Sanering af skab hos svin ved hjælp af ivomec og Sebacil Pour-on

En effektiv skabbekæmpelse med traditionelle skabbehandlingsmidler er arbejdskrævende. Nye skabmidler, såkaldte systemiske midler, har reduceret arbejdsforbruget til 1/3 i forhold til vaskemidlerne og samtidig er behandlingssikkerheden øget. Disse to forhold har gjort det lettere at gennemføre en totalsanering for skab.

Formål

Det var formålet at undