Laboratorieforsøg og praktiske forsøg i Sverige angiver at fodring med fravænningsfoder, som stimulerer udskillelsen af et bestemt protein (protein AF) i tarmen hos grise, kan mindske forekomsten af fravænningsdiarré samt forbedre tilvækst og foderudnyttelse.
Afprøvningen blev gennemført i tre besætninger med varierende grader af fravænningsdiarré. I de tre besætninger blev der påvist sygdomsfremkaldende E. colibakterier. Afprøvningen omfattede to grupper med i alt 71 gentagelser og 5.637 grise. Forsøgs- og kontrolgrisene blev fodret med svensk foder de sidste 14 dage i farestalden og 14 dage efter fravænning. De to foderblandinger var identiske bortset fra, at forsøgsfodret var tilsat 6% specialbehandlet hvede, som skulle stimulere udskillelsen af protein AF. Grisene i forsøgsgruppen fik tildelt elektrolyt, som også stimulerede dannelsen af protein AF. Afprøvningen blev afsluttet 4-5 uger efter fravænning.
Resultaterne af denne afprøvning viste, at der ikke var nogen statistisk sikker effekt af dette foder på dødelighed, diarrébehandlinger eller produktivitet i tre danske besætninger med E. coli-fravænningsdiarré.
Baggrund
En dansk undersøgelse i perioden 1976 til 1982 viste, at fravænningsdiarré forekom i ca. 6 pct. af kuldene. Der var stor variation mellem besætninger i diarréforekomst. I de fleste besætninger lå antallet af kuld med diarré under gennemsnittet på 6 pct., medens der i enkelte besætninger var diarré i 30-40 pct. af kuldene. Dødeligheden i kuld med diarré var gennemsnitligt 4,5 gange større end i kuld uden diarré (Svensmark et al., 1989).
I mange besætninger, der har anvendt antibiotika som forebyggelse, er der opstået resistente bakterier. I besætninger, hvor der er opstået resistente bakterier, ophører virkningen af antibiotikaen, og hyppige skift kan være nødvendige. Da resistensgener fra grisebakterier muligvis kan overføres til humane bakterier, udgør de en potentiel fare for den humane sundhed. Effektive alternativer til forebyggelse med antibiotika er dog stadig ønskelige.
Laboratorieforsøg og praktiske forsøg i Sverige angiver at fodring med fravænningsfoder, som stimulerer udskillelsen af et bestemt protein (protein AF) i tarmen hos grise, kan mindske forekomsten af fravænningsdiarré samt forbedre tilvækst og foderudnyttelse (Göransson et al., 1993). Det pågældende protein betegnes som en anti-sekretorisk faktor, det vil sige at udskillelse af dette protein nedsætter udskillelsen af vand fra tarmcellerne ud i tarmen og kan dermed nedsætte væsketabet hos en gris med diarré. Især den diarré, som fremkaldes af et af de toksiner E. colibakterien danner, skulle være påvirkelig af protein AF.
Udskillelsen af protein AF stimuleres af foder tilsat glucose eller aminosyrer (Lönnroth & Lange, 1987). I praksis tilsættes foderet 6% hydrolyseret hvede. Konceptet er patenteret af Svenska Lantmännen.
Afprøvningen havde til formål at vurdere effekten af ad libitum fodring med fravænningsfoder tilsat specialbehandlet korn som en metode til forebyggelse af diarré og dødsfald i besætninger med E. coli-fravænningsdiarré.
Materiale og metoder
Afprøvningen blev gennemført i tre besætninger (se tabel 1) med varierende grader af fravænningsdiarré. I de tre besætninger blev der påvist sygdomsfremkaldende E. colibakterier, som producerer LT toksinet. Afprøvningen omfattede to grupper med i alt 71 gentagelser og 5637 grise.
