Alternative fodermidler til slagtesvin - valle - gærfløde - CCM-majs

For næsten samtlige alternative fodermidler er der såvel ernærings- som sundhedsmæssige grænser for, hvor stor en andel de kan udgøre af det samlede foder. Ved at anvende flere alternative fodermidler i samme blanding, er der mulighed for, at de alternative fodermidler kan udgøre en større andel af foderet.

I forbindelse med anvendelse af alternative fodermidler, mangler der en del erfaring mht. opbevaring og håndtering. Samtidig mangler der produktionsresultater, som sammen med omkostningerne kan danne baggrund for en total økonomisk vurdering af de alternative fodermidler.

Formål

• at få erfaring med håndtering og opbevaring af gærfløde og CCM-majs.
• at undersøge hvorvidt anvendelsen af flere alternative fodermidler i foderblandingen påvirkede slagtesvinenes produktivitet og sygdomsforhold.

Afprøvningens praktiske gennemførelse

Afprøvningen er gennemført i 2 besætninger med en produktion på hver godt 6.000 slagtesvin om året. Der gennemføres holddrift begge besætninger, og staldsektionerne er indrettet med et 2-strenget Big Dutchman vådfodringsanlæg. En mikrocomputer tilsluttet en printer, sikrer en korrekt foderopgørelse. Ved fravænning blev halvdelen af grisene indenfor hvert kuld mærket med et klip i øret. Ved indsætning i slagtesvinestalden, blev  grise med klip i øret sat på forsøgsfoder, og dem uden klip på kontrolfoder.

Grisene blev normfodret efter en foderkurve, som er indlagt i mikrocomputeren tilsluttet vådfodringsanlægget. Når den daglige foderstyrke kom op på 2,7 FEs pr. gris daglig, blev foderstyrken ikke hævet yderligere.

Foderkurve
Besætning	SPF	Konventionel
Ugenr. efter indsætning i slagtesvinestalden	30 kg ved indsætning	44 kg ved indsætning
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10	1,45 1,60 1,80 2,00 2,20 2,40 2,55 2,70 2,70 2,70 2,70	1,90 2,05 2,25 2,55 2,70 2,70 2,70 2,70 2,70 2,70

I den ene besætning (SPF) blev grisene indsat i slagtesvinestalden ved en vægt på ca. 30 kg. I den anden besætning (konventionel) blev grisene indsat i slagtesvinestalden fra en ungsvinestald ved en vægt på ca. 45 kg.

Blandingernes sammensætning og indhold

Tabel 1. Blandingernes sammensætning
Besætning	SPF		Konventionel
Gruppe	Kontrol	Forsøg	Kontrol	Forsøg
Sojaskrå Byg Hvede Valle Gærfløde a) CCM-majs Mikromin-vit.blanding	6,8    15,0 77,3       0,9	3,0    12,0 46,1 28,0 10,0 b) 0,9	4,8 12,7 5,4 76,1       1,0	1,5 9,7 4,1 59,4 12,8 11,5 c) 1,0
Valle, CCM og gærfløde udgør af FEs, pct.	16	45	16	47
Indhold pr. FEs (beregnet) FEs pr. kg Ford. lysin, g Ford. methionin + cyst, g Ford. råprotein, g	0,29 7,3 4,9	0,29 7,3 4,8 d)	0,29 6,8 4,8 136	0,29 6,9 4,8 d) 132
Indhold pr. FEs (analyse) FEs pr. kg Råprotein, g Træstof, g Ca, g P, g pH	0,27 193 48 7,4 7,0 4,2	0,24 178 45 10,6 8,2 4,2	0,28 174 44 9,2 8,2 4,2	0,27 165 43 8,7 8,7 4,5
Gns. FK (råprotein) Ford. råprotein (beregnet)	83	81 144	76 132	75 124
a) Fra Bryggerierne i SPF og Spritfabrikkerne i den konventionelle besætning. b) CCM-majs i storsække. c) CCM-majs i køresilo. d) Heraf 0,5 g tilført som syntetisk methionin

Det ses af tabel 1, at kontrol- og forsøgsblandingernes sammensætning har været lidt forskellig fra besætning til besætning. Det skyldes dels, forskellige krav til blandingernes indhold af næringsstoffer i de to besætninger og dels, at der er anvendt byg i den ene og hvede i den anden besætning, samt at gærfløden har været fra hhv. Bryggerierne og Spritfabrikkerne.

