Mange svineproducenter har etableret løsdriftssystemer til drægtige søer med restriktiv fodring via Elektronisk Sofodring (ESF). Disse fodringssystemer tilgodeser søernes individuelle behov for næringsstoffer, men er forbundet med en væsentlig ulempe, idet der kan være en del aggressioner før selve fodringen på grund af konkurrence ved indgangen til foderstationen.

Nyere undersøgelser har vist, at fodring med fiberrige foderstoffer har en gavnlig effekt på søernes adfærd og velfærd. Brug af foderblandinger med store mængder opløselige fibre - f.eks. fra sukkerroer - medfører, at løsgående søer bliver mindre aggressive. Dette hænger sandsynligvis sammen med, at foderblandinger med en høj andel af opløselige fibre resulterer i et mere viskøst mave- og tarmindhold, der forlænger soens mæthedsfølelse. Det kan imidlertid også skyldes, at fibrene suger vand, og derfor fysisk fylder mere i soens mave. Hvis det er tilfældet, vil en lignende effekt kunne opnås ved at tildele søerne foderstoffer med et højt indhold af uopløselige fibre. Danske og udenlandske undersøgelser har vist, at drægtige søer ved fodring efter ædelyst kan optage store mængder foder, der indeholder uopløselige fibre fra f.eks. havreskaller, risklid, hvedeklid eller tørret byg- og ærtehelsæd. Generelt viser undersøgelserne, at fri adgang til fiberrige blandinger medfører en stor tilvækst på søerne.

En kombination af fri adgang til grovfoder og styret tildeling af koncentreret foder i ESF forventes, at: 

• fremhæve de positive sider og fjerne de negative sider ved de to fodringsprincipper
• medføre en ekstra investering i foderanlæg
• give billigere fodring og færre aggressioner mellem søerne
• forbedre produktionsresultaterne - primært i form af lave udtagningsprocenter fra løsdriften
• forbedre foderoptagelse i den efterfølgende diegivningsperiode

Formålet med afprøvningen var at undersøge, om kombinationen af fri adgang til grovfoder suppleret med styret tildeling af koncentreret foder i ESF til løsgående, drægtige søer havde positiv indflydelse på udtagningsprocent, produktivitet, huld, søernes adfærd og foderøkonomi.

Afprøvningen blev gennemført i to besætninger med løsgående, drægtige søer, som blev fodret via ESF. Begge besætninger havde to store stier i uisolerede bygninger med dynamiske grupper. I hver sti var der tre foderstationer. Den ene sti blev brugt til kontrolgruppen og den anden sti til forsøgsgruppen. I forsøgsstien kunne søerne æde grovfoder fra en automat med fire ædepladser, foto 1.

Besætning 1 havde 330 årssøer. Der blev anvendt hjemmeblandet tørfoder. Drægtighedsstalden bestod af to store stier (bilag 1). I lejeområdet var der fire redekasser med delvis overdækning og strøet leje. I æde/gødeområdet var der fast gulv. Automaten til grovfoder var placeres i æde/gødeområdet. Foderstationerne var af mærket Laprova og foderdøgnet startede kl. 6.00.

Efter løbning blev søer og gylte lukket ud i to træningsstier. Via foderstationen blev de ledt ind i selve stien. Gyltene blev trænet i brug af foderstation, inden de blev løbet første gang, da der blev fodret via en foderstation i poltestien. I farestalden og løbeafdelingen var søerne opstaldet individuelt.

Besætning 2 havde 390 årssøer. Der blev anvendt indkøbt tørfoder. Drægtighedsstalden var indrettet med to store stier (bilag 2). I lejeområdet var der dybstrøelse og i gøde/ædeområdet var der fast gulv. Automaten til grovfoder var placeret i gangarealet ind til lejearealet. Foderstationerne var af mærket Skiold Datamix og foderdøgnet startede kl. 14.30.

Efter løbning blev søerne lukket ud i en sti. Gyltene var opstaldet i bokse i de første 4 uger efter løbning, derefter kom de løsdrift. Poltene blev først trænet i brug af foderstationen efter indsættelse i drægtighedsstalden. I farestalden og løbeafdelingen var søerne opstaldet individuelt.

Grupper

Efter løbning blev søerne delt i to hold og indsat i dynamiske grupper. Der var samme antal og aldersfordeling i stierne, og belægningen på foderstationerne var ens. Foderdøgnet startede samtidig i begge grupper.

 

Gruppe 1 (kontrol):	Søerne blev fodret restriktivt med en drægtighedsblanding i ESF. Søernes huld blev styret via foderkurven.
Gruppe 2 (forsøg):	Søerne havde fri adgang til grovfoder via en automat med plads til fire søer. Derudover blev de fodret restriktivt med en diegivningsblanding via ESF. Søernes huld blev styret via foderkurven.

