Beton-, perforerede U-jernsbjælker og plastriste i 2-etages fravænningsstalde

Det var formålet med afprøvningen at undersøge:

• om den daglige tilvækst påvirkes af spaltegulvstypen
• hvilken indflydelse spaltegulvets udformning og spalteåbning har på frekvensen af klovskader
• undersøge hvilken spaltegulvstype grisene bedst kunne holde sig rene på
• arbejdsforbruget i forbindelse med rengøring af spaltegulvet

Afprøvningens gennemførelse

Afprøvningen blev gennemført over en periode på ca. 1 år i 2 besætninger. I begge besætninger var smågrisestalden delt i fire sektioner med fire 2-etagestier i hver, i alt 32 stier. Stierne måler 1,6 x 1,2 m, hvilket giver et stiareal på 1,76 m² excl. krybbe. Spaltegulvene udgjorde de bageste 0,85 m af lejet. I besætning I var der ikke gødningsplader, hvorimod der var en 0,4 m bred gødningsplade over drikkeventilerne i besætning II. Spaltegulvene var alle lagt med spalteåbningerne vinkelret mod krybben.

I besætning I blev grisene indsat i fravænningsstalden ved en gennemsnitlig alder på 22 dage og en vægt på 5,6 kg. Grisene blev flyttet til en ungsvinestald 26 dage efter indsættelsen.

I besætning II blev grisene indsat i fravænningsstalden ved en gennemsnitlig alder på 27 dage og en vægt på 6,6 kg. 31 dage efter indsættelsen blev grisene flyttet til en ungsvinestald.

Tabel 1. Oversigt over afprøvningens gennemførelse
	Nederste etage				Øverste etage
Sektionsnr.	1	2	3	4	1	2	3	4
PH-betonbjælker Filter-Eeze plastriste Perf.U-jernsbjælker fra: Galvaniseret jern Rustfrit stål Glasemaljeret jern	*	*    *    *	*	*	*	*          *	*	*

Fordelingen af de forskellige spaltegulvstyper på hhv. sektionsnummer og etage, fremgår af tabel 1. PH-betonbjælkerne kan kun anvendes i nederste etage. Perforerede U-jernsbjælker af rustfrit stål blev ikke afprøvet i øverste etage.

Beskrivelse af de afprøvede spaltegulvstyper

Af tabel 2 fremgår de tekniske mål på de afprøvede gulvtyper det ses af tabellen, har spalteåbningen varieret fra 0,9 til cm og åbningsarealet fra 24 til 34 pct.

Tabel 2. Beskrivelse af de afprøvede spaltegulvstyper
Spaltegulv	Træde- flade, cm	Spalteåbn., cm	Huldiameter, cm	Åbn.areal, pct.	Under- støtning	Vejl.Pris kr./m²
- PH-betonriste - Plastrist, - Filter-Eeze nr. 2730 - Galvaniseret   U-jernsbjælke - U-jernsbjælke i   rustfrit stål - Glasemaljeret   U-jernsbjælke *)	3,8    1,8    9,0    9,0    9,2	1,2    0,9    1,4    1,4    1,2	-    0,9    1,0    1,0    0,8	24    28    34    34    26	-    5x50 mm fladjern -    -    -	550    550    380    600    480
*) Emaljeringen medfører, at spalteåbningen reduceres med ca. 0,2 cm.

PH-betonbjælker

PH-betonbjælkerne blev leveret fra PH-produkter, Vestbjerg. Spaltegulvet er konstrueret i 60 cm brede riste med en højde på 10 cm. Som det ses af billedet, var der støbt en skrå kant langs stiens bagvæg for at reducere ophobning af gødning langs væggen.

Efter 1 års brug blev betongulvet udskiftet, og det blev da konstateret, at bjælkerne var lidt slidt i den ende, som vendte op mod krybben. Der var tilsyneladende ikke trængt fugt ind til armeringen i bjælkerne.

Plastriste

Filter Eeze plastriste model nr. 2730 blev leveret fra Kongsgårds Ikadan system. Risten blev lagt med en 3-4 cm bred åbning langs bagvæggen, for at hindre ophobning af gødning langs væggen. Risten er 76 cm lang, 30,5 cm bred og 3,5 cm høj og understøttes af 5x50 mm galvaniseret fladjern. Efter 1 års brug var der ikke synlige tegn på slitage eller brud.

