Stressniveauet hos søer ved opstaldning i boks eller enkeltdyrssti i løbeafdelingen

Stress kan beskrives som en fysiologisk ubalance forårsaget af stimuli, som kroppen udsættes for. Ved stress vil kroppen udskille forskellige hormoner, som alle har til formål at sætte kroppen i stand til at "overkomme" de påførte stimuli. Et af de hormoner, som udskilles til blodet ved mere vedvarende stress, er kortisol, som derfor kan anvendes som indikator for stress. Af stimuli, som kan stresse søer, kan nævnes rangkampe, kamp om foder, håndtering og opstaldningsform. Sidstnævnte må formodes at virke stressende dersom opstaldningen forhindrer eller nedsætter muligheden for, at søer kan udføre deres naturlige adfærd, blandt andet som det er tilfældet ved opstaldning i bokse i forhold til fx opstaldning i enkeltdyrsstier.

Udskillelsen af kortisol menes også at kunne påvirke dannelsen og tilstedeværelsen af andre hormoner, blandt andet oxytocin, negativt. Oxytocin er kendt for dets sammentrækkende virkning på glatte muskelceller i børhals, bør og æggeleder og indgår således aktivt i reguleringen af sædtransporten. Tilstedeværende kortisol vil kunne hæmme oxytocin og dermed sædtransporten, og derfor indirekte påvirke reproduktionsresultaterne negativt.

Det primære formål med afprøvningen var at undersøge, om søer opstaldet i bokse var mere stressede, målt ved indhold af kortisol i blodet end søer opstaldet i enkeltdyrsstier i løbeafdelingen. Sekundært at undersøge om et eventuelt forhøjet indhold af kortisol i blodet havde en negativ indflydelse på indholdet af oxytocin.

Projektet var et samarbejdsprojekt med Sveriges Landbruksuniversitet, Uppsala, og blev udført med støtte fra Norma og Frode S. Jacobsens Fond, Danmark, samt Swedish Meats og Arbetsutskottet, Sverige.

Afprøvningen blev gennemført på forsøgsstation Grønhøj, hvor der blev udtaget og analyseret blodprøver i perioden juli 2001 - juni 2002 til undersøgelse af oxytocin og kortisol.

Afprøvningen blev gennemført efter tilladelse fra Forsøgsdyrstilsynet (J.nr. 1999/561-234) til anvendelse af søer og Lægemiddelstyrelsen (J. nr. 2512-8435) til anvendelse af Stresnil.

Forsøgsstation Grønhøj er en konventionel sobesætning på cirka 600 årssøer. Efter fravænning onsdag blev søerne indsat i løbeafdelingen, der var indrettet med løbe- og inseminationsbokse (0,61 m x 2,45 m inkl. 0,42 m fodertrug) eller enkeltdyrsstier (1,72 m x 2,71 m inkl. 0,42 m fodertrug), begge fra Maskinfabrikken Jyden Bur A/S. Der var fire ornestier i løbeafdelingen. Alle søer, der indgik i afprøvningen, havde mulighed for trynekontakt med en orne under deres ophold i løbeafdelingen. Der blev fravænnet 20-24 søer pr. uge. Disse søer blev løbet med sæd leveret fra Dan-Avl’s KS-stationer. Efter løbning forblev søerne i løbeafdelingen i 3-4 uger, i samme opstaldningsform, indtil erkendt drægtighed. Drægtighedsundersøgelser foregik ved brunstkontrol og drægtighedsskanning, hvorefter drægtige søer blev overflyttet til drægtighedsafdelingen. Søer, som indgik i afprøvningen, blev udvalgt tilfældigt. Forsøgs- og kontrolgruppe fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Grupper med angivelse af behandling og antal søer pr. gruppe
Gruppe	Behandling	Antal søer, stk.
Forsøg	Søer opstaldet i enkeltdyrsstier	12
Kontrol	Søer opstaldet i bokse	12

  
Der blev brunstkontrolleret to gange dagligt i løbet af weekenden, og søer, der udviste stående brunst søndag, blev løbet mandag morgen og aften (cirka 80 pct.). Søer, som udviste stående brunst mandag morgen, blev løbet mandag og tirsdag (cirka 20 pct.). Ved løbning blev soens alder, udtrykt som lægnummer, registreret. Ved faring blev totalfødte grise pr. kuld registreret.

Alle søer modtog stimulation til stående brunst efter aktivering af orne som følger: Stød i flanken med knyttet hånd, greb og løften i lyskefolden, stød med knyttet hånd under kønsåbningen, krydsgreb, hvor soens kryds bearbejdedes med hænder og arme, samt rideprøve, hvor inseminøren sætter sig op på ryggen af soen og bevæger sædet frem og tilbage. Under inseminering sad inseminøren på soens ryg, mens der blev stimuleret omkring soens skulderområde med den ene fod/underben, samtidig med, at den frie hånd blev anvendt til greb og løften i lyskefolden.

Blodprøver blev taget ved hjælp af et centralvenøst kateter (B. Braun, Cavafix Certo, kateter: 1,1×1,7 mm/16 Gauge, kanyle: 1,8×2,35 mm/14 Gauge, længde: 45 cm, 36 ml pr. minut), som blev lagt i søernes ørevener fredag efter fravænning. Ilægning blev foretaget efter sedation ved injektion af Stresnil i.m. (Azaperone, Bayer, 0,5-1 ml pr. 20 kg), og ved anvendelse af trynebremse.

Der blev udtaget blodprøver tre gange dagligt lørdag og søndag med et tidsinterval i dagtimerne på seks timer til bestemmelse af basalniveauet for oxytocin og kortisol for den enkelte so. Herudover blev der udtaget 15 blodprøver før, under og efter inseminering op til 60 minutter efter påbegyndt stimulation.

For at undgå tilstopning (clotning) af kateter blev det skyllet og fyldt med saltvand og heparin (1 ml heparin pr. 100 ml isotonisk saltvand) efter blodprøveudtagning. Udtagning af blodprøver blev gjort med mindst mulig påvirkning af soen ved hjælp af påsætning af en 30 cm lang slange på kateteret.

Efter udtagning af 5 ml blod i en engangsplastsprøjte blev blodet overført til en 10 ml vacutainer indeholdende heparin tilsat 0,5 ml Trasylol (Aprotinin, Bayer). Vacutainere med blod blev vendt 6-10 gange for opblanding. Prøverne blev herefter lagt på isbad i op til 20 minutter før centrifugering ved 1.000 G (G står for gravitas s. centrifugalkraft) i 10 minutter ved fire °C. Umiddelbart efter centrifugering blev blodplasma fra hver prøve afpippeteret med en engangsplastpipette og overført til præparatrør af polypropylen, hvorefter de blev opbevaret ved ÷20 °C. Maksimum fem dage herefter blev prøverne overført til ÷80 °C, hvor de blev opbevaret indtil analyse.

Plasma blev analyseret for indholdet af oxytocin ved hjælp af Radio Immuno Assay (RIA) som beskrevet af Hydbring et. al. (1999). Før RIA blev tilstedeværende oxytocin i plasma bundet til anti-oxytocinserum (Euro Diagnostica, A19R 772201) og derefter ekstraheret ved anvendelse af acetone (Guarantee Reagent (GR); Merck Darmstadt, Germany), hvorefter blandingen blev centrifugeret ved 1.800 G i 15 minutter. Den øverste fase af centrifugatet blev herefter overført til afkølede polypropylen rør, hvor 2 ml petroleum benzen (Guarantee Reagent (GR); Merck Darmstadt, Germany) blev tilsat. Blandingen blev centrifugeret i 10 minutter ved 250 G, hvorefter den øverste fase blev fjernet. Den nederste fase blev herefter inddampet i vandbad ved 37 °C. Efter inddampning blev RIA-buffer tilsat i forholdet 0,5:0,2 og prøven blev kørt på RIA-apparatet.

Plasma blev analyseret for indholdet af kortisol ved hjælp af RIA, som beskrevet af Mwanza et al. (2000). Som RIA blev Coat-A-Count Cortisol (Diagnostic Products Corporation. LA, USA) anvendt i henhold til anvisning.

Hormonanalyserne for oxytocin og kortisol blev foretaget på Sveriges Landbruksuniversitet, Afdeling for Dyrefysiologi, Uppsala.

Hver inseminering blev inddelt i følgende perioder med tiden 0 som påbegyndelse af stimulation: -15–0, 0-10, 10-20, 20-30 og 30-60. Gennemsnitsværdier for oxytocin og kortisol for forsøgs- og kontrolgruppen i de angivne tidsintervaller blev anvendt. Data blev behandlet med proceduren PROC MIXED (SAS Institute Inc., 1987).

