Afprøvningen blev gennemført i to besætninger i perioden oktober 83 til juli 85. Der blev afprøvet blandinger med hhv. rug af sorten Pektus og byg som eneste kornart sammen med tilskudsfoder. Begge blandinger blev tilsat hhv. 0,1 mg Biotin og 10 mg Niacin pr. FEs.
Afprøvningen omfattede 3.840 svin fordelt på to grupper. Med bygblandingen blev der opnået en daglig tilvækst på 765 g et foderforbrug på 2,97 FEs pr. kg tilvækst og en kødpct. på 54,7 pct. Tilsvarende blev der med rugblandingen opnået en daglig tilvækst på 739 g et foderforbrug på 3,00 FEs pr. kg tilvækst og en kødpct. på 54,6 pct.
Forskellen på 26 g daglig tilvækst var signifikant. Foderforbruget pr. kg tilvækst var i besætning A 0,03 FEs mindre og i besætning B 0,09 FEs større med rugblandingen end med bygblandingen. I besætning A var kødprocenten 0,1 pct. enhed lavere med rugblandingen end bygblandingen, og i besætning B var den 0,2 pct. enhed lavere. Foderstyrken var 2,26 og 2,21 FEs pr. dag med hhv. byg og rugblanding.
Rug kostede kr. 5,- mindre pr. 100 kg end byg, og det medførte, at dækningsbidraget pr. stiplads årligt blev ens med hhv. byg- og rugblandingen.
Der anvendtes halmstrøelse i begge besætninger. Der blev ikke konstateret dødsfald pga. mavesår eller tarmblødninger. Sigteanalyser af det formalede rug og byg viste, at partikelstørrelserne var ens for de to kornsorter. Partikelstørrelsen var finere ved formaling på en stålkværn end på en slaglemølle.
Baggrund og gennemførelse
I oktober 1983 indledtes afprøvningen af rug som eneste kornart mod byg i to besætninger. Begge besætninger var indrettet med et to-strenget støbfodringsanlæg. Der blev anvendt halmstrøelse. I begyndelsen af vækstperioden - indtil ca. 50 kg - gik der 18 grise pr. sti, derefter blev de delt til 12 grise pr. sti i resten af vækstperioden. Der blev anvendt samme blandeforhold mellem korn og tilskudsfoder i hele vækstperioden. I begge besætninger blev foderet blandet i en portionsblander.
Blandingernes sammensætning og indhold
I besætning A bestod blandingen af korn, sojaskrå og en mineral- og vitaminblanding. I besætning B af korn og tilskudsfoderblanding. Det tilstræbte blandeforhold samt fuldfoderblandingernes pris fremgår af tabel 1.
|
Tabel 1. Blandingernes sammensætning |
||||
|
|
A |
B |
||
|
Byg, pct. Rug, pct. Sojaskrå, pct. Tilskudsfoder, pct. Vitamin-mineralblanding, pct. Pris pr. FEs *) |
73,8
22,9 3,3 1,64 |
70,1 26,6 3,3 1,57 |
72,0
28
1,66 |
68,0 32,0
1,59 |
|
*) Foderpriser: Byg 149, rug 144, sojaskrå 188, vitamin- og mineralblanding 325 og tilskudsblanding 215 kr. pr. 100 kg. |
||||
Aanlyseresultater
Der blev udtaget analyser af tilskudsfoder, byg, rug, sojaskrå og fuldfoder. Af tabel 2 fremgår analyseresultaterne af korn, sojaskrå og tilskudsfoder.
|
Tabel 2. Analyseresultater af byg (85 pct. tørstof), rug (84 pct. tørstof) samt sojaskrå og tilskudsfoder (86 pct. tørstof) |
||||||||
|
|
Byg |
Rug |
Sojaskrå |
Tilskudsfoder |
||||
|
|
Anal. |
Tabel- værdi |
Anal. |
Tabel- værdi |
Anal. |
Tabel- værdi |
Anal. |
Garanti |
|
Antal analyser FEs pr. kg Ford.råprot.g/FEs*) Træstof, g/FEs |
2 1,00 77 50 |
- 0,99 86 48 |
3 1,04 67 21 |
- 1,04 71 21 |
2 1,12 331 62 |
- 1,13 343 54 |
3 1,08 275 51 |
- 1,08 298 55 |
|
*) Beregnet vha. tabeller over foderstoffers sammensætning (Preben Andersen og A. Just 1983) |
||||||||
Samtlige råvarer indeholdt mindre ford. råprotein end tabelværdierne/garantien. Byg indeholdt 9 g mindre, rug 4 g, sojaskrå 12 g og tilskudsfoderet 23 g mindre pr. FEs end tabelværdien hhv. garanti. Det beregnede og analyserede indhold i fuldfoderblandingerne fremgår af tabel 3.
