Afprøvning af Biomatfodring til slagtesvin

Meddelelse nr. 319 fra Statens Husdyrbrugsforsøg har blandt andet vist, at individuel fodring af fikserede grise giver større daglig tilvækst, bedre foderudnyttelse og mindre spredning i den daglige tilvækst. Der er udviklet et fodringsanlæg med navnet Biomat til individuel fodring, men uden fiksering af slagtesvin.

Biomatanlægget udfodrer små mængder foder og vand i enkelttrug med en kort pause imellem hver udfodring. Derved skulle alle grise få samme fodermængde, og pladsskifte ved udfodring skulle - ifølge firmaets teori - ikke forekomme. På den baggrund skulle foderoptagelsen blive den samme for de enkelte grise og dermed medføre ensartede grise, bedre tilvækst og foderudnyttelse samt bedre mulighed for stivis levering.

Afprøvningens formål

Afprøvningen blev gennemført for at belyse, om fodring fra Biomat fodringsanlæg havde produktionsøkonomiske fordele sammenlignet med støbfodring og tørfodring med forvanding.

Afprøvningen blev gennemført i 3 slagtesvinebesætninger med følgende produktionsforhold.

Der blev fodret efter norm II i Økonomisk Svinefodring.

Biomats udformning

Biomatanlægget blev leveret af Egebjerg Maskinfabrik A/S. Fodringselementet er monteret mellem to langstier. I de afprøvede anlæg vender 12 enkelttrug mod hver sti. Trugene er afskærmet af rustfri stålplader. Fra 2 små foderbeholdere, monteret i toppen af anlægget, går der et foderrør til hvert trug. Foder og vand uddoseredes af 2 el-motorer i portioner på 5 til 12 g foder med 5-10 sek. mellemrum. Foderstyrken og udfodringstakten reguleres af en computer efter en af fem faste foderkurver. Der bliver givet samme fodermængde til begge sider.

Der blev ikke fundet nogen signifikant forskel mellem fodring med Biomatanlægget og traditionel fodring.

Spredningsundersøgelse

I de 3 besætninger, der har deltaget i afprøvningen, er der tilfældigt udvalgt hold til spredningsundersøgelse. Resultaterne er angivet i tabel 3.

Spredningen indenfor hold har været af samme størrelsesorden for Biomatfodring som for støbfodring henholdsvis tørfodring med forvanding. Biomatfodring har således ikke øget mulighederne for stivis levering.

Vurdering af resultaterne

Resultaterne af denne undersøgelse tyder ikke på, at der er produktionsmæssige fordele ved fodring fra Biomatanlæg sammenlignet med støbfodring henholdsvis tørfodring med forvanding. Der har i afprøvningen ikke været forskelle i tilvækst, foderstyrke, foderudnyttelse eller udsætterprocent mellem de to fodringsprincipper.

Ved undersøgelse af spredningen indenfor holdene er der heller ikke konstateret forskelle. Det har derfor ikke været muligt at få en bedre staldudnyttelse ved hjælp af stivis levering.

Vurdering af Biomat foderautomat

Under afprøvningen har computeren, der har styret udfodringen, ikke virket tilfredsstillende, ligesom den tekniske opbygning af fodringselementet har været årsag til mange fodringsstop.

Fra starten af afprøvningen var de i computeren indlagte foderkurver rette linier. Det medførte, at grisene sidst i vækstperioden blev fodret for kraftigt. Senere blev foderkurverne ændret, så de "knækkede", og derved gav en restriktiv fodring sidst i vækstperioden.

Det er en ulempe ved anlægget, at antal ædepladser er fast, hvilket giver begrænsninger for staldudnyttelsen. Indsættelse af fx 50 pct. flere grise pr. sti i begyndelsen af vækstperioden og senere deling kan ikke praktiseres. I perioder med mange grise kan der heller ikke anbringes 1 eller 2 ekstra grise pr. sti.

Ved kontinuerlig levering til slagteriet kunne der lukkes for tilførsel af foder til 2 ædepladser. Dette system medførte, at doseringsnøjagtigheden i de øvrige ædepladser blev forringet betydeligt.

