Virginiamycin Avoparcin og Flavomycin til slagtesvin

Der er tvivl om, hvorvidt vækstfremmende stoffer mister deres effekt, når de har været anvendt gennem længere tid i samme besætning. Såfremt effekten var aftagende, og det skyldtes at nogle specifikke bakterier, blev resistente eller mere modstandsdygtige overfor det vækstfremmende stof, ville det måske være muligt at bevare effekten ved et periodisk skift mellem forskellige vækstfremmende stoffer.

Afprøvningsplan

Afprøvningen er gennemført i perioden fra oktober 1981 til maj 1983 i 2 besætninger med to-strenget fodringsanlæg.

Smågrisene er indsat kontinuerligt i slagtesvinestalden fra eget sohold. Ved indsætning blev smågrisene fordelt således, at besætningens indsættelsesvægt og racefordeling var så ens som muligt.

I begge besætninger havde virginiamycin været anvendt med 10 mg pr. kg foder i mere end 2 år. Umiddelbart før afprøvningens begyndelse blev indholdet af virginiamycin generelt hævet til 20 mg pr. kg. Afprøvningen blev gennemført med det formål, at belyse effekten på produktionsresultaterne ved at skifte mellem forskellige vækstfremmende stoffer efter nedenstående plan.

Der blev udtaget foderprøver af fuldfoderet til fuldstændig foderstofanalyse på Bioteknisk Institut, Kolding, samt til analyse for indholdet af vækstfremmende stof på Steins Laboratorium.

Vækstfremmende stoffer

Vækstfremmende stoffer kan i små mængder have en vækstfremmende og foderbesparende effekt samtidig med, at det reducerer sygdomsfrekvensen og dødeligheden i besætningen. Fælles for tilsætningsstoffer er en antimikrobiel effekt. Det samlede antal mikroorganismer i mave-tarmkanalen ændres ikke, men sammensætningen ændres, og mikroorganismernes omsætningshastighed nedsættes ved brugen af stofferne.

Årsager til virkning af tilsætningsstoffer menes at være:

• a. Nedsættelse af mikroorganismernes omsætning, og dermed forbrug af næringsstoffer.
• b. Antimikrobiel virkning på patogene mikroorganismer.
• c. Hæmning af mikroorganismernes produktion af toxiske stoffer.
• d. Bedre fordøjelighed hos grisen som følge af tyndere tarmvæg.
• e. Stofskiftebesparelse pga. nedsættelse af tarmcellernes gendannelseshastighed.
• f. Nedsættelse af diarrefrekvensen hos svinene.

Effekten af tilsætningsstoffer er meget svingende og afhænger af en række faktorer. Effekten er faldende med stigende niveau af:

• Management.
• Hygiejneniveau (SPF).
• Proteinniveau og biologisk værdi af foderet.
• Dyrets alder.

Samtidig er virkningen stigende med stigende niveau af:

• Sygdomspres i besætningen.
• Belægning (stress).
• Let tilgængelige kulhydrater i foderet.
• Langkædede fedtsyrer i foderet.

Ved brug af tilsætningsstoffer er der ofte observeret udvikling af resistens bakteriestammer. Der er dog ikke observeret nogen aftagende virkning ved vedvarende brug af stofferne. Der fremstår hypoteser om additiv virkning ved periodevis omskiftning imellem tilsætningsstoffer. Dette skulle opstå som følge af stoffernes forskellige virkemåde og forskellige bakterielle spektrer. Formålet med denne afprøvning var netop at efterprøve denne hypotese under praktiske forhold.

Virginiamycin forhandles af NOVO i Danmark. Virginiamycin består af to antibiotika, som begge produceres af bakterien Streptomyces Virginiae. Stoffet absorberes kun i meget ringe grad fra mave-tarmkanalen, og de små mængder der absorberes nedbrydes hurtigt i leveren. Der genfindes ikke antibiotikarester i slagtekroppen. Virginiamycin har antimikrobiel virkning, specielt mod de gram positive bakterier, men har desuden depressiv virkning mod svinedysenteribakterien, treponema. Virginiamycin hindrer bakteriernes proteinsyntese. I Danmark er det tilladt at tilsætte 5 - 20 mg virginiamycin pr. kg slagtesvinefoder.

Avoparcin forhandles i Danmark af Cyanamid. Avoparcin er et antibiotika, der produceres af bakterien Streptomyces Candidus. Stoffet absorberes ikke fra mave-tarmkanalen. Stoffet har specielt virkning på de gram-positive bakterier, hvis cellevægssyntese hindres. I Danmark er det tilladt at tilsætte 5 - 20 mg avoparcin pr. kg slagtesvinefoder.

Flavomycin forhandles i Danmark af Hoechst. Flavomycin er et antibiotika, der produceres af flere stammer af Streptomyces bakterien. Stoffet absorberes ikke fra mave - tarmkanalen. Flavomycin har specielt virkning mod de gram - positive bakterier, hvis cellevægssyntese hindres. I Danmark er det tilladt at tilsætte 1-20 mg flavomycin pr. kg slagtesvinefoder.

Som det ses af tabel 1, har der, i besætning A, været en mindre daglig tilvækst og en forøgelse af foderforbruget ved anvendelse af forskellige vækstfremmende stoffer i sammenligning med virginiamycin. I gennemsnit har der været et lille negativt udslag ved kvartalsvis skift mellem forskellige vækstfremmende stoffer, hvilket er belyst i tabel 2.

Som det ses af tabellen, var der et øget foderforbrug og en mindre daglig tilvækst i forsøgsgruppen i perioderne med avoparcin.

I blandingerne med virginiamycin og avoparcin har det i lighed med tidligere afprøvninger ikke været muligt at genfinde den tilsatte mængde via analyser. Derimod er de tilsatte mængder flavomycin genfundet i fuldfoderet.

Blandingerne i besætning A var indkøbte fuldfoderblandinger fra FAF og i besætning B, byg og tilskudsfoder. Variationen i indholdet af vækstfremmende har været ens i begge besætninger. Foderstofanalyserne viste, at blandingerne indeholdt 100 FEs pr. 100 kg med et indhold på 150 g ford. råprotein, svarende til 7,3 g ford. lysin pr. FEs.

Undersøgelsen viser, at der ikke kan forventes bedre produktionsresultater ved at skifte fra et vækstfremmende stof til et andet hvert kvartal.