Perf. U-jernsbjælker

De perforerede U-jernsbjælker blev leveret fra West Staldinventar. Ristene af rustfrit stål og galvaniseret jern havde næsten vinkelrette hjørner, hvorimod de glasemaljerede bjælker var bukket med meget runde hjørner for at få emaljeringen til at holde. Bjælkerne er 3,5 cm høje.

Under afprøvningen blev det konstateret, at emaljeringen krakelerede på nogle af bjælkerne, hvilket sandsynligvis skyldes, at brændingen under emaljeringen havde været for hård, idet de var forholdsvise mørke i emaljen. Efter 1 års afprøvning var der begyndende rustdannelse på de steder, hvor emaljeringen manglede. På de bjælker, hvor emaljeringen var i orden, var der ingen synlige tegn på slitage. På bjælkerne af rustfrit stål og galvaniseret jern var der ingen tegn på slitage/tæring.

Af tabel 3 fremgår produktionsresultaterne og sygdomsfrekvenserne.

Tabel 3. Produktionsresultater
	Nederste etage					Øverste etage
	PH- beton	Plast- riste	Galva- niseret	Rust- frit	Glase- maljeret	Plast- riste	Galva- niseret	Glasemal- jeret
Besætning I Antal hold Antal grise Antal grise/sti Døde grise, pct. Grise m. diarré, % Dgl. tilvækst, g Alder ved 25 kg, (korrigeret)	18 724 10,1 2,6 25,6 205 82	9 182 10,1 6,2 16,4 199 83		9 361 10,0 2,8 13,5 206 82	9 181 10,1 3,2 44,4 213 81	18 527 9,8 3,1 14,7 223 78	9 330 9,4 6,3 11,7 227 77	18 510 9,4 3,9 12,5 227 77
Besætning II Antal hold Antal grise Antal grise/sti Døde grise, pct. Grise m. diarré, % Dgl. tilvækst, g Alder ved 25 kg, (korrigeret)	14 566 10,1 1,2 0 311 73	8 116 9,7 2,7 10,2 280 76	6 107 8,9 3,9 16,7 308 73	7 290 10,4 1,7 0 308 73		14 336 8,4 3,4 0 319 71	6 223 8,9 1,9 0 355 69	8 270 8,7 1,7 0 349 70

Der er ikke fundet forskelle imellem spaltegulvstyperne på den daglige tilvækst, pct. døde grise og grise med diarre.

I tabel 4 er vist de gennemsnitlige produktions- og sygdomsresultater for nederste- og øverste etage.

Tabel 4. Gennemsnitlige produktionsresultater
	Nederste etage	Øverste etage
Antal grise indsat antal grise pr. sti Vægt ved indsættelse, kg Vægt ved afgang, kg Stiareal excl. krybbe pr. gris, m2 Grise med diarré, pct. Døde grise, pct. Daglig tilvækst, g Alder ved 25 kg, (korrigeret), dage	2527 10,0 6,2 13,4 0,18 16,5 *) 2,9 254 *) 78	2196 9,2 5,9 13,9 0,19 7,6 *) 3,5 283 *) 74
*) Resultaterne er signifikant forskellige.

De mindste grise blev sat ind i de øverste etager. På trods af dette havde grisene i de nederste etager en signifikant lavere tilvækst og højere diarréfrekvens end grisene i de øverste etager. Belægningen i stierne i den nederste etage var bevidst større end i øverste etage, fordi grisene ikke kan holde sig rene i stien nedenunder, hvis gødningsproduktionen i stien ovenover er større end i stien nedenunder.

Spaltegulvenes selvrensende evne og arbejdsforbrug til rengøring

I tabel 5 er der foretaget en opgørelse over spaltegulvenes selvrensende evne og arbejdsforbruget i forbindelse med rengøring af spaltegulvene. Vurderingen af spaltegulvenes selvrensende evne blev foretaget ca. 3 uger efter at grisene var sat ind i staldene.