I kontrolblandingen udgjorde vallen 16 pct. af foderenhederne, og i forsøgsblandingen udgjorde valle, CCM og gærfløde 45-47 pct. af foderenhederne. Analyser af fuldfoderet viste, at der generelt var lidt mindre energi pr. kg fodersuppe end beregnet.

Indholdet af fordøjeligt råprotein beregnet ud fra den gennemsnitlige fordøjelighedskoefficient viser, at der var 16 hhv. 8 g mindre fordøjeligt råprotein i forsøgsblandingerne i forhold til de respektive kontrolblandinger. Kontrolblandingerne har næsten indeholdt den tilsigtede mængde protein, hvorimod forsøgsblandingerne, især i SPF-besætningen har haft et for lavt indhold af protein og dermed sandsynligvis også et underskud af essentielle aminosyrer.

I SPF-besætningen omfatter resultaterne 4 gentagelser og i den konventionelle besætning 6 gentagelser.

Tabel 2. Produktionsresultater
Besætning	SPF		Konventionel		Gennemsnit
Gruppe	Kontrol	Forsøg	Kontrol	Forsøg	Kontrol	Forsøg
Antal prod. svin Vægt ved inds., kg Daglig tilvækst, g FEs pr. gris daglig FEs pr. kg tilvækst Kødprocent Udsatte/kasserede grise, pct. Grise med fradrag for bemærkn., pct.	540 30,4 871 2,26 2,59 54,9 0,8 1,6	531 30,9 842 2,12 2,52 54,3 1,9 2,2	761 44,6 725 2,30 3,17 56,5 3,4 7,3	770 44,5 677 2,09 3,08 56,7 2,5 7,0	1.301 37,5 798 2,28 2,88 55,7 2,1 4,4	1.301 37,7 760 2,11 2,80 55,5 2,2 4,6

I såvel SPF- som den konventionelle besætning har det ikke været muligt, at få grisene på forsøgsfoderet til at optage samme daglige energimængde som grisene på kontrolfoderet. Dette resulterede, i at den daglige tilvækst blev 29 g hhv. 48 g lavere end i de respektive kontrolgrupper. Foderforbruget blev 0,07 FEs hhv. 0,09 FEs mindre pr. kg tilvækst end i de respektive kontrolgrupper.

Årsagen til, at foderforbruget blev mindre med forsøgsfoderet, kan dels skyldes den lavere foderstyrke og dels en undervurdering af et eller flere af de anvendte fodermidlers indhold af ford. energi.

I SPF-besætningen blev kødprocenten 0,6 pct.enhed lavere hos grisene, som fik forsøgsfoder. Årsagen til den lavere kødprocent kan forklares ud fra analyseresultaterne, som viste, at der var et mindre indhold af fordøjeligt råprotein i forsøgsfoderet i forhold til kontrolfoderet.

De anvendte blandinger havde ikke nogen indflydelse på grisenes sundhedstilstand, og der blev ikke observeret udsatte eller kasserede grise, hvor årsagen kunne henføres til det anvendte foder.

Den lavere foderstyrke, hos de grise der fik forsøgsfoder, skyldes ikke ædevægring eller andre åbenlyse årsager. Problemet med at følge den fastlagte fodernorm var lige stor i hele vækstperioden.

