Energitildeling i implantationsperioden

I tre tidligere afprøvninger gennemført af Den rullende Afprøvning blev der fundet en højere kuldstørrelse, hvis søerne blev indsat i løsdrift minimum 28 dage efter løbning, end hvis de blev indsat lige efter løbning. Fodringsprincippet var gulvfodring eller vådfoder i langkrybbe i alle tre afprøvninger (Medd. nr. 311, 363 og 444, Landsudvalget for Svin). Det var ikke klart, om forskellene i kuldstørrelse skyldtes:

• For lille foderoptagelse hos enkelte dyr, da søerne i gruppen blev fodret restriktivt.
• Slagsmål i forbindelse med foderoptagelse eller vedrørende andre begrænsede ressourcer, fx liggeareal.
• Slagsmål mv. i forbindelse med dannelse af rangordenen.

En forlængelse af søernes ædetid og mæthedsfornemmelse efter foderoptagelse er undersøgt i en afprøvning, hvor søerne opstaldet i stabile gruppe med 12-15 søer i hver sti fik tildelt foder med 60 pct. roepiller. Ekstra ædetid og mæthedsfornemmelse fjernede ikke effekten af indsættelsestidspunkt (Medd. nr. 444, Landsudvalget for Svin).

En afprøvning af indsættelsestidspunkt i store dynamiske grupper med individuel fodertildeling (ESF) viste ingen negativ effekt på kuldstørrelsen af at indsætte søerne lige efter løbning (Medd. nr. 451, Landsudvalget for Svin). Dette skyldtes formodentlig primært en sikring af næringsstoffer og/eller et stort total areal, hvor lavt rangerende søer havde let ved at flygte fra dominerende søer.

En tværgående undersøgelse, der omfattede 11.000 søer, viste en sammenhæng mellem søernes tilvækst fra løbning til faring og den opnåede kuldstørrelse. Resultaterne fremgår af figur 1. Stigningen i kuldstørrelsen var kun statistisk sikker op til 50 kg’s tilvækst.

Figur 1. sammenhæng mellem søers tilvækst i drægtighedsperioden og kuldstørrelsen

Det var ikke muligt at undersøge effekten af tilvæksten i bestemte perioder af drægtigheden i denne undersøgelse.

I en afprøvning af drægtighedsblandinger med højt fiberindhold (Medd. nr. 421, Landsudvalget for Svin) blev der set en reduktion i kuldstørrelsen, når disse blandinger blev introduceret lige efter løbning. Dette blev ikke set, når blandingerne blev introduceret fire uger efter løbning. Søernes energioptagelse var lav i de første to uger efter indsættelse, fordi tarmens fermentering af næringsstoffer skulle ændres for at kunne udnytte det høje fiberindhold i foderet. Energimangel lige efter løbning påvirkede således kuldstørrelsen, mens det ikke var tilfældet, når denne energimangel først opstod fire uger efter løbning. Det er sandsynligt, at søerne med den lave tilvækst og lave kuldstørrelse i figur 1 også havde en lav foderoptagelse i implantationsperioden. Det er også muligt, at nogle søer havde lav tilvækst, fordi forhold i deres nærmiljø (kulde og fugt) medførte, at deres energibehov til vedligeholdelse havde været større end foderoptagelsen.

Danmarks JordbrugsForskning har gennemført en undersøgelse af høje energitildelinger i implantationsperioden. Der blev fundet en negativ effekt på kuldstørrelsen, når gylte fik store energimængder. Der var ingen negativ effekt på søerne. Disse resultater bekræftes af en lang række udenlandske undersøgelser.

En tidligere afprøvning af foderstyrker tæt på søernes vedligeholdelsesbehov (1,8 FEsv, 2,2 FEsv eller 2,8 FEsv pr. dag (Medd. nr. 280, Landsudvalget for Svin) viste, at små ændringer i foderstyrken ikke påvirkede kuldstørrelsen statistisk sikkert. Der var tendens til, at såvel faringsprocent som kuldstørrelse steg med stigende foderstyrke.

