Anvendelse af forskellige antal sædceller pr. dosis, når der insemineres 2 gange pr. brunst

En af fordelene ved kunstig sædoverførsel er, at toporner kan anvendes mere intensivt end ved naturlig bedækning. Det enkelte ejakulat (sædopsamling) kan fortyndes, således at der kan fremstilles 20-50 sæddoser.

Når der insemineres flere gange pr. brunst, får den enkelte so betydelig flere sædceller i brunsten end ved kun én inseminering. Både engelske og tyske KS-stationer har hævdet, at når søerne blev insemineret flere gange, var det muligt at reducere antallet af sædceller i hver enkelt dosis. Forsøgsmæssig er denne påstand imidlertid meget dårligt belyst.

Meding (1978) fandt ingen forskel i produktionsresultaterne med KS med enten 2,5 eller 5,0 mia. sædceller pr. dosis ved anvendelse af én inseminering pr. brunst.

Vermeer & Grooten (1989) fandt i en sammenligning af forskellige antal sædceller pr. dosis ikke entydige resultater med 2 inseminationer pr. brunst med enten 2 eller 3 mia. sædceller pr. dosis. På grund af forsøgsdesignet kunne der ikke laves en sikker konklusion.

Formålet med denne undersøgelse har været at sammenligne produktionsresultatet efter inseminering med enten 1,25, 2,5 eller 5,0 mia. sædceller pr. dosis og ved anvendelse af 2 inseminationer pr. brunst.

Med stigende alder på sæden dør flere og flere sædceller. Det betyder, at det antal aktive sædceller, man forventer der er i sæddosen efter præpareringen, vil falde, jo senere sæden anvendes. Man må således forvente, at de forskelle, der evt. vil være i produktionsresultaterne, når sæden er frisk, vil være større, når sæden anvendes ældre og dermed statistisk lettere at eftervise. Derfor blev det valgt at anvende sæden ved 1. inseminering 48 timer gammel. Afprøvningen blev gennemført på forsøgsstationen "Grønhøj" i perioden november 1988 til juli 1990.

På ornestationen Hatting Horsens blev sæd fra Duroc-orner opsamlet hver lørdag. Efter koncentrationsbestemmelse i fotometer blev ejakulatet fortyndet til et forventet indhold af 5,0 mia. motile sædceller pr. dosis. Efter ophældning i et passende antal doser á 85 ml, blev den resterende mængde sæd fordoblet i mængde, således at det forventede indhold pr. dose svarede til 2,5 mia. motile sædceller. Samme procedure blev foretaget ved fremstilling af doser indeholdende 1,25 mia. motile sædceller pr. dosis.

Under omhældningen blev ejakulatet omrørt med en magnetomrører for at undgå bundfældning. Efter fremstilling af doserne blev disse opbevaret ved 20 °C indtil levering mandag morgen på "Grønhøj". Koncentrationsbestemmelse vha. fotometermetoden er usikker, men med den valgte fortyndingsprocedure kunne man være sikker på, at koncentrationen i grupperne ville være som forholdet 4:2:1.

Fra februar 89 blev der af doserne udtaget prøver, hvor indholdet blev talt visuelt i et tællekammer på Institut for Reproduktion, KVL.

På "Grønhøj" blev LY-søer fravænnet onsdag. For hvert hold blev søerne tilfældigt inddelt i 3 grupper, således at hver so blev insemineret med sæd indeholdende enten 1,25, 2,5 eller 5 mia. motile sædceller pr. dosis. Søerne blev insemineret 24 timer senere med sæd fra samme orne og med samme indhold pr. dosis. Inseminering af søerne skete, mens disse gik løse i grupper på 4-5 søer pr. sti. Til søer, der kom i sen brunst efter fravænning samt til sopolte, blev der opsamlet sæd mandag, og sæden blev fortyndet og leveret efter samme princip som nævnt ovenfor.

Resultater fra KS-stationen

Der blev ialt præpareret 191 ejakulater fra Duroc-orner. Heraf blev der udtaget 142 prøver til kontrol af de doser, der forventedes at indeholde 5,0 mia. sædceller.

Resultaterne fra disse tællinger viste i gennemsnit et indhold på 4 mia. motile sædceller. Den fortyndingstabel, der blev anvendt til fotometret, var således overestimeret.

Foruden prøver udtaget i den fortyndede sæd blev der yderligere udtaget prøver fra den sædprøve, som måles fotometrisk. For 71 ejakulater blev der fundet et forventet indhold ud fra tællingerne i kuvetten på 4,7 mia. motile sædceller, men i de korresponderende færdigfortyndede sæddoser blev der kun fundet 91 pct. af dette. Resultatet viser, at det kan være vanskeligt at udtage en repræsentativ prøve fra den færdigfortyndede sæd.

