Afprøvningen blev gennemført i 2 besætninger i perioden januar 1984 til maj 1985. I løbestalden blev der afprøvet 2 betonspaltegulve. Det ene spaltegulv havde en trædeflade på 10,0 cm og en spaltebredde på 2,5 cm. Dette spaltegulv må betegnes som uegnet til løbestalde pga. en for stor spaltebredde. Det andet spaltegulv havde en trædeflade på 6,2 cm og en spaltebredde på 1,8 cm. Dette spaltegulv er velegnet til løbestalde. Begge spaltegulve var fra Sunds Betonvarefabrik. Spaltegulv i ornestierne fungerede bedst, hvor der var spaltegulv i mindst 54 pct. af hele stiarealet.
I drægtighedsstalden blev der afprøvet et betonspaltegulv fra Poulstrup Betonvarer. Trædefladen i de forreste 40 cm af spaltegulvet var 9,7 cm og i resten af spaltegulvet 6,3 cm. Spaltebredden var 2,3 cm i hele spaltegulvet. Fra Brædstrup Ny Betonvarer blev der afprøvet et betonspaltegulv med en trædeflade på 7,5 cm og spaltebredde på 2,5 cm. Fra West Staldinventar blev der afprøvet et egetræsspaltegulv med en trædeflade på 7,5 cm og en spaltebredde på 2,2 cm.
Egetræsbjælkerne gav de færreste klovskader, men havde en dårlig holdbarhed og var for glatte. De må derfor betegnes som uegnede. Betonspaltegulvet med en bred/smal trædeflade og en spaltebredde på 2,3 cm gav færre klovskader end betonspaltegulvet med en spaltebredde på 2,5 cm. Søerne var knap så rene på spaltegulvet med 2,3 cm spalteåbning som på betonspaltegulvet med 2,5 cm spalteåbning. Denne afprøvning tyder på, at en spaltebredde på 2,5 cm er lidt for stor i forhold til en trædeflade på 7,5 cm, uanset hvor god en kvalitet betonbjælkerne har.
Afprøvningens praktiske gennemførelse
|
|
|
Løbestaldens indr. i bes. I |
- 6 ornestier à ca. 6,2 m²
- 10 polte/gyltestier à ca. 5,7 m²
- 18 sobåse med mulighed for at søerne kan gå løse i hold af 9 stk.
- Der er spaltegulve i 54 pct. af ornestiernes areal.
|
|
|
Løbestaldens indr. i bes. II |
- 6 ornestier à ca. 5,8 m²
- 2 poltestier à ca. 4,8 m²
- 12 sobokse. Soboksenes areal kan indgå i ornestien fx under løbning
- Der er spaltegulv i 46 pct. af ornestiens areal.
|
|
|
|
Figur 1. |
Sammenhæng mellem yderklovens bredde på et bagben og kuldnr. |
Yderkloven på et bagben vokser fra gns. 2,5 cm hos 1.lægs søer til 3,0 cm hos 3.- og flere-lægs søer. Den mindste klov hos en 1.lægs so blev målt til 2,0 cm og den største til 3,6 cm hos en 3.lægs so. hvis det forudsættes, at søerne bør have støtte under både inder- og yderkloven, er det maximale tilladelige spaltebredde 2,2 cm. Ca. 90 pct. af 1.lægs søerne og samtlige flere-lægs søer vil dermed altid have støtte under begge klove.
Diskussion/konklusion
Kombibetonbjælkerne med en bred trædeflade foran og en smal bagtil giver søerne mulighed for et godt fodfæste. Med hensyn til klov- og benskader har spaltegulvet fungeret fuldt tilfredsstillende, hvorimod det kunne forbedres mht. søernes hygiejniske udseende. Hertil kræves, at bjælkebredden i den forreste del reduceres til ca. 7,5 cm kombineret med evt. en yderligere reduktion af bjælkebredden i den bageste del af spaltegulvet til 5-6 cm.
Midtersprossen mellem den brede og den smalle trædeflade bør være placeret i en afstand fra krybbens bagkant fra 1,4 m. derved sikres det, at søerne kommer til at stå i området med den brede trædeflade. Egetræsbjælkerne er såvel af kvalitets- som funktionsmæssige årsager uegnede.
Betonbjælkerne med indstøbt slidlag havde en bedre kvalitet end almindelig støbte betonbjælker og havde ingen funktionsmæssige ulemper. Spalteåbningen bør imidlertid reduceres fra de nuværende 2,5 cm til 2,2 cm.
Spaltegulvene fungerede lige så godt i begge besætninger, uanset om der var hhv. 90 eller 100 cm fra krybbens bagkant til gyllekanalens kant.
Litteratur
Hudges, Paul og Varley, Mike, Reproduktion in the Pig, 1980