Tabel 1. |
Beskrivelse af de tre besætninger, der deltog i afprøvningen |
Besætning |
1 |
2 |
3 |
Antal fravænnede grise pr. uge |
100 |
90 |
75 |
Smågrisestalden |
to-klima |
klima |
to-klima |
Antal sektioner (stier indenfor sektion) |
8 (4-8) |
8 (2) |
4 (6) |
Stitype |
Delvis spalter |
Delvis spalter |
Delvis spalter |
Antal grise pr. sti |
46 (20-82)* |
52 (31-75) |
23 (20-25) |
Gns. vægt/alder ved fravænning |
6,2 kg v. 27 dage |
7,1kg v. 30 dage |
9,1kg v. 28 dage |
Ved forsøgets slutning: |
57 dage |
63 dage |
56 dage |
Afprøvningsperioden
Afprøvningen omfattede perioden fra 2 uger før fravænning indtil 4-5 uger efter fravænning.
Grupper
Fordeling af kuldene til forsøgs- og kontrolgrupper skete i farestalden, inden tildeling af foder til pattegrisene startede.
Gruppe 1: |
Kontrolfoder, svensk fravænningsfoder |
Gruppe 2: |
Forsøgsfoder, svensk fravænningsfoder tilsat 6% hydrolyseret hvede, som erstatter de 6% alm. hvede i kontrolfoder. |
Kuldudjævning var tilladt indenfor samme gruppe i farestalden. Det var også tilladt at flytte mellem ugehold inden for samme gruppe. Grise, som blev kuldudjævnet, skulle inden de blev fravænnet have fået fravænningsfoder i ca. 14 dage.
Tabel 2. |
Oversigt over fodring i forsøgs- og kontrolgrupper |
Stald |
Farestald |
Smågrisestalden |
|||
Leveuge |
1 og 2 |
3 og 4 |
5 og 6 |
7 |
8 |
Kontrol |
Pattegrise ad libitum |
ad libitum |
glidende |
ad libitum |
|
Forsøgsfoder tilsat 6% specialbehandlet hvede |
Pattegrise ad libitum |
ad libitum |
glidende |
ad libitum |
I forbindelse med fravænning blev smågrisene fra henholdsvis forsøgskuld og kontrolkuld samlet i stier, som var udpeget til henholdsvis forsøgsgruppe og kontrolgruppe. Sortering af grise skete efter størrelse, således at de største grise fra hver af de to grupper blev indsat i hold 1, de næststørste i hold 2 osv.
Foder
Som startblanding (2-6 ugers alder) i kontrol- og forsøgsgruppen blev i alle tre besætninger anvendt et kommercielt svensk standardfoder (fra Svenska Lantmännen). Baggrunden herfor var, at det forud for afprøvningen ikke lykkedes at stimulere udskillelsen af anti-sekretorisk faktor (målt ved blodprøver) ved brug af et dansk standardfoder tilsat det svenske produkt (6% specialvarmebehandlet hvede). Brug af det svenske startfoder stimulerede produktionen af antisekretorisk faktor i pilotforsøg forud for afprøvningen.
Slutblandingerne (fra 6 ugers alderen) var ens i begge grupper og identisk med besætningernes sædvanlige foderblanding. Sammensætningen af de forskellige blandinger kan ses i Appendiks 2.
I smågrisestalden (efter fravænning) blev alle grise fodret efter ædelyst, det vil sige, at grisene
havde adgang til foder døgnet rundt (dog måtte automaterne gerne køres tomme én gang i døgnet).
Registreringer
I smågriseperioden blev der registreret: sygdomsbehandlinger, udtagne og døde grise, foderoptagelse og daglig tilvækst.
Sygdomsbehandlinger
Så snart der var diarré i en sti blev alle grisene i stien tilbudt elektrolyt. Grise i forsøgsgruppen fik en speciel svensk elektrolytopløsning (Salt Balans Gris+, Svenska Lantmännen) som ifølge producenten også skulle stimulere dannelsen af anti-sekretorisk faktor. Grise i kontrolgruppen fik almindelig elektrolytopløsning. Kun grisene i besætning 1 og 2 fik elektrolyt.
Der blev ikke behandlet forbyggende med antibiotika. Som udgangspunkt blev alle syge grise behandlet individuelt. Hvis der var mere end 50 pct. af grisene i en sti, som havde behandlingskrævende diarré, var medicinering via foder eller drikkevand - af den pågældende sti - tilladt.