Ovennævnte resultater gav anledning til følgende hypotese for energitildeling i implantationsperioden, således at kuldstørrelsen ikke påvirkes:

"De drægtige søer skal tildeles en fodermængde, som i alle tilfælde dækker søernes behov for energi. Denne fodermængde vil være påvirket af søernes huld ved løbning og fodringsprincip (gruppefodring eller individuelt)".

En korrekt vurdering af søernes huld ved løbning er afgørende for, hvilken fodermængde søerne efterfølgende tildeles. I dag anvendes primært en visuel huldvurdering, men resultatet afhænger af den person, der foretager huldvurderingen, og vurderingen angiver ikke, hvor meget den enkelte so bør tage på eller tabe sig. Måling af rygspæktykkelsen er en objektiv registrering, der ikke påvirkes af besætning eller person. Det vil derfor være relevant at anvende denne metode til valg af foderstrategi, forudsat at målingerne har en tilstrækkelig sikkerhed.

Formålet med afprøvningen var at afklare sammenhængen mellem energiforsyningen i implantationsperioden og den efterfølgende reproduktion, samt at kvantificere effekten på rygspæktykkelsen ved forskellige fodringsprincipper.

Afprøvningen blev gennemført i to besætninger, der anvendte tørfoder og havde individuelt fodrede og opstaldede søer.

Besætning 1 havde 550 årssøer. Der blev anvendt indkøbt tørfoder. Søerne overførtes lige efter løbning til drægtighedsstalden, hvor de stod i bokse. Søer med 1., 2. og 3. kuld indgik ikke i afprøvningen.

Besætning 2 havde 530 årssøer. Der blev anvendt hjemmeblandet tørfoder. Søerne overførtes lige efter løbning til drægtighedsstalden, hvor de stod i bokse. Gylte indgik ikke i afprøvningen.

Grupper

Efter at løbningen var afsluttet, blev søerne delt tilfældigt i tre grupper. I hvert ugehold blev søerne placeret gruppevis, således at hver gruppe stod samlet i bokse. Da der ikke var krybbeskillerum til at sikre individuel foderoptagelse, sikrede denne opstilling, at søer i en gruppe i gennemsnit optog den mængde foder, der var planlagt.

Foderstrategi

Søerne blev fodret en gang dagligt (tabel 1). Derudover fik søerne i alle tre grupper tildelt halm 1 til 2 gange dagligt. Fra dag 28 og frem til faring blev alle søerne fodret efter huld, således at de var i samme huld ved faring.

Foder

Søerne blev fodret med en almindelig drægtighedsblanding, der overholdt de gældende normer (Fokus på Næringsstoffer, 2002, Landsudvalget for Svin). I besætning 1 blev der indkøbt en pelleteret drægtighedsblanding, mens der blev anvendt en hjemmefremstillet drægtighedsblanding i besætning 2. Blandingernes sammensætning fremgår af appendiks 1.

Rygspæk

Søerne blev vejet og rygspækmålt ved flytning til drægtighedsstald (2-4 dage efter første løbning) og 28 dage senere. Rygspæktykkelsen blev målt med apparatet Lean Meter fra Baltic Korn. Der blev målt ud for sidste ribben og 7 cm foran dette. Begge målinger blev foretaget 7 cm fra rygsøjlen. Målingerne blev foretaget ved indstilling 3, hvilket betyder, at apparatet målte alle tre spæklag.

Registreringer

Der blev gennemført produktionskontrol i besætningerne, suppleret med vejning, rygspækmåling og med angivelse af udsætterårsager ved udsætning før faring.

Foderanalyser

I hver besætning blev der udtaget prøver af hver blanding, som blev analyseret for indhold af energi (FEsv), råprotein, råfedt, aske, træstof, calcium, fosfor, lysin, methionin, cystin og treonin.

Statistik

De primære måleparametre var: Totalfødte grise pr. kuld og faringsprocent. De primære måleparametre blev analyseret ved en variansanalyse i SAS under procedurerne GLM og MIXED.

