Afprøvning af foderblandinger med høj og lav energikoncentration til søer

Der konstateres af og til problemer med, at specielt 1. lægs søer afmagres i løbet af diegivningsperioden, fordi de ikke æder foder nok. For et par år siden var fedt relativt billigt. Det blev derfor interessant at undersøge, om en koncentreret foderblanding med 3 pct. animalsk fedt kunne mindske problemerne med afmagring af søer, samtidig med at foderet blev billigere.

Formål

Det var afprøvningens formål at undersøge produktionsøkonomien ved at fodre søerne med en koncentreret blanding kontra en mindre koncentreret blanding ved anvendelse af samme fodernorm. Det var af speciel interesse at undersøge, om søerne, der blev fodret med en koncentreret blanding, bedre fulgte fodernormen, således at problemerne med vægttab og magre søer kunne formindskes. 

Afprøvningen blev gennemført i to besætninger hver med ca. 200 søer og gylte. Afprøvningsperioden var på knap 2 år. Søerne var opdelt i to grupper, hvor der blev tilstræbt samme gennemsnitlige kuldnummer og racefordeling. 

I besætning 304 blev begge blandinger indkøbt hos FAF. Der blev fodret med automatisk tørfodringsanlæg og vandtildelingen skete via drikkenipler over truget. Der blev foretaget vægtfyldebestemmelser med henblik på indstilling af teleskoprørene i overensstemmelse med nedenstående fodernorm. Grisene blev fravænnet ved en alder på 29 dage. 

I besætning 233 blev blandingen med 0,95 FEs pr. kg indkøbt hos Ringkøbing Korn, mens blandingen med 1,05 FEs pr. kg blev blandet hjemme ved hjælp af eget anlæg. Der blev udfodret manuelt i både drægtigheds- og farestald. Foderet blev uddoseret efter volumen med en foderskovl ud fra forudgående vægtfyldebestemmelse på begge blandinger. Fravænningsalderen var 24 dage. 

Anvendte fodernormer

I begge besætninger blev det tilstræbt at fodre efter nedenstående fodernorm, dog blev der i besætning 233 fodret efter ædelyst i perioden fra fravænning til løbning.

Figur 1.	Fodernormer for søer

Vægttab og huldvurdering

Søerne blev vejet ved indsættelse i farestald (6 dage før faring i besætning 233 og 9 dage før faring i besætning 304) og ved fravænning. Samtidig med vejningerne blev søernes huld bedømt efter følgende skala: 

1. For fed
2. Middel
3. Mager
4. For mager

Blandingernes sammensætning

De afprøvede blandingers sammensætning og beregnede indhold af næringsstoffer fremgår af tabel 1. 

Tabel 1 viser, at foderblandingerne havde samme indhold af næringsstoffer pr. FEs ved lav og høj energikoncentration. Det beregnede indhold for de 4 blandinger ligger meget tæt på de anbefalede normer.

Tabel 1. Foderblandingernes sammensætning og beregnede indhold af næringsstoffer
Besætning	233		304
Energikoncentration	Lav	Høj	Lav	Høj
Fiskemel, askefattigt	2,00	2,00	2,00	2,00
Sojaskrå, toasted	11,00	15,20	10,00	15,00
Byg	60,60	64,60	65,00	56,50
Hvede	-	11,40	-	10,00
Havre	23,00	3,00	6,00	4,00
Hvedeklid			10,50	2,50
Citruskvas			2,00	2,00
Melasse, sukkerrør			2,00	2,00
Animalsk fedt	-			3,00
Kridt	1,00	1,00	0,80	0,60
Monocalciumfosfat	1,80	2,20
Dicalciumfosfat			1,20	1,90
Fodersalt	0,40	0,40	0,30	0,30
Vit./mikromineraler	0,20	0,20	0,20	0,20
Beregnet indhold
FEs pr. 100 kg	95	105	95	104
Ford. råprotein, g/FEs	132	131	130	131
Ford. lysin, g/FEs	6,4	6,4	6,2	6,4
Ford. meth. + cyst., g/FEs	4,9	4,7	4,7	4,7
Ford. tronin, g/FEs	4,6	4,6	4,5	4,6
Træstof, pct	5,6	4,4	5,5	4,7
Calcium, g/FEs	9,1	8,8	8,5	8,8
Fosfor, g/FEs	8,4	8,4	6,9	7,1

Tabel 2 viser, at foderblandingerne stort set har levet op til det planlagte indhold. Indholdet af calcium og fosfor har dog været for lavt i blandingen med høj energikoncentration i besætning 233, der fremstillede denne blanding på eget blandeanlæg. Endvidere har indholdet af foderenheder pr. kg blanding været rigeligt højt i blandingen med lav energikoncentration i besætning 304 pga. for højt fedtindhold. 

