Skabbekæmpelse hos slagtesvin og søer med sebacil-vask

I stort set alle konventionelle svinebesætninger er det nødvendigt med rutinemæssige behandlinger mod skab. Mangelfuld behandling kan medføre produktionstab.

Formålet med afprøvningen hos slagtesvin var, at sammenligne produktionsresultaterne hos grise behandlet mod skab med ikke behandlede grise.

I de to sobesætninger var formålet, at udrydde skab gennem et saneringsprogram samt at observere, om slagtesvinene forblev fri for skab, når der udelukkende blev indsat tilsyneladende skabfrie smågrise i slagtesvinestalden.

Skabmidens livscyklus og smittespredning

Skabmider kan blive en til to måneder gamle. I den tid gennemlever de fire stadier (æg, larve, 2 nymfe- og voksenstadiet). Perioden fra æg til voksenstadiet varer ca. 2-3 uger.

Hunnerne parrer sig i andet nymfestadie, men lægger først æg, når de er kommet i voksenstadiet. Æggene lægges i boregange i huden på værtsdyret. En hun lægger 40-50 æg, fordelt over næsten hele voksenstadiet. Under optimale forhold kan et skabmidepar blive til 60-70.000 skabmider på ca. to måneder.

Midens overlevelsesevne uden for værtsdyret er af begrænset varighed. Under normale staldforhold vil miden normalt være død indenfor 2 uger, men i et optimalt staldmiljø, dvs. mildt og fugtigt, kan miden muligvis overleve i op til en måned på beskyttede steder. Midens æg kan formentlig bevare klækningsevnen i 1-2 uger uden for værtsdyret.

Svineskabmiden anses for at være fuldstændig artsspecifik. Den kan dog i en kortere periode overleve på fremmede værter som mennesker, hunde eller katte.

Normalt kan skabmiden kun bevæge sig ca. 1 meter i staldmiljøet uden for værten. Smittespredning sker derfor hovedsageligt ved direkte kontakt mellem inficerede og "rene" dyr, - med orner, søer og indkøbte dyr - som centrale smittekilder. Smittespredningen kan også ske indirekte, idet skabmiderne bl.a. via stimiljøet, med staldpersonalet, besøgende og redskaber kan overføres til "rene" grise.

Beskrivelse af sebacil

Sebacil 50 pct. liniment er et traditionelt skabmiddel i den forstand at midlet, for at sikre en effektiv virkning, skal fordeles over hele dyrets krop samt i ørerne.

Sebacil-vask har en dræbende effekt i 2-3 dage efter behandling. Skabmider i alle stadier - undtagen æg - bliver dræbt. Foruden skab dræbes lus og fluer.

Dosering

Sebacil anvendes i en brugsopløsning på 0,1 pct. Der anvendes 0,5 liter opløsning pr. smågris/slagtesvin og minimum 1 liter pr. so, gylt eller orne. Til behandling af inventar og stibund anvendes der 0,2 liter pr. kvadratmeter.

Grise, der er yngre end 30 dage må ikke behandles.

Tilbageholdelsestid: 30 dage.

Skabbehandling af slagtesvin

Tabel 1. Besætningsoversigt - Slagtesvin
Besætningsnr.	559	560
Antal stier Antal grise/sti Halm Stitype	2 x 18 15/10 Ja Langstier, 30 pct. spaltegulv	2 x 8 13 Nej Langstier, 30 pct. spaltegulv

Afprøvningen blev gennemført i to lukkede besætninger, hvor slagtesvinene kom fra eget sohold. Slagtesvinestaldene var indrettet med to rækker langstier med en 0,9 m bred inspektionsgang i midten samt et to-strenget fodringsanlæg. Kontrol- og behandlingsgrupperne var fordelt på hver side af inspektionsgangen.

Ved afprøvningens start blev alle slagtesvin under 60 kg i behandlingsgruppen behandlet 3 gange med 14 dages mellemrum. I den første uge af afprøvningen, var der en tom sti mellem behandlede og ubehandlede grise. Alle nyindsatte grise blev behandlet 3 gange med 14 dages mellemrum - første gang ved indsættelse i slagtesvinestalden.

Forud for indsættelse af nye grise, samt i forbindelse med de efterfølgende behandlinger, blev stierne rengjort og stibund, inventar og vægge blev - op til en højde på 1,5 m - overbruset med Sebacil-vask. I besætning 559 begyndte overbrusning af stimiljøet dog først 3 måneder efter afprøvningens start.