Som sekundære måleparametre blev anvendt udsætterårsager, rygspækmål og vægtændring i de første fire uger af drægtighedsperioden.

Foderanalyser

De samlede resultater af foderanalyserne fra begge besætninger er vist i appendiks 1. Der var en acceptabel overensstemmelse mellem det forventede og det deklarerede indhold af næringsstoffer.

Halmforbruget blev ikke opgjort på gruppeniveau i de to besætninger. Der blev tildelt mest halm i gruppe 1, hvor søerne fik 1 FEsv pr. dag.

Adfærden hos søerne var ikke umiddelbart påvirket. Søernes muligheder har selvfølgelig være begrænset på grund af den individuelle opstaldning, men der blev ikke bemærket flere stereotypier eller tegn på sult hos søerne i gruppe 1 (1 FEsv pr. dag) i forhold til gruppe 3 (3,8 FEsv pr. dag). Dette tilskrives tildelingen af halm.

Reproduktionsresultater

Der var ikke vekselvirkning mellem reproduktionsresultaterne i de to besætninger, derfor er resultaterne vist samlet i tabel 2.

a, b: p < 0,05

Der var statistisk sikkert flere totalfødte grise pr. kuld, når foderstyrken blev hævet i de første fire uger efter løbning. Trods samme faringsprocent i de tre grupper var der en højere procentdel omløbninger i gruppe 3. Dette kan skyldes, at tomme søer på en høj energitildeling viser en tydeligere brunst ved omløbning. I gruppe 1 blev der udsat flest søer, og den væsentligste årsag var manglende brunst, efter at de var konstaterede tomme. Dette kan skyldes, at de har været i negativ energibalance efter løbning.

Rygspækmåling/vægtændring

I tabel 3 ses at søerne, som får 1,0 FEsv pr. dag i gennemsnit, taber 9 kg og 1,0 mm rygspæk over en 4-ugers periode. Tilvæksten i gruppe 2 og 3 er højere end forventet, da 1 kg tilvækst kræver 3,2 FEsv pr. kg. Dette kan tilskrives forskelle i de to besætninger, som det fremgår af tabel 4.

Søerne i besætning 1 var tungest og fedest ved løbning og havde i gennemsnit den største tilvækst, og dermed også den største ændring i rygspæktykkelse. Dette kan skyldes, at der var tale om ældre søer, som havde fået mere end 3 kuld.

Der var statistisk sikker sammenhæng imellem vægtændring og ændring i rygspæktykkelsen, men en stor variation på enkeltmålingerne betød, at korrelationen kun var 0,51. En stor so vil fordele samme mængde tilvækst over et større areal end en lille so, derfor vil samme vægtændring resultere i en mindre ændring i rygspæktykkelsen hos den store so sammenholdt med den lille so. Måling med Lean Meter var således ingen sikker metode til at måle tilvæksten på den enkelte so.

Effekten af de tre foderstyrker på ændring af vægt og rygspæktykkelse er angivet i figur 2. Samme foderstrategi havde forskellig effekt i de to besætninger. Dette skyldes sandsynligvis forskelligt avlsindeks i besætningerne.

Figur 2. Tilvækst og huldændring ved forskellige foderstyrker

Den foderstyrke, hvor der hverken er tilvækst eller vægttab efter fravænning (behov til vedligeholdelse), var i besætning 1 1,4 FEsv bestemt ved vejning og 1,5 FEsv bestemt ved rygspækmåling. I besætning 2 blev behovet for vedligeholdelse bestemt til 2,2 FEsv ved både vejning og rygspækmåling. Indenfor hver besætning var der således god sammenhæng imellem resultater opnået ved henholdsvis vejning og rygspækmåling. Kurverne i figur 2 og 3 viser, at foderstyrken skal øges med 0,7 FEsv pr. dag for at øge rygspæktykkelsen med 1 mm i løbet af en måned i besætning 1, mens samme effekt opnås ved at øge foderstyrken med 0,9 FEsv pr. dag i besætning 2. Det er således muligt at bestemme behov til vedligehold og behov til at øge rygspæktykkelsen med 1 mm ved vejning af foderet og rygspækmåling i besætninger. Som tommelfingerregel svarer 1 mm tilvækst i rygspæk til, at en so har en tilvækst på 11-14 kg.

