Søerne, der stod på MIK-plastriste, havde flest klovlidelser, men var tørre og rene.
Søerne, der stod på betonbjælker fra Sunds Betonvarer, havde lidt flere klovlidelser end søerne på de tyske betonriste, hvilket kan skyldes en lidt større spalteåbning samtidig med, at enkelte bjælker fra Sunds Betonvarer lå lidt højere end lejeniveauet.
En del af lidelserne på MIK-plastriste kan skyldes, at der var en åbning på ca. 2 cm mellem leje og spaltegulv, og biklovene i klemme i spalteåbningerne formentlig tværs af soens længderetning.
En lejedybde på 1,0 m gav flere klovlidelser end 1,1 m. Søerne er renere på lejedybden 1,0 m end på 1,1 m, men der stilles større krav til spaltegulvets kvalitet for at undgå klovlidelser, når lejedybden er 1,0 m.
Afprøvningsplan
|
Tabel 1. De undersøgte gulvtyper |
||||
|
Spaltegulvstyper |
Lejedybdeexcl. |
Bjælkebredde,cm |
Spalteåbningcm |
Spaltegulvkr./m2 |
|
Betonriste, Tyskland Betonbjælke, Sunds MIK-riste, Fænø |
100/110 100/110 100/110 |
9,5 10,0 3,0 |
2,2 2,5 2,0 |
200,- 263,- 550,- |
Af tabel 1 fremgår mål og pris på de afprøvede spaltegulvstyper.
Som det ses varierer bjælkebredden fra 3,0 til 10,0 cm og spalteåbningen fra 2,0 til 2,5 cm. Spaltegulvsprisen pr. drægtighedsbås (0,65 m²) varierer fra kr. 120,- til kr. 360,-. Den angivne pris for MIK-plastristen er inkl. understøtning, som koster ca. kr. 140,- pr. m².
De 3 spaltegulvstyper er afprøvet i hver 2 besætninger, hvor de var fordelt ligeligt på hhv. 1,0 og 1,1 m's lejedybde excl. spaltegulv. Søerne blev efter hvert kuld opbundet i båse på samme lejedybde.
|
Besætninger |
2 |
|
|
Lejedybde, cm |
100 |
110 |
|
Gulvtyper |
Tyske betonbjælker Sunds betonbjælker Fænø plastriste |
Tyske betonbjælker Sunds betonbjælker Fænø plastriste |
Registrerede klovskader
Der blev gennemført en udvidet registrering af klov- og benlidelser. Instituttet for Intern Medicin, KVL, har udarbejdet en vejledning til registrering af lidelserne. Registreringerne blev foretaget umiddelbart efter opstaldning i drægtighedsstalden samt ca. 6 og 12 uger derefter. Skaderne blev klassificeret i følgende 9 grupper:
|
Unormalt klovslid: |
Hovedsageligt slid der er konstateret på yder- og undersiden af klovene. |
|
Sår på klove/biklove: |
Sår i kronbæltet med hævelse, rødme og eventuelt let blødning. Der var sædvanligvis ømhed ved tryk på det angrebne sted. |
|
Sår/trykning på ben: |
Kraftige knudedannelser og fortykkelser af huden med mere eller mindre forhorning. Ved sår, var huden beskadiget således, at det underliggende væv var blottet. |
|
Unormal benstilling: |
Krogede haser, stejle eller bløde koder. |
|
Støttevægring: |
Har vist sig på den måde, at dyret har forsøgt at aflaste det syge ben ved at føre det frem foran det andet, og samtidig flytte vægten over på det raske ben. |
|
Spalte i klovvæg: |
Alle spalter eller revner i klovvæggen som er synlige, når soen støtter på benet. |
|
Spalte i trædeflade: |
Ofte spalte mellem trædepuden og salen, der hyppigt fortsatte i en spalte i klovvæggen bag til. Der har også været tale om spalte mellem sål og klovrand for til i den hvide linie. |
|
Forvokset horn på trædepude: |
Udtalt forhorning af trædepuden. |
|
Andre lidelser: |
Lidelser der ikke umiddelbart kan henføres under ovennævnte som fx afrevne biklove. |
Gulvtypernes udførelse
De tyske betonbjælker er støbt med en midterspros. Samme betonriste var med i en tidligere afprøvning (Meddelelse nr. 48, fra Den rullende Afprøvning) og er efter 3-4 års brug ved at være slidt. Næsten alle bjælker havde ved afprøvningens slutning savtakkede kanter, hvilket så ud til at være opstået pga. rengøring med skovl/skraber.