Skabbehandlingen blev i begge besætninger foretaget vha. en Hardy-kærresprøjte med en 100 l tank. Der blev anvendt et arbejdstryk på ca. 5 atm samt en dyse, hvis kapacitet var 2,5 - 3 liter skabopløsning pr. minut. For at undgå smitteoverførelse mellem kontrol- og behandlingsgruppen, blev arbejdsgangen tilrettelagt således, at arbejdet først blev udført hos de behandlede og derefter hos de ubehandlede grise.

Under hele afprøvningen foregik der en rutinemæssig skabbehandling i soholdet. I besætning 559 blev søerne behandlet en gang hver måned, og i besætning 560 blev søerne behandlet to gange med 7 dages mellemrum hver måned.

Kløeindeks og skrabprøver

Inden afprøvningens start blev der udtaget skrabprøver samt foretaget observationer af dyrene til udarbejdelse af et kløeindeks. Derefter blev der løbende under afprøvningen ca. hver tredje måned udtaget skrabprøver samt hver måned foretage observationer for kløe. Resultaterne af disse observationer fra hhv. kontrol- og behandlingsgrupperne fremgår af fig. 2. (Figur 2 er ikke medtaget i denne tekst, men kan rekvireres ved henvendelse til: Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER, Axeltorv 3, 9 København V., tlf. 33 11 60 50. (Red.)).

Kløeindekset fremkommer på følgende måde:

-	Grisene jages op og gives et minut til at falde til ro.
-	Derefter noteres, hvor ofte grisene klør/gnubber sig inden for de næste 15 minutter.
-	Kløeindekset = antal klø/gnub-perioder                        antal observerede dyr
-	Det er vigtigt, at der ikke er nogen form for røg i nærheden af dyrene, da det i sig selv kan fremkalde en kraftig kløe.

Generelt var der god sammenhæng mellem kløeindekset og resultatet af skrabprøveunder-søgelserne i den behandlede gruppe. I den ubehandlede gruppe kunne der være nogen variation mellem kløindekset og skrabprøveresultaterne.

I SPF-besætninger er der observeret et kløeindeks på op til 0,4. Ved et lavt skabniveau kan kløindekset være mindre end 0,4, hvilket var tilfældet i besætning 560 i den ubehandlede gruppe. Ved kløeindeks over 0,4 er der sandsynlighed for, at dyrene har skab.

I besætning 559 omfattede afprøvningen fem kvartaler og i besætning 560 fire kvartaler. Produktionsresultaterne fremgår af tabel

Som det ses af tabel 2, var der ikke nogen nævneværdig forskel i tilvækst, foderforbrug eller pct. udsatte grise mellem kontrol- og behandlingsgrupperne. Skabinfektionsniveauet har tilsyneladende været på et så lavt niveau i kontrolgruppen, at det ikke har påvirket grisenes produktionsevne.

Tabel 2. Produktionsresultater
Besætning	559		560		Gns.
Gruppe *)	Kontrol	Behandl.	Kontrol	Behandl.	Kontrol	Behandl.
Antal producerede svin Vægt ved inds., kg Daglig tilvækst, g FEs pr. svin, dgl. FEs pr. kg tilvækst Udsætterpct. Kødpct.	901 27,3 707 1,85 2,63 1,7 55,0	930 28,6 707 1,90 2,70 1,9 55,1	902 28,9 711 2,14 3,01 4,0 54,2	922 28,5 706 2,09 2,97 3,5 54,2	1803 28,1 709 2,0 2,82 2,8 54,6	1853 28,6 707 2,0 2,83 2,7 54,6

Sanering mod skab med sebacil-vask i sobesætninger

Saneringen blev gennemført i to besætninger, hvor skabbehandling hidtil havde foregået regelmæssigt ved behandling med Neguvon før faring. Saneringen blev gennemført efter følgende plan:

Alle avlsdyr og fravænnede smågrise blev behandlet tre gange med en uge mellem første og anden behandling og to uger mellem anden og tredje behandling. Pattegrise, som gik ved søerne ved afprøvningens start, samt pattegrise der fødtes uger, blev alle behandlet to gange - hhv. ved fravænning og 14 dage efter.

I forbindelse med alle behandlinger blev stier, inventar og vægge op til 1,5 m højde overbruset med Sebacil-vask. Produktionsforholdene i øvrigt fremgår af tabel 3.

Tabel 3. Besætningsoversigt - sobesætninger
Besætningsnr.	600	601
Antal orner og søer inkl. tillæg, ca. Antal svin i alt, ca. Anvendelse af halmstrøelse til søer Adskilt slagtesvine- og sohold Indkøb af avlsdyr Karantæneforhold	180 1500 Nej Ja Konv. Ingen	150 900 Ja Ja Ingen Ingen

I besætning 600 blev stier og inventar ikke rengjort inden overbrusning med Sebacil. I perioden efter saneringens gennemførelse blev søer og gylte behandlet to gange - ca. 3 og 1 uge før faring.

I besætning 601 blev stibundene rengjort forud for overbrusning med Sebacil. I en periode efter saneringens gennemførelse blev søer og gylte behandlet tre gange - ca. 5, 3 og 1 uge før faring.

Der blev udtaget skrabprøver fra øregruben i begge ører. Hos søer med synlige hudforandringer, blev der også udtaget skrabprøver fra disse regioner. Skrabprøverne blev analyseret for skabmider og -æg på Statens Veterinære Serumlaboratorium.

Der blev løbende målt kløeindeks på 10-20 tilfældigt udvalgte søer i drægtighedsstalden.

Afprøvningen var opdelt i tre faser:

      a) Saneringsfasen
      b) Opfølgningsfasen
      c) Kontrolfasen

I kontrolfasen er der ikke foretaget behandlinger mod skab.

Resultaterne af skrabprøveundersøgelserne samt kløeindeksene fremgår af fig. 3. (Figur 3 er ikke medtaget i denne tekst, men kan rekvireres ved henvendelse til: Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER, Axeltorv 3, 9 København V., tlf. 33 11 60 50. (Red.)).

Det ses af fig. 3, at kløeindekset i besætning 600 kun i en kortere periode i opfølgningsfasen var under det kritiske tal 0,4. I oktober blev der udtaget 13 skrabprøver, som alle var negative på trods af, at kløeindekset var stigende. I december 1984 blev der igen fundet søer med skab. Behandlingen mod skab blev indstillet i januar 1985. Det stigende kløeindeks samt stigende antal søer med positive skrabprøver i februar måned viste, at besætningen ikke var fri for skab.

I besætning 601 lykkedes det at udrydde skab på trods af, at der blev fundet positive skrabprøver i opfølgningsfasen. Kløeindekset har i den største del af opfølgningsperioden og i hele kontrolperioden ligget under 0,4. At kløeindekset ikke har været stigende i kontrolperioden og, at der ikke er fundet søer med positive skrabprøver helt op til 8 måneder efter at behandlingen blev indstillet, tages til udtryk for at besætningen blev skabfri.

Under afprøvningen blev det erfaret, at tre behandlinger med Sebacil-vask med en uge mellem første og anden, og to uger mellem anden og tredje behandling ikke er tilstrækkeligt til at dræbe alle mider hos stærkt angrebne søer. I opfølgningsfasen blev de stærkt angrebne søer samt ornerne behandlet hver uge, indtil de ikke længe havde kliniske symptomer på skab.

Erfaringerne viser, at hvis det skal lykkes at udrydde skab med Sebacil-vask, skal følgende punkter være opfyldt:

1. Indkøbte avlsdyr skal komme fra skabfrie besætninger.
2. Søer med tydelige tegn på skab samt orner behandlet med 14 dages mellemrum, indtil der ikke længere er tegn på skab, hvilket i nogle tilfælde vil kræve 2-3 behandlinger udover de 3 behandlinger, som omfattes af saneringsprogrammet.
3. Stibunde og inventar skal rengøres grundigt og overbruses under saneringsproceduren.
4. Samtlige avlsdyr samt fravænnede smågrise behandles 3 gange med 14 dages mellemrum.
5. Pattegrise, samt grise der fødes indenfor de første 14 dag af saneringsprogrammet, behandles ved fravænning og 14 dage efter.

Skabmidernes udbredelse og opholdssteder

I samarbejde med Statens Veterinære Serumlaboratorium samt dyrlæger fra Danske Slagteriers veterinærafdeling og lokale dyrlæger, blev der i forbindelse med udtagning af skrabprøver foretaget en klinisk vurdering af søerne, med det formål, at kortlægge skabmidernes foretrukne opholdssteder på dyrene samt sammenhængen mellem de kliniske symptomer og skrabprøver.

