Reglerne vedrørende opstaldning af ung- og slagtesvin er blevet ændret, så grise blandt andet skal have adgang til beskæftigelses- og rodemateriale og fast eller drænet gulv. Desuden skal svin over 20 kg have mulighed for afkøling i form af fx overbrusning. Opfyldelsen af en del af disse krav er pladskrævende, og ved uændret totalareal medfører disse regler derfor, at grisenes tilgængelige plads reduceres. Reduktionen i tilgængeligt areal stiller nye krav til stiens indretning og størrelse.

En måde at udnytte stiens faciliteter bedre på er at holde grisene i langt større grupper, derfor må der i fremtiden forventes en øget interesse for større grupper.

De generelle anbefalinger for flokstørrelse er en flok på under 40 grise (Meddelelse 232, 1992). Tidligere undersøgelser viser, at der er en negativ sammenhæng mellem flokstørrelse og daglig tilvækst hos smågrise og ungsvin samt en negativ sammenhæng mellem flokstørrelse og foderoptagelse hos smågrise, mens resultaterne ikke er entydige for slagtesvin (Schmolke et al., 2003; Turner et al., 2003).

Når mange grise sammenblandes forventes både mere aggression, socialt stress og et større smittepres end ellers, og det kan gå ud over produktionsresultaterne. Tiltag, der nedsætter kontakten mellem dyr med uafklarede rangforhold eller med forskellig sundhedsstatus, kan derfor muligvis modvirke de negative virkninger af store gruppestørrelser. Sådanne tiltag kunne være:

• Indretning af stiarealet, så der dannes zoner af forskellig beskaffenhed
• Indsættelse af intakte kuld

Det er muligt, at disse tiltag kan mindske grisenes kampe under gruppedannelse og medføre mindre kontakt mellem grisene pga. ændring af grisenes sociale struktur og muligheden for at opholde sig i undergrupper. Dette forventes at føre til en reduktion af den sociale belastning og en forbedring af immunforsvaret. Desuden forventes den mindre direkte kontakt med andre grise at reducere smittespredningen.

Formålet med afprøvningen var at undersøge, om der var en positiv virkning på produktionsresultater i flokstørrelser på 60 grise af at indrette stiarealet i zoner med forskellig beskaffenhed og sammenføre intakte kuld i stedet for grise fra kuld, der er delt.

Afprøvningen var en del af et større projekt. Formålet med det større projekt var at belyse effekten af de nævnte sociale og fysiske forhold samt management-forhold på grisens sociale mekanismer og sundhed med henblik på at fremme velfærd, sundhed og produktion i storflokke. Projektet blev gennemført som et samarbejdsprojekt mellem Danmarks JordbrugsForskning, Danmarks Veterinære Institut, Den Kgl. Veterinær- & Landbohøjskole og Landsudvalget for Svin i regi af CEPROS (Center for Produktions- og Sundhedsstyring i Husdyrbruget) og med projektledelse fra Danmarks JordbrugsForskning.

Undersøgelsen blev gennemført på Forsøgsstation Grønhøj over en periode på ét år. Alle grise blev indsat i forsøget ved fravænning, hvor de var ca. fire uger. Undersøgelsen dækkede perioden fra fravænning ved fire uger og indtil grisene var ca. 18 uger. Det vil sige 14 uger per hold.

Grisene fra et ugehold med 24 søer blev fordelt på fire forsøgsbehandlinger. Alle grise fra et ugehold blev opstaldet i samme sektion.

       A. Ringe zoneopddeling af sti - grise fra 11-14 kuld sammensættes 
       B. Ringe zoneopdeling af sti - grise fra 5-6 intakte kuld sættes sammen 
       C. Fuld zoneopdeling af sti - grise fra 11-14 kuld sammensættes 
       D. Fuld zoneopdeling af sti - grise fra 5-6 intakte kuld sættes sammen.

Der blev gennemført i alt seks gentagelser af de fire forsøgsbehandlinger (tre forsøgsrunder à to ugehold med 20 ugers mellemrum).

Som flokstørrelse valgtes 60 grise. I A og C blev hver flok sammensat af grise fra 11-14 kuld. I B og D blev hver flok sammensat af grise fra 5-6 intakte kuld med en gennemsnitlig kuldstørrelse på 10-12 grise.