Ved kendskab til det optimale huld ved faring, kan man således rygspækskanne søerne ved løbning, og beregne den optimale foderstyrke til den aktuelle so. Der er et knæk i hældningen som viser, at vægttab eller lav tilvækst giver en lavere ændring med stigende foderstyrke end høj tilvækst. Knækket skyldes sandsynligvis, at dyr i negativ energibalance vil søge at reducere tabet af rygspæk ved at bevæge sig mindre eller på anden måde ændre på energiomsætningen.

Figur 3. Huldændring ved forskellige foderstyrke

Kurverne i figur 2 og 3 er baseret på gennemsnit for relativt mange dyr. Dette forklarer de stabile resultater trods den store individuelle variation, der fremgår af figur 2.

Der er fundet en sikker sammenhæng imellem daglig foderstyrke og antal fødte grise pr. kuld. Dette blev også set som en tendens i en tidligere afprøvning (Medd. nr. 280, Landsudvalget for Svin), hvor der dog var mindre forskel på de undersøgte foderstyrker. Det er derfor vigtigt, at alle drægtige søer får dækket deres energibehov i implantationsperioden. Dette kan kun sikres ved individuel fodertildeling.

Der blev fundet sammenhæng mellem daglig foderstyrke og tilvækst, uanset om tilvæksten blev målt ved vejning eller ved rygspækmåling. Baseret på de tre foderstyrker, der blev anvendt i afprøvningen, var sammenhængen tilnærmelsesvis lineær ved såvel under- som ved overforsyning med energi. Der var god overensstemmelse mellem behovet til vedligeholdelse af dyrenes vægt/rygspæktykkelse i den enkelte besætning, men der var stor forskel i behovet til vedligehold imellem de to besætninger. Det er sandsynligt, at tilsvarende besætningsforskelle findes i praksis.

Der var en stor individuel spredning i de enkelte søers tilvækst indenfor de enkelte grupper. Dette kan tilskrives forskellig foderudnyttelse hos dyrene (avlsværdi), variationer i foderets vægtfylde over tid, ædetid og i forskelle i optagelsen af energi fra den tildelte halm.

Metoden med at rygspækmåle grupper af søer på forskellig foderstyrke, som er benyttet i denne afprøvning kan anvendes til at bestemme foderbehovet til vedligehold og til at bestemme foderstyrken ved en ønsket tilvækst i den enkelte besætning. Den anvendte teknik er ikke fundet sikker nok til at bestemme huldet og dermed foderbehovet hos det enkelte dyr.

På grund af ovenstående er det ikke muligt at finde en korrelation mellem søernes tilvækst/rygspæk og reproduktionsresultatet. Derfor må det fortsat anbefales at fodre søerne efter huld med op til 3,8 FEsv pr. dag i implantationsperioden.

Fokus på Normer for Næringsstoffer, 2002 Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER.

Søernes foderstyrke de første 4 uger efter løbning. Meddelelse nr. 280, 1994. Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning.

Indsættelsesstrategi for gruppefodrede drægtige søer. Meddelelse nr. 311, 1995. Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning.

Indsættelsesstrategi for søer i små stabile grupper. Meddelelse nr. 363, 1997. Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning.

Fuldfoder med sukkerroeaffald til løsgående, drægtige søer - indendørs. Meddelelse nr. 421, 1999. Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning.

Foder med 60 pct. Pulpetter til drægtige søer opstaldet i stabile grupper. Meddelelse nr. 444, 1999. Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning.

Grupperingstidspunkt for søer i dynamiske grupper. Meddelelse nr. 451, 1999. Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning.

Deltager:
Tekniker Tommy Nielsen, Landsudvalget for Svin
Statistikere: Mai-Britt Nielsen og Verner Ruby, Landsudvalget for Svin

Afprøvningsnummer: 712

Foderanalyser fra besætning 1

Foderanalyser fra besætning 2