Betonbjælkerne fra Sunds er støbt med affasede kanter med en 2 cm kant, vinkelret på trædefladen. Bjælkerne er fremstillet af tørstøbt beton og er nedlagt som fritliggende bjælker. Selvom bjælkerne kun var 1½ år gamle ved afprøvningens slutning, var der tydelige tegn på slidtage.
MIK-plastristen er i sektioner på 40 x 40 cm og bæres af galvaniseret fladjernsstål. De 3 cm brede trædeflader har en svag nopret overflade for at øge skridsikkerheden. Spalteåbningerne har målene 2 x 8 cm, og spaltegulvet var lagt således, at åbningerne lå vinkelret på dyrenes længderetning.
Opgørelse over klov- og benlidelser
I tabel 2 er der foretaget en opgørelse over de lidelser, der efter bedst mulige skøn er forårsaget af spaltegulvet. Lidelserne er opgjort i relation til de forskellige spaltegulvstyper og lejedybder. Der er beregnet et forholdstal ved at sætte gruppen med tyske betonfliser og en lejedybde på 1,0 m til 100. Hver lidelse indgår med lige stor vægt.
I gennemsnit havde søerne på de tyske betonbjælker færrest lidelser og søerne på MIK-plastristene flest lidelser.
Sår på klove og biklove samt sår og trykninger på ben er sammen med spalter i klovvæggen og i klovens trædeflade de lidelser, der er mest påvirket af spaltegulvets type og udførelse.
Som det ses af tabel 2, havde forholdsvis mange søer på MIK-plastriste sår på klove/biklovene. De fleste af disse sår skyldes, at når de lå ned eller var ved at rejse sig, fik søerne biklovene i klemme i spalteåbningerne. I mange drægtighedsbåse var der endvidere en åbning på ca. 2,0 cm mellem spaltegulv og leje, som også foranledigede sår på biklovene, når søerne lå ned.
|
Tabel 2. Klov- og benlidelser i relation til spaltegulvstype og lejedybde, pct. |
||||||
|
Spaltegulvstype |
Tyske betonbjælker |
Sunds betonbjælker |
Fænø's MIKplastriste |
|||
|
Lejedybde excl. spaltegulv, cm |
100 |
110 |
100 |
110 |
100 |
110 |
|
Unormalt klovslid Sår på klove/biklove Sår tryk på ben |
8,0 11,5 14,0 |
2,8 7,9 6,3 |
4,2 15,7 18,0 |
4,8 12,3 22,2 |
0 17,4 12,2 |
1,8 26,8 10,3 |
|
Unormal benstilling Støttevægring Spalte i klovvæg |
2,8 4,8 3,6 |
3,5 5,8 3,6 |
4,2 2,2 7,9 |
5,7 5,8 6,5 |
5,1 4,1 11,7 |
3,2 6,4 5,7 |
|
Spalte i klovens trædeflade Forvoks. horn i trædeflade Andre lidelser |
8,6 16,4 1,0 |
8,2 12,7 1,9 |
11,7 17,3 3,0 |
9,1 13,2 0 |
17,0 17,8 3,4 |
15,3 19,6 2,5 |
|
Forholdstal, alle lidelser |
100 |
75 |
122 |
112 |
125 |
130 |
Søerne på Sunds betonbjælker havde en lidt højere frekvens af sår på klove/biklove end søerne på de tyske betonbjælker, hvilket formentligt skyldes, at nogle af bjælkerne lå ca. 0,5 cm højere end lejet. Derved fik nogle af søerne sår på såvel klovene som biklovene, især når de lå ned.
Spalte i klovvæggen og i klovens trædeflade var højere hos søer, der stod på MIK-riste og på Sunds betonbjælker, end hos søer der stod på de tyske betonbjælker. Spalte i klovvæggen forårsages ofte af de samme årsager som sår på klovene, hvorfor det er vigtigt, at spaltegulv og leje er fuldstændig i niveau med hinanden, samt at spaltegulvet ikke har skarpe- og/eller savtakkede kanter. Den forholdsvis høje frekvens af spalter i klovens trædeflade på de søer der stod på MIK-ristene skyldes formentlig at spalteåbningerne lå vinkelret på soens længderetning. Da MIK-risten samtidig er lidt glattere end fx betonbjælken, sås der mange søer, der fik klovspidserne ned i spalteåbningerne, hvilket ofte vil medføre revner i klovvæggen.