Obduktioner
Fra alle besætninger blev der løbende indsendt døde grise til laboratoriemæssig undersøgelse.
Foderanalyser
I alle tre besætninger blev der løbende i afprøvningsperioden udtaget prøver af alle foderblandingerne. De indsendte prøver blev undersøgt for energi (FEs), aminosyre, calcium, fosfor, zink, syrebindingsevne og der blev screenet for antibiotika.
Statistik
Dødelighed blev analyseret ved logistisk regression (Proc Logistic, SAS Institute). Værdier for dødelighed og sygdomsbehandlinger er angivet som ukorrigerede gennemsnit. Sygdomsbehandlinger blev analyseret ved variansanalyse (Proc Mixed, SAS Institute). Der blev undersøgt for vekselvirkninger mellem behandlingsgruppe og besætning. Besætning og indsættelsesvægten indgik som forklarede variable ved analyse af dødelighed og sygdomsbehandlinger. Hold indgik som tilfældig effekt ved analyse af sygdomsbehandlinger og ved analyse af dødelighed. I Proc Logistic blev der anvendt p-scale og aggregate=(besætning gruppe hold sti).
De opnåede produktionsresultater (tilvækst og foderforbrug) blev samlet i en produktionsværdi. Produktionsværdien for smågrise blev beregnet som: (kg tilvækst x kr. pr. kg tilvækst) ÷ (antal analyserede FEs x kr. pr. FEs). I beregningen af produktionsværdien for smågrise blev anvendt følgende prissæt, som er et gennemsnit for de seneste 5 år (1. september 1997 - 1. september 2002):
* |
Tilvækstværdi: 7,47 kr. pr. kg tilvækst, der blev beregnet udfra: |
* |
Foderpris: |
Bemærk, at der ved beregning af produktionsværdien er anvendt samme foderpris i begge grupper - det vil sige, at prisen for det afprøvede produkt ikke er indregnet. Den beregnede værdi udtrykker således alene værdien af grisenes produktionsresultat (tilvækst og foderforbrug).
Produktivitetsdata blev analyseret ved en variansanalyse (Proc GLM, SAS Institute). I modellen indgik hold og gruppe som forklarende parametre. Resultaterne blev ikke korrigeret for vægt ved indsættelse, da opdeling i grupper blev foretaget 14 dage før fravænning. Statistisk sikre forskelle er angivet på 5 pct. niveau.
Resultater og diskussion
Dødelighed i alt efter fravænning
Der var ikke vekselvirkning mellem besætning og behandlingsgruppe, så den totale dødelighed blev derfor analyseret samlet for de tre besætninger. Der var en numerisk forskel i dødeligheden før mellemvejning, men forskellen var ikke statistisk sikker. I alle tre besætninger var der cirka ét procentpoint lavere dødelighed i forsøgsgruppen inden mellemvejningen (to uger efter fravænning). Men efter mellemvejningen var dødeligheden højere i forsøgsgruppen, så den samlede effekt blev mindre. Resultaterne og de tilhørende medianer, minimum og maksimum værdier fremgår af tabel 3 nedenfor. De viste minimums- og maksimumsværdier er på stiniveau, og det ser ud som om, at dødeligheden i den enkelte sti ikke når samme højde i forsøgsgruppen som i kontrolgruppen. Antallet af stier med meget høj dødelighed var få. Dødeligheden i den øverste 10% fraktil lå fra 12-30% i kontrolgruppen og fra 9-18,5% i forsøgsgruppen. Samlet viste afprøvningen, at der ikke var statistisk sikker forskel i dødelighed mellem kontrol- og forsøgsgruppen. Brug af foder med specialbehandlet hvede (fra Svenska Lantmännen) var således uden målbar effekt.
