En smågriseblanding med byg som eneste kornart blev afprøvet mod en tilsvarende blanding med hvede til smågrise i 2 sobesætninger. Smågrisene indgik i afprøvningen, fra de var ca. 36 dage, til de var ca. 72 dage.
Gruppen, som fik hvede, opnåede 16 g højere daglig tilvækst end byggruppen. Foderstyrken var 0,06 FEs pr. gris højere i hvedegruppen, medens foderudnyttelsen var 0,05 FEs pr. kg tilvækst lavere. Disse forskelle var signifikante. Dødeligheden var stort set ens for de 2 grupper, og kun i et hold pr. besætning var der registreret diarre og behandlet herfor.
Ifølge analyser var indholdet af essentielle aminosyrer i hvedeblandingen lavere end beregnet, hvilket kan være en medvirkende årsag til, at hvedeblandingen blev udnyttet ringere end bygblandingen.
Baggrund
Iagttagelser kunne tyde på, at der i besætninger med diarréproblemer hos smågrise forekommer flere diarrétilfælde, når hvede indgår som eneste kornart i smågriseblandingen. Der er derfor gennemført en afprøvning af blandinger med hvede kontra byg som eneste kornart.
Formålet var at sammenligne foderudnyttelse, tilvækst, antal behandlinger for diarre og dødelighed ved anvendelse af de 2 smågriseblandinger.
Gennemførelse
Afprøvningen blev gennemført i 2 sobesætninger, der fravænner ved ca. 4 uger. Ved indsættelse i fravænningsstalden blev grisene fra hvert kuld ensartet fordelt i 2 grupper.
Afprøvningen omfattede i alt 4 hold pr. besætning. Alle hold fik startfoderblanding, indtil de var 5 uger. Derefter fik kontrolgruppen en fuldfoderblanding sammensat af 31% DLG-smågrisekoncentrat + 69% byg, medens forsøgsgruppen fik en blanding bestående af 34% DLG-smågrisekoncentrat + 66% hvede. Afprøvningen blev afsluttet, da grisene vejede ca. 25 kg.
Foderblandingernes næringsindhold
Der blev indsendt foderprøver til Bioteknisk Institut, Kolding, til fuldstændig foderstofanalyse samt til analyse for indhold af kalcium og fosfor. Det beregnede og analyserede indhold af næringsstoffer fremgår af tabel 1.
Tabel 1. Det beregnede og analyserede indhold af næringsstoffer i byg- og hvedeblandingerne |
||
|
Bygblanding |
Hvedeblanding |
Beregnet indhold FEs pr. 100 kg Råprotein, g pr. FEs Ford. råprotein, g pr. FEs Råfedt, g pr. FEs Træstof, g pr. FEs Kalcium, g pr. FEs Fosfor, g pr. FEs |
106 185 154 44 40 9,2 8,3 |
114 185 162 41 22 9,2 8,0 |
Analyseresultater Antal analyser Vandpct. FEs pr. 100 kg Råprotein, g pr. FEs Råfedt, g pr. FEs Træstof, g pr. FEs Kalcium, g pr. FEs Fosfor, g pr. FEs Kalcium-fosforforhold |
7 12,3 108 185 41 35 10,0 9,0 1,11 |
7 12,7 113 181 39 24 9,3 8,6 1,08 |
I besætning 238 blev der i bygblandingen fundet et væsentligt højere indhold af kalcium og fosfor end beregnet.
Produktionsresultater
Produktionsresultaterne fra afprøvningsperioden er vist i tabel 2.
