Effekten af salmonella-reducerende færdigfoder på forekomst af salmonella og på produktivitet hos slagtesvin

Det er veldokumenteret, at melfoder (dvs. ikke-varmebehandlet og ikke-pelleteret foder) reducerer forekomsten af salmonella-positive grise sammenlignet med pelleteret foder. Det er endvidere vist, at melfoder påvirker tarmens mikrobielle økosystem i positiv retning, hvorved salmonella-bakterier forventes at have dårlige vækstbetingelser. Forsøgene med melfoder udfodret som tørfoder har samstemmende vist, at der opnås en ringere foderudnyttelse ved brug af melfoder sammenlignet med pelleteret foder.

Der er de seneste år arbejdet på at finde en løsning, hvor pelleteret foder reducerer Salmonella uden, at det går ud over produktionsresultaterne. Der er arbejdet med syretilsætning, formalingsgrad og råvarevalg.

Forsøg har vist, at brug af organiske syrer kan reducere forekomsten af Salmonella. I en tidligere gennemført afprøvning blev det fundet, at tilsætning af 1-2 pct. myresyre/myresyresalt til pelleteret færdigfoder påvirkede det mikrobielle økosystem i grisenes mave-tarm-kanal i en gunstig retning, dvs. bl.a. højere koncentration af organiske syrer samt færre coliforme bakterier (meddelelse nr. 489). Coliforme bakterier menes at være en god indikator for Salmonella, så få coliforme bakterier indikerer dårlige vækstbetingelser for eventuelle salmonella-bakterier.

Forsøg har endvidere vist, at grov formaling sammenlignet med fin påvirker det mikrobielle økosystem i gunstig retning og har desuden vist at kunne reducere Salmonella (meddelelse nr. 385, 426 og 534).

Udover foderproces, formalingsgrad og syretilsætning har forsøg også vist, at råvaresammensætningen påvirker forekomsten af Salmonella hos slagtesvin. Iblanding af byg (meddelelse under publicering) og roepiller (meddelelse nr. 528) har en reducerende effekt på salmonella-forekomsten.

Det vides ikke, om en kombination af ovennævnte enkeltfaktorer i pelleteret foder er ligeså effektiv til at reducere Salmonella som melfoder er. Der er således behov for at afklare, om et sådant pelleteret foder er ligeså effektivt som melfoder til at reducere forekomsten af Salmonella uden, at det samtidig påvirker grisenes produktionsresultater negativt.

Formålet med afprøvningen var at få fastlagt effekten af groft formalet, pelleteret foder tilsat byg, roepiller og organisk syre på forekomsten af Salmonella og på produktivitet hos slagtesvin, sammenlignet med effekten af et hvedebaseret foder udfodret som mel eller piller.

Afprøvningen blev gennemført i to slagtesvinebesætninger med tørfoder. Begge besætninger blev udvalgt, fordi der over en længere periode havde været og stadig var problemer med Salmonella. Begge besætninger var placeret i niv. 2 i de seneste måneder inden afprøvningens start.

Besætning A var en konventionel besætning og der indgik i alt 8 sektioner i denne afprøvning. En sektion bestod af 20 stier, 10 stier på hver side af en midtergang, undtaget en sektion, hvor der var 8 stier på hver side af en midtergang. Det var kun udvalgte stier på den ene side af midtergangen, der indgik i afprøvningen, for derved at få flest mulige sektioner repræsenteret, da vi fra tidligere forsøg ved, at der kan være stor variation i smittepresset mellem sektioner. Forsøgsenheden var en sti, og et hold (gentagelse) bestod således af tre stier. Der blev i denne besætning sat tre hold i forsøg pr. uge. Der indgik i alt 23 hold i besætning A og i alt ca. 225 grise pr. gruppe. Grisene blev fodret med tørfoder efter ædelyst i enkeltdyrsautomater uden vand i halvdelen af sektionerne og i tørfoderkasser i den anden halvdel af sektionerne. Foderet blev udfodret manuelt og udvejet pr. sti. Der var én foderautomat og én drikkekop pr. sti. Grisene blev to gange i løbet af forsøgsperioden vaccineret med Porsilis mod ondartet lungesyge.