I alt indgik 24 søer som sammenlagt blev insemineret 46 gange. 11 søer blev insemineret to gange og én so kun én gang i henholdsvis forsøgs- og kontrolgruppen. Alder udtrykt som gennemsnitsantal læg var for søer opstaldet i enkeltdyrsstier 3,8 ± 1,3 og for søer opstaldet i bokse 3,7 ± 1,2. Kortisolniveau i plasma før stimulation (basalniveau) og kortisolniveau henover tid fremgår af tabel 2.

Basalniveauet indenfor hver gruppe er bestemt som gennemsnittet af alle målinger af kortisol foretaget i den forudgående weekend. Kortisolniveauet i de angivne tidsintervaller efter stimulationsstart er bestemt som gennemsnittet af alle kortisolmålinger foretaget i de respektive tidsperioder.

Som det ses af tabel 2, var der forskel i basalniveauerne af kortisol hos søer i de to grupper, således at søer opstaldet i enkeltdyrsstier havde en højere koncentration af kortisol end søer opstaldet i bokse. Denne forskel var tilstede indtil 10 minutter efter påbegyndelse af stimulation, hvorefter der ikke var forskel i kortisolniveauet hos søer i de to grupper. Overordnet skal det nævnes, at der er en stor usikkerhed på de fundne værdier udtrykt ved den relative store spredning (SD).

Tabel 2. Kortisolniveauer i plasma (nmol/l), som gennemsnitsværdi, hos søer før, under og efter stimulation til stående brunst og insemination ± SD. I alt 24 søer.
Gruppe	Enkeltdyrsstier (forsøg)	Bokse (kontrol)
Antal insemineringer, stk.	23	23
Basalniveau (weekendprøver)	82,8 a ± 41,3	70,5 b ± 27,8
÷15 - 0 minutter	80,5 a ± 30,6	68,2 b ± 33,3
0 - 10 minutter	90,3 a ± 35,6	61,3 b ± 35,0
10 - 20 minutter	94,9 ± 26,9	88,1 ± 43,6
20 - 30 minutter	84,5 ± 24,2	82,1 ± 41,2
30 - 60 minutter	73,8 ± 29,4	79,1 ± 43,5
a,b: Forskelligt bogstav indenfor række angiver statistisk sikker forskellige værdier (p<0,05)

     

De fundne værdier er sammenlignelige med resultater fra udlandet, hvor værdier for det basale kortisolniveau hos søer er angivet til mellem 20 og 100 nmol pr. liter plasma (Becker et al., 1984; Tsuma et al., 1998).

Oxytocinniveau i plasma før stimulation (basalniveau) og oxytocinniveau henover tid fremgår af tabel 3.

Basalniveauet indenfor hver gruppe er bestemt som gennemsnittet af alle målinger af oxytocin foretaget i den forudgående weekend. Oxytocinniveauet i de angivne tidsintervaller efter stimulationsstart er bestemt som gennemsnittet af alle oxytocinmålinger foretaget i de respektive tidsperioder.

Som det ses af tabel 3, var der ingen forskel i basalniveauerne af oxytocin hos søer i de to grupper. Dog lå niveuaet væsentligt over de oxytocinniveauer, som efterfølgende blev fundet under og efter stimulation. Det fundne basalniveau af oxytocin er cirka dobbelt så højt som de værdier, der er rapporteret fra en tidligere dansk undersøgelse (Medd. 532, 2001, Landsudvalget for Svin). Der kunne i denne afprøvning ikke findes nogen forklaring på dette. Overordnet skal det dog nævnes, at der er en stor usikkerhed på de fundne værdier udtrykt ved den relative store spredning (SD).

Tabel 3. Oxytocinniveau i plasma (pmol/l), som gennemsnitsværdi, hos søer før, under og efter stimulation til stående brunst og insemination ± SD. I alt 24 søer.
Gruppe	Enkeltdyrsstier (forsøg)	Bokse (kontrol)
Antal insemineringer, stk.	23	23
Basalniveau (weekendprøver)	29,6 ± 11,7	27,8 ± 10,9
÷15 - 0 minutter	15,7 ± 10,9	20,0 ± 7,1
0 - 10 minutter	22,1 ± 7,0	22,3 ± 8,8
10 - 20 minutter	22,8 ± 6,7	21,3 ± 9,6
20 - 30 minutter	11,5 a ± 6,4	19,5 b ± 6,5
30 - 60 minutter	22,5 ± 8,9	21,1 ± 8,8
a,b: Forskelligt bogstav indenfor række angiver statistisk sikker forskellige værdier (p<0,05)

 

De efterfølgende oxytocinniveauer sammenlignet mellem grupperne er ikke forskellige, dog med undtagelse af værdierne for tidsintervallet 20 - 30 minutter efter stimulation. I dette interval var koncentration af oxytocin lavere for søer opstaldet i enkeltdyrsstier, hvilket må tilskrives en analysefejl. Overordnet set er de fundne værdier efter påbegyndelse af stimulation sammenlignelige med værdier fra en tidligere dansk undersøgelse (Medd. 532, 2001, Landsudvalget for Svin).

