

Efter fravænning torsdag blev 11,5 pct. af søerne fundet i brunst mandag morgen, og over halvdelen af søerne blev fundet i brunst mandag aften eller tirsdag morgen. Spredningen i dage til 1. brunst er af betydning for hvornår der bør kontrolleres for brunst og bestilles sæd.

Som vist tidligere vil de søer der insemineres tidligt efter fravænning opnår de bedste produktionsresultater. Denne effekt er en følge af at søerne er kommet tidligt i brunst, og ikke en effekt af inseminering tidligere i brunsten, da alle søer er løbet 12 timer efter første observation af stående brunst.

Brunsten var så kort hos 6% af dyrene, at de ikke opnåede det planlagte antal løbninger og 2 søer var i brunst i så kort tid, at de ikke nåede at blive løbet. De resterende 94 pct. af dyrene opfyldte planen, og 38 pct. af søerne kunne endda være løbet èn eller flere gange mere end planen tillod. Dyr med kort brunst havde dårligere produktionsresultater.

Ved at udsætte løbning i 12 til 24 timer efter første observation af stående brunst kan antallet af insemineringer sættes ned. Dette forudsætter at der udføres en grundig brunstkontrol. Resultaterne hos søer med 36 og 48 timers stående brunst er ikke forskellige. Dette forsøg kan ikke afklare, om en løbning 48 eller 60 timer efter første observation af stående brunst ville forbedre resultatet for gruppen af søer der var i brunst i mere end 48 timer.

Bortset fra inseminering af sopolte er der ikke fundet forskelle på de 2 insemineringsstrategier, hverken for de enkelte besætninger, eller for de enkelte kuldnumre. Effekten af den ekstra inseminering hos sopoltene kan skyldes, at sopolte er sværere at inseminere korrekt, eller at insemineringen eller at sæden har en fysiologisk eller immunologisk effekt hos sopoltene.

Efter fravænning bør søerne observeres for forbrunstsymptomer. Disse vil ofte være tydelige fra 3 dage efter fravænning. Efter at forbrunstsymptomerne bliver tydelige, vil 76 procent af søerne komme i brunst indenfor et døgn. Der vil være 16 procent af søerne der ikke viser forbrunstsymptomer, eller som er i stående brunst allerede før forbrunstsymptomerne bliver tydelige.

En intensiv brunstkontrol bør indledes mandag morgen. Søer, der findes i brunst mandag, vil have en lang brunst, og inseminering kan vente til tirsdag formiddag. Med sæd der er opsamlet tirsdag morgen, og leveret om formiddagen, er det muligt at færdiginseminere 94 procent af de fravænnede søer inden sæden bliver 3 dage gammel. Der bør insemineres med ca. 24 timers interval. Herved opnår 94 procent af søerne at blive insemineret 2 gange eller mere. Det er muligt, at der er en effekt af at inseminere søer med lang brunst mere end 2 gange.

Sopoltene bør brunstkontrolleres intensivt, da det kun er 77 procent af sopoltene der viser tydelige forbrunstsymptomer før den stående brunst. De bør insemineres med 12 timers interval, og inseminering bør begynde hurtigt, efter at den stående brunst er observeret.