Slagtesvinestalde med spaltegulv i hele stiarealet kontra slagtesvinestalde med spaltegulv i ¼ og ½ af stiarealet

I begyndelsen af 70-erne opførtes enkelte slagtesvinestalde med spaltegulv i hele stiarealet. På grund af produktions- og sundhedsmæssige problemer vandt denne staldtype ikke nogen større udbredelse. Siden foråret 1981 har der atter været interesse for fuldspaltegulvstalde til slagtesvin. For at mindske risikoen for fejlinvesteringer blev langstistalde med spaltegulv i hele stiarealet inddraget i en afprøvning.

Formål

Formålet med afprøvningen var at sammenligne produktionsresultater specielt foderforbrug, daglig tilvækst , sundhedstilstand samt adfærd hos slagtesvin opdrættet i stier med spaltegulv i henholdsvis ¼, ½ samt hele stiarealet.

Afprøvningen blev foretaget i 5 slagtesvinebesætninger. Produktionsforholdene i besætningerne er vist i tabel 1.

Afprøvningen blev gennemført i nyopført slagtesvinestalde i besætning 1, 3 og 4. Hver stald blev opdelt i 2 sektioner. I den ene sektion var der spaltegulv i hele stiarealet. I den anden sektion blev der udlagt beton i den del af lejet, der var nærmest inspektionsgangen.

I besætning 5 blev slagtesvinestalden, der ligeledes var nyopført, opdelt i 4 sektioner, heraf 2 sektioner med spaltegulv i hele stiarealet, en sektion med spaltegulv i halvdelen af arealet samt en sektion med et 1,40 m bredt spaltegulvsareal i rensegangen.

I besætning 2 blev en bestående slagtesvinestald med fast gulv i lejet op spaltegulv (1,4 m) i rensearealet afprøvet mod en nyopført slagtesvinestald med spaltegulv i hele stiarealet.

Grisene blev i alle besætninger indsat kontinuerligt ved en vægt af 25 kg ± 2 kg. Ved indsættelse blev grisene fordelt ligeligt på forsøgs- og kontrolhold med hensyn til vægt og race. Der var kuperet haler (1/3 - ½ af halen) på samtlige grise, som indgik i afprøvningen. I alle besætninger blev der benyttet fuldautomatiske vådfodringsanlæg til fodring af grisene.

For at belyse risikoen for gødningsgasforgiftning i forbindelse med opbevaring af gylle under stalde blev der igangsat en undersøgelse i samarbejde med Statens Byggeforskningsinstitut. I undersøgelsen indgik de 5 fuldspaltegulvstalde i denne afprøvning samt 5 andre slagtesvinestalde med spaltegulv i hele stiarealet.

Produktionsresultaterne for besætninger med spaltegulv i henholdsvis halvdelen og hele stiarealet er vist i tabel 2.

Der blev ikke fundet statistisk sikre forskelle i daglig tilvækst og foderforbrug i stalde med fuldspaltegulv sammenlignet med stalde med spaltegulv i halvdelen af stiarealet. Endvidere var der ikke forskel i kødprocent, udsætterprocent samt antallet af sygdomsbemærkninger i de to stityper.

Derimod var der en tendens til flere tilfælde af halebid, når grisene gik i stier med fuldspaltegulv.

Produktionsresultater for besætninger med spaltegulv i henholdsvis ¼ af stiarealet og hele stiarealet er vist i tabel 3.

Ved sammenligning af slagtesvinestalde med spaltegulv i henholdsvis ¼ af stiarealet og hele stiarealet blev der ikke fundet statistisk sikre forskelle i daglig tilvækst og foderforbrug pr. kg tilvækst. Der var dog en tendens til lidt højere daglig tilvækst samt lidt lavere foderforbrug i slagtesvinestaldene med fuldspaltegulv.

I øvrigt blev der ikke konstateret forskelle i kødprocent, udsætterprocent samt antallet af sygdomsbemærkninger hos slagtesvinene i de to stityper. Halebidsfrekvensen var en smule højere i slagtesvinestaldene med spaltegulv i ¼ af stiarealet.

Resultaterne i tabel 2 er baseret på registreringer i besætning 3, 4 og 5. Resultaterne i tabel 3 er baseret på registreringer i besætning 1 og 5. I disse besætninger var der samme belægningsgrad i forsøgs- og kontrolhold.