Resultaterne af disse kliniske vurderinger fremgår af tabel 4 og 5. Resultaterne omfatter foruden de to sobesætninger, der indgår i denne afprøvning, også 4 sobesætninger, som indgik i en afprøvning af systemiske skabmidler, (meddelelse nr. 98, Den rullende Afprøvning)

Tabel 4. Sammenhæng mellem karakterer for hudforandringer og påvisning af mider i skrabprøver
Diagnose	Antal dyr	Pct. positive skrabprøver
1. Massiv hudfortykkelse 2. Moderat hudfortykkelse 3. Udbredt hudrødme 4. Udbredte skorper 5. Små blærer/papler 6. Fedtede belægninger 7. Røde knopper 8. Skælagtige belægninger 9. Mindre afgrænsede skorper 10. Kradsemærker	3 4 13 13 14 45 9 59 34 3	100 75 69 54 50 42 22 22 18 0

Det ses af tabel 4, at der er ringe sammenhæng mellem fundne mider i skrabprøver og symptomer som røde knopper, skælagtige belægninger, mindre afgrænsede skorper og kradsemærker.

Tabel 5. Sammenhæng mellem lokalisering af hudforandringer på søer og påvisning af mider i skrabprøver fra disse regioner
Region	Antal dyr	Pct. positive skrabprøver
Universel Koder/forben Haser Forknæ Bag ører Sider/skuldrer Nakke Bov Forben (bag) Ryg Næseryg/pande Halerod	2 2 19 5 17 13 43 13 12 62 4 12	100 100 84 80 65 68 40 31 17 2 0 0

Det ses af tabel 5, at skab ofte optræder på den forreste del af værtsdyret. Hos 31 pct. af de søer, hvor der konstateredes skabmider i skrabprøver udtaget udenfor ørerne, blev der ikke fundet mider i skrabprøver fra ørerne. Det kan således i et vist omfang være nødvendigt at supplerer skrabprøver fra ørerne med skrabprøver fra andre regioner, specielt hos dyr med hudforandringer på den forreste del af kroppen.

Hos slagtesvinene blev der kun fundet hudforandringer i ørerne, og der er kun analyseret skabprøver fra øregruben.

Hos svin er øregruben det sted, hvor der hyppigst findes skabmider. Hos søer, der ikke har tydelige hudforandringer som følge af skabangreb, er en skrabprøve fra øregruben tilsyneladende den eneste mulighed for at påvise evt. skabmider. Særligt hos søer med forandringer på den forreste del af kroppen, bør der foruden en skrabprøve fra øregruben udtages en skrabprøve fra de hudpartier, der tilsyneladende er angrebet af skab.

Hos slagtesvinene blev der, selv blandt dyr med en meget høj kløeaktivitet, hverken fundet hudforandringer eller mider udenfor øregruben.

Muligheden for at dianogtisere mider ved hjælp af skrabprøver, er behæftet med en vis usikkerhed, når infektionsniveauet er forholdsvist lavt. Selv hos søer med tydelige hudforandringer på kroppen, synes der kun at være ca. 70 pct. sikkerhed for, at der kan påvises skab ved hjælp af skrabprøver fra øreregionerne alene. En sammenkædning af kløeindekset med skrabprøveresultaterne øger sikkerheden for en korrekt diagnose. Kløeindekset alene kan heller ikke anvendes som garanti for, at en besætning er fri for skab, idet indekset godt kan være under 0,4, som er observeret i skabfrie besætninger, såfremt skabinfektionen er på et meget lavt niveau.

Gensmitningen fra miljøet samt kontaktsmitte mellem grisene medførte, at det ikke var muligt at sanere mod skab i slagtesvineholdet ved at indsætte skabfrie grise i slagtesvinestalden, uden samtidig at gennemføre et saneringsprogram.

Skabbehandling med Sebacil-vask gav generelt ikke anledning til problemer med søernes reproduktion, men omløberprocenten blev tilsyneladende større hos de søer, der blev behandlet samme dag, som de blev løbet.

I sobesætningen, hvor det lykkedes at udrydde skab, har det ikke været muligt at påvise nogen forbedring af produktionsresultater

En løbende behandling af slagtesvinene mod skab er en arbejdskrævende fremgangsmåde. I en besætning med 400 stipladser vil det årligt tage ca. 125 timer at behandle alle slagtesvin 3 gange med 14 dages mellemrum umiddelbart efter indsættelse i slagtesvinestalden. Hertil kommer udgifterne til behandlingsmiddel og -udstyr.

Udryddelse af skab med Sebacil-vask i en sobesætning på 100 søer vil tage ca. 50 timer, hvortil kommer udgifter til behandlingsmiddel og -udstyr.