Tabel 3. |
Gennemsnitlig effekten i tre besætninger af specialbehandlet hvede på dødelighed og antal behandlinger efter fravænning |
Kontrol |
Forsøg |
|||||
Døde, % |
Gennem- |
Median |
Min-maks pr. sti |
Gennem- |
Median |
Min-maks pr. sti |
Før mellemvejning |
4,2 |
2,1 |
0-30 |
3,3 |
2,1 |
0-17 |
Efter mellemvejning |
1,8 |
0 |
0-29 |
2,2 |
0 |
0-25 |
I alt |
6,0a |
4,2 |
0-35 |
5,5a |
3,2 |
0-30 |
Diarrébehandlinger, (antal/gris) |
||||||
Før mellemvejning |
1,8 |
1,1 |
0-8,6 |
1,9 |
1,1 |
0-8,9 |
Efter mellemvejning |
0,1 |
0 |
0-2,2 |
0,1 |
0 |
0-1,9 |
I alt |
1,9a |
1,3 |
0-8,6 |
2,0a |
1,3 |
0-8,9 |
a: ingen statistisk sikre forskelle
Resultaterne af den logistiske regression er vist som Odds Ratio (OR) i tabel A i Appendiks 4. En OR større end 1 betyder, at der er en større risiko for at dø i kontrolgruppen end i forsøgsgruppen, som fik specialbehandlet hvede. Hvis 95% konfidens intervallet ikke indeholder 1, er effekten statistisk sikker. Af tabel A fremgår at ingen af de fundne forskelle var statistisk sikre.
Antallet af døde grise pr. dag efter fravænning er vist i Appendiks 1, figur 4-6. I besætning 1 og 2 er det tidsmæssige forløb af dødeligheden nogenlunde ens i de to grupper. I alle tre besætninger er dødeligheden efter fravænning størst 4-14 dage efter fravænning. Dette er et typisk tidspunkt for fravænningsdiarré i mange besætninger, og den periode hvor forsøgsgrisene fik tilbudt specialbehandlet hvede. Dødeligheden i den enkelte besætning er vist i tabel B i Appendiks 4.
Diarrébehandlinger
Der blev foretaget logaritmisk transformation af sygdomsbehandlinger for at kunne lave analyserne. Der var ingen vekselvirkning mellem antal behandlinger for diarré og besætning, og resultaterne vises derfor samlet for de tre besætninger (se tabel 3). Der var ingen statistisk sikre forskelle mellem de to grupper.
I Appendiks 1 (figur 1-3) er vist antallet af grise behandlet for diarré pr. dag efter fravænning. I alle tre besætninger lå de fleste behandlinger for diarré 4-14 dage efter fravænning. I denne periode er det almindeligt, at grisene har fravænningsdiarré og endvidere er perioden sammenfaldende med at forsøgsgrisene får tilbudt specialbehandlet korn.
Laboratoriefund
I besætning 2 blev der påvist ødemsyge i nogle af de undersøgte grise. Men da den anvendte serumbehandling i besætningen beskytter næsten 100% mod ødemsyge blev afprøvningen ikke afbrudt i besætningen. I de indsendte grise blev der løbende påvist kataralsk hæmorragisk enteritis (diarré) og colibakterier af typerne: O8, O20, O138, O141 og O149. Øvrige laboratoriefund gav ikke anledning til bemærkninger. I alt blev ca. 75 grise undersøgt fra de tre besætninger.
Foderanalyser
Analyseresultater fremgår af Appendiks 3. I det svenske startfoder (kontrol og forsøg) viste analyserne et overindhold af energi i forhold til det deklarerede indhold - afvigelsen (3-4 FEs) var dog på samme niveau i begge blandinger. Indholdet af aminosyrer var ligeledes marginalt lavere end deklareret, men på samme niveau i begge grupper, og dermed uden indvirkning på afprøvningens resultat. Analyserne af slutfoderet (ens i kontrol og forsøg, men forskellig i hver besætning) stemte i alle tilfælde stort set overens med det deklarerede indhold.
Produktivitet
Den beregnede produktionsværdi fremgår af tabel 4. I beregningen indgår kun besætning 1 og 2. I besætning 3 blev produktionsresultaterne ikke registreret. Der var ikke statistisk sikker vekselvirkning mellem besætningerne og effekten af forsøgsfoderet, og resultaterne vises derfor samlet for de to besætninger.
