Ærter og dobbeltlav rapsskrå i foderblandinger til slagtesvin

Fordelagtige prisrelationer og mulighed for et bedre sædskifte har øget interessen for dyrkning af raps og ærter. EF's markedsordninger skal sikre, at EF-producerede oliefrø og proteinafgrøder er konkurrencedygtige i forhold til importeret soja. Der gives derfor tilskud til forædlingsindustrien ligesom landmanden garanteres en mindstepris.

Rapsarealet er steget fra 65.000 ha i 1979 til 192.000 ha i 1984. Ærtearealet er steget fra 2.000 ha i 1979 til 56.000 ha i 1984.

Såvel ærter som raps kan indeholde forskellige uheldige stoffer. Bl.a. garvesyre (tannin), der forringer smag og proteinudnyttelse, og glucosinolater, der hæmmer væksten, forøger leverens vægt og hæmmer skjoldbruskkirtlens optagelse af jod.

Ved forædling er der frembragt dobbeltlave rapssorter, som har et lavt indhold af såvel erucasyre (ca. 1 pct. af fedtsyrer) som af glucosinolater (1,2 mg pr. g fedtfri tørstof beregnet som allylsennepsolie). Ved opfodring af rapsskrå skal det sikres, at denne er fremstillet af dobbeltlave sorter.

Formål

Afprøvningens formål var at sammenligne 2 slagtesvineblandinger, hvor kontrolholdet udelukkende fik sojaskrå som proteintilskud, mens afprøvningsholdet fik erstattet ca. halvdelen af sojaskråen med ærter og rapsskrå.

Afprøvningen er gennemført i 2 slagtesvinebesætninger, der begge ved hjælp af et 2-strenget fodringsanlæg var inddelt i 2 grupper Afprøvningsperioden var 6 kvartaler fra marts 1983 til september 1984.

Besætning 1 var en lukket SPF-besætning med automatisk vådfodringsanlæg, og der udfodredes 2,7 kg valle pr. kg tørfoder.

Besætning 2 var en MS-besætning med indkøbte grise og støbfodringsanlæg.

I begge besætninger blev grisene fodret efter norm. Foderprøver blev udtaget hver anden måned og indsendt til fuldstændig foderstofanalyse på Bioteknisk Institut, Kolding.

Foderblandingernes sammensætning

I forsøgsfoderet anvendtes rapsskrå af dobbeltlave sorter, samt ærter af sorten Bodil, som er en gul kogeært.

En analyse af rapsskråen viste, at den indeholdt 0,66 mg glucosinolat pr. g vare og 0,76 pct. garvesyre. En analyse af ærterne viste, at de indeholdt 0,11 pct. garvesyre, men ikke glucosinolater. Det konstaterede garvesyreindhold var relativt lavt i såvel rapsskrå som ærter.

Ærter er rige på aminosyren lysin, men fattige på svovlholdige aminosyrer. Forholdet er omvendt for rapsskrå.

Tabel 1 viser, at en blanding af 40% rapsskrå og 60% ærter indeholder de pågældende aminosyrer i et forhold, der svarer til sojaskrå. I forsøgsblandingen indgår rapsskrå og ærter derfor i forholdet 2:3. Sammenlignet med sojaskrå har rapsskrå et højt træstofindhold og korndelen i forsøgsblandingen udgøres derfor af hvede.

Analyserne viste, at der i besætning 2 var 11 g råprotein/FEs mere i forsøgsblandingen end i kontrolblandingen. Det højere indhold af råfedt skyldes den halve procent, der var tilsat foderet samt analysemetoden (Stoldt fedt), der giver ca. 0,5 pct. mere fedt end Soxhlet metoden, som anvendes på blandinger, der ikke er tilsat fedt.

I bes. 1 har indholdet af ford. aminosyrer været lidt højere i kontrolfoderet end i forsøgsfoderet, men aminosyrenormerne har været opfyldt.

Tabel 3 viser de gennemsnitlige produktionsresultater fra afprøvningen.

Der var ingen forskelle mellem forsøgs- og kontrolhold. Afprøvningen viste, jvf. tabel 3, at over halvdelen af sojaskråen i slagtesvinefoder kunne erstattes af dobbeltlav rapsskrå og gule kogeærter uden at påvirke produktionsresultaterne og sundhedstilstanden.

Økonomisk foderoptimering

Tabel 4 viser en optimeret slagtesvineblanding med flg. indhold pr. FEs: 149 g ford. råprotein, 7,3 g ford. lysin, 5,0 g ford. meth. og cys., 5,1 g ford. treonin, 18 g råfedt, 38 g træstof, 8,5 g Ca og 7,5 g P. Den indeholder 104 FEs/100 kg og der var indlagt krav om minimum 10% sojaskrå.

Når prisen pr. 100 kg er kr for rapsskrå, hvede og ærter skal prisen for sojaskrå under 205 kr for at indgå med mere end 10% i blandingen.

Følsomhedsanalysen viser, at prisen pr. 100 kg rapsskrå alt andet lige, kan svinge mellem 134-179 kr uden at ændre blandingens sammensætning. Ligeledes kan ærter svinge mellem 155-179 kr, såfremt de andre priser er uændrede.

Ved fodring med rapsskrå skal der være sikkerhed for, at det er de dobbeltlave sorter, der leveres. I besætning 1, der har vådfodring, var der ingen problemer med grisenes ædelyst i afprøvningsperioden. I besætning 2, der har støbfodring, blev der i et tilfælde leveret foder med alm. rapsskrå i stedet for dobbeltlav. Analyser af rapsskråen viste, at erucasyreindholdet var 31, 5 pct. af fedtsyrer og glucosinolatindholdet var 0,94 mg/g vare. Grisene reagerede med en kraftig ædevægring. Det pågældende parti foder blev byttet efter få dage, og fejlen fik ingen indflydelse på produktionsresultaterne. I et andet tilfælde, hvor grisene havde nedsat ædelyst, var der mistanke om, at det ikke var gule kogeærter, der var i blandingen.

I praksis vil det være relevant at få foretaget erucasyre- og glucosinolatanalyse på det anvendte foder eller tilskudsfoder, såfremt grisene går fra foderet. Herved kan opklares, om der ved fejltagelse er iblandet partier af ikke dobbeltlave rapssorter. Grænsen for glucosinolat i dobbeltlav rapsfrø på 1,2 mg pr. g fedtfri tørstof kan ikke direkte overføres til rapsskrå. Normalt ligger glucosinolatindholdet på 0,2 - 0,7 mg pr. g vare i rapsskrå af dobbeltlave sorter og erucasyreindholdet må ikke overstige 1 pct. af fedtsyrer. Ved analyse af tilskudsfoder eller fuldfoder er analyse af erucasyreindholdet mest relevant.

En glucosinolatanalyse koster ca. kr. 400,-, medens en erucasyreanalyse koster ca. kr. 190,-. Det tager normalt en uges tid at få svar på analysen, men expresanalyser kan bestilles mod et pristillæg på 50 pct.