Afprøvning af fravænningsfoder i følgende former: mel, granulat og piller

For at undgå problemer med, at foderet støver eller klistrer fast i truget, fremstilles fravænningsblandinger ofte i pelleteret form. Pelleteret foder skulle holde sig bedre end foder i melform, fordi pelleteringen virker som en varmebehandling, men har den ulempe, at smågrisene kan foræde sig med diarre til følge. Granulerede piller kan være en udvej.

Formålet med afprøvningen var at belyse effekten af foderets struktur på fravænnede smågrises produktionsresultater i de første 14 dage efter fravænning.

Afprøvningens gennemførelse

Afprøvningen blev gennemført i to store sobesætninger, som fravænnede ved 4-5 uger. I begge besætninger var der problemer med fravænningsdiarre. Der blev i farestalden fodret med en blanding af de tre forsøgsblandinger til pattegrisene. Ved fravænning blev kuldene delt ligeligt. Fra fravænning og 14 dage frem blev der fodret efter tilnærmet ædelyst med forsøgsblandingerne. Fra dette tidspunkt og til salg/afgang ved ca. 25 kg blev der givet en smågriseblanding efter besætningsejerens valg. Der blev ikke behandlet forebyggende mod diarre.

Den afprøvede blanding

Fravænningsblandingen Hurtigstart fra KFK blev fremstillet som mel, som pelleret foder à 4-5 mm s længde og 3 mm i diameter og som knuste piller, granulat, med 1-1,5 mm s længde og varierende diameter. KFK oplyser, at fremstillingsprisen ville være ca. 1,25 kr. højere pr. 100 kg for granulat og piller end for mel.

Fravænningsblandingens sammensætning er vist i tabel 1. Det beregnede indhold af næringsstoffer var 120 FEs pr. 100 kg, 149 g ford. råprotein, 9,4 g ford. lysin, 5,0 g ford. meth. + cystin, 6,0 g ford. treonin, 8,1 g kalcium og 6,8 g fosfor pr. FEs, hvilket svarer til en blanding til 4-5 ugers fravænnede grise.

Blandingen indeholdt både animalsk og vegetabilsk fedt og var tilsat antioxydanter. Det er således vanskeligt at vurdere holdbarheden af melet sammenlignet med holdbarheden af det pelleterede foder. I tabel 2 er der vist det garanterede og analyserede indhold af næringsstoffer i de tre typer.

Indholdet af råfedt var lavere i analyserne end i garantien, mens kalciumindholdet lå meget højt. Forholdet mellem kalcium og fosfor har derfor været beregnet til et højt tal i alle tre typer. For både FFA- og peroxyd-tallet har der været en stigning i værdierne, jo ældre blandingerne blev.

Smågrisene blev fravænnet ved hhv. 27 og 32 dage i de to besætninger, jvf. tabel 3. De tre forskellige foderstrukturer havde ikke effekt på smågrisenes ædelyst (foderstyrke), deres daglige tilvækst eller foderforbrug i de første 14 dage efter fravænning. I besætningen med 34 dages fravænning var der en lidt lavere frekvens af fravænningsdiarre, hvis grisene fik mel, end hvis de fik granulat eller piller. Dette var ikke tilfældet i besætningen med en lavere fravænningsalder (fravænningsvægt).

Efter skift til en smågriseblanding i mel- eller pilleform efter besætningsejerens eget valg fremkom der heller ikke statistisk sikre forskelle. Besætning 238 skiftede til en smågriseblanding i melform, mens besætning 517 fortsatte med pelleteret foder. Der var ikke nogen tydelige tendenser til, at smågrisene, som var vant til mel før blandingsskift, bedre kunne lide mel efter blandingsskift eller om det omvendte var tilfældet. I besætning 517 var der mere diarre i melgruppen efter skift til piller (25 pct. diarre mod 0 pct. i de to andre grupper). Mens tilvæksten lå på et højere niveau i denne gruppe, nemlig 465 g dagligt mod 427 g dagligt hos smågrisene, som var vant til pelleteret foder i forvejen. Førstnævnte gruppe var endvidere 2 dage yngre ved 25 kg.

Iagttagelser i besætningen afslørede, at der ikke var forskelle i foderspild mellem de tre typer af foder, men melet støvede mere end de to andre former.

Fravænningsfoder som mel, granulat eller piller blev afprøvet i to sobesætninger, hvori der fandtes problemer med fravænningsdiarreer. Som forventet var der flere problemer med støv i de staldafsnit, hvor smågrisene fik fravænningsfoder i melform, men ellers fandtes ikke forskelle i foderspild.

Generelt var der ikke forskelle i grisenes produktionsresultater, om de fik fravænningsfoder som granulat af en længde på 1-1,5 mm eller som piller af en længde på 3-5 mm. Der fremkom imidlertid en lidt lavere frekvens af fravænningsdiarre, hvis smågrisene fik mel - 81 pct. diarre mod 96 pct. diarre i gennemsnit - for de to besætninger. Smågrisene på fravænningsfoder i pillestruktur var 2 dage ældre ved 25 kg end smågrisene, som fik mel. Ellers var der ikke forskelle i produktionsresultaterne mellem alle tre grupper af smågrise.

Afprøvningen har vist, at smågrisene trivedes lige godt på fravænningsfoder i de tre strukturer: mel, piller og granulat. Der var ikke tegn på, at grisene foråd sig på pillerne med udpræget diarre til følge, men at melfoder dog kan have en reducerende virkning på frekvensen af diarre.