Poltene blev fodret med diegivningsfoder frem til løbning. Efter løbning blev de fodret alt efter hvilken gruppe de tilhørte.

Foder

Drægtige søer
De drægtige søer i kontrolgruppen blev fodret med besætningens almindelige kornbaseret drægtighedsblanding. Blandingernes indhold af næringsstoffer var fastsat ud fra gældende normer (Fokus på Næringsstoffer, Landsudvalget for Svin, DS, 1997).

De drægtige søer i forsøgsgruppen blev fodret med besætningens almindelige diegivningsblanding. Blandingernes indhold af næringsstoffer var fastsat ud fra gældende normer (Fokus på Næringsstoffer, Landsudvalget for Svin, DS, 1997). Foderblandingernes forventede indhold af næringsstoffer fremgår af Appendiks.

Diegivende søer
Alle søerne blev fodret med besætningens diegivningsblanding i diegivnings- og goldperioden. Blandingernes indhold af øvrige næringsstoffer var fastsat ud fra gældende normer (Fokus på Næringsstoffer, Landsudvalget for Svin, DS, 1997). Foderblandingernes forventede indhold af næringsstoffer fremgår af Appendiks.

Grovfoder
I begge besætninger blev der anvendt Pektinfoder. I besætning 2 blev der i en periode på 3 måneder efter afprøvningens afslutning anvendt HP-Pulp (sukkerroeaffald med 25 pct. tørstof) i den ene sti, for at kunne vurdere om denne grovfodertype fungerede på samme måde som pektinfoder. Grovfoderets indhold af næringsstoffer fremgår af Appendiks.

Registreringer

Produktionsdata: Der blev gennemført produktionskontrol i besætningerne, suppleret med registrering af årsager til pattegrisedødelighed, sygdomsbehandlinger, årsager til udtagning fra løsdrift og årsag til udsætning. Søerne blev ikke vejet ved til- og afgang fra drægtighedsstalden.

Diagnosen ved behandling og årsager til pattegrisedødelighed og udsætning af søer blev foretaget af den enkelte afprøvningsvært.

Moderegenskaberne - udtrykt ved pattegrisedødelighed og kuldvægt ved fravænning - blev bestemt på udvalgte søer med standardiserede kuld. I hver besætning blev der tilfældigt udvalgt en so pr. gruppe pr. ugehold. Denne udvælgelse skete, når søerne var i 12. til 16. drægtighedsuge. Efter faringen blev søernes kuldstørrelse standardiseret til 11 ensartede grise pr. kuld, og herefter måtte der ikke flyttes grise til eller fra soen.

Foderdata: Alle data fra foderstationerne i besætning 2 blev opsamlet, således at daglig fodermængde, antal besøg i foderstation og ædetidspunkt kunne beskrives for de to grupper. Det var ikke muligt, at trække foderdata fra foderstationerne i besætning 1.

Adfærdsdata: For at vurdere de adfærdsmæssige konsekvenser af de to fodringsstrategier blev der gennemført forskellige typer af adfærdsregistreringer. Besætning 2 blev med dette formål besøgt 10 gange med 3 ugers mellemrum. Der var i gennemsnit 120 søer i kontrol- og forsøgsstien i forbindelse med adfærdsregistreringerne.

Bidsårsregistreringer

Ved hvert af de 10 besøg blev alle søer gennemgået for sår, der antageligt var forårsaget af slagsmål mellem søerne. Denne del af afprøvningen havde til formål at undersøge niveauet af aggressioner mellem søer.

Antal af bidsår på søerne blev bestemt på følgende måde:

• Bidsår på soens hoved/skulder
• Bidsår på side (fra skulder til soens hofteparti)
• Bidsår på soens bagpart

Skanning

Ved hvert besøg blev der gennemført en adfærdsmæssig skanning af søerne i stierne. Det blev registreret om søerne opholdt sig:

• i lejearealet
• foran foderstationerne
• eller i gødearealet, hvor foderautomaten med pektinfoder var placeret (gruppe 2 søerne)

 

Søernes positurer indgik i skanningen:

• Ligger i bugleje
• Ligger i sideleje
• Ligger klumpet sammen/ ligger frit for sig selv
• Står
• Går
• Sidder

Skanningerne blev gennemført på følgende tidspunkter:

• I hvileperioden (kl. 10.00 til 12.00)
• Umiddelbart før foderdøgnets start (kl. 13.30 til 14.30)
• En time efter foderdøgnets start (kl. 15.30 til 16.30)

All occurrence

Imellem skanningerne blev der gennemført all occurrence sampling som mål for ro og aggression mellem søerne, og om søerne var passive (ligger) eller aktive (står, går eller sidder) umiddelbart før aggressionen.