Besætning B havde 10 ens sektioner, med 6 stier i hver, adskilt af en midtergang. I afprøvningen indgik kun de tre af stierne i hver sektion, også her for at få flest mulige sektioner repræsenteret. Forsøgsenheden var også i denne besætning en sti, og et hold (gentagelse) bestod således af tre stier. Der blev indsat et hold i forsøg pr. uge. Der indgik i alt 20 hold (ca. 380 grise pr. gruppe) i besætning B, og alle sektioner blev benyttet to gange. Grisene blev fodret med tørfoder i enkeltdyrsautomater med supplerende vand. Foderet blev udfodret via et computerstyret tørfodringsanlæg, som skulle kunne registrere den udfodrede mængde foder på ventilniveau (pr. sti).

Grisene blev sat i forsøg, så gennemsnitvægten og kønsfordelingen var ens mellem de tre stier inden for et hold. Den gennemsnitlige indsættelsesvægt var i besætning A 31 kg og i besætning B 32 kg. Grisene blev fra alle tre grupper leveret til slagtning efter samme leveringsstrategi.

Foder

Foderet var i begge besætninger optimeret, så det overholdt normerne for næringsstoffer til slagtesvin (25-100 kg). Afprøvningen blev gennemført i besætning A inden det nye fodervurderingssystem blev introduceret og blandingerne er derfor optimeret efter det gamle system (FEs). I besætning B blev foderet optimeret efter det nye fodervurderingssystem (FEsv). Foderet til de tre grupper blev produceret umiddelbart efter hinanden på foderfabrikken for at undgå udsving i blandingernes næringsstofindhold som følge af variation i de anvendte råvarer. Kornet blev formalet fint til gruppe 1 og 2, hvorimod der blev anvendt en grovere formaling til foderet i gruppe 3. Blandingernes råvaresammensætning ses i appendiks 1.

Registreringer

Der blev registreret følgende pr. sti: daglig tilvækst, foderoptagelse, kødprocent, sygdomsbehandlinger og dødelighed. Foderoptagelsen blev målt via manuel udvejning og fodring i besætning A og via et computerstyret tørfodringsanlæg i besætning B.

De opnåede produktionsresultater blev samlet i en produktionsværdi (PV), der blev beregnet for hver sti:

PV/gris = salgspris ÷ købspris ÷ foderomkostninger ÷ diverse omkostninger.
PV/stiplads/år = PV/gris x (365 dage/antal foderdage pr. gris) x staldudnyttelse.

I beregningen af produktionsværdien er anvendt følgende:

• Gennemsnitlig notering af de sidste 5 år (1. september 1997 til 1. september 2002):
• • 30 kg’s grise: 360 kr. pr. stk. ± 5,00 kr. pr. kg.
  • slagtesvin: 10,15 kr. pr. kg, inklusiv efterbetaling.
• Foderpris (gennemsnit for de seneste 5 år): 1,20 kr./FEs.
• Diverse omkostninger: 20 kr. pr. gris
• Staldudnyttelse: 95 pct.

Blodprøver

Der blev i begge besætninger taget blodprøver af seks grise pr. gruppe i alle hold til undersøgelse for antistoffer mod Salmonella. Blodprøverne blev analyseret af Danmarks Veterinær Institut (DVI) vha. en mix-Elisa (Nielsen et al., 1998), med en cut-off på 20 OD%.

Det blev tilstræbt, at blodprøverne blev taget så tæt på slagtetidspunktet som praktisk muligt. Da der i besætning A blev indsat tre hold, mod kun et hold pr. uge i besætning B, blev undersøgelsen gennemført på væsentligt kortere tid i besætning A. I perioden, hvor blodprøverne blev taget, var begge besætninger på et tidspunkt placeret i salmonella-niveau 3.

Gødningsprøver

Der blev udtaget gødningsprøver direkte fra endetarmen fra tre tilfældigt udvalgte grise ca. seks uger efter indsættelse i hver gruppe og gødningen fra disse grise blev poolet i en samleprøve. Der blev i alt udtaget 15-16 samleprøver i hver besætning fra hver gruppe (fra 15-16 forskellige hold). Disse gødningsprøver blev analyseret for indhold af stivelse (enzymatisk metode).

Foderanalyser

Der blev udtaget prøver af foderet i forbindelse med produktion. Prøverne blev samlet til samleprøver af hver tre foderproduktioner. Prøverne blev analyseret for indhold af råprotein, aske, fedt, vand, energi, calcium, fosfor samt aminosyrerne: lysin, methionin, cystin og treonin.

Der blev udtaget prøver af det formalede byg og hvede i de enkelte foderproduktioner (5 prøver i besætning A og 19 prøver i besætning B). Disse prøver blev neddelt til fire enkeltprøver, hvori partikelfordelingen blev bestemt vha. sigteapparat ”Bygholm”.