De fundne reproduktionsresultater er angivet i tabel 4.

Tabel 4. Reproduktionsresultater udtrykt som faringsprocent og totalfødte grise pr. kuld, for fordelt på grupper.
Gruppe	Enkeltdyrsstier (forsøg)	Bokse  (kontrol)
Antal søer, stk.	12	12
Faringsprocent	100	83
Totalfødte grise pr. kuld, stk.	14,1 ± 4,1	15,0 ± 2,7

 
Der kunne ikke laves statistik på de fundne reproduktionsdata på grund af for få dyr pr. gruppe.

Det kunne i denne afprøvning ikke eftervises, at søer opstaldet i bokse under deres ophold i løbeafdelingen havde et højere indhold af kortisol i blodet end søer opstaldet i enkeltdyrsstier. Tværtimod viste resultaterne, at kortisolniveauet var højere hos søer opstaldet i enkeltdyrsstier, både hvad angik basalniveau og i blodprøver taget indtil 10 minutter efter påbegyndelse af stimulation. En af forklaringerne på dette kunne være, at søerne i denne afprøvning ikke på et tidligere tidspunkt i deres liv havde været vant til at opholde sig i enkeltdyrsstier, men alene havde opholdt sig i bokse, hvorfor ophold i enkeltdyrsstier var ukendt og derfor virkede stressende. Det skal dog nævnes, at alle de fundne værdier i begge grupper lå indenfor det normalområde af kortisol, som er beskrevet i den udenlandske litteratur.

Ved undersøgelse af sammenhængen mellem de fundne kortisol- og oxytocinværdier kunne der ikke påvises nogen sammenhæng mellem de to hormoner. Med andre ord kunne det altså ikke i denne afprøvning vises, at et højt kortisolniveau bevirkede et lavt oxytocinniveau.

-	Becker, B., R. Christenson, J. Ford, R. Manak, J. Nienaber, G. Hahn & J. Deshazer (1984):Serum cortisol concentrations in gilts and sows housed in tether stalls and individual pens. Ann. Rech. Vet; 15: 237-247
-	Hydbring, E., A. Madej, E. Macdonald, G. Drugge-Boholm, B. Berglund & K. Olsson (1999): Hormonal changes during parturition in heifers and goats are related to the phases and severity of labour. Journal of Endocrinology; : 75-85.
-	Meddelelse 532, 2001: Effekt af human stimulation af søer på oxytocin i blodbanen ved kunstig sædoverføring. Landsudvalget for Svin
-	Mwanza, A. M., A. Madej, H. Kindahl, N. Lundehein & S. Einarsson (2000):Plasma levels of cortisol, progesterone, oestradiol-17beta and prostaglandin F2alfa metabolite after ACTH (Sunacthen Depot) administration in ovariectomized gilts. Journal of Veterinary Medicine A; 47: 193-200
-	SAS Institute Inc. (1987): SAS system for elementary statistical analysis. Cary, NC: SAS Institute Inc., 1- 403
-	Tsuma, V. T., S. Einarsson, A. Madej, M. Forsberg & N. Lundeheim (1998): Plasma levels of progesterone and cortisol after ACTH administration in lactating primiparous sows. Acta Veterinaria Scandinavia; 39: 71-76

Afprøvningen blev udført i samarbejde med
Volontør Johnny Mathiasen, Landsudvalget for Svin
Volontør Anja Funder Pedersen. Landsudvalget for Svin
Stationsleder Peter Juhl Rasmussen, forsøgsstation Grønhøj, Landsudvalget for Svin
Staldmedarbejder Søren Bjerregård, forsøgsstation Grønhøj, Landsudvalget for Svin
Staldmedarbejder Jesper Kjeldgård, forsøgsstation Grønhøj, Landsudvalget for Svin
Staldmedarbejder Bjørn Simonsen, forsøgsstation Grønhøj, Landsudvalget for Svin
Statistiker Mai Britt Friis Nielsen, Landsudvalget for Svin

Afprøvningsnr.: 692