Foderanalyser

Der blev udtaget fire stikprøver pr. år pr. blanding, som blev analyseret for indhold af energi (FEs), råprotein, råfedt, aske, træstof, calcium, fosfor, lysin, methionin, cystin og treonin. Pektinfoderet blev analyseret efter samme retningslinier.

Statistik

De primære måleparametre var: Antal totalfødte grise pr. kuld, faringsprocent, antal fravænnede grise pr. kuld, kuldvægt ved fravænning og antal producerede kuld ved udsætning (som mål for søernes holdbarhed). De primære måleparametre blev analyseret ved en variansanalyse i SAS under procedurerne GLM og MIXED.

De sekundære måleparametre var: Årsager til pattegrisedødelighed, sygdomsbehandlinger og udsætning af søer.

Adfærdsdata fra skanninger og All Occurrence Samplinger blev analyseret med non parametriske modeller, NPAR1WAY procedure, Wilcoxon two-sample test og Kruskal-Wallis test.

 

Foderanalyser

De samlede resultater af foderanalyserne fra begge besætninger er vist i appendiks 1. Der var en rimelig overensstemmelse mellem det forventede og det deklarerede indhold af næringsstoffer.

Pektinfoderets indhold af næringsstoffer stemte overens med det forventede. Den anvendte HP-Pulp blev ikke analyseret, derfor er det kun det deklarerede indhold, som fremgår af appendiks 1.

Foderoptagelse

Koncentreret foder. Det samlede foderforbrug i besætning 2 for hele afprøvningsperioden er udtrykt som det gennemsnitlige antal udfodrede FEs pr. so pr. dag. Tallene fremgår af tabel 1.

Tabel 1: Gennemsnitligt antal udfodrede FEs pr. so pr. dag i drægtighedsstalden (kun for besætning 2)

Gruppe	Kontrol - restriktiv fodring	Forsøg - adgang til grovfoder
FEs pr. dag	2,5	2,1
Konfidensinterval	1,7 - 3,4	1,3 - 3,0

Søerne blev fodret efter huld i hele drægtighedsperioden. Ud fra energiindholdet i pektinfoderet var det forventet, at der ville være en forskel på den daglige tildeling af koncentreret foder i ESF på 0,7 FEs mellem de to grupper søer, når de skulle være i samme huld. Som det fremgår af tabel 1, blev forskellen kun på 0,4 FEs pr. dag. Registreringerne fra foderstationerne viste, at forskellen i tildelte FEs pr. dag mellem de to grupper var ens i hele afprøvningsperioden.

I begge grupper var der en klar sammenhæng mellem kuldnummer og andelen af søer, som åd deres foderration på én gang. I forsøgsgruppen var der gennemgående flere søer, som delte deres foderration end i kontrolgruppen. Som det fremgår af figur 1, var dette mest udtalt i de første 6 timer efter foderdøgnets start kl. 14.30.

 

Grovfoder:Pektinfoder blev brugt som grovfoder i hele afprøvningsperioden i begge besætninger. Det havde ved afprøvningsstart et tørstofindhold på 10 pct. I løbet af afprøvningsperioden blev tørstofindholdet hævet pga. ny presseteknik. Således var det ved afprøvningens afslutning 19 pct.

Søerne ville gerne æde pektinfoder, og der var stort set ædende søerne ved foderautomaterne døgnet rundt. Søerne foretrak tilsyneladende pektinfoderet frem for halm. Den daglige mængde pektinfoder, som søerne åd, var tilsyneladende styret af pektinfoderet tørstofindhold, fordi den daglige optagelse faldt, da tørstofindholdet i pektinfoderet blev hævet. Mønstret var det samme i begge besætninger, og optagelsen var også den samme. I gennemsnit over hele afprøvningsperioden åd søerne 6,0 kg pektinfoder pr. dag korrigeret til 19,0 pct. TS.

I besætning 2 blev der i en 3 måneders periode efter afprøvningens afslutning anvendt HP-Pulp fra Danisco som grovfoder, så fodringsprincippet kunne vurderes med et andet grovfoder end Pektinfoder. HP-Pulp havde et tørstofindhold på 25 pct. og bestod af hårdpresset sukkerroeaffald tilsat melasse.