Lejedybderne på hhv. 1,0 og 1,1 m har haft størst indflydelse på frekvensen af skader på søer, der stod på de tyske betonbjælker. Denne forskel blev ikke fundet i en tidligere afprøvning med de samme betonriste, og det kan skyldes, at ristene efterhånden er blevet slidt med skarpe og savtakkede kanter til følge. Søerne har større mulighed for at undgå at komme til skade på spaltegulvet, når den faste del af lejet udgør 1,1 m. Såfremt spaltegulvets kvalitet er i orden, vil en lejedybde på 1,0 m formentligt ikke påvirke frekvensens af skader.
|
Tabel 3. Klov- og benlidelser i relation til lejedybde og kuldnr., pct. |
||||
|
Lejedybdeexcl. spaltegulv, cm |
100 |
110 |
||
|
Kuldnr. |
Gylte/1.lægs |
Ældre |
Gylte/1.lægs |
Ældre |
|
Unormalt klovslid Sår på klove/biklove Sår/tryk på ben |
3,1 3,1 13,8 |
5,6 18,5 35,6 |
1,5 6,0 25,4 |
2,9 12,0 36,0 |
|
Unormal benstilling Støttevægring Spalte i klovvæg |
0 0 7,7 |
3,7 4,6 13,4 |
0 0 3,0 |
5,8 6,2 9,1 |
|
Spalte i klov/trædeflade Forvoks. horn i trædeflade Andre lidelser |
9,2 21,5 0 |
18,1 38,4 2,3 |
1,5 10,4 1,5 |
18,6 31,4 2,1 |
|
Forholdstal, alle lidelser |
100 |
100 |
84 |
89 |
I tabel 3 er der foretaget en opgørelse af lidelser registreret midt i drægtighedsperioden fordelt på lejedybden hhv. gylte/1. lægs søer og ældre søer. Forholdstallet er beregnet ved at sætte grupperne på 1,0 m lejedybde til 100. Hver lidelse indgår med lige stor vægt.
Det ses af tabel 3, at der er færrest lidelser på lejedybden 1,1 m på såvel gylte/1. lægs søer som hos ældre søer. Ældre søer har generelt flere lidelser end yngre søer.
Afslutning
Der har været flest lidelser på plastristen fra Fænø. Spaltegulvets udførelse, og den måde det er lagt på, har sandsynligvis været årsag til de mange lidelser. Såfremt spaltegulvet kunne fremstilles, så søerne ikke fik biklovene i klemme i spalteåbningerne og spalteåbningerne lå på langs af soens længderetning, ville frekvensen af lidelser sandsynligvis blive reduceret. Såfremt spaltegulvet bliver mere skridsikkert, ville det sikkert også være medvirkende til en faldende frekvens af lidelser. MIK-risten fjedrer en del, men der er ikke noget der tyder på, at holdbarheden er dårlig. Søerne har været rene på denne spaltegulvstype.
Betonbjælkerne fra Sunds er tørstøbte. Søerne har været lige så rene på denne gulvtype som på de tyske betonbjælker. Overfladen var ikke særlig modstandsdygtig overfor slitage og flere sten i betonen var blevet synlige efter 1 1/2 års brug. Efter længere tids brug kan det derfor forventes, at frekvensen af lidelser vil være stigende. Gulvtypens selvrensende evne vil formentlig kunne forbedres, såfremt den lige kant som går vinkelret på bjælkens trædeflade, blev reduceret til ca. 1 cm i stedet for de nuværende 2 cm. Derved ville gødningen have lettere ved at slippe bjælken i stedet for som nu, hvor en del af gødningen kiles fast i spalteåbningen.
De tyske betonbjælker har i denne afprøvning, ligesom i en tidligere givet færrest klovlidelser. Denne betontype er imidlertid også mærket af slitage fra skraberedskaber, hvor der efter ca. 3 års brug, fremstår en del sten i betonen. Det må derfor forventes, at antallet af skader på klovene vil være stigende efter flere års brug.
I denne afprøvning gav en lejedybde på 1,1 m færrest klovlidelser. Søerne er imidlertid renere, og der er mindre arbejde, når lejedybden er 1,0 m, men der stilles større krav til spaltegulvets kvalitet for at undgå klovlidelser.