I denne undersøgelse er 30 grise fra 5 søer blevet fulgt i otte besætninger, fire besætninger med PMWS og fire besætninger uden PMWS. Grisene er fulgt via blodprøver for antistoffer overfor PCV2 og PPV. Søerne er ligeledes blodprøvet omkring faring, og antistofniveauerne mod PCV2 og PPV er undersøgt. Undersøgelsen viste, at i 3 ud af 4 besætninger med PMWS serokonverterede grisene overfor PCV2 markant tidligere (dag 53-59) end i 3 ud af 4 kontrolbesætninger (dag 91-112). I to besætninger uden PMWS og i én besætning med PMWS serokonverterede grisene ikke overfor PPV. I de resterende besætninger serokonverterede grisene overfor PPV mellem dag 80 og 105.

I denne undersøgelse var der en tendens til, at grisene i besætninger med PMWS serokonverterede tidligere overfor PCV2 end grisene i besætninger uden PMWS. Der var ingen markant forskel i grisenes tidspunkt for serokonvertering overfor PPV mellem besætninger med og uden PMWS. Der kunne således ikke påvises sammenhæng mellem grisenes tidspunkt for serokonvertering overfor PCV2 og PPV, hverken i besætninger med PMWS eller i raske kontrolbesætninger.

Baggrund

Postweaning Multisystemic Wasting Syndrome (PMWS) blev første gang konstateret i to danske besætninger i år 2000 (Hassing et al., 2002). Siden da har sygdommen bredt sig til det meste af Danmark, og 147 besætninger har indtil nu (1/5-03) fået stillet diagnosen PMWS. Årsagen til udbrud af PMWS er ikke endeligt afklaret, men Porcint Circovirus type 2 (PCV2) er afgørende for udvikling af sygdommen (Allan & Ellis, 2000). PCV2 er imidlertid til stede i stort set alle danske svinebesætninger, og andre faktorer har derfor også betydning for udvikling af PMWS. Eksperimentelle studier har vist, at ved smitte af grise med både PCV2 og porcint parvovirus (PPV) eller PRRS-virus udvikles der ofte voldsommere klinisk udbrud af PMWS, end når grisene kun smittes med PCV2 (Allan et al., 2000; Kennedy et al., 2000).

Formålet med denne undersøgelse var at karakterisere serologiske profiler for PCV2 og PPV i besætninger med og uden PMWS, for derved at vurdere eventuelle forskelle i viruscirkulation mellem besætninger med og uden PMWS. Et andet formål var, om der eventuelt kunne påvises en sammenhæng mellem PCV2 og PPV-infektion i besætninger med PMWS.

Materiale og metode

Undersøgelsen omfattede otte besætninger, heraf fire kontrolbesætninger uden PMWS og fire PMWS-besætninger med PMWS. Undersøgelsen foregik fra 2000 indtil 2002. PMWS-besætningerne blev udvalgt på grundlag af en stillet diagnose efter følgende definition (Bøtner et al., 2002) (undtagen PMWS-besætning nr. 2):

1)	Symptomer: Der skulle være kliniske tegn på PMWS med utrivelighed og vægttab hos grisene efter fravænning samt en forøget dødelighed.
2)	Mikroskopi: Der skulle påvises forskellige grader af mikroskopiske forandringer i lymfeknuder og/eller milt. Disse forandringer skulle indeholde forskellige grader af tab af hvide blodlegemer (depletion) samt enten kæmpeceller og/eller inklusionslegemer.
3)	Viruspåvisning: Ved immunfarvning af lymfeknuder og/eller milt fra syge grise skulle der påvises PCV2.

PMWS-besætning nr. 2 var en af de første besætninger, der fik stillet diagnosen PMWS i Danmark. I besætningen blev der på daværende tidspunkt hverken påvist kæmpeceller eller inklusionslegemer ved histopatologiske undersøgelser i væv fra syge grise. Disse fund anses i dag for afgørende ved diagnosticering af PMWS. Kontrolbesætningerne blev udvalgt efter, at der ikke måtte være kliniske tegn på PMWS i besætningen (ingen forhøjet dødelighed eller utrivelighed). De deltagende besætningers sundhedsstatus, størrelse og fravænningsalder ses i Tabel 1.

Tabel 1: De otte deltagende besætningers størrelse, sundhedsstatus og fravænningsalder

Bes.	Antal søer	Sundhedsstatus	Frav. alder
PMWS 1	270 søer m. enkelte slagtesvin	Konventionel PRRS-EU	32 dage
PMWS 2	320 søer m. slagtesvin	Konventionel PRRS-EU og PRRS-US	28 dage
PMWS 3	290 søer m. enkelte slagtesvin	SPF PRRS-fri	28 dage
PMWS 4	260 søer u. slagtesvin	SPF PRRS-US	30 dage
Kontrol 1	140 søer m. slagtesvin	MS + Ap12, PRRS-fri	30 dage
Kontrol 2	320 søer u. slagtesvin	MS PRRS-EU og PRRS-US	24 dage
Kontrol 3	500 søer m. slagtesvin	MS - Ap6 og Ap12, PRRS-fri	25 dage
Kontrol 4	500 søer m. slagtesvin	Konventionel PRRS-fri	26 dage

Fra hver besætning blev der udvalgt 30 grise fordelt på 5 søer. De 5 søer blev blodprøvet for PCV2 umiddelbart før faring. Ved faring blev der udvalgt 6 grise pr. so, se Tabel 2. Disse grise blev øremærket. Blodprøver blev udtaget fire dage efter fødsel, ved fravænning og herefter hver anden uge indtil slagtning.

Tabel 2: Oversigt over antal dyr og prøver pr. besætning

Søer	Grise
5 søer	6 grise pr. so, i alt 30 grise. Øremærket ved fødsel
Blodprøvet* inden faring	Blodprøvet** ved fødsel, fravænning og herefter hver 2. uge indtil slagtning

*	Blodprøver undersøgt for antistoffer overfor PCV2.
**	Blodprøver undersøgt for antistoffer overfor PCV2 og PPV.

Blodprøverne blev undersøgt ved en IPT-test for indhold af antistoffer overfor PCV2, og ved en blokerings ELISA for indhold af antistoffer overfor PPV. IPT-titrene overfor PCV2 er i det følgende opgivet som log10 til IPT-titrene.

Resultater

Resultaterne er opgjort for hver enkelt infektion for sig. De serologiske profiler for PCV2 fremgår af Figur 1 og 2, og de serologiske profiler for PPV af Figur 3 og 4. De serologiske resultater fra alle otte besætninger er endvidere præsenteret i Appendiks A, hvor de serologiske resultater for både PCV2 og PPV er opgjort for hver enkelt besætning for sig.

I 3 ud af 4 PMWS-besætninger serokonverterede grisene overfor PCV2 markant tidligere (dag 53-59) end i 3 ud af 4 kontrolbesætninger (dag 91-112) (Figur 1 og 2).

I èn kontrolbesætning (nr. 3) serokonverterede grisene overfor PCV2 omkring dag 57 (Figur 2), dog ikke så kraftigt som i PMWS-besætningerne. I en PMWS-besætning (nr. 2) serokonverterede grisene overfor PCV2 først på dag 81 (Figur 1). PMWS-besætning nr. 2 var en af de første besætninger, der fik stillet diagnosen PMWS i Danmark, og må i dag anses for at være et mildt tilfælde af sygdommen.

Figur 1. Serologiske profiler for PCV2 i undersøgelsens fire PMWS-besætninger

Figur 2. Serologiske profiler for PCV2 i undersøgelsens fire kontrolbesætninger

Grisene serokonverterede ikke i alle otte besætninger overfor PPV, idet grisene i to kontrolbesætninger (nr. 1 og 4) og én PMWS-besætning (nr. 3) ikke serokonverterede overfor PPV (Figur 3 og 4). I de resterende besætninger serokonverterede grisene mellem dag 80 og 105 (Figur 3 og 4). I kontrolbesætningerne faldt serokonverteringstidspunktet for PPV således sammen med serokonverteringstidspunktet overfor PCV2, mens grisene i PMWS-besætningerne serokonverterede tidligere overfor PCV2 end overfor PPV.

Figur 3. Serologiske profiler for PPV i undersøgelsens fire PMWS-besætninger

Figur 4. Serologiske profiler for PPV i undersøgelsens fire kontrolbesætninger

Søernes serologiske respons overfor PCV2 fremgår af Figur 4 og 5. Der er ingen markant forskel på den gennemsnitlige PCV2-titer mellem undersøgelsens besætninger. Den højeste gennemsnitlige værdi var 3,4 i en PMWS-besætning, og i en kontrolbesætning var det højeste gennemsnit 3,2 (Figur 5 og 6).

Figur 5. Gennemsnitlig PCV2-titre fra 5 søer pr. besætning i undersøgelsens fire PMWS-besætninger

Figur 6. Gennemsnitlig PCV2-titre fra 5 søer pr. besætning i undersøgelsens fire kontrolbesætninger

Af Figur 7 og 8 fremgår søernes gennemsnitlige niveau af antistoffer mod PPV. Der er tilsyneladende ingen forskel mellem PMWS-besætninger og kontrolbesætninger.

Figur 7. Gennemsnitlig PPV-titre fra 5 søer pr. besætning i undersøgelsens fire PMWS-besætninger

Figur 8. Gennemsnitlig PPV-titre på 5 søer pr. besætning fra de deltagende kontrolbesætninger

Konklusion

I denne undersøgelse var der en tendens til, at grise i besætninger med PMWS serokonverterede tidligere overfor PCV2 end grise i besætninger uden PMWS. Der var ingen markant forskel i grisenes tidspunkt for serokonvertering overfor PPV mellem besætninger med og uden PMWS. Der kunne således ikke påvises en sammenhæng mellem grisenes tidspunkt for serokonvertering overfor PCV2 og PPV hverken i PMWS- eller raske kontrolbesætninger.

Reference

-	Allan, G.M. & Ellis, J.A. (2000). Porcine circoviruses: a review. J.Vet.Diagn.Invest.12: 3-14.
-	Allan, G.M., McNeilly, F., Ellis, J., Krakowka, S., Meehan, B., McNair, I., Walker, I. & Kennedy, S. (2000). Experimental infection of colostrum deprived piglets with porcine circovirus 2 (PCV2) and porcine reproductive and respiratory syndrome virus (PRRSV) potentiates PCV2 replication. Arch.Virol.145: 2421-2429.
-	Bøtner, A., Ladekjær-Mikkelsen, A.S., Jorsal, S.E., Bille-Hansen, V., Hassing, A.G. & BækboP. (2002). Hvordan stilles diagnosen Postweaning Multisystemic Wasting Syndrome (PMWS)? Dansk Veterinærtidsskrift 4, februar 2002.
-	Hassing, A.G., Bøtner, A., Ladekjær-Mikkelsen, A.S., Bækbo, P., Jorsal, S.E. & Bille-Hansen, V. (2002). Postweaning Multisystemic Wasting Syndrome in Denmark. I: Proceedings of the 17th IPVS Congress, Ames, Iowa: 173.
-	Kennedy, S., Moffett, D., McNeilly, F., Meehan, B., Ellis, J., Krakowka, S. & Allan, G.M., (2000). Reproduction of lesions of Postweaning Multisystemic Wasting Syndrome by infection of conventional pigs with porcine circovirus type 2 alone or in combination with porcine parvovirus. J.Comp.Pathol.122: 9-24.

Appendiks A

Figur 1. Antistoffer mod PCV2 og PPV blandt 30 testede grise i kontrolbesætning 1

Figur 2. Antistoffer mod PCV2 og PPV blandt 30 testede grise i kontrolbesætning 2

Figur 3. Antistoffer mod PCV2 og PPV blandt 30 testede grise i kontrolbesætning 3

Figur 4. Antistoffer mod PCV2 og PPV blandt 30 testede grise i kontrolbesætning 4

Figur 5. Antistoffer overfor PCV 2 og PPV blandt 30 testede grise i PMWS-besætning 1

Figur 6. Antistoffer overfor PCV 2 og PPV blandt 30 testede grise i PMWS-besætning 2

Figur 7. Antistoffer overfor PCV 2 og PPV blandt 30 testede grise i PMWS-besætning 3

Figur 8. Antistoffer overfor PCV 2 og PPV blandt 30 testede grise i PMWS-besætning 4