Søerne åd gerne HP-Pulp - op til 5 kg pr. dag, når de havde fri adgang. Dette svarede til, at søerne kunne få dækket mere end deres energibehov til vedligehold via HP-Pulp. Således fik søerne en markant tilvækst. Derfor blev den daglige foderoptagelse reduceret ved at give en fast mængde HP-Pulp i grovfoderautomaten hver dag. Dette betød, at søerne i gennemsnit fik 3,0 kg pr. dag. Tilsyneladende fungerede dette også i praksis, men der var et tydeligt hierarki, når der blev fyldt HP-Pulp i automaten. Således fik de stærke søer lov til at æde først. Der var ikke mange konfrontationer mellem søerne ved automaten, og det skyldtes sandsynligvis, at der var HP-Pulp nok i grovfoderautomaten til, at alle søer kunne æde inden den var tømt, samt at ingen søer var i stand til at æde mere end 3 kg HP-Pulp pr. tildeling.

Halmforbruget blev opgjort i de to besætninger. I besætning 1 (med strøet leje) blev halmmængden i forsøgsgruppen halveret i forhold til kontrolgruppen. Dette skyldtes, at søerne i kontrolgruppen åd en større mængde halm end søerne, som havde adgang til pektinfoder. Søerne foretrak således pektinfoder frem for halm.

I besætning 2 (med dybstrøelse i lejet) var halmtildelingen i forsøgs- og kontrolstien ens. Dette blev tilskrevet grovfoderautomatens placering. Den stod - af praktiske årsager - ved overgangen mellem gang og lejeareal (se bilag 2). Dette sammenholdt med at der var mere aktivitet i den sti, fordi søerne besøgte automaten hele døgnet, gav en mere fugtig dybstrøelse, som skulle strøes mere for at være lige så tør som kontrolstien. Hvis grovfoderautomaten havde været placeret i æde/gødeområdet, som i besætning 1, må det forventes, at der havde været samme forskel i halmforbruget.

Tabel 2:

Søernes daglige næringsstofforsyning

Gruppe	Kontrol - restriktiv fodring	Forsøg - adgang til grovfoder
Daglig optagelse	2,5 FEs drægtighedsfoder	2,1 FEs diegivningsfoder 6,0 kg Pektinfoder (19pct.TS)
Daglig forsyning:
FEs	2,5	3,1
Råprotein, g.	335	408
Lysin, g	14	19
Methionin, g	5	6
Cystin, g	6	7
Treonin, g	13	14
Calcium, g	19	20
Fosfor, g	13	12
Den daglige forsyning af aminosyrer og mineraler var ens i de to grupper.

Daglig næringsstofforsyning: Ud fra den registrerede foderoptagelse i ESF og den registrerede mængde ædt pektinfoder er den daglige næringsstofforsyning til de to grupper af drægtige søer i besætning 2 beregnet, tabel 2. Der er ikke taget hensyn til halmoptagelsen i beregningen, og der er anvendt analyserede værdier.

Den registrerede fodertildeling i forsøgsgruppen var større end i kontrolgruppen. En visuel vurdering tydede ikke på forskelle i huld mellem grupperne. Alternativt kunne forskellen skyldes, at næringsværdien af den ædte halm ikke indgik i beregningen, eller at den reelle næringsværdi af pektinfoderet var lavere end forventet.

Foderøkonomien var ens i de to grupper, når der ses bort fra omkostninger til halm.

Diegivningsblandingen var i gennemsnit 8 øre dyrere pr. FEs end drægtighedsblandingen. Alligevel var omkostningen til koncentreret foder i forsøgsgruppen lavere på grund af et lavere forbrug end i kontrolgruppen. Denne forskel i omkostninger kunne dække udgiften til pektinfoderet.

Anvendelse af grovfoder var forbundet med ekstra arbejde, og udgiften kunne kun dækkes ved det reducerede halmforbrug.

Søernes adfærd

Det var forventet, at fri adgang til grovfoder ville medføre færre aggressioner og dermed færre bidsår, men det viste sig ikke at være tilfældet i besætning 2, hvor undersøgelsen blev gennemført. Der blev ikke fundet forskel mellem de to grupper med hensyn til bidsår.

Det fremgår af tabel 3, at der i begge grupper var et markant fald i antal søer uden bidsår i løbet af afprøvningsperioden. Faldet var særligt tydeligt med hensyn til bidsår på soens side og bagpart. Den generelt lave frekvens af søer ude bidsår kan være et udtryk for, at søerne indsættes kontinuerligt, hvorved søerne mange gange i løbet af drægtighedsperioden har behov for at danne rangorden.