I figur 1 er vist en sti med ringe zoneopdeling, mens figur 2 viser en sti med fuld zoneopdeling.

Figur 1. Skitse af en sti med ringe zoneopdeling anvendt til gruppe A og gruppe B. Der var to stier af denne type i en sektion, hvor stierne var placeret diagonalt i forhold til hinanden.

Figur 2. Skitse af en sti med fuld zoneopdeling anvendt til gruppe C og gruppe D. Der var to stier af denne type i en sektion, hvor stierne var placeret diagonalt i forhold til hinanden.

Antallet af påbegyndte sygdomsbehandlinger per gris blev opgjort. Hvis der var mere end tre-fire dage mellem to behandlingsforløb, blev det betragtet som en ny påbegyndt behandling.

Fodertildeling

Der blev anvendt samme foderstrategi for alle grupper. Det vil sige, at alle grupper blev tildelt fravænningsfoder (’Ministart’) i bakker samt i automater de første to uger efter indsættelse, hvor der blev fodret restriktivt fire gange om dagen. I den tredje uge skete en gradvis overgang til smågrisefoder (’Aminostart’), som blev givet fra automat. Fra otte uger efter indsættelse skete en gradvis overgang til fodring med slagtesvinefoder (’Grønhøj Svinelux’) ad libitum fra automat. Foderforbrug blev registreret på stiniveau.

Produktion

Af figur 1 og 2 fremgår stiernes indretning med enten ringe zoneopdeling (-zone) eller fuld zoneopdeling (+zone). En sektion bestod af fire stier, hvor to af stierne var indrettet med ringe zoneopdeling og to stier med fuld zoneopdeling. I hver gentagelse indgik fire stier med fuld zoneopdeling og fire stier med ringe zoneopdeling. Der indgik således to sektioner per gentagelse.

Statistik

De primære måleparametre var daglig tilvækst, vægtspredning, foderforbrug og kødprocent. De sekundære måleparametre var fx dødsårsager og antal påbegyndte sygdomsbehandlinger per gris.

Daglig tilvækst, vægtspredning, foderforbrug og kødprocent blev testet med en variansanalyse ved hjælp af proceduren GLM i SAS.

Resultater registreret på stiniveau

Af Tabel 1 fremgår resultaterne for daglig tilvækst ved henholdsvis ringe og fuld zoneopdeling og delte kuld / intakte kuld i perioden fra fravænning til slagtning (22 uger). Der er korrigeret for fravænningsvægten.

a,b er signifikant forskellige

Resultaterne fra den samlede vækstperiode fra fravænning til slagtning viste således ikke forskel mellem de fire grupper med hensyn til daglig tilvækst og foderforbrug. Kødprocenten var signifikant lavere for blandede kuld i stier med ringe zone-opdeling sammenlignet med intakte kuld - uanset om sidstnævnte var opstaldet i zone-opdelte stier eller ej. Data gav ikke grundlag for at forklare denne forskel.

I Tabel 2, 3, og 4 er produktions- og sundhedsresultaterne opgjort for de forskellige grupper i tre perioder - dvs. for henholdsvis smågrise-, ungsvine- og slagtesvineperioden. I tabel 5 er vist en samlet opgørelse for ung- og slagtesvineperioden med hensyn til daglig tilvækst og foderforbrug.

I nærværende afprøvning var den gennemsnitlige daglige tilvækst for smågrise 328-359 g/dag (Tabel 2), hvilket var lavere end landsgennemsnittet på 412 g/dag (Notat 0247, 2002). Især påvirkede det grisenes vækst at blive indsat som delte kuld, hvor der var den laveste tilvækst indenfor ringe zoneopdeling og tendens til laveste tilvækst ved fuld zoneopdeling. Der var ingen forskelle med hensyn til foderforbrug per kg tilvækst. Dødsårsagen for de fleste af de døde grise var registreret som ”andet”.

For smågriseperioden (Tabel 2) var den daglige tilvækst - i ikke-zone opdelte stier - signifikant højere for intakte kuld, mens der ikke var forskel i de zoneopdelte stier.

I smågriseperioden var den mest hyppige behandlingsårsag fordøjelsesproblemer (diarre mm.). Det var især lige efter fravænning, at grisene havde fordøjelsesproblemer, og der var den højeste dødelighed i stierne.

For ungsvin (tabel 3) var den daglige tilvækst signifikant højere for grise i intakte kuld i ikke-zone opdelte stier sammenlignet med grise fra blandede kuld i ikke-zone opdelte stier og med grise fra blandede kuld i zone-opdelte stier.

For ungsvinene (tabel 3) var den hyppigste behandlingsårsag - som for smågrisene - fordøjelsesproblemer, om end på et væsentligt lavere niveau end i smågriseperioden. 

I slagtesvineperioden (tabel 4) var der ikke forskel mellem nogle af de fire grupper med hensyn til daglig tilvækst eller foderforbrug.

I slagtesvineperioden (tabel 4) var den hyppigste årsag til behandling benproblemer, men dette var på et lavt niveau.

I ung- og slagtesvineperioden (tabel 5) var der ikke forskel mellem grupperne med hensyn til daglig tilvækst eller foderforbrug. Niveauet var sammenligneligt med landsgennemsnittet (Notat 0247, 2002).

Resultater registreret på individniveau

I tabel 6 ses grisenes gennemsnitlige fravænningsvægt og vægtspredning for de fire grupper. Den gennemsnitlige fravænningsvægt ved indsættelse var højest for de intakte kuld. Samtidig var vægtspredningen dog signifikant større for intakte kuld i zone-opdelte stier sammenlignet med delte kuld - uanset om sidstnævnte var opstaldet i zone-opdelte stier eller ej. Det er naturligt med en spredning i vægt ved fravænning indenfor kuld. Det var interessant, at i nærværende afprøvning, var forskellen mellem grupper af intakte kuld og grupper af blandede kuld i spredning i vægten udlignet 14 uger senere (Tabel 7). Der var ydermere en signifikant større spredning på vægten for blandede kuld i zone-opdelte stier sammenlignet med spredning i vægt for intakte kuld i ikke-zoneopdelte stier.

a,b er signifikant forskellige

I tabel 7 fremgår resultaterne fra de fire grupper 14 uger efter fravænning. Resultaterne for daglig tilvækst er korrigeret for vægt ved fravænning.

a,b er signifikant forskellige.

Den højeste daglige tilvækst blev opnået ved indsættelse af intakte kuld i ikke-zone opdelte stier sammenlignet med intakte kuld i zone-opdelte stier og med delte kuld - uanset om sidstnævnte var opstaldet i zone-opdelte stier eller ej. Forskellen i gennemsnitlig daglig tilvækst mellem intakte kuld i henholdsvis ikke-zone opdelte stier og i zone-opdelte stier kan skyldes, at med stigende alder af grisene gav zone-opdelingen anledning til stigende uro mm. - sandsynligvis på grund af et medfølgende fald i tilgængelig plads og bevægelsesfrihed.

Sammenholdes resultaterne fra tabel 6 og tabel 7 ses, at grisene i løbet af vækstperioden kompenserede for en uens vægt ved fravænning. Det kan således diskuteres om den praksis, som gennemføres i mange besætninger, hvor grisene sættes sammen, så de er ensartede med hensyn til størrelse indenfor en sti, er nødvendig og fordelagtig.

Produktionsresultater set i forhold til resultater vedrørende adfærd og sundhed mm.

Som tidligere nævnt var nærværende afprøvning en del af et samarbejdsprojekt mellem Danmarks JordbrugsForskning (DJF), Danmarks Veterinær Institut (DVI), Den Kgl. Veterinær- & Landbohøjskole (KVL) samt Landsudvalget for Svin (LU). Nedenstående resultater stammer fra slutrapporten for samarbejdsprojektet (Jensen, 2003).

Udover ovennævnte produktionsresultater foreligger der også følgende resultater fra den større undersøgelse, som afprøvningen indgik i. Opdeling af stien i zoner forbedrede miljøet og nedsatte stressniveauet i de første fire uger efter fravænning ved at give grisene skjulesteder, beskyttelse under adfærdsudfoldelser og miljøberigelse og ved at stimulere til den tilsigtede brug af stien. Med stigende alder af grisene gav zoneopdelingen imidlertid anledning til uro og generelt nedsat kondition, sandsynligvis på grund af et medfølgende fald i tilgængelig plads og bevægelsesfrihed. Desuden syntes den her valgte zoneopdeling i den sidste del af observationsperioden at øge risikoen for infektiøse sygdomme. Grisenes immunforsvar var påvirket, hvilket kan være forårsaget af såvel den forringede hygiejne som belastning pga. de forringede pladsforhold.

