Effekt på reproduktionsresultaterne af human stimulation af søer ved brunstkontrol og inseminering

Den stigende anvendelse af KS har medført, at søer ikke automatisk modtager de samme stimuli under brunst og inseminering som ved bedækning. Under bedækning øges oxytocinproduktionen hos soen på grund af disse stimuli. Oxytocin er medvirkende til at forbedre sædtransporten, da oxytocin virker sammentrækkende på muskelcellerne i børen hos soen. I en tidligere afprøvning (Medd. nr. 532, 2001) blev det vist, at udvidet human stimulation under brunstkontrol og inseminering, resulterede i samme oxytocinniveau i blodet, som det ornen kunne fremkalde ved stimulation og bedækning. Samtidig viste afprøvningen, at lav human stimulation ikke gav oxytocinniveauer i blodet, som var forskellig fra det basalniveau af oxytocin, som søerne havde før stimulation. Konklusionen på afprøvningen var, at søer skulle modtage udvidet human stimulation ved KS for at opnå det højeste niveau af oxytocin og dermed mulighed for optimal sædtransport.

Formålet med afprøvningen var at undersøge effekten af udvidet og lav human stimulation ved brunstkontrol og inseminering i produktionsbesætninger på reproduktionsresultaterne, udtrykt som faringsprocent og totalfødte grise pr. kuld.

Afprøvningen blev gennemført i perioden december 2000 til juli 2003 i seks besætninger med løbeafdelinger, hvor kravet var, at høj human stimulation af søerne var mulig. Beskrivelse af de enkelte besætninger fremgår af Appendiks 1.

Grupper og behandling er vist tabel 1. I begge grupper blev løbestrategien først udført efter aktivering af en orne, således at den pågældende so havde mulighed for trynekontakt med ornen. Ornen var konstant tilstede under søernes ophold i løbeafdelingen.

Tabel 1. Kontrol- og forsøgsgruppe med angivelse af behandling

Gruppe	Behandling
Kontrol (lav human stimulering)	Stimulation til stående brunst og under inseminering: Soen blev stimuleret ved at placere en hånd bagest på ryggen og forsøge at skubbe soen fremad til den udviste stående brunst
Forsøg (udvidet human stimulering)	Stimulation til stående brunst: Stød i flanken med knyttet hånd Greb og løften i lyskefolden Stød med knyttet hånd under kønsåbningen Krydsgreb, hvor soens kryds bearbejdedes med hænder/arme Rideprøve, hvor inseminøren sætter sig op på ryggen af soen og bevæger sædet frem og tilbage Stimulation under KS: Under løbning sad inseminøren på soens ryg, mens der blev stimuleret omkring soens skulderområde med den ene fod/underben, samtidigt med at den frie hånd blev anvendt til greb og løften i lyskefolde

Sæden blev leveret mandag og anvendt i besætningerne mandag og tirsdag. Sæden blev efter modtagelse og indtil anvendelse opbevaret ved 16-18 °C i klimaskab. Der indgik kun søer i afprøvningen og heraf kun kuldresultater fra søer, der blev insemineret to gange med cirka 24 timers mellemrum. Hvis en so løb om, indgik kuldresultatet fra den efterfølgende drægtighed ikke i afprøvningen. Søerne blev tilfældigt udvalgt til at indgå i kontrol- eller forsøgsgruppen via søernes ørenumre.

Faringsprocenten blev analyseret med proceduren GENMOD i statistikprogrammet SAS (version 8.2), mens antal totalfødte grise pr. kuld blev analyseret med proceduren MIXED.

Søernes reproduktionsresultater opgjort som faringsprocent og totalfødte grise pr. kuld er angivet i tabel 2 og 3 som et gennemsnit for de seks involverede besætninger, da en statistisk analyse viste, at der ikke var vekselvirkning mellem besætningerne.

Tabel 2.

Totale antal søer, gennemsnitlig faringsprocent og interval (min. - maks.) for faringsprocenterne, fordelt på grupper

Gruppe	Antal søer, stk.	Faringsprocent	Interval for opnåede faringsprocenter
Kontrol	1.054	83,4a	74,2 - 90,6
Forsøg	980	89,3b	87,2 - 90,3
a,b:Forskelligt bogstav indenfor kolonne angiver statistisk sikker forskellig værdi (p<0,05)

Der var en statistik sikker forskel i faringsprocenten på 5,9 procentpoint mellem forsøgs- og kontrolgruppen til fordel for gruppen, hvor søerne modtog udvidet stimulation ved brunstkontrol og inseminering. Samtlige faringsprocenter i forsøgsgruppen i de seks involverede besætninger lå tæt omkring 90 procent, mens intervallet for opnåede faringsprocenter i kontrolgruppen var større.

Tabel 3.

Antal kuld og totalfødte grise pr. kuld fordelt på gruppe og besætning

Gruppe	Antal kuld, stk.	Totalfødte grise pr. kuld, stk. (spredning)
Kontrol	879	14,7 (3,3)
Forsøg	875	14,6 (3,4)

En sammenligning af kuldstørrelsen viste ingen statistisk sikker forskel mellem forsøgs- og kontrolgruppen. Da alene faringsprocenten var positiv til fordel for forsøgsgruppen, tyder denne afprøvning på, at udvidet human stimulation udøver sin virkning ved at sikre, at alene søer, som er i stående brunst, bliver insemineret, og at søer, som før var i tvivlsom brunst, nu blev stimuleret op til udvisning af tydelig stående brunst.

Overordnet må det konkluderes, at udvidet human stimulation ved brunstkontrol og inseminering af søer, som anvendt i denne afprøvning, påvirker faringsprocenten positivt med cirka 6 procent, i forhold til søer som modtog lav human stimulation. Der var ingen påvirkning af totalfødte grise pr. kuld, som i begge grupper lå på cirka 14,6 grise.

Det må derfor anbefales, at der ved brunstkontrol og inseminering af søer anvendes udvidet human stimulation.

Meddelelse 532, (2001). Effekt af human stimulation af søer på oxytocin i blodbanen ved kunstig sædoverføring. Landsudvalget for Svin.

Deltagere
Tekniker Roald Koudal, Landsudvalget for Svin
Statistiker Mai Britt Friis Nielsen, Landsudvalget for Svin

Afprøvningsnr.: 559

Besætningsbeskrivelse for løbe- og drægtighedsafdeling

Besætning	1	2
Besætningsstørrelse, årssøer	400	560
Status	Blå SPF Myc	Blå SPF
Løbeafdeling
Antal søer i alt	18	25
Indretning	Bokse (DSI Langkjær)	Enkeltdyrsstier
Foder	Tørfoder, restriktiv	Tørfoder, restriktiv
Sæd	Durocblandingssæd fra 2-10 orner	Durocblandingssæd fra 2-10 orner
Opholdstid i løbeafdelingen, dage	6	6
Drægtighedsafdeling
Flokstørrelse	150, dynamisk indsættelse	150, dynamisk indsættelse
Indretning	Dybstrøelse i lejeareal og fast gulv i gødeareal	Dybstrøelse i lejeareal og fast gulv i gødeareal
Fodringsprincip	Elektronisk sofodring	Elektronisk sofodring
Foder	Tørfoder	Tørfoder

Besætning	3	4
Besætningsstørrelse, årssøer	110	-
Status	Blå SPF Myc	Blå SPF Myc
Løbeafdeling
Antal søer i alt	5	7
Indretning	Bokse (DSI Langkjær)	Bokse (DSI Langkjær)
Foder	Tørfoder, restriktiv	Tørfoder, restriktiv
Sæd	Durocblandingssæd fra 2-10 orner	Durocblandingssæd fra 2-10 orner
Opholdstid i løbeafdelingen, dage	6	28
Drægtighedsafdeling
Flokstørrelse	75, dynamisk indsættelse	-
Indretning	Dybstrøelse i lejeareal og fast gulv i gødeareal	Bokse (DSI Langkjær)
Fodringsprincip	Elektronisk sofodring	Manuel fodring
Foder	Tørfoder	Tørfoder

Besætning	5	6
Besætningsstørrelse, årssøer	230	360
Status	Blå SPF	Blå SPF Ap
Løbeafdeling
Antal søer i alt	20	15
Indretning	Flok med ædebokse (Sønder Vissing)	Flok med æde- og insemineringsbokse (Egebjerg)
Foder	Tørfoder, restriktiv	Tørfoder, restriktiv
Sæd	Durocblandingssæd fra 2-10 orner	Durocblandingssæd fra 2-10 orner
Opholdstid i løbeafdelingen, dage	7	6
Drægtighedsafdeling
Flokstørrelse	120, dynamisk indsættelse	250, dynamisk indsættelse
Indretning	Strøet i lejeareal og fast gulv i gødeareal	Dybstrøelse i lejeareal og fast gulv i gødeareal
Fodringsprincip	Elektronisk sofodring	Elektronisk sofodring
Foder	Tørfoder	Tørfoder