Umiddelbart vil det kunne forventes, at der var flere søer uden bidsår på side og bagpart, da søerne i forbindelse med rangkampe vil stå skulder mod skulder, og bidsår derfor primært vil forekomme på hoved/skulder. Den høje frekvens af bidsår på hoved/skulder tyder på hyppige rangkampe mellem søerne, uanset fodringsprincip.

 

Tabel 3. Andel (pct.) af søer uden bidsår. Ved skanning var der ca. 125 søer i stien

Gruppe	Kontrol - restriktiv fodring				Forsøg – adgang til grovfoder
Skanning	Hoved/skulder	Side	Bagpart	Vulva	Hoved/skulder	Side	Bagpart	Vulva
1	25	32	55	99	7	16	42	97
2	6	13	40	96	7	12	27	95
3	6	15	45	98	4	15	35	98
4	6	11	35	96	6	16	36	98
5	2	6	26	95	2	4	18	97
6	1	2	8	96	2	5	11	92
7	1	0	5	91	1	5	9	96
8	2	2	5	90	0	1	11	94
9	0	2	5	87	1	3	7	93
10	0	0	8	93	2	0	3	93

Søernes placering i stien i hvileperioden, umiddelbart foderstart og en time efter foderstart er vist i tabel 4. Det ses bl.a., at umiddelbart før foderdøgnets start var der flere søer i området ved foderstationen i forsøgsgruppen, hvilket tydede på, at søerne fokuserede meget på det foder, de kunne få via ESF, selvom de havde fri adgang til pektinfoder. I det hele taget var der på alle tidspunkter flere forsøgssøer i området ved foderstationen, end der var i stien med kontrolsøer, hvilket ikke var forventet. I de efterfølgende tabeller (5 til 7) er det vist, hvad søerne foretog sig i de forskellige områder i de udvalgte perioder.

Tabel 4. Andelen (pct.) af søer i de forskellige arealer. Ved skanning var der ca. 125 søer i stien

Gruppe	Kontrol - restriktiv fodring			Forsøg - adgang til grovfoder
Periode	Hvileperiode	Før	Efter	Hvileperiode	Før	Efter
Lejeareal	84,7	79,2	74,4	79,8	75,3	71,4
Gødeareal	8,0	9,4	11,2	11,1	11,4	11,5
Foderstation	7,4	11,4	14,4	9,0	13,2	16,9

Som det kunne forventes, var der flere forsøgssøer, der stod i gødearealet, hvor pektinfoderet var placeret, i forhold til søer, der blev fodret restriktiv via foderstationen. Denne forskel var statistisk sikker (p=0,001). Dette blev også set i skanningsperioderne umiddelbart før og 1 time efter foderdøgnets start, tabel 6 og 7.

 

Tabel 5. Søernes placering og aktivitet i hvileperioden, pct.

Gruppe	Kontrol - restriktiv fodring			Forsøg - adgang til grovfoder
Areal	Lejeareal	Gødeareal	Foderstation	Lejeareal	Gødeareal	Foderstation
Bugleje	16,5	1,6	2,4	13,6	2,4	2,6
Sideleje	60,8	5,0	3,7	58,5	3,8	4,7
Går	0,7	0,3	0,1	0,7	0,8	0,4
Sidder	1,2	0,0	0,0	0,5	0,0	0,0
Står	5,5	1,1a	1,2	6,5	4,1b	1,3

a, b: Forskellige bogstaver i samme række og type af areal viser en statistisk sikker forskel (p<0,05)

Der var tendens til, at flere kontrolsøer sad (p=0,08) og stod (p=0,08) i lejearealet umiddelbart før foderdøgnets start i forhold til forsøgssøer, tabel 6. At søerne stod og i særdeleshed sad i lejearealet, kan være et udtryk for, at de havde svært ved at forholde sig til den foderstrategi, de blev udsat for. Det er ikke en naturlig adfærd for søer at sidde.

Tabel 6. Søernes placering og aktivitet umiddelbart før foderdøgnets start, pct.

Gruppe	Kontrol - restriktiv fodring			Forsøg - adgang til grovfoder
Areal	Lejeareal	Gødeareal	Foderstation	Lejeareal	Gødeareal	Foderstation
Bugleje	17,2	2,7	1,9	15,5	2,5	3,6
Sideleje	53,9	4,9	3,1	54,4	4,1	3,3
Går	0,8	0,5	0,2	1,0	0,5	0,5
Sidder	1,5	0,0	0,0	0,9	0,1	0,4
Står	5,9	1,3a	6,2	3,5	4,2b	5,4

a, b: Forskellige bogstaver i samme række og type af areal viser en statistisk sikker forskel (p<0,05)

Der blev efter foderdøgnets start set statistisk sikkert (p=0,03) flere kontrolsøer, der stod samt en tendens (p=0,07) til flere søer, der sad i lejearealet i forhold til stien med forsøgssøer, tabel 7. Igen kan dette være en indikation af, at kontrolsøerne ikke befinder sig godt på den anvendte foderstrategi.