Produktionsresultater

Der blev i alt insemineret 1.070 søer og sopolte i de 3 grupper. 138 søer og sopolte blev insemineret med enten for frisk eller for gammel sæd. Det samlede antal løbninger, hvor sæden blev anvendt 2 dage gammel, udgør herved 932, heraf 62 sopolte.

Forskellen i kuldstørrelsen mellem gruppen med 1,25 og 2,5 mia. sædceller pr. dosis er signifikant forskellig (p <0,01). Forskellen på 0,6 levendefødte pr. kuld mellem 2,5 mia. og 5,0 mia. sædceller pr. dosis er signifikant forskellig (p =0,02).

Anvendes i stedet totalfødte pr. kuld, er der signifikant forskel mellem grupperne med 1,25 og 2,5 mia. sædceller pr. dosis, men ikke mellem 2,5 og 5,0 mia. sædceller pr. dosis (p =0,07).

Faringsprocenten er ikke signifikant forskellig mellem grupper med 2,5 og 5,0 mia. sædceller, men forskellige mellem 1,25 og 2,5 mia. (p <0,01).

Tværgående analyse

På baggrund af tællingerne i doserne er det muligt at opgøre resultaterne på tværs af grupperne.

Der er således foretaget 694 løbninger, hvor sædcelleantallet samtidig er talt i ejakulatet. Faringsprocenten efter disse løbninger var 68 pct.

I betragtning af det ret spinkle materiale indenfor hver kategori ses dog en jævn stigning i kuldstørrelse i sammenhæng med et større antal sædceller pr. dosis. Faringsprocenten er ligeledes jævnt stigende.

Undersøgelsen blev planlagt gennemført med en spermiekoncentration på henholdsvis 1,25, 2,5 og 5,0 mia. motile sædceller pr. dosis. Da motiliteten i ejakulaterne normalt bedømmes til 90 pct., forventedes et indhold på henholdsvis 1,4, 2,8 og 5,6 mia. totale sædceller pr. dosis.

Ved kontroltællingen i de færdige sæddoser viste antallet af sædceller sig imidlertid kun at være 80 % af dette, således at det sande indhold må forventes at ligge på 1,0, 2,0, og 4,0 mia. motile sædceller pr. dose. Indholdet af sædceller i doser fra de danske KS-stationer er normalt 2,0 mia. motile sædceller pr. dosis.

Det lavere indhold end forventet skyldes, at fortyndingskurven til fotometret var overestimeret. Det forklarer imidlertid ikke, at når indholdet blev talt i prøven, som blev målt fotometrisk, svarede dette ikke til indholdet af den færdigopblandede sædprøve. Forklaringen kan muligvis tillægges prøveudtagning og tællemetodik i disse prøver.

Reducering af sædcelleantallet pr. dosis fra 2,0 mia. motile celler til 1,0 mia. resulterede i et væsentligt fald i både kuldstørrelse og faringsprocent. Modsat skete der en stigning i levendefødte pr. kuld på 0,6 gris, når sædcelleantallet blev fordoblet fra 2,0 mia. til 4,0 mia. motile sædceller.

Sæden blev anvendt ved 1. inseminering 48 timer gammel. Man må forvente, at disse forskelle i produktionsresultaterne også er til stede omend i mindre grad, når sæden har været opbevaret kortere tid.

Sammenligning af produktionsresultaterne, afhængig af indholdet i sæddoserne (tabel 2), viser et jævnt fald fra 3,0 mia. totale sædceller pr. dosis. Resultaterne må dog tages med forbehold, fordi opgørelsen er opgjort på tværs af gruppeinddelingen og tidsperioden.

I tabellen er normalområdet indtegnet for spermieindholdet af det antal, der p.t. anvendes i Danmark. Indholdet varierer dog betydeligt (se rapport nr. 7). Det ses, at man må forvente et fald i kuldstørrelsen, når der er mindre end 3,0 mia. sædceller. Dette svarer til de fundne resultater i tabel 1.

Man kan på den baggrund ikke udelukke, at kuldstørrelsen kan øges ved forøgelse af sædcelleantallet fra de ca. 2,0 mia. motile sædceller, som p.t. anvendes i Danmark, når sæden anvendes frisk og der anvendes 2 insemineringer pr. brunst. Hvis der kun insemineres 1 gang pr. brunst, må der forventes en større forøgelse.

Resultaterne i denne rapport er opnået i en besætning med abort/omløberproblemer, idet faringsprocenten var knap 70 pct. Normalt vil faringsprocenten ligge på ca. 85 pct.

Det kan derfor ikke udelukkes, at der kan opnås andre produktionsresultater i andre besætningstyper. Derfor er videre undersøgelser nødvendige og sat i gang.