CCM-majs

Den anvendte CCM-majs i SPF-besætningen blev indkøbt. Ved indhøstning blev majsen tilsat 1 pct. mælkesyrebakterie og ensileret i storsække, som gennemsnitlig kunne rumme 860 kg. Majsen blev anvendt i perioden maj til september uden spild og uden tegn på begyndende forrådnelse. Storsækkene blev opbevaret udendørs, og hver anden dag blev der ved hjælp af en rendegraver kørt en sæk ind, som blev løftet op over majsfordelerbordet, hvor den ydre storsæk blev åbnet, og den indre lufttætte plastpose blev snittet i stykker. 90 pct. af storsækkene kan anvendes igen, hvorimod de snittede plastposer skal erstattes af nye.

I den konventionelle besætning blev CCM-majsen indkøbt og ensileret i køresilo. Også her var CCM-majsen tilsat 1 pct. mælkesyrebakterie til podning under indhøstning, for at sikre, at den ønskede ensileringsproces blev iværksat. Under indlægning i siloen blev CCM-majsen kørt sammen med en traktor, og blev tildækket med svær plastik (0,15 mm), hvorpå der blev lagt et jævnt lag sand på ca. 5 cm tykkelse for at holde plastikken på plads. CCM-majsen blev anvendt fra marts til august måned. 3 dage om ugen blev der udtaget CCM-majs, som blev kørt ind i et majsfordelerbord. Der blev udtaget 15-20 cm af stakken ad gangen, og efter udtagningen blev snitfladen overbruset med myresyre. Der blev i alt indkøbt ca. 80 tons til forsøget, hvoraf der var et svind på 6,2 pct., som opstod, fordi det var nødvendigt at kassere det øverste lag CCM-majs.

Spildet var ca. dobbelt så stort om sommeren i forhold til vinter/forår.

Tabel 3. Analyser af den anvendte CCM fra de 2 besætninger
Indhold i CCM-majs	Analyser	Norm
Tørstof, pct. pH Jodtal FEs pr. kg *)	48,3 4,2 45 0,53	48,0 - - 0,53
Indhold pr. FEs Råprotein, g Råfedt, g Træstof, g Ca, g P, g	102 35 51 0,7 3,5	100 36 57 0,4 3,4
*) Beregnet ud fra fordøjelighedskoefficienter i Tabeller over foderstoffers sammensætning mm.,    P.E. Andersen og A. Just, 1983.

Som det ses af analyseresultaterne, indeholdt den anvendte CCM-majs stort set det samme som standardtallene bortset fra, at træstofindholdet var lidt lavere.

En måling på CCM-majs ensileret i køresilo viste, at vægtfylden var 0,92 kg pr. liter.

Tyske undersøgelser har vist, at CCM-majsen bør være forholdsvis fint formalet for at give den bedst mulige foderudnyttelse. Som en tommelfingerregel angives det, at minimum 80 pct. af partiklerne skal have en størrelse på 2 mm eller derunder. Sigteanalyser viste, at CCM-majsens partikelstørrelsen var ens i begge besætninger. Resultatet fremgår af figur 1.

Som det ses af fig. 1, havde 75 pct. af partiklerne en størrelse på 2 mm eller derunder, og 90 pct. en størrelse på 3 mm og derunder.

Figur 1.	Sigteanalyse af CCM-majs

Praktiske problemer ved anvendelse af CCM-majs

Til dosering af CCM-majsen blev der i begge besætninger installeret et Hyomixmajsfordelerbord, som skulle dosere CCM-majsen ud i en åben 8 tommer stor sneglerende. Det viste sig, at CCM-majsen kilede sig fast i doseringsåbningen og nedstyrtningsskakten til den åbne sneglerende. Forskellige udformninger, dels af doseringsåbningen og dels af nedstyrtningsskakten, blev prøvet men uden held.

Firmaet, der leverede Hyomix-fordelerbordet, har ikke været i stand til anvise en måde, hvorpå doseringen af CCM-majsen kan fungere tilfredsstillende.

Erfaringerne tyder på, at nedstyrtningsskakten skal fjernes og den åbne sneglerende monteres direkte op under doseringsåbningen. Derved opnås det, at majsfordelerbordets doseringssnegle direkte presser majsen ned i den åbne sneglerende, hvorved brodannelser formentlig undgås.