Tabel 7. Søernes placering og aktivitet 1 time efter foderdøgnets start, pct.

Gruppe	Kontrol - restriktiv fodring			Forsøg - adgang til grovfoder
Areal	Lejeareal	Gødeareal	Foderstation	Lejeareal	Gødeareal	Foderstation
Bugleje	18,4	4,9	2,4	19,2	3,2	3,5
Sideleje	38,8	3,0	0,2	41,2	2,6	0,6
Går	0,6	0,6	0,9	0,8	0,7	0,5
Sidder	1,9	0,3	0,1	0,8	0,1	0,4
Står	14,7b	2,5a	10,8	9,4a	4,9b	11,9

a, b: Forskellige bogstaver i samme række og type af areal viser en statistisk sikker forskel (p<0,05)

All Occurrence Samplingen viste ingen forskelle i antallet af aggressioner mellem søerne i de to grupper, hvilket fremgår af tabel 8. Dette billede stemmer overens med det, der blev observeret ved bidsårsregistreringerne, hvor bidsår er en indikation for aggressionsniveauet mellem søer.

Tabel 8. Aggressioner og positurskift i hvileperioden, gennemsnit pr. so

Gruppe	Kontrol - restriktiv fodring	Forsøg - adgang til grovfoder
Alle aggressioner	0,084	0,085
Aggressioner, udgangspunkt ’aktiv’	0,038	0,040
Aggressioner, udgangspunkt ’passiv’	0,046	0,045
Positurskift	0,37	0,41
Positurskift pr. aggression	9,11	5,69

Afprøvningen viste en meget lille påvirkning af søernes adfærd ved anvendelse af grovfoder i løsdriftsstalde. Hvorvidt denne påvirkning af søernes adfærd vil være større i ikke-halmbaserede staldsystemer, kunne forventes, da de ikke kan æde halm som supplement til den restriktive tildeling af foder.

Produktionsresultater

Der var ikke vekselvirkning mellem besætningerne, derfor er det de samlede produktionsresultater for de standardiserede kuld i diegivningsperioden, der er vist i tabel 9.

Tabel 9. Resultater fra farestalden

Gruppe	Kontrol - restriktiv fodring	Forsøg - adgang til grovfoder
Antal fravænnede kuld	150	147
Standardiseret kuldstørrelse*)	11,0	11,0
Diegivningsperiode, dage	27	27
Døde til fravænning, pct.	8,2	8,2
Antal fravænnede grise pr. kuld, stk.	10,1	10,1
Kuldvægt ved fravænning, kg	79,7a	76,7b

*) kuldstørrelsen er standardiseret til 11 grise efter faring. Der er ikke foretaget kuldudjævning efter standardiseringen

a,b: p< 0,05

Der var en statistisk sikkert lavere fravænningsvægt for de kuld, der var opfostret af søer, som havde haft fri adgang til grovfoder i drægtighedsperioden. Der er ikke tidligere set en negativ effekt på søernes moderegenskaber, når de har fået store mængder grovfoder i drægtighedsperioden.

Antallet af søer, der blev taget ud af løsdriftstierne, var tilsyneladende lidt højere i kontrolgruppen end i forsøgsgruppen i begge besætninger, hvilket fremgår af tabel 10. Det skal bemærkes, at udtagningsårsagen ”Dårlige ben” var dobbelt så stor i kontrolgruppen, som i forsøgsgruppen.

Tabel 10. Udtagningsårsager fra løsdrift i de to besætninger

Besætning	... 1 ...		... 2 ...
Gruppe	Kontrol - restriktiv fodring	Forsøg - adgang til grovfoder	Kontrol - restriktiv fodring	Forsøg - adgang til grovfoder
Indsatte søer, stk.	603	568	742	725
Søer taget ud, pct.	10,6	9,9	15,5	12,1
- efter antal dage	35	42	32	34
Udtagningsårsager:
Ikke drægtig, pct.	63	68	55	53
Kastning, pct.	0	4	7	9
Overfaldet, pct.	5	1	0	1
Dårlige ben, pct.	11	5	17	9
Dårligt huld, pct.	6	1	12	12
For godt huld, pct.	0	0	0	1
Bange for andre søer, pct.	0	0	1	3
Død, pct.	13	14	6	8
Andet, pct.	2	8	2	4

Udsætterårsagernes fordeling og søernes holdbarhed for alle udsatte søer i de to besætninger er vist i tabel 11 .