Statistik

De serologiske salmonella-data blev analyseret ved hjælp af en logistisk regressionsmodel, hvor den afhængige variabel var antallet af positive blodprøver i hver sti og de forklarende variable var besætning, gruppe, hold, sektion, sti, tid efter indsættelse i slagtesvinestalden (opholdstid) og dato for prøveudtagning (kalendertid). I modellen blev der taget hensyn til den overspredning, der kunne forventes at være på sektions-, hold- og stiniveau. Endvidere blev det undersøgt, om der var vekselvirkning mellem besætning og grupper.

Produktionsværdien i besætning A og tilvækst og kødprocent i besætning B er analyseret i en variansanalyse med vægt ved indsættelse som systematisk effekt og gruppe og hold som tilfældige effekter. Ved angivelse af signifikans niveauer, er der korrigeret (Bonferroni) for, at alle grupper sammenlignes med hinanden (tre parvise sammenligninger).

Salmonella

Resultaterne af salmonella-analyserne af de udtagne blodprøver fremgår af tabel 1.

Tabel 1 viser, at salmonella-reducerende, pelleteret foder (gruppe 3) tilsyneladende havde en reducerende effekt på salmonella-forekomsten i forhold til de to øvrige foderblandinger i begge besætninger.

Den statistiske analyse kunne udelukke alle systematiske variable med undtagelse af gruppe og besætning. Resultaterne af den logistiske regression fremgår af tabel 2. Generelt ses det, at salmonella-reducerende, pelleteret foder reducerede forekomsten af Salmonella, målt ved blodprøver taget i den sidste tredjedel af slagtesvineperioden. Der var ca. 2,5 gange større risiko (Odds Ratio) for fund af seropositive dyr, der blev fodret med andet end salmonella-reducerende, pelleteret foder, og dette var statistisk signifikant. Melfoder reducerede ikke forekomsten af Salmonella væsentligt i denne afprøvning, modsat hvad der er fundet i flere tidligere undersøgelser.

Analyseres besætningerne enkeltvis, fremgår det, at melfoder, i forhold til det salmonella-reducerende, pelleterede foder (gruppe 3), i besætning A udgjorde en signifikant højere risiko for fund af seropositive dyr. Det hvedebaserede, pelleterede foder (gruppe 1) udgjorde også en større risiko end salmonella-reducerende piller, men denne var ikke signifikant. Dette forholdt sig omvendt for besætning B. En undersøgelse af, om der var vekselvirkning mellem besætning og fodergruppe, viste, at der ikke var sikker (p=0,18) vekselvirkning og det anses derfor for rimeligt at konkludere udfra den samlede analyse.

Foderanalyser

Resultaterne af foderanalyserne ses i appendiks 2. Der var generelt god overensstemmelse mellem det beregnede og det analyserede indhold af næringsstoffer.

Resultaterne af sigteanalyserne fremgår ligeledes af appendiks 2. Det fint formalede hvede havde som ventet en større andel af små partikler sammenlignet med det groft formalede korn. Byg og hvede formalet på samme sold gav stort set samme grove sigteprofil.

Produktivitet

De opnåede produktionsresultater for de to besætninger er vist i tabel 3.

I besætning A blev der fundet en statistisk sikker ringere produktionsværdi ved brug af melfoder sammenlignet med de to øvrige grupper. Forskellen skyldtes primært en lavere daglig tilvækst og en ringere foderudnyttelse hos grisene, der fik melfoder. Der var et lidt højere indhold af stivelse i gødning ved brug af melfoder. Forskellen er ikke så stor, som set i tidligere afprøvninger, men forskellen i foderudnyttelse er på niveau med, hvad der tidligere er set med tørfoder i samme type foderautomater. En del af forklaringen på den ringere foderudnyttelse er antagelig foderspild. På trods af hyppigt tilsyn/justering af foderautomaterne var der et synligt foderspild ved melfoderet.