CCM-majs høstes, formales og ensileres uden først at blive renset for urenheder. Det medførte, at der i ensilagen blev fundet små flintesten, som under afprøvningen ødelagde ca. 15 pct. af membranerne i vådfodringsventilerne.

Gærfløde

I SPF-besætningen blev der anvendt gærfløde fra bryggerierne. Denne gærflødetypes indhold er i forvejen stort set kendt, bl.a. fordi Statens Husdyrbrugsforsøg har lavet forsøg med den, og fordi der er gennemført fordøjelighedsundersøgelser over den.

Gærfløden, som blev anvendt i den konventionelle besætning, var derimod fra Spritfabrikkerne i Grenå. Næringsværdien af denne gærflødetype var ukendt som foder til svin.

Tabel 4. Analyse af gærfløde (indhold pr. FEs)
Oprindelse	Bryggerierne	Spritfabrikkerne	Norm b)
Tørstof, pct. FEs pr. kg pH Råprotein, g Ca, g P, g	12,0 0,15 4,4 410 3,7 10,6	24,2 0,30 a) 4,5 367 4,0 1,8	15,0 0,19 - 400 2,1 9,5
a) Beregnet ud fra FK gældende for gærfløde fra Bryggerierne. b) Gærfløde fra Bryggerierne.

Tørstofindholdet i gærfløden fra Bryggerierne var lavere end normen, men derudover indeholdt gærfløden pr. FEs stort set det samme som normtallene.

Tabel 5. Indhold af ford. aminosyrer i gærfløde fra Spritfabrikkerne
Gærfløde	Bryggerierne	Spritfabrikkerne a)
Fordøjeligt lysin, g pr. FEs Fordøjeligt cyst. + meth., g pr. FEs Fordøjeligt treonin, g pr. FEs Fordøjeligt thryptofan, g pr. FEs	23,8 9,6 16,2 2,1	16,1 5,9 12,8 2,9
a) Beregnet ud fra FK gældende for gærfløde fra Bryggerierne.

Gærfløden fra Spritfabrikkerne havde et lavere indhold af råprotein, men som det fremgår af tabel 5, var råproteinets sammensætning af aminosyrer stort set det samme som normtallene for gærfløden fra Bryggerierne.

Den største afvigelse i gærfløden fra Spritfabrikkerne blev fundet i mineralsammensætningen, hvor indholdet af fosfor kun udgjorde ca. 20 pct. af fosforindholdet i gærfløde fra Bryggerierne.

Som det ses, var pH på 4,5 eller derunder, og der var ingen problemer med at opbevare gærfløden uanset oprindelse, i 2-4 uger. I gærfløde, som blev opbevaret i 10 uger, var pH steget til 4,8, hvilket tyder på, at forskellige gæringsprocesser igangsættes ved længere tids opbevaring. Der er muligvis tale om, at en del af eddikesyren omdannes til kuldioxid og vand samt nedbrydning af proteinet.

Det bør derfor anbefales, at gærfløde ikke opbevares udover 4 uger. Gærfløden kan opbevares i stål, plast eller glasemaljerede ståltanke. Der skal være separat påfyldningsrør, fordi gærfløde sammenblandet med andre animalske fodermidler, som fx valle og slagteriaffald, straks igangsætter gæringsprocesser.

Valle

I SPF-besætningen blev der udelukkende anvendt valle fra Osteproduktionen BUKO, og i den konventionelle besætning blev der udelukkende anvendt saltsyrefældet kassein valle.

Som det fremgår af analyserne, indeholder begge valletyper mindre protein end normen. BUKO-vallen indeholder ca. dobbelt så meget kalcium og en halv gang mere fosfor end normen for valle. Kasseinfældet valle indeholdt ca. dobbelt så meget kalcium, hvorimod fosforindholdet stort set svarede til normen.

Begge valletyper indeholdt ca. den samme mængde natrium som normen.

BUKO-vallens pH på 4,8 synes at være tilstrækkelig lav, til at sikre holdbarheden, når der leveres en frisk forsyning hver anden dag.

Tabel 6. Analyser af valle
	BUKO valle	HC1-fældet valle	Norm
Tørstof Kg pr. FEs FEs pr. kg pH	5,4 15,9 0,062 4,8	5,5 15,8 0,063 4,0	5,0 20,0 0,05 -
Indhold pr. FEs Råprotein, g Aske, g Ca. g P, g Na, g	86 123 15,4 12,4 10,3	99 130 13,8 8,8 10,0	120 - 6,0 8,0 10,0
Beregnet indhold pr. FEs Fordøjeligt råprotein, g Fordøjeligt lysin, g Ford. met. + cyst., g	61 3,9 1,9	70 4,5 2,2	85 5,5 2,7

Anvendelse af alternative fodermidler er som regel forbundet med investering i tanke og pumpeanlæg, blandeudstyr eller specielle doseringsanlæg samtidig med at der kræves et fuldt moderne vådfodringsanlæg med monopumpe.

Ved anvendelse af alternative fodermidler vil fodermidlernes indhold af mineraler ofte medføre, at der ikke kan anvendes indkøbte mineral-vitaminblandinger, hvilket kræver, at der fremstilles en specialblanding hos foderstofleverandøren eller, at der investeres i en minimix-blander.

Tabel 7. Investering	kr.
CCM-majs Fordelerbord (2 m³) 8 tommer sneglerende (10 m) med motor inkl. montering Storsæk, pr. stk. Inderplastsæk, pr. stk. Mælkesyrebakterier, pr. kg Kørelilo med sider (100 m²/150 m³) Løftearm til at flytte og løfte storsække min. 2,5 m i højden	26.000 10.000 121 17 40 40.000 10.000
Gærfløde Brugt glasemaljeret tank med påfyldningsrør (10 m³) inkl. pumpe og montering	12.000
Mineralblandinger Påslag inkl. flexsnegl, motor og montering, pr. stk. Mini-mix-blander, pr. stk.	5.500 7.600
Analyse FEs, Ca. P og pH, pr. stk. som serieanalyse	573

Af tabel 7 fremgår en række typiske investeringsbeløb i forbindelse med etablering af faciliteter til opbevaring og dosering af alternative fodermidler.

Foruden kostpris og montering skal der påregnes en elektrikerregning, der ofte kan være af en anseelig størrelse.

Økonomi

Af tabel 8 fremgår de gennemsnitspriser, der i de 2 besætninger har været anvendt til at beregne blandingernes pris i afprøvningsperioden marts til august 1984.

Udgift til opbevaring og behandling pr. 100 FEs er beregnet ud fra de investeringer, der har været til det pågældende fodermiddel, når investeringen afskrives over 5 år, med en rente på 14 pct. og udgift til vedligehold på 3 pct. af den investerede kapital.

Som det ses af tabel 8, er valle og gærfløde betydeligt billigere pr. foderenhed inkl. opbevaringsomkostninger, end nogen af de øvrige fodermidler.

På baggrund af blandingernes sammensætning og prisen pr. FEs, hhv. med og uden opbevaringsomkostninger, er foderomkostningerne i de 2 besætninger beregnet. Af tabel 9 fremgår foderomkostningerne i SPF-besætningen.

Tabel 8. Økonomi 1/3 - 1/8 1984
Pris	Pris pr. 100 kg	Pris pr. FEs	Udg. til opb.og beh. pr.100 FEs	Prispr. FEs inkl.opb.
Sojaskrå Byg Hvede CCM - køresilo a) Gærfløde - Bryggerierne Gærfløde - Spritfabr. CCM - storsække a) Valle	243     170 70 13 28 70 7	2,15 1,60 1,55 1,40 b) 0,87 0,93 1,32 1,13	0,02 0,11 0,11 0,30 c) 0,10 0,10 0,28 c) 0,04	2,17 1,71 1,66 1,70 0,97 1,03 1,60 1,17
a) Anslået pris ud fra dyrkningsomkostninger ved 7000 FEs pr- ha. b) Inkl. 6,2 pct. spild. c) Inkl. udgift til mælkesyrebakterier kr. 0,07 pr. FEs og arbejde i forbindelse med indkøring af CCM-majs kr. 0,10 pr. FEs