Anlægget kunne ikke udfodre forskellige mængder foder i de to stier, den betjener. Det er derfor nødvendigt med samme antal grise med samme vægt i begge stier. Ved levering til slagteri, hvor det ikke har været muligt at holde samme antal i begge stier, har man åbnet mellem stierne, så det blev en stor sti. Dette har i nogle tilfælde givet en del aggressivitet.

Til hver enkelt ædeplads hørte et foderrør og et vandrør. Foderrørene var af plastik, de havde en forholdsvis lille diameter og var monteret med en lille hældning. Dette har givet mange problemer med brodannelse i foderrørene. I den ene besætning blev foderet opbevaret i en udendørs silo. Om vinteren, når det kolde foder passerede plastikrørene, blev der dannet kondensvand i rørene. Derved blev der dannet foderkager, som gav god grobund for bakterier og svampe.

Enkelttrugenes opbygning af rustfrie stålplader bevirker, at anlægget ikke er egnet til pelleteret foder. Når pillerne falder ned i truget og rammer stålpladerne, kan de springe op og ud i stien.

Hvert enkelt fodringselement indeholder flere mekaniske dele og elektriske komponenter. Der har været mange udfodringsstop på grund af problemer med de mekaniske dele, der har været sårbare overfor støv, skidt og vaskning.

Ved fodringsstop i et eller flere af enkelttrugene opstod der slagsmål, fordi der var færre ædepladser end grise. Når automaten virkede, som den skulle, har der været god ro ved udfodring. Grisene lærer hurtigt, at det ikke kan betale sig at jage de andre væk, da der ikke ligger foder i truget.

Økonomisk vurdering

Ved indsættelse i slagtesvinestalden ved 25 kg kan staldudnyttelsen f.eks. i stier med tørfodring med forvanding forbedres ved at indsætte 50% flere grise pr. sti indtil 45 kg. Denne mulighed foreligger ikke ved Biomatfodring, hvilket skal medregnes i de økonomiske beregninger i forbindelse med investering. I Tabel 5 er der udregnet et eksempel, hvor Biomat er sammenlignet med tørfodring med forvanding.

De årlige omkostninger til afskrivning, forrentning og vedligeholdelse for et tørfodringsanlæg med forvanding og et Biomatanlæg til en slagtesvinestald til 500 grise ses i Tabel 4.

Forudsætninger: - Samme tilvækst for tørfodring med forvanding og Biomat. Indsættelse 25 kg, levering ved 95 kg, 3,5 producerede grise pr. stiplads pr. år ved 12 grise pr. sti og 3,9 producerede ved 18/12 grise pr. sti, 90% staldudnyttelse. 1, 80 kr./FEs.

Biomatfodring er 19 kr. dyrere i omkostninger pr. produceret gris. Med prisforhold januar 1985 skal foderudnyttelsen være 0,15 FEs/kg tilvækst bedre, for at det er lige så rentabelt at investere i Biomatfodring som i tørfodring med forvanding. Der er ikke taget højde for, at ud fra afprøvningens erfaringer kan vedligeholdelsesomkostningerne blive relativt højere ved Biomatfodringsanlæg end fx ved støbfodring.

I undersøgelsen var foderudnyttelsen, den daglige tilvækst og spredningen i daglig tilvækst den samme ved Biomatfodring sammenlignet med traditionel langtrugsfodring. Biomatfodring giver visse ulemper bl.a. i form af store investeringsomkostninger og manglende mulighed i forbindelse med staldudnyttelsen. Der er i afprøvningen ikke opnået resultater, der kan opveje disse ulemper.

Det Biomatanlæg, der forhandles i dag, er ændret på en række tekniske punkter. Foderfremføringsstrengen afleverer foderet i et foderlager ovenpå automaten. Herfra løber det ved hjælp af et slædesystem ned til et foderrør, der er anbragt pr. to udfodringssteder. Fra rørene skubbes en portion foder ned i trugene af en fordelerslæde. For hver portion foder kommer der en portion vand. De mekaniske funktioner drives af vandværkstrykket. Denne nye opbygning skulle have løst problemerne med brodannelser i foderrørene. Fodringsmetoden med langsom portionsvis udfodring er ikke ændret.