|
Tabel 3. Beregnet og analyseret indhold i fuldfoderet |
||||
|
Blanding |
Byg |
Rug |
||
|
|
Beregnet |
Analysev. |
Beregnet |
Analysev. |
|
Antal analyser FEs pr. kg Ford. råprotein, g Træstof, g Ford. lysin, g Ford. methionin, g Ford. treonin, g Biotin tilsat, mg Niacin tilsat, mg |
- 1,01 150 50 7,3 2,5 5,3 0,1 10 |
17 1,02 143 46 7,0 *) 2,4 *) 5,1 *) |
- 1,04 147 31 7,6 2,4 5,1 0,1 10 |
17 1,05 139 33 7,2 *) 2,3 *) 4,8 *) |
|
*) Beregnet ud fra den forudsætning, at indholdet af ford. aminosyrer reduceres i samme forhold som indholdet af ford. råprotein. |
||||
Som det ses af tabel 3 indeholdt fuldfoderblandingerne mindre ford. råprotein end beregnet. I bygblandingerne var der gennemsnitlig 4,7 pct. og i rugblandingerne 5,4 pct. mindre ford. råprotein end beregnet. Tilsvarende formodes det, at indholdet af ford. aminosyrer har været reduceret i forhold til det beregnede indhold.
Rug er fattigt på B-vitaminerne Biotin og Niacin, hvorfor de blev tilsat begge blandinger. Mangel på et af dem kan medføre nedsat tilvækst.
Produktionsresultater
Afprøvningen har omfattet fem kvartaler (gentagelser) i hver besætning. Resultaterne fremgår af tabel 4.
|
Tabel 4. Produktionsresultater |
||||||
|
Besætning |
A |
B |
Gennemsnit |
|||
|
|
Byg |
Rug |
Byg |
Rug |
Byg |
Rug |
|
Antal producerede svin Vægt ved indsættelse, kg Daglig tilvækst, g *) FEs pr. dag FEs pr. kg tilvækst Kødprocent Udsatte grise, pct. Fradrag, sygdom, pct. DB/produceret sl.svin, kr. DB/stiplads pr. år, kr. |
1.062 31,2 729 2,30 3,16 54,8 3,4 8,2 172 559 |
1.018 30,7 709 2,22 3,13 54,7 3,4 8,5 185 587 |
841 34,7 800 2,22 2,77 54,7 1,6 8,0 188 774 |
923 35,8 769 2,20 2,86 54,5 2,7 8,1 177 717 |
1.903 33,0 765a 2,26 2,97 54,7 2,5 8,1 180 667 |
1.941 33,2 739b 2,21 3,00 54,6 3,0 8,3 181 652 |
I besætning A var foderstyrken ved brug af rugblandingen 0,08 FEs lavere pr. dag end på bygblandingen. Foderstyrken var reduceret lidt med rugblandingen i den sidste del af tilvækstperioden.
Den daglige tilvækst var med rugblandingen 20 g lavere i besætning A og 31 g lavere i besætning B. Den gennemsnitlige forskel på 26 g daglig tilvækst var signifikant. Der var ikke nogen nævneværdig forskel i foderforbruget pr. kg tilvækst i besætning A, hvorimod foderforbruget blev øget med 0,09 FEs pr. kg tilvækst på rugblandingen i besætning B.
Med en pris på rug på kr. 5,- mindre pr. 100 kg end byg, var der et større dækningsbidrag pr. stiplads årligt ved at anvende rug i besætning A, hvorimod dækningsbidraget var mindre i besætning B. I besætning B skulle prisen på rug være ca. kr. 10,- mindre pr. 100 kg end byg for at opnå samme dækningsbidrag som med byg pr. stiplads årlig. I gennemsnit for de to besætninger var der ikke nogen nævneværdig forskel på dækningsbidraget pr. stiplads mellem byg og rug.
Prisforhold mellen byg og rug
I tabel 5 er der vist en følsomhedsanalyse på en slagtesvineblanding, hvor beregningerne er baseret på standardtal for næringsstofindholdet i byg, rug og sojaskrå og en pris pr. 100 kg på hhv. kr. 149,-, 144,- og 188.
|
Tabel 5. Følsomhedsanalyse mellem byg og rug |
|||
|
|
Pris |
Min. |
Max. |
|
Byg Rug |
149 144 |
138 |
156 |
Analysen viser, at rug ud fra dets indhold af næringsstoffer ifølge standardtal må koste op til kr. 156,-, når byg koster kr. 149,- pr. 100 kg. Rugens værdi kan således ikke vurderes ud fra standardtal, når den anvendes som eneste kornsort. Rugens økonomiske værdi er i gennemsnit beregnet til at være ca. kr. 5,- mindre pr. 100 kg end byg.
Diskussion og konklusion
Rugen blev ved indlagring nedtørret til 12-13 pct. vand, og der var ingen problemer med kvaliteten under afprøvningen. Ved afprøvningens start var der ingen vanskeligheder med tilvænning ved skift fra byg- til rugblandingen.
I denne afprøvning blev der ikke konstateret ulemper som følge af det lave træstofindhold i form af pludselig dødsfald pga. mavesår eller tarmblødning. Halmstrøelsen kan i den forbindelse have skjult en effekt af et lavt træstofindhold i foderet.
Råvarernes indhold af råprotein var generelt lavere end standardtallene, hvilket der ikke fuldt ud blev taget højde for ved beregning af blandeforholdet mellem korn og sojaskrå/tilskudsfoder. Det medførte, at indholdet af ford. aminosyrer i begge grupper var lidt lavere end normerne.
En undersøgelse over rug til slagtesvin fra Statens Husdyrbrugsforsøg, meddelelse nr. 534, viste et stærkt forringet produktionsresultat ved anvendelse af rug. I denne afprøvning er produktionsresultaterne forringet i mindre grad og forskelligt fra besætning til besætning. Det må understreges, at rugens produktionsmæssige værdi ikke svarer til den teoretiske værdi baseret på cirkulæreværdier for næringsstofindhold.
Af meddelelse nr. 575, Statens Husdyrbrugsforsøg fremgår det, at rug har et relativt højt indhold af frit sukker, fruktaner og opløselige fibre. Fruktaner og opløselige fibre omsættes mikrobielt i tyktarmen til flygtige fedtsyrer, som har en energiudnyttelsesgrad på 50-60 pct. i forhold til glukose.
Meddelelse nr. 575 viser endvidere, at indholdet af fruktaner og opløselige fibre er hhv. 1,5 og 2,0 procentenheder højere i rug end i hvede. Hvis det samme gør sig gældende i forhold til byg, er det sandsynligt at rugens NFE-fraktion er overvurderet, og dermed også rugens energiindhold, som iflg. cirkulæreværdien er på 124 FEs pr. 100 kg tørstof. Ved at reducere fordøjeligheden af de opløselige fibre og fruktaner til 50 pct. i stedet for cirkulæreværdien på 93 pct., reduceres rugens energiindhold til 121 FEs pr. 100 kg tørstof svarende til 1,02 FEs mod cirkulæreværdien på 1,04 FEs pr. kg foder med 84 pct. tørstof.
I samme meddelelse er det vist, at rug indeholder op til 3 enheder trypsin og chymotrysin inhibitorer mod ca. 1,5 enhed i hvede. Der er imidlertid stor usikkerhed omkring, hvor højt niveauet for enzymeninhibitorer kan være, inden det påvirker proteinudnyttelsen negativt.
Der er således flere muligheder, og fortsat usikkerhed omkring hvilken eller hvilke forhold der er årsag til de dårligere produktionsresultater med rug end byg. Endvidere er der sandsynligvis sortsforskelle som yderligere vanskeliggør en konkret værdiansættelse af rug.
Indtil der foreligger mere viden omkring rug og de forskellige rugsorter, må det anbefales, at rug ikke udgør hele korndelen til slagtesvin. I givet fald bør rug mindst være kr. 5,- billigere pr. 100 kg end byg. Det er sandsynligt, at slagtesvin kan betale lidt mere for rug, hvis det udgør under 50 pct. af korndelen.