Tabel 4. |
Effekt af specialbehandlet hvede på produktiviteten efter fravænning |
Kontrol |
Forsøg |
|
Antal grise indsat |
2109 |
2239 |
Antal hold |
44 |
44 |
Før mellemvejning, 4 - 6 uger |
|
|
Efter mellemvejning, 6 - 9 uger |
|
|
Hele perioden, 4 - 9 uger |
|
|
Produktionsværdi, kr./gris |
21,8 |
20,8 |
* |
I en række stier i begge besætninger var der negativ tilvækst de første 14 dage efter fravænning, og foderudnyttelsen kunne derfor ikke beregnes på stiniveau i denne periode. Den angivne værdi er foderudnyttelsen på gruppeniveau. |
Der var ikke statistisk sikker forskel i produktionsværdien mellem kontrol- og forsøgsgruppen. Tilvækstniveauet i begge grupper var meget lavt i de første 14 dage efter fravænning, hvilket antagelig skyldtes det meget lave energiindhold og underforsyning med aminosyrer i startfoderet (kommerciel svensk startblanding henholdsvis med og uden indhold af specialbehandlet hvede). Baggrunden for at anvende dette foder, var, som nævnt, at det kun var lykkedes at påvise en stimulering af protein AF (i blodprøver) ved brug af det svenske foder - det var ikke lykkedes, når firmaproduktet blev tilsat en gængs dansk startblanding til smågrise.
Konklusion
Resultaterne af denne afprøvning viste, at der ikke var nogen statistisk sikker effekt af det undersøgte svenske fravænningsfoder på dødelighed, diarrébehandlinger eller produktivitet i tre danske besætninger med E. coli-fravænningsdiarré.
Deltagere
Peter Nøddebo Hansen, Ernst Nielsen og Svend Borg.
Referencer:
Göransson, L., Martinsson, K., Lange, S. & Lönnroth, I. (1993). Feed induced Lectins in Piglets, feed induced lectins and their effects on post-weanng diarrhoea, daily weight gain and mortality. J. Vet. Med. B 40 (7): 478-484.
Lönnroth, I. & Lange, S. (1987). Intake of monosaccharides or aminoacids induces pituitary gland synthesis of proteins regulating intestinal fluid transport. Biochimica et Biophysica Acta 925: 117-123.
Svensmark, B., Jorsal, S.E., Nielsen, K. & Willeberg, P. (1989).Epidemiological studies of piglet diarrhoea in intensively managed Danish sow herds. I. Pre-weaning diarrhoea. Acta.Vet.Scand. 30: 43-53.
Appendiks 1
Besætning 1: 902 kontrolgrise og 956 forsøgsgrise, Besætning 2: 1207 kontrolgrise og 1283 forsøgsgrise og Besætning 3: 657 kontrolgrise og 632 forsøgsgrise)
Appendiks 2
Sammensætning af startblanding (4-6 uger) (I alle tre besætninger blev nedenstående startfoder anvendt.
Gruppe 1 |
Gruppe 2 |
Byg |
Byg |
* SPC = specially processed cereal (= specielt varmebehandlet hvede)
Sammensætning af slutblanding (6-11 uger)
Slutfoderet var identisk i kontrol- og forsøgsgruppen, men forskellig i de tre besætninger.
Besætning 1 |
Besætning 2 |
Besætning 3 |
54,40% Hvede |
Korn |
47,65% Hvede |
* De garanterede vitaminer og mikromineraler er alle tilsatte. Mikromineraler tilsættes iform af: Jern(II)sulfat heptahydrat, zinkoxid, mangan(II)oxid, Kobber(II)sulfat pentahydrat, kaliumjodid, natriumselenit. |
* Stabiliseret med ethoxyquin. ** Indeholder vitaminer, buthyl- hydroxytoluen (BHT), enzymer og mikromineralerne: Kobber (II) sulfat pentahydrat, Natrium-selenit *** Endo-1,4-beta-xylanase (300 FXU/kg) Endo-1,4-beta-glucanase (27 FBG/kg) |
* Blandingen havde varierende råvaresammensætning i løbet af afprøvningsperioden. Ligeledes blev der i starten af perioden anvendt en blanding fra et andet firma, som dog havde en lignende råvaresammensætning. ** Grise-Vit 190 er opblandet i hvedestrømel tilsat antioxidanten Endox, samt smags- og aromastoffer og tilfører blandingen de under garantien anførte mængder tilsætningsstoffer. *** Naturlige smags- og aromastoffer opblandet i E562. Produktet er patentanmeldt. |
Appendiks 3
Startblanding (2-6 uger), indhold af næringsstoffer
Gruppe 1 |
Gruppe 2 |
|||
Beregnet / Analyseret1 |
Ber. |
Analyseret |
Ber. |
Analyseret |
FEs pr. 100 kg2 |
102** |
106 |
102** |
105 |
Råprotein, pct.2 |
14,5 |
14,4 |
14,5 |
14,4 |
Råfedt, pct.2 |
5,7 |
5,5 |
5,7 |
5,4 |
Lysin, g/kg |
10,0 |
9,3 |
10,0 |
9,4 |
Methionin, g/kg |
3,6 |
3,3 |
3,6 |
3,4 |
Methionin+cystin, g/kg |
6,5 |
6,2 |
6,5 |
6,2 |
Treonin, g/kg |
5,9 |
5,6 |
5,9 |
5,7 |
Tryptofan, g/kg3 |
- |
1,8 |
- |
1,8 |
Isoleucin, g/kg3 |
- |
6,3 |
- |
6,4 |
Leucin, g/kg3 |
- |
10,6 |
- |
10,6 |
Valin, g/kg3 |
- |
7,6 |
- |
7,4 |
Fenylalanin, g/kg3 |
- |
6,3 |
- |
6,3 |
Tyrosin, g/kg3 |
- |
4,1 |
- |
4,4 |
Histidin, g/kg3 |
- |
3,5 |
- |
3,4 |
Calcium, g/kg |
6,0 |
7,0 |
6,0 |
6,5 |
Total-fosfor, g/kg |
5,5 |
5,7 |
5,5 |
5,3 |
Zink, g/kg |
- |
192 |
- |
194 |
Kobber, mg/kg |
- |
23 |
- |
24 |
Screening for antibiotika |
- |
Negativ |
- |
Negativ |
Syrebindingskapacitet, meq syre/kg foder tørstof4 |
- |
483 |
- |
472 |
* |
SPC = specially processed cereal (= specielt varmebehandlet hvede) |
** |
Energiindhold var angivet som 13,2 MJ/kg. Det antages at være tale om |
1 |
Alle resultater er angivet på basis af fem analyser, hvis ikke andet er oplyst. |
2 |
Gennemsnit af ni analyser. |
3 |
Gennemsnit af to analyser. |
4 |
Gennemsnit af tre analyser. |
Slutblanding (fra 6 uger), indhold af næringsstoffer
Besætning 1 |
Besætning 2 |
Besætning 3 |
||||
Beregnet / Analyseret1 |
Ber. |
Analyseret |
Ber. |
Analyseret |
Ber. |
Analyseret |
FEs pr. 100 kg2 |
114 |
113 |
- |
112 |
117 |
113 |
Råprotein, pct.2 |
18,5 |
18,7 |
19,6 |
20,4 |
18,5 |
19,1 |
Råfedt, pct.2 |
6,0 |
5,9 |
5,0 |
5,2 |
7,5 |
