Gastæt contra alm. opbevaret byg til slagtesvin

Interessen for gastæt opbevaring af korn er steget betydeligt i de senere år. Dette skyldes bl.a. stigende energipriser og dermed høje omkostninger til nedtørring af korn, samt arbejdsmæssige fordele i høst hvor kapaciteten forøges, når kornet kan lægges på lager direkte fra mejetærskeren. Ved udgangen af 1981 var der i dansk landbrug etableret 1.892 gastætte siloer til opbevaring af korn.

Formål

Formålet med afprøvningen var, at belyse gastæt opbevaret korns indflydelse på produktionsresultaterne, sammenlignet med korn opbevaret efter nedtørring til lagerfasthed.

Gennemførelse

Afprøvningen er gennemført i 2 slagtesvinebesætninger, der begge ved hjælp af et 2-strenget fodringsanlæg, var inddelt i 2 hold.

Kontrolholdet blev fodret med en foderblanding, fremstillet på basis af nedtørret byg indkøbt fra foderstoffirma. Forsøgsholdet blev fodret med en foderblanding på basis af eget byg opbevaret i gastæt silo. Begge hold blev fodret efter norm II i Økonomisk Svinefodring, 1980.

Besætning 1 har automatisk vådfodringsanlæg. Her opbevares eget byg i en gastæt silo af mærket Funki. Siloen kan rumme 2.380 tdr. byg, den har flad bund og kornet udtages med snegl. Den er ikke forsynet med lunger, og der tilsættes ikke CO2. Der udtages korn hver anden dag til en lille silo. Derfra formales det direkte over i blandeanlægget således, at der udfodres friskmalet korn ved hver fodring.

Besætning 2 har automatisk tørfodringsanlæg og en gastæt silo af mærket Harvestore. Siloen har keglebund samt lunger og kan rumme 4.000 tdr. Der anvendes ikke CO2. Kornet udtages hver anden dag og formales til en dag (3 fodringer) ad gangen.

Analyseresultater af alm. opbevaret og gastæt opbevaret byg

Prøver udtaget hver måned blev analyseret af Bioteknisk Institut, Kolding. Tabel 1 viser gennemsnitsresultaterne af disse analyser.

Vandprocenten i alm. og gastæt opbevaret byg var stort set ens i besætning 2, mens forskellen var gennemsnitlig 3,2 procentenheder i besætning 1. I gastæt opbevaret byg varierede vandprocenten mellem de enkelte prøver fra 13,5 pct. til 18,7 pct. Denne variation skyldes, at der ikke sker nogen udligning af vandprocenten mellem de enkelte partier i siloen i lagringsperioden.

Råproteinindholdet var 6 pct. højere i det gastæt opbevarede byg, men denne forskel skyldes snarere dyrkningsstedet og sortsforskelle end opbevaringsformen. Der fandtes ingen forskelle i indholdet af de øvrige næringsstoffer.

Vandprocentens indflydelse på FEs/100 kg

I praksis bør der under høst af kornet udtages flere foderprøver daglig til bestemmelse af vandprocenten. Ud fra den gennemsnitlige vandprocent i siloen beregnes kornets indhold af FEs pr. 100 kg ud fra følgende formler:

     Byg: (100 - vandpct.) x 1,17 = FEs pr. 100 kg
     Hvede: (100 - vandpct.) x 1,30 = FEs pr. 100 kg

Tabel 2 viser, hvordan forholdet mellem byg og tilskudsfoder skal ændres i en foderblanding med et konstant næringsindhold.

Ifølge tabel 2 skal fodermængden reguleres efter vandprocenten, idet der medgår flere kg/FEs ved stigende vandpct. Fx skal der udfodres 5 pct. mere foderblanding, hvis vandprocenten i byggen ændres fra 15 til 20 pct.

Tabel 3 viser de gennemsnitlige produktionsresultater fra afprøvningen.

Der er ikke opnået væsentlig bedre resultater ved fodring med gastæt opbevaret byg sammenlignet med almindelig opbevaret indkøbt byg. Holdene med gastæt byg har haft en 5 pct. højere daglig tilvækst og et 2,4 pct. lavere foderforbrug. I holdene med gastæt byg kunne en større procentdel af svinene overholde fodernormen, idet foderstyrken her lå 2,6 pct. højere i gns. end i holdene med almindelig byg. Ingen af de observerede forskelle er statistisk signifikante.

Udgifter til tørring og lagring af korn

Tabel 4 viser et beregningseksempel på omkostningerne til tørring og opbevaring af korn. Eksemplet tager udgangspunkt i en besætning på ca. 100 søer plus slagtesvin, hvilket giver et årligt forbrug af korn på ca. 4.000 hkg. Tørring og opbevaring i planlager giver god fleksibilitet til f.eks. at blande 2 kornarter i foderblandingen. Samme fleksibilitet opnås ved at investere i 2 gastætte siloer med mindre rumfang i stedet for en stor.

Beregningerne viser, at det koster kr. 5,63 pr. 85 kg tørstof mere at tørre og lagre kornet i planlager end at lagre det i gastæt silo. Hvis der investeres i 2 siloer i stedet for en, vil besparelsen være kr. 2,85 pr. 85 kg tørstof. Hvis der høstes med 16 pct. vand vil udgifterne til tørring og opbevaring i planlager være de samme som udgifterne til lagring i 2 gastætte siloer.

I gastæt silo kan kornet opbevares uden nedtørring, fordi åndingsprocesserne hurtigt forbruger ilten og dermed bevirker, at skadelige mikroorganismer ikke kan brede sig.

En relativt tør høst i 1982 har bevirket, at vandprocenten i gastæt opbevarede byg kun var 16,3 pct. i gennemsnit, dvs. 1,3 procentenheder højere end lagerfast byg. Analyseresultaterne viser, at opbevaringsformen ikke har indflydelse på tørstoffets sammensætning jvf. tabel 1.

Der er ingen statistisk sikre forskelle på foderværdien mellem alm. og gastæt opbevaret byg, men der er tendens til højere tilvækst og bedre foderudnyttelse med gastæt opbevaret byg.