Sammensætning af intakte kuld frem for opdelte kuld forbedrede socialadfærden og reducerede stressniveauet. Årsagen syntes at være, at grise opstaldet i intakte kuld, bedre kunne skelne kuldsøskende fra fremmede grise. Derved opnåede de tryghed ved at kunne vælge at ligge sammen med kuldsøskende under hvile. Grise i grupper med intakte kuld undgik således i højere grad slagsmål med kuldsøskende under de indledende rangordenskampe, og de foretrak vedvarende i højere grad at ligge ved siden af  kuldsøskende. Sammensætning af intakte kuld nedsatte mængden af aggression pr. aktiv gris og nedsatte mængden af skade-voldende socialadfærd - sidstnævnte mest markant i stier uden zoner. Desuden var mængden af ikke-skadevoldende socialadfærd øget ved de intakte kuld. Konkurrencen om ressourcer var nedsat, hvilket viste sig ved nedsat aggression i lejet og ved foderet hos store grise. Ligeledes syntes den generelle kondition at være bedre i grupper med intakte kuld. Effekten af zoneopdeling på immunforsvaret var mest udtalt i grupper med intakte kuld frem for grupper med opdelte kuld.

Formålet med afprøvningen var at undersøge, om der var en positiv virkning på produktionsresultater i flokstørrelser på 60 grise af at indrette stiarealet i zoner med forskellig beskaffenhed og sammenføre intakte kuld i stedet for grise fra kuld, der er delt.

I denne afprøvning var der tegn på, at den positive indvirkning, som sammensætning af intakte kuld havde på socialadfærden og på stressniveauet, også påvirkede produktionsresultaterne positivt - i det mindste i begyndelsen af vækstperioden. Det var især de intakte kuld i ikke-zone opdelte stier, som fx havde højere daglig tilvækst end delte kuld i ikke-zone opdelte stier. Desuden var den højere vægtspredning ved fravænning indenfor intakte kuld sammenlignet med delte kuld udlignet 14 uger efter fravænning. Kødprocenten var højere for intakte kuld - uafhængigt af stiindretning - i forhold til kødprocenten for delte kuld opstaldet i ikke-zoneopdelte stier.

Zone-opdelingen var en fordel for grisene i den første tid efter fravænningen men gav senere anledning til uro, sandsynligvis pga. et fald i tilgængelig plads. Den gavnlige indflydelse på stressniveau og adfærd i den første tid efter fravænning ytrede sig ikke i forbedrede produktionsresultater.

Undersøgelsen tyder på, at det er en fordel ved større flokstørrelser at indsætte intakte kuld. Men samtidig er der behov for at videreudvikle stidesign til storflokke, så det bliver både et velfærdsmæssigt og produktionsmæssigt godt alternativ til små grupper.

Jensen, K.H., (2003). Housing of growing pigs in large groups - principles and strategies of significance for animal welfare - CE97-16. Final report for research project financied by Research Centre for the Management of Animal Production and Health. 18 pp.

Flokstørrelse i smågrisestalde. Meddelelse 232, (1992). Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning. 4pp.

Rapport over P-rapporternes resultater oktober 2002. Notat 0247 (2002). Landsudvalget for Svin, Landbrugets Rådgivningscenter. 4pp.

Schmolke, S.A., Li, Y.Z., Gonoyu, H.W., (2003). Effect of group size on performance of growing-finishing pigs. J. Anim. Sci., 81, 874-878

Turner, S.P., Allcroft, D.J., Edwards, S.A., 2003. Housing pigs in large social groups: a review of implications for performance and other economic traits. Livestock Production Science, 82(1): 39-51.

Deltagere:
Bjarne K. Pedersen, Teresia Heiskänen, Erika Busch, Nina Gamby, Verner Ruby, Tommy Nielsen (alle Landsudvalget for Svin), samt Merete Studnitz, Anton S. Jensen, Mette L. Bech, Leif Ivan Madsen, Carsten K. Christensen (alle Danmarks JordbrugsForskning)

Afp. 625