6,6 |
Lysin, g/kg |
12,1 |
11,9 |
12,9 |
13,5 |
14,0 |
13,5 |
Methionin, g/kg |
3,7 |
3,9 |
3,9 |
3,3 |
4,1 |
4,4 |
Methionin+cystin, g/kg |
6,7 |
6,5 |
7,0 |
6,3 |
7,0 |
7,5 |
Treonin, g/kg |
7,0 |
7,2 |
7,4 |
7,9 |
- |
8,0 |
Calcium, g/kg |
8,5 |
6,9 |
8,3 |
9,1 |
9,5 |
9,5 |
Total-fosfor, g/kg |
6,9 |
6,3 |
7,3 |
8,1 |
6,2 |
5,5 |
Zink, g/kg |
200 |
216 |
- |
243 |
- |
223 |
1 |
Alle resultater er angivet på basis af henholdsvis to analyser (besætning 1 og 2) eller tre analyser (besætning 3). |
2 |
Gennemsnit af henholdsvis fire analyser (besætning 1 og 2) eller tre analyser (besætning 3). |
3 |
Blandingen havde varierende råvaresammensætning i løbet af afprøvningsperioden. Ligeledes blev der i starten af perioden anvendt en blanding fra et andet firma, som dog havde en lignende råvaresammensætning. |
Appendiks 4
Tabel A. |
Effekt af specialbehandlet hvede på dødeligheden efter fravænning i kontrolgruppen i forhold til forsøgsgruppen |
Odds Ratio |
95% CI* |
P-værdi |
|
Døde før mellemvejning i kontrolgruppen |
1,20 |
0,83-1,75 |
0,34 |
Døde før mellemvejning i forsøgsgruppen |
1 |
- |
- |
Døde efter mellemvejning i kontrolgruppen |
0,88 |
0,58-1,34 |
0,56 |
Døde efter mellemvejning i forsøgsgruppen |
1 |
- |
- |
Døde i alt i kontrolgruppen |
1,08 |
0,78-1,48 |
0,65 |
Døde i alt i forsøgsgruppen |
1 |
- |
- |
* CI= konfidens interval
Tabel B. |
Effekten i tre besætninger af specialbehandlet hvede (ASF) på dødelighed og antal behandlinger efter fravænning |
Kontrol |
Forsøg |
|||
Besætning 1 |
Gennemsnit |
Min-maks |
Gennemsnit |
Min-maks |
Døde, % |
||||
Før mellemvejning, 27-41 dage |
6,1 |
0-30 |
5,0 |
0-18 |
Efter mellemvejning, 41-57 dage |
3,9 |
0-29 |
5,6 |
0-25 |
I alt |
10,0 |
0-35 |
10,6 |
0-30 |
Diarrébehandlinger, antal/gris |
||||
Før mellemvejning, 27-41 dage |
1,6 |
0,7-3,6 |
1,4 |
0-3,8 |
Efter mellemvejning, 41-57 dage |
0,2 |
0-1,3 |
0,1 |
0-1,9 |
I alt |
1,8 |
0,7-3,6 |
1,5 |
0-3,8 |
Besætning 2 |
||||
Døde, % |
||||
Før mellemvejning, 30-44 dage |
4,9 |
0-18 |
4,2 |
0-15 |
Efter mellemvejning, 44-63 dage |
2,2 |
0-6 |
1,7 |
0-7 |
I alt |
7,1 |
0-21 |
5,9 |
0-17 |
Diarrébehandlinger, antal/gris |
||||
Før mellemvejning, 30-44 dage |
1,0 |
0-8,6 |
0,9 |
0-8,9 |
Efter mellemvejning, 44-63 dage |
0,0 |
0-0,1 |
0,0 |
0-0,0 |
I alt |
1,0 |
0-8,6 |
0,9 |
0-8,9 |
Besætning 3 |
||||
Døde, % |
||||
Før mellemvejning, 28-42 dage |
2,2 |
0-15 |
1,3 |
0-5 |
Efter mellemvejning, 42-56 dage |
0,0 |
0 |
0,2 |
0-5 |
I alt |
2,2 |
0-15 |
1,5 |
0-10 |
Diarrébehandlinger, antal/gris |
||||
Før mellemvejning, 28-42 dage |
2,6 |
0-6,8 |
3,1 |
0-6,3 |
Efter mellemvejning, 2-56 dage |
0,1 |
0-0,3 |
0,1 |
0-2,2 |
I alt |
2,7 |
0-6,8 |
3,2 |
0-7,4 |