Tabel 11. Udsætterårsager for afgåede søer i de to besætninger

Besætning	... 1 ...		... 2 ...
Gruppe	Kontrol - restriktiv fodring	Forsøg - adgang til grovfoder	Kontrol - restriktiv fodring	Forsøg - adgang til grovfoder
Udsatte søer, stk.	108	106	72	71
- heraf selvdøde eller aflivede	16	20	19	12
Gennemsnitlig kuld før udsætning	6,1	6,1	6,2	6,1
Udsætterårsager:
Manglende brunst, pct.	1	0	1	4
Ikke drægtig, pct.	15	17	10	14
Skader og bensvaghed, pct.	5	5	4	4
Alder, pct.	55	58	53	49
Dårlige moderegenskaber, pct.	10	4	8	11
Infektion, pct.	6	8	21	17
Andet, pct.	8	9	3	0

Holdbarheden, udtrykt ved hvor mange kuld søerne opnåede før udsætning, var ikke forskellig i de to grupper. Der var niveauforskelle i de valgte udsætterårsager mellem besætningerne, men der var ikke forskelle mellem grupperne. Dette er udtryk for forskellig udsætterstrategi i de to besætninger.

Der var ikke vekselvirkning mellem reproduktionsresultaterne i de to besætninger, derfor er resultaterne vist samlet i tabel 12. Der var ikke forskel på resultaterne i de to grupper.

Tabel 12. Reproduktionsresultater

Gruppe	Kontrol - restriktiv fodring	Forsøg - adgang til grovfoder
Løbninger, stk.	1.358	1.304
Faringsprocent efter 1. løbning	85,5	84,9
Omløbning, pct.	10,6	11,2
Totalfødte grise pr. kuld, stk.	13,5	13,6
Levendefødte grise pr. kuld, stk.	12,3	12,5
Dødfødte grise pr. kuld, stk.	1,2	1,1
Kuld pr. årsso, stk.	2,28	2,25
Spildfoderdage pr. kuld, stk.	14,6	16,2

I de to stalde, hvor afprøvningen blev gennemført, var stierne ikke indrettet efter, at der skulle anvendes grovfoder. Derfor blev der udviklet en foderautomat med plads til, at 3-4 søer kunne æde samtidig, og automaten var flytbar. Placeringen af automaten var styret af, at det var muligt at læsse grovfoder ind i automaten via en lem i væggen, så automaten var placeret forskelligt i de to besætninger. Placeringen i æde/gødeområdet er den optimale, da søerne ikke forstyrrer i lejeområdet, når de skal æde grovfoder. I besætning 1 var automaten placeret ved foderstationerne, hvilket fungerede tilfredsstillende. I besætning 2 var den placeret i overgangen mellem gøde og lejeområdet. Dette var ikke hensigtsmæssigt og forsøgssøerne brugte stien anderledes end kontrolsøerne. Transportvejene var forskellige i de to stier, da mange søer valgte den korteste vej til automaten - gennem lejearealet - i stedet for at benytte gangen i gødeområdet. Dette gav mere uro i lejet, og området ved overgangen mellem gødeområde og leje var mere fugtigt end i kontrolstien. Dette er sandsynligvis forklaringen på, at effekten af grovfodertildeling på halmforbruget var forskelligt i de to besætninger. Hvis anvendelse af grovfoder som supplement til ESF skal have udbredelse, kræves det, at stien/stalden indrettes efter, at der kan udfodres grovfoder i æde/gødeområdet.

Pektinfoderet fungerede fint som grovfoder. Fordelen er primært, at energiindholdet pr. kg er lavt, så søerne maksimalt kan få dækket ca. 50 pct. af deres energibehov til vedligehold, når de har fri adgang til grovfoderet. Samtidig passer sammensætningen af næringsstofferne med, at besætningens almindelig diegivningsblanding kan anvendes i foderstationerne. HP-pulp indeholder væsentlig mere energi, og det er ikke muligt, at anvende efter ædelyst, uden at søerne får en betydelig tilvækst. Restriktiv tildeling af HP-Pulp kunne dog praktiseres.

Selvom søerne havde adgang til grovfoder, optog de den tildelte mængde foder via foderstationerne. De fik tildelt 23 pct. færre kilo foder svarende til 17 pct. mindre energi via foderstationerne. Brug af grovfoder betød således, at foderstationerne skulle udfodre færre kilo foder, men de skulle stadig betjene samme antal søer. Det er derfor nærliggende at antage, at der kan være flere søer pr. foderstation, når de tildeles grovfoder, men dette kan ikke bekræftes i denne afprøvning. Søerne i både kontrol- og forsøgsgruppen havde tydelige præferencer for foderstationer, således kunne søer stå i kø ved en foderstation, selvom de to andre foderstationer i stien var ledige.

Afprøvningen viste også, at det var svært at træne gylte i brug af ESF, når de samtidig havde adgang til grovfoder, fordi sult ikke længere var en motivationsfaktor. I besætning 1 blev gyltene trænet i brug af ESF i opvækstperioden, og dette må anses for en nødvendighed, hvis de efterfølgende skal opstaldes i stier med fri adgang til grovfoder suppleret med ESF.

Der var ikke forskel i søernes produktionsresultater, men der var en statistisk sikker reduktion i kuldets fravænningsvægt for de søer, som havde fået grovfoder i drægtighedsperioden. Dette er ikke set i tidligere undersøgelser af grovfodertildeling i drægtighedsperioden.

Adfærdsregistreringerne viste, at tildeling af grovfoder havde en mindre påvirkning på søernes adfærd, men det havde ingen effekt på antal udtagne eller udsatte søer. Der blev dog taget flest søer med benproblemer ud af løsdriftstierne, når søerne ikke havde adgang til grovfoder.

Hvorvidt der ville have været en effekt ved anvendelse af grovfoder i løsdriftsstalde, hvor søerne ikke har afgang til halm, kan ikke afgøres ud fra denne afprøvning.

Deltagere: Roald Koudal og Hanne Nissen
Statistiker: Mai-Britt Nielsen, Teresia Heiskanen og Verner Ruby
Afprøvningsnr.: 566

-	Landsudvalget for Svin, 1998. Rapport . Anvendelse af HP-Massa i fuldfoder til drægtige søer i Sverige.
-	Meddelelse nr. 373, Landsudvalget for Svin, 1997. Helsædsensilage til løsgående, drægtige søer.
-	Meddelelse nr. 388, Landsudvalget for Svin, 1998. Fuldfoder med sukkerroeaffald efter ædelyst til udegående drægtige søer.
-	Meddelelse nr. 421, Landsudvalget for Svin, 1999. Fuldfoder med sukkerroeaffald til løsgående, drægtige søer – indendørs.
-	Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER, 1997. Fokus på Normer for Næringsstoffer.
-	Notat nr. 320, Landsudvalget for Svin,  2003. Beskæftigelses- og rodematerialer til smågrise, alvs- og slagtesvin.
-	The role of sugar beet feed in nutrition of pigs. Rapport af W.H.Close 1995.

 

Foderanalyser fra besætning 1
Foder i drægtighedsperiode	Kontrol (drægtig)		Forsøg (diegivning)
Analyserede foderprøver	... 7 ...		... 7 ...
	Analyseret	Beregnet	Analyseret	Beregnet
Råprotein, pct.	12,8	13,3	18,0	16,5
FEs (EFOS)	106	102	112	111
Lysin, g/kg	5,0	5,2	9,1	8,7
Methionin, g/kg	1,7	1,8	2,6	2,6
Cystin, g/kg	2,5	2,6	2,8	3,0
Treonin, g/kg	5,0	5,1	6,0	5,6
Calcium, pct.	0,75	0,82	0,91	0,87
Fosfor, pct.	0,47	0,45	0,65	0,60

Foderanalyser fra besætning 2
Foder i drægtighedsperiode	Kontrol (drægtig)		Forsøg (diegivning)
Analyserede foderprøver	... 7 ...		... 7 ...
	Analyseret	Beregnet	Analyseret	Beregnet
Råprotein, pct.	13,3	12,6	17,0	16,3
FEs (EFOS)	100	100	109	107
Lysin, g/kg	5,6	5,5	8,5	8,8
Methionin, g/kg	1,9	1,8	2,3	2,4
Cystin, g/kg	2,6	2,5	2,8	3,0
Treonin, g/kg	5,0	5,0	6,0	5,6
Calcium, pct.	0,75	0,75	0,88	0,90
Fosfor, pct.	0,51	0,54	0,60	0,62

Grovfoder
Grovfoder	Pektinfoder		HP-Pulp
	Deklareret	Analyseret	Deklareret
Antal prøver		3
Råprotein, pct.	1,30	1,31	2,30
FEs (EFOS) pr. kg	0,16	0,16	0,33
Lysin, g/kg	0,5	0,48	1,3
Methionin, g/kg	0,2	0,19	0,4
Cystin, g/kg	0,2	0,21	0,3
Treonin, g/kg	0,4	0,42	1,1
Calcium, pct.	0,4	0,45	0,3
Fosfor, pct.	0,1	0,12	0,1

Bilag 1

Bilag 2