Tabel 2. Foderblandingernes analyserede indhold
Besætning	233		304
Energikoncentration	Lav	Høj	Lav	Høj
Antal analyser	4	3	5	4
Vand, pct.	13,2	13,2	12,8	12,6
Råprotein, pct.	15,9	16,8	16,0	16,6
Råfedt, pct.	2,3 *	4,7 **	3,2 *	5,4 **
NFE, pct.	57,3	57,0	58,1	55,6
Træstof, pct.	5,8	4,0	5,2	4,4
Aske, pct.	5,5	4,3	4,7	5,4
Calcium, pct.	0,93	0,66	0,78	0,88
Fosfor, pct.	0,85	0,64	0,68	0,75
FEs/kg (beregnet)	0,95	1,07	0,98	1,05
Ford. råprotein, g/FEs (ber.)	134	127	129	127
Ca, g/FEs (ber.)	9,7	6,1	7,9	8,2
P, g/FEs (ber.)	8,9	5,9	6,9	7,0
*) Uden syrehydrolyse. **) Med syrehydrolyse.

For at sikre, at alle søer havde fået den afprøvede foderblanding i hele cyklus, var der en indkøringsperiode på 3-4 måneder, hvorefter søerne indgik i afprøvningen ved første faring herefter. 

Produktionsresultaterne og resultatet af søernes vægt og huldregistrering for de to blandinger er vist i tabel 3 og 4.

Tabel 3. Produktionsresultater
Besætning	233		304		Gns.
Energikoncentration	Lav	Høj	Lav	Høj	Lav	Høj
Antal kuld	209	203	267	259	476	462
Gns. kuldnr. *)	3,1	2,9	3,2	3,2	3,2	3,1
Antal levendefødt grise	9,5	10,0	10,3	10,2	9,9	10,1
Antal grise ved fravænning	8,8	9,1	9,4	9,3	9,1	9,2
Døde i diegivn. periode, pct.	7,3	8,9	8,7	9,2	8,0	9,0
Alder ved frav., dage	23	24	29	30	26	27
Vægt ved frav., kg	6,5	6,5	8,3	8,4	7,4	7,5
Farefeber, pct.	0	0	15,8	19,6	7,9	9,8
Dage til 1. løbning	6,7	7,5	9,6	7,8	8,2	7,8
Golddage	10,9	13,5	19,2	13,6	15,1	13,5
*) Kuldnr. > 4 indgår som kuldnr. = 4

Tabel 4. Søernes vægt og huld
Besætning	233		304		Gns.
Energikoncentration	Lav	Høj	Lav	Høj	Lav	Høj
Vægt v. faring, kg, korr. *)	234,5	233,4	235,2	228,8	234,9	231,1
Vægt v. frav., kg,	204,4	204,4	198,8	193,0	201,6	198,7
Vægttab i diegiv.periode **)	30,1	29,0	36,4	35,8	33,3	32,4
Huldkarrakter før faring ***)	2,0	1,9	1,9	2,0	2,0	2,0
Huldkarakter v. frav.	2,2	2,1	2,1	2,2	2,2	2,2
*)   Korr. til vægt ved faring ved at tillægge ét kilo pr. dag mellem vejning og faring. **)  Herfra udgør kuldets vægt, incl. fostervæske m.m., ved faring ca. 17 kg. ***) Høj karakter = mager.

Tabel 3 og 4 viser, at forskellen mellem de to grupper har været lille. Der var dog en tendens til flere levendefødte grise for blandingen med høj energikoncentration i besætning 233. Da antal levendefødte var ens i de to grupper i besætning 304, var der ingen forskel for de to besætninger under et. Der var statistisk sikker vekselvirkning mellem besætning og grupper for antal golddage, idet antal golddage var størst ved høj energikoncentration i besætning 233, mens det var omvendt i besætning 304. 

Vægttabet i diegivningsperioden var 6-7 kg større i besætning 304 i forhold til besætning 233 i overensstemmelse med, at diegivningsperioden var ca. 6 dage længere. Der var ingen forskel på de øvrige målte egenskaber.

Søernes vægttab i diegivningsperioden og pattegrisenes vægt ved fravænning har været næsten ens for de to foderblandinger i begge besætninger. Dette tyder på, at der ikke har været væsentlige problemer med at følge normen i diegivningsperioden, selv når der har været 0,95/0,98 FEs pr. kg. 

Blandingen med høj energikoncentration har haft et træstofindhold på 4-4,5 pct., hvilket på forhånd blev anset for at være for lavt. Der var ca. 5,5 pct. træstof i blandingen med lav energikoncentration. Der blev dog ikke konstateret forskel i frekvens af farefeber og forlængede faringer mellem de to besætninger. 

Ud fra gennemsnitsresultatet for de to besætninger i dette forsøg må konklusionen blive, at produktionsresultaterne ikke forbedres ved at øge energikoncentrationen ud over 0,95/0,98 FEs pr. kg (analyseret indhold), når der anvendes den traditionelle norm. På den anden side kan der udmærket iblandes 3 pct. animalsk fedt, hvis dette sænker prisen pr. FEs.