 

Tabel 9. Foderomkostninger i SPF-besætningen
Foderblanding	Kontrol		Forsøg
	Indkøbspris	Inkl. omk.	Indkøbspris	Inkl. omk.
Sojaskrå (6,8, 3,0) Hvede (15, 12) Valle (77,3, 46,1) Gærfløde (28) CCM-majs (10) Mineral-vit.blanding (0,9)	16,52 25,58 5,50 - - 2,00	16,67 28,22 5,70 - - 2,00	7,29 20,46 3,28 3,65 7,00 2,40 *)	7,36 22,57 3,40 4,07 8,48 2,40 *)
I alt pr. 29 FEs I alt pr. FEs	49,60 1,71	52,59 1,81	44,08 1,52	48,28 1,66
DB pr. stipla ds, kr. p.a.		562		640
*) Inkl. syntetisk methionin

Tabel 10. Foderomkostning er i den konventionelle besætning
Foderblanding	Kontrol		Forsøg
	Indkøbspris	Inkl. omk.	Indkøbspris	Inkl. omk.
Sojaskrå (4,8, 1,5) Byg (12,7, 9,7) Hvede (5,4, 4,1) Valle (76,1, 59,4) Gærfløde (12,8) CCM-majs (11,5) Mineral-vit.blanding (0,9)	11,66 20,32 9,21 5,42 - - 2,00	11,77 21,72 9,86 5,61 - - 2,00	3,64 15,52 6,99 4,23 3,57 8,53 2,40 *)	3,68 16,59 7,49 4,38 3,96 10,36 2,40 *)
I alt pr. 29 FEs I alt pr. FEs	48,61 1,68	50,96 1,76	50,12 1,73	48,86 1,68
DB pr. stiplads, kr. p.a.		562		635
*) Inkl. syntetisk methionin.

Indkøbsprisen var kr. 0,19 pr. FEs mindre i blandingen med alternative fodermidler. Inkl. opbevarings- og håndteringsomkostninger var der en prisforskel på kr. 0,15 pr. FEs. Det er især opbevarings- og håndteringsomkostningerne for CCM-majs, der reducerer den økonomiske fordel ved de alternative fodermidler.

Indkøbsprisen var kr. 0,13 mindre pr. FEs i blandingen med alternative fodermidler. Inkl. opbevarings- og håndteringsomkostninger var der en prisforskel på kr. 0,08 pr. FEs.

I forbindelse med anvendelse af alternative fodermidler må det anbefales, at Ca:P-forholdet er minimum 1,2:1, dels fordi indholdet af mineraler varierer, og dels fordi fosforindholdet fra korn udgør en mindre del. Fosfor i de alternative fodermidler vil formentlig ofte være mere tilgængelig end fosfor i korn, hvor ca. halvdelen er fytinbundet og kun ca. 25 pct. af fosforindholdet er fordøjeligt. Afstemning af mineralindholdet er generelt usikkert, fordi der ikke findes fordøjelighedstal for Ca og P i såvel fodermidlerne som de forskellige mineralkilder, ligesom der ikke findes normer for fordøjeligt Ca og P til svin.

I forbindelse med anvendelse af alternative fodermidler er det nødvendigt, at udtage flere foderprøver til analyser end ved anvendelse af mere kendte fodermidler. Analyse-omkostningerne bør tillægges prisen pr. FEs, ligesom enhver anden omkostning. En rimelig kontrol på dels de anvendte fodermidlers indhold og dels fuldfoderets indhold medfører en analyseomkostning på ca. 1 øre pr. foderenhed ved anvendelse af kendte fodermidler og 2-3 øre pr. foderenhed ved anvendelse af alternative fodermidler, der fremkommer som biprodukter fra forskellige produktioner.