Tabel 2. Produktionsresultater fra afprøvningen af byg- og hvedeblandingerne |
||||||
Besætningsnr. |
238 |
517 |
Gns. |
|||
Foderblanding |
Byg |
Hvede |
Byg |
Hvede |
Byg |
Hvede |
Antal grise indgået Vægt ved indgang, kg Alder ved indgang, dage Vægt ved afgang, kg Gns. daglig tilvækst, g FEs pr. gris daglig *) FEs pr. kg tilvækst *) Pct. grise døde, i alt Pct. grise beh. for diarré |
241 7,5 34 28,1 517 0,89 1,73 1,9 4,1 |
241 7,6 34 29,0 541 0,96 1,78 2,6 2,0 |
237 7,8 37 23,5 483 0,81 1,67 1,3 8,3 |
238 7,9 37 23,8 491 0,85 1,73 1,3 12,8 |
478 7,6 36 25,8 500 0,85 1,70 1,6 6,2 |
479 7,8 36 26,4 516 0,91 1,75 2,0 7,4 |
*) Beregnet på grundlag af analyseresultaterne |
I begge besætninger blev nogle grise i 1. hold behandlet for diarre. Dødeligheden var stort set ens for begge grupper. I besætning 238 blev der anvendt smågrisekoncentrat tilsat 40 ppm Tylosin i hele perioden. Modsætningsvis blev der brugt smågrisekoncentrat tilsat 20 ppm Carbadox til de 3 første hold i besætning 517, derefter Tylosin.
Hvedeblandingen gav i besætning 238 et positivt udslag for daglig tilvækst i samtlige hold. Der kunne ikke påvises forskel mellem grupperne i besætning 517, hvor spredningen mellem holdene var størst. For begge besætninger under et fandtes et lille, ikke signifikant udslag i daglig tilvækst til fordel for hvedeblandingen. Dette skal ses i sammenhæng med en signifikant højere foderstyrke på hvedeblandingen. I begge besætninger havde grisene stor appetit på hveden, men foderforbruget på hvedeblandingen blev 0,05 FEs højere pr. kg tilvækst end på bygblandingen. På grund af den usædvanlige lille spredning var resultatet signifikant.
Lignende resultater fremgår af et forsøg udført af Statens Husdyrbrugsforsøg vedrørende forskellige kornarters indflydelse på fravænnede grises ædelyst, vækst og sundhed (Meddelelse nr. 546 fra Statens Husdyrbrugsforsøg). Der fandtes her en ikke signifikant forskel i gennemsnitlig daglig tilvækst (4-10 uger) på 3 g til fordel for hvedegruppen. Byggruppen udnyttede foderet bedre, idet forskellen var 0,11 FEs pr. kg tilvækst (signifikant). Hvedeholdet kunne optage flere FES pr. gris daglig.
Diskussion og konklusion
For at klarlægge årsagen til, at hvede tilsyneladende udnyttes dårligere end byg, blev der foretaget en aminosyreanalyse på 2 prøver af byg- og hvedeblandingerne fra besætning 517. Analyseresultaterne samt det beregnede indhold af aminosyrer er vist i tabel 3.
Tabel 3. Det beregnede og analyserede indhold af aminosyrerne lysin, methionin, cystin og treonin i byg og hvedeblandingerne. (g/FEs) |
||||
Foderblanding |
Byg |
Hvede |
||
Aminosyreindhold |
Beregnet |
Analyseret |
Beregnet |
Analyseret |
Lysin Ford. lysin Methionin Ford. methionin Cystin Ford. cystin Treonin Ford. treonin |
11,1 9,6 3,6 3,0 3,0 2,5 7,5 6,3 |
10,6 9,2 3,0 2,5 4,1 3,4 6,2 5,2 |
10,6 9,5 3,5 3,1 2,9 2,5 7,1 6,2 |
9,8 8,8 2,8 2,5 4,2 3,7 5,8 5,1 |
Det fremgår af tabel 3, at såvel byg- som hvedeblandingerne indeholdt mindre lysin, methionin og treonin end beregnet. Underindholdet var dog mest markant for hvedeblandingens vedkommende. Beregnet i forhold til normen for fordøjelige aminosyrer til 5-ugers smågrise indeholdt hvedeblandingen 7,4% mindre lysin og methionin samt 5,6% mindre treonin. De tilsvarende tal var for bygblandingens vedkommende et mindre indhold på henholdsvis 3,2% lysin, 7,4% methionin og 3,7% treonin.
At hvedegruppen har udnyttet foderet ringere end byggruppen, kan hænge sammen med det forholdsvis lave aminosyreindhold i hvedeblandingen.