I besætning 2 blev det undersøgt om belægningsgraden havde nogen indflydelse på produktionsresultater, sundheds- og adfærdsforhold. Resultaterne er vist i tabel 4.

Der blev ikke fundet signifikante højere foderforbrug samt signifikant lavere daglig tilvækst hos grise, der gik i stier med fuldspaltegulv sammenlignet med grise i stier med spaltegulv i ¼ af stiarealet. Endvidere kunne der ikke konstateres forskelle i kødprocent, udsætterprocent samt antallet af sygdomsbemærkninger og halebid til trods for den kraftigere belægningsgrad i stalden med fuldspaltegulv.

Gødeadfærd

I forbindelse med afprøvningen blev grisenes gødeadfærd registreret. Registreringerne blev foretaget med 2 ugers intervaller og på samme tidspunkt af dagen hver gang. Registreringsmetoden er angivet nedenfor (stier med spaltegulv i ¼ og ½ af lejet):

  I Ingen tilsmudsning, det vil sige, lejet var tørt eventuelt med en fugtig bræmme ved overgangen til spaltegulvet.
 II Mindre end ¼ af lejet ned mod spaltegulvet var tilsvinet.
III Mere end ¼, men mindre end ½ af lejets nederste del var tilsvinet.
IV Mere end ½ eller øverste del af lejet var tilsvinet.

Stier med mindre end 6 grise blev ikke medtaget i registreringerne.

Af figuren fremgår, at i slagtesvinestalde med spaltegulv i ¼ af stiarealet skete der ingen eller kun begrænset tilsmudsning af lejet i ca. 68 pct. af stierne, mens der var problemer med svineri i ca. 32 pct. af stierne. I stier med spaltegulv i halvdelen af stiarealet var lejet kun tørt i ca. 40 pct. af stierne. I de øvrige stier var der store problemer med svineri.

Generelt skete der ingen tilsmudsning af lejet i nogen af de to stityper i begyndelsen af vækstperioden. Derimod var der store problemer med svineri i lejet i stier med spaltegulv i ½ af stiarealet i sidste halvdel af vækstperioden. På grund af et mindre lejeareal (0,22 m²/gris) i disse stier blev der problemer med pladsen, efterhånden som grisene voksede. Dette resulterede i, at dyrene benyttede spaltegulvet som liggeplads og dermed ikke længere kunne skelne mellem leje- og gødeareal.

Desuden var der nær sammenhæng mellem graden af svineri i lejet og udetemperaturen. Således var der få tilsmudsede stier i vintermånederne og mange tilsmudsede stier i de sene forårsmåneder samt sommermånederne.

Resultaterne vist i figur 1 er baseret på registreringer fra besætning 2, 3, 4 og 5.

I stier med fuldspaltegulv blev grisenes gødeadfærd ligeledes registreret. Hovedparten af grisene nemlig 81 pct. havde gødeplads ved ydervæggen. Omkring 9 pct. af dyrene gødede ved inspektionsgangen, og 9 pct. havde gødeplads både ved ydervæggen og inspektionsgangen. Kun 1 pct. af grisene afsatte gødningen midt i stien.

Grisene i stierne med fuldspaltegulv var gennemgående mere rene end grisene i stierne med spaltegulv i ¼ henholdsvis halvdelen af stiarealet.

Gødningsgas

Gylle, opbevares under stalde i mere end 2 uger, indeholder svovlbrinte. Svovlbrinten kan frigøres når gyllen kommer i bevægelse.

Der blev målt livsfarlige koncentrationer af gassen i tværkanaler og pumpebrønde. Det kan derfor være livsfarligt at læne sig ind over åbninger til disse. Svovlbrintens giftighed er vist nedenfor:

• 10 ppm - Hygiejnisk grænseværdi
• 100 ppm - Lugter forfærdeligt. Næppe skadeligt i kortere tidsrum
• 200 ppm - Lugtesansen lammes. Uacceptabel risiko
• 500 ppm - Dødelig efter ca. 30 minutter
• 750 ppm - Dødelig efter ca. 10 minutter
• 1000 ppm - Dødelig på få minutter

For at undgå ulykker ved arbejde med gylle, skal følgende overholdes:

• Gylleanlæg skal konstrueres således, at gyllen fylder bedst muligt. Opdeling i smalle kanaler samt stemmekant ved overgang til tværkanal letter udtagning.
• Ved tømning af kældre/kanaler må eventuel returskyldning ikke påbegyndes før gylleoverfladen er sænket til mindst ½ meter under spaltegulvet. Svovlbrinte er tungere end staldluft, og vil derfor ikke komme op til grisene.
• Vandlås skal altid findes mellem gyllekældre/kanaler og fortank/pumpebrønd. Under pumpning er der en høj svovlbrintekoncentration i pumpebrønden. Er der ikke vandlås, vil luften herfra kunne presses ind i stalden, bl.a. på grund af vindpåvirkning.
• Ventilationsanlægget skal under udpumpning indstilles således, at luftbevægelserne under og gennem spaltegulvet bliver mindst mulige.
• Gå aldrig ned i gyllekældre/kanaler eller pumpebrønd uden overholdelse af arbejdstilsynets sikkerhedsmæssige anvisninger.

Aktuelle priser på slagtesvinestalde med spaltegulv i hele stiarealet henholdsvis spaltegulv i rensearealet (1,4 m) er vist i tabel 5. Priserne er beregnet på Landskontoret for Bygninger og Maskiner. Der er forudsat samme råbygning og fodringssystem ved de enkelte stalde. Desuden er der regnet med lagerkapacitet svarende til ½ års opbevaring af gødning ved hver enkelt staldtype.

Afprøvningen viste, at der ikke blev opnået dårligere produktionsresultater i slagtesvinestalde med fuldspaltegulv sammenlignet med slagtesvinestalde end spaltegulv i ¼ henholdsvis ½ af stiarealet.

De tidligere kendte problemer med halebid og kannibalisme blev ikke konstateret i væsentligt omfang i de besætninger, der var med i afprøvningen.

Endvidere blev der ikke fundet væsentlige forskelle i produktionsresultater, sundhedsforhold samt halebidsfrekvens ved sammenligning af en fuldspaltegulvstald, hvor belægningsgraden var 0,45 m²/gris, med en stald med spaltegulv i ¼ af arealet, og hvor belægningsgraden var 0,67 m²/gris.

Følgende faktorer kan være årsag til, at der opnås bedre produktionsresultater i fuldspaltegulvstalde nu end tidligere:

Andet grisemateriale. I afprøvningen var de fleste grise krydsninger, som kan være mere robuste end grise af ren Landrace.

Kupering af halerne. I modsætning til tidligere foretages der nu kupering af ca. ½ af grisenes haler. Dette mindsker problemer med halebid.

Øgede fodernormer. Tidligere fodernormer medførte, at grisene blev fodret restriktivt således, at dyrene var sultne både før og delvis efter fodring. I dag fodres efter tilnærmet ædelyst, hvilket medfører, at grisene er mætte en stor del af tiden. Dermed bliver grisenes aggressionsniveau sandsynligvis lavere.

Bedre spaltegulv. De betonspaltegulve, der blev anvendt tidligere havde ofte en ru overflade. Desuden havde bjælkerne skarpe og ujævne kanter. I dag stilles der store krav til spaltegulvets tilstand, hvilket har medført forbedrede fremstillingsmetoder.

I forbindelse med registrering af gødeadfærd kunne det konstateres, at der var problemer med svineri i ca. 30 pct. af stierne, hvor spaltegulvet udgjorde en ¼ af stiarealet.

I stier med spaltegulv i halvdelen af stiarealet var der problemer med svineri i lejet i ca. 55 pct. af tilfældene. Især i den sidste del af vækstperioden svinede grisene i lejet. På grund af kraftig belægning i lejearealet havde dyrene vanskeligt ved at skelne mellem leje- og gødeareal.

Grise i stier med fuldspaltegulv havde i de fleste tilfælde gødeplads ved ydervæggen. Årsagen er sandsynligvis, at grisene bliver mindst generet af de andre dyr i dette område. Desuden er der køligere ved ydervæggen, hvilket er medvirkende til, at grisene afsætter gødningen på dette sted.