Betydningen af ornens tilstedeværelse i løbeafdelinger til løsgående søer

God ornekontakt er nødvendig for at opnå gode reproduktionsresultater ved anvendelse af kunstig sædoverføring (KS). Af historiske årsager har ornen i danske løbeafdelinger som regel været tilstede under hele perioden af søernes ophold i løbeafdelingen. Erfaringer fra Sverige (Erfaring nr. 0007, 2000) viser imidlertid, at ornekontakt gennem hele forløbet i løbeafdelingen ikke er en fordel. Tværtimod ses en tendens til, at søer, som udsættes for en overraskelseseffekt, fx ved fjernelse af ornen i en periode og først introduktion af ornen til søerne på den forventede løbedag, kan give en mere tydelig brunst. En tydeligere brunst vil sandsynligvis påvirke reproduktionsresultaterne positivt på flere måder. Det må forventes, at antallet af søer, som ikke er i brunst, men som alligevel insemineres, nedsættes, samt at sædtransporten, via udskillelse af oxytocin, udløst af den seksuelle stimulans, forbedres (Medd. nr. 532, 2001). Under danske forhold er anvendelse af overraskelseseffekten beskrevet i en erfaringsindsamling (Erfaring nr. 0207, 2002).

Formålet med afprøvningen var at undersøge effekten af periodevis tilstedeværelse af orne i løbeafdelinger til løsgående søer på reproduktionsresultaterne og sammenligne dette med resultaterne efter konstant tilstedeværelse af orne. Endvidere at måle det tidsmæssige arbejdsforbrug ved løbning med de to strategier ved anvendelse af insemineringssti.

Afprøvningen blev gennemført i perioden februar 2001 til januar 2003 i to besætninger med isolerede løbeafdelinger, der var indrettet til løsgående søer. En nærmere besætningsbeskrivelse er angivet i tabel 1.

Tabel 1. Besætningsbeskrivelse for løbe- og drægtighedsafdeling

Sæden blev leveret mandag og anvendt i besætningerne mandag og tirsdag. Sæd blev efter modtagelse og indtil anvendelse opbevaret ved 16-18 grader celsius i klimaskab. Der indgik kun søer i afprøvningen og heraf kun kuldresultater fra søer, der blev insemineret to gange med ca. 24 timers mellemrum. Hvis en so løb om, indgik kuldresultatet fra den efterfølgende drægtighed ikke i afprøvningen. Søer blev tilfældigt udvalgt til at indgå i kontrol eller forsøgsgruppen. Grupper og behandling er vist tabel 2.

Tabel 2. Kontrol og forsøgsgruppe med angivelse af tilstedeværelse af orne

I forsøgsgruppen i besætning 1 blev ornen ført tilbage til løbeafdelingen på den forventede løbedag, således at den var tilstede foran æde- og insemineringsboksene. I forsøgsgruppen i besætning 2 blev søer på den forventede løbedag ført til en insemineringssti, hvor introduktion til ornen opstaldet i en ornesti fandt sted.

I besætning 2 blev arbejdstiden omkring løbning registreret af tekniker fra Den rullende Afprøvning. Registreringerne blev opdelt i tid til afhentning af so, stimulation til stående brunst og inseminering.

Reproduktionsresultaterne blev analyseret ved anvendelse af SAS version 8.2. Til analyse af faringsprocenten blev proceduren GENMOD anvendt, mens antal totalfødte grise pr. kuld blev analyseret med proceduren MIXED. Tidsstudiet blev analyseret i samme statistik program ved anvendelse af proceduren GLM.

Søernes reproduktionsresultater opgjort som faringsprocent og totalfødte grise pr. kuld er angivet i tabel 3 og 4. I tabel 3 angives faringsprocenten som et gennemsnit for de to involverede besætninger, da en statistisk analyse viste, at der ikke var vekselvirkning mellem besætningerne.

Tabel 3. Gennemsnitlig faringsprocent og totale antal søer fordelt på grupper

Der var ingen forskel i faringsprocenten mellem forsøgs- og kontrolgruppen. For totalfødte grise pr. kuld viste den statistiske analyse, at der var en vekselvirkning mellem besætningerne. Derfor kunne sammenligningen af kuldstørrelsen kun ske indenfor samme besætning.

Tabel 4. Antal kuld og totalfødte grise pr. kuld fordelt på gruppe og besætning

En sammenligning af kuldstørrelsen indenfor besætning viste ingen forskel i besætning 1, mens der var en statistisk sikker forskel (p = 0,01) på 0,6 totalfødte grise pr. kuld i besætning 2 til fordel for forsøgsgruppen.

Den fremsatte hypotese omkring en positiv effekt af anvendelse af overraskelseseffekten af ornen på søernes reproduktionsresultater, kunne derfor kun delvist bekræftes i denne afprøvning. Der var ingen effekt på faringsprocenten, men dette kunne skyldes, at denne i forvejen lå på et højt niveau sammenlignet med et landsgennemsnit på ca. 84 procent. Der var en effekt på kuldstørrelsen, men dette er alene observeret i én besætning, den besætning som lå lavest i kuldstørrelse. Det kan derfor ikke udelukkes, at anvendelse af overraskelseseffekt af orne kan have en positiv indflydelse på reproduktionsresultaterne, når strategien anvendes i besætninger med dårligere reproduktionsresultater, end det er tilfældet for de to involverede besætninger. Med andre ord må det forventes, at den knap så gode inseminør opnår større effekt på reproduktionsresultaterne ved anvendelse af overraskelseseffekt af orne, end den øvede inseminør.

Opgørelsen af arbejdstidsforbruget ved inseminering i de to grupper, for besætning 2, er angivet i tabel 5.

Tabel 5. Arbejdstidsforbrug. Antal søer og tid for de enkelte arbejdsprocesser

Det totale tidsforbrug til arbejdet omkring inseminering var statistik sikkert lavere i forsøgsgruppen sammenlignet med tidsforbruget i kontrolgruppen. I gennemsnit blev der anvendt 4½ minut i forsøgsgruppen, mens det samme arbejde tog omkring 6 minutter i kontrolgruppen. Forskellen i tidsforbrug skyldes primært en forskel i tid anvendt til stimulation af soen til udvisning af stående brunst.

Deltagere
Tekniker Jens Martin Strager, Landsudvalget for Svin
Tekniker Sven Borg, Landsudvalget for Svin
Statistiker Mai Britt Friis Nielsen, Landsudvalget for Svin