I besætning B var der ikke statistisk sikker forskel i daglig tilvækst og kødprocenten mellem de tre grupper. Desværre var der i løbet af afprøvningen store problemer med udfodringsnøjagtigheden i det computerstyrede foderanlæg, og det er derfor ikke muligt at give nøjagtige tal for foderoptagelse og -udnyttelse. En meget grov vurdering af disse egenskaber kan fås udfra den samlede mængde foder brugt i de tre grupper. Denne grove vurdering viste, at grisene i gruppe 1 i gennemsnit brugte 214 FEs pr. leveret slagtesvin (2,85 FEs/kg tilvækst), i gruppe 2: 219 FEs (2,92 FEs/kg tilvækst) og i gruppe 3: 206 FEs (2,75 FEs/kg tilvækst). Dette tyder på, at grisene i gruppe 3 ikke havde en ringere foderudnyttelse end grisene i de to øvrige grupper. Brug af foder med 10-15 pct. roepiller har i tidligere forsøg vist forskelligt udslag på slagtesvins produktivitet. 15 pct. roepiller i en blanding (erfaring 9808) medførte en statistisk sikker ringere produktivitet (specielt foderudnyttelse), hvorimod en anden afprøvning (meddelelse nr. 528), hvor effekten af 10 pct. roepiller blev afprøvet, ikke gav en statistisk sikker ringere produktivitet. Ved indførelsen af det nye fodervurderingssystem blev roepillers energiværdi kraftigt justeret, hvilket forventes at resultere i, at blandinger med roepiller klarer sig lige så godt som blandinger uden, blot indholdet af næringsstoffer overholder normerne.

Med nuværende råvarepriser er det salmonella-reducerende, pelleterede foder ca. 18 kr. dyrere pr. 100 kg end det hvedebaserede og pelleterede foder.

Denne afprøvning viser, at salmonella-forekomsten kan reduceres via fodring med salmonella-reducerende, pelleteret foder (groft formalet byg og hvede, syre, roepiller) uden en væsentlig forringelse i produktiviteten sammenlignet med hvedebaseret, pelleteret foder. En sådan blanding er dermed et reelt alternativ til anbefalingen om at bruge melfoder eller pelleteret foder, hvor en del af kornet er ledt udenom varmebehandling og pelletering, når der er problemer med Salmonella.

Ammoniakfordampning ved 15 procent umelasserede roepiller i slagtesvinefoder. Erfaring nr. 9808. Landsudvalget for Svin, 1998.

Effekt af formalingsgrad og varmebehandling/pelletering på mavesundhed, salmonella-forebyggelse og produktionsresultater hos slagtesvin. Meddelelse nr. 385. Landsudvalget for Svin, 1998.

Effekt af ekspandering, pelletering og formalingsgrad på Salmonella, produktionsresultater og mave-tarm-sundhed hos slagtesvin samt på fytaseaktivitet og vitaminstabilitet i foder. Meddelelse nr. 426. Landsudvalget for Svin, 1999.

Effekt af Formi®LHS, Acid One og Expandat på salmonella-forekomst, mave-tarm-sundhed og produktivitet hos slagtesvin. Meddelelse nr. 489. Landsudvalget for Svin, 2000.

Effekt af melfoder, kartoffelproteinkoncentrat, en firmablanding, roepiller og zinkgluconat på salmonella-forekomst, mave-tarm-sundhed og produktivitet hos slagtesvin. Meddelelse nr. 528. Landsudvalget for Svin, 2001.

Effekt af melfoder, grov formaling af pelleteret foder og Bacona FormiVækst på Salmonella, mave-tarm-sundhed og produktivitet hos slagtesvin. Meddelelse nr. 534. Landsudvalget for Svin, 2001.

Nielsen, B, L. Ekeroth, F. Bager & P. Lind, (1998). Use of muscle fluid as a source of antibodies for serologic detection of Salmonella infection in slaughter pig herds. J. Vet. Diagn. Invest. 10: 158-163

Deltagere
Jens Ove Hansen, Peter Nøddebo Hansen, Tommy Nielsen, Verner Ruby, Anders Marager, Jytte Pedersen

Afprøvning: Nr. 675

Foderets råvaresammensætning, pct.

Foderets beregnede og analyserede indhold af næringsstoffer - Besætning A

Der er 5 analyser pr. gruppe, dog 10 analyser af FEs, råprotein, råfedt og råaske for gruppe 2.

Foderets beregnede og analyserede indhold af næringsstoffer - Besætning B

Der er 8 analyser bag gennemsnitstallene for gruppe 1, og 9 analyser for gruppe 3. For gruppe 2 er der i alt 18 analyser af FEs, råprotein, aske og fedt samt 12 analyser bag gennemsnitstallene for calcium, fosfor og aminosyrerne.

Sigteanalyser af korndelen

I besætning A blev der anvendt 2,5 mm henholdsvis 4 mm sold til fin henholdsvis grov formaling.
I besætning B blev der anvendt 2,75 mm henholdsvis 5,5 mm sold.