Tabel 5. Spaltegulvenes selvrensende evne og arbejdsforbrug til rengøring
	Nederste etage					Øverste etage
	PH- beton	Plast- riste	Galva- niseret	Rust- frit	Glasemal- jeret	Plast- riste	Galva- niseret	Glasemal- jeret
Antal stier Pct. stier med: Gødning på grise *) Gødning i hjørnerne **) Gødning langs skillerum/bagvæg Gødning på spalterne ***)	128    18 44 30 29	28    15 36 43 50	16    17 42 17 33	60    10 25 15 6	16    6 31 19 44	92    0 4 5 10	60    0 6 2 3	92    0 9 4 9
Tidsforskel til: Vask af riste, excl. iblødsætning (min./sti)	2,4	2,0	2,0	1,9	1,5	1,9	2,0	1,5
*) Subjektiv vurdering.  **) Gødningen samlede sig altid først i hjørnerne. ***) Gødning på spalterne blev registreret, når der lå et gødningslag på spaltegulvet mere end 8 cm fra væg eller skillerum.

Alle spaltegulve i øverste etage havde en tilfredsstillende selvrensende evne. På det nederste etage blev der hyppigst konstateret gødning på grisene, når de gik på betonbjælker, plastriste og galvaniserede jernriste.

Gødning i hjørnerne og langs stiskillerummene/bagvæggene reduceres dels ved, at anvende spaltegulve med en god selvrensende evne dels ved at spaltegulvet er lagt med ca. 4 cm åbning langs stiens bagvæg eller en skrå kant, som vist på billedet med betonspalter. Produktionsmæssigt har det formentlig ingen betydning, men det er lettere at vaske stien ren, når der ligger så lidt gødning som muligt på spaltegulvet.

Arbejdsforbruget i forbindelse med vask af spaltegulvene afhænger af spaltegulvets overfladestruktur og åbningsarealet. Betonbjælkerne var de mest arbejdskrævende, mens de glasemaljerede bjælker var de mindst arbejdskrævende. Det samlede arbejdsforbrug til rengøring pr. sektion å 8 stier udgjorde ca. 75 minutter. I en sektion med betonspaltegulv tog rengøringen af spaltegulvet ca. 19 minutter, mod ca. 12 minutter i en sektion med glasemaljeret spaltegulv.

Klovskader

Der blev registreret klovskader på grisene ca. 1 uge efter at de var indsat i fravænningsstalden. Ved indsættelse i fravænningsstalden havde smågrisene stort set ingen skader, hvorfor de registrerede skader i fravænningsstalden tillægges det pågældende spaltegulv som grisene har gået på. Klovskaderne fremgår af fig. 1.

Figur 2.	Klovskader

Der var hyppigst sår i kronranden og spalte i klovvæggen på bagbenene på betonbjælkerne samt de perforerede U-jernsbjælker af galvaniseret jern og rustfrit stå.

Antallet af klovskader var stigende med faldende fravænningsalder, samtidig øgedes også forskellen i skadernes frekvens mellem for- og bagbenene. Det skyldes sandsynligvis, at klovene på forbenene er 0,1 til 0,2 mm større end klovene på bagbenene. Endvidere udsættes bagklovene tilsyneladende for større belastninger f.eks. når grisene står og æder.

Resultaterne viser, at spalteåbningen og spaltegulvets overfladestruktur har stor indflydelse på frekvensen af klovskader, hvilket især ses i besætning I, hvor grisene fravænnes ved 3-ugers alderen. Her har betonbjælkerne - med en spalteåbning på 1,2 cm - medført flere skader på grisene end den glasemaljerede U-jernsbjælke med de meget runde hjørner.

Den meget glatte overfladestruktur på de glasemaljerede bjælker medfører tilsyneladende, at grisene kan stikke klovene ned i spalteåbningerne mange gange, inden der opstår sår.

De registrerede skader var stort set alle forsvundet ved flytning af grisene fra fravænningsstalden til ungsvinestalden, og det kan ikke påvises, at de har medført produktionsmæssige tab. I

I fig. 2. er vist målestederne af yderklovens bredde og fodens dybde målt på et bagben hos grise i alderen 0-6 uger. Resultatet af målingerne, som omfatter 74 LYY-grise, fremgår af fig. 3.

Figur 3.	Vejledende spalteåbning i relation til klovbredde og dybde af foden

Variationsbredden er beregnet som 4 x spredningen.

På baggrund af de registrerede klovskader samt opmålinger af klovenes dybde og bredde i forhold til grisenes vægt, kan der opstilles en formel, der beskriver hvilke spalteåbninger, der kan accepteres i forhold til grisenes vægt, når der stilles krav om, at klovskader skal undgås.

                                 Formel: 6,5 x (legemsvægt 0,3)

I tabel 7 er der angivet vejledende spalteåbninger til smågrise i alderen 2-10 uger beregnet udfra den anviste formel.

Det må understreges, at formlen kun er gældende op til 25 kg.

Spalteåbningerne i tabel 7 er lidt mindre end til de hidtidige vejledninger, som har været 1,2 cm ved 3-ugers fravænning og 1,4 cm ved 4-ugers fravænning og senere.

Tabel 7. Spalteåbninger til smågrise
Vægt, kg	Alder, uger	Spalteåbning, cm
3,8 5,5 7,0 9,0 11,5 14,5 17,5 21,0 25,0	2 3 4 5 6 7 8 9 10	1,0 1,1 1,2 1,3 1,4 1,4 1,5 1,6 1,7

I tabel 8 er der foretaget en samlet vurdering af de afprøvede spaltegulvstyper.

Tabel 8. Vurdering af spaltegulvene
	Spaltetype
	PH-beton	Plastriste	Galvaniseret	Rustfrit stål	Glasemaljeret
Renholdelse af grise i 2-etagestier Gødningens gennemtrængelighed Rengøring Klovskader 3-ugers fravænning Klovskader 4-ugers fravænning Egnet til fravænning ved, uger	** ** ** ** **** 4	** * (*) *** **** **** 1	** ** *** * *** 6	*** *** *** ** *** 6	*** * (*) **** *** **** 4
*)    Dårlig   **)    Mindre egnet / mindre god  ***)    Egnet / god ****)    Velegnet / meget god

Der blev i denne afprøvning fundet en lavere daglig tilvækst hos grisene i nederste etage sammenlignet med øverste etage. Forskellen kan skyldes utilstrækkelig ventilation, øget smittepres p.g.a. manglende gødningsbakker, og/eller mindre areal pr. gris.

Smågrisestaldene var indrettet med undertryksventilation fra Brd. Skov. Luften blev suget ind fra en mellemgang gennem en kanal, som er ophængt midt i stalden. Luftafkastet fra kanalen foregår gennem huller i kanalens bund, som er indrettet med indstillelige klapper. Luftudtaget foregår gennem en skorsten i loftet med en ventilator og et spjæld til manuel regulering af afkastningsåbningen.

Der er mulighed for rumopvarmning via en termostatstyret 6 KW el-varmekanon. Der var ikke på noget tidspunkt mistanke om, at ventilationen ikke virkede normalt, og stiarealet i forhold til grisenes afgangsvægt var såvel i det nederste som den øverste etage større end de vejledende normer.

Ifølge Landsudvalget for Svins Beretning 1984 bør stiareal excl. krybbe til smågrise være 0,15 m² pr. gris indtil en afgangsvægt på 15 kg. Til sammenligning har Baxter i 1984 angivet arealkravet til smågrise ud fra følgende formel:

                     Stiareal excl. krybbe = 0,034 x (vægt i kg) 0,66

Dette medfører et arealkrav 0,2 m² pr. 15 kg's gris, hvilket stort set også har været overholdt i såvel øverste som nederste etage.

På plastristene kan grisene i øverste etage holde sig tilfredsstillende rene, når spaltegulvet har et åbningsareal på 28 pct. og derover. I den nederst etage bør åbningsarealet mindst være 5 pct. enheder større end i øverste etage. På perforerede U-jernsbjælker kan grisene holde sig rene med et åbningsareal på 26 pct. i øverste etage. I nederste etage kan grisene skønsmæssigt holde sig rimelig rene med et åbningsareal på 35 pct. Åbningsarealet alene er dog ikke afgørende for, om grisene kan holde sig rene, spaltegulvsoverflader der "holder" på gødningen som fx galvanisering, knopper m.v. giver også mere beskidte grise.

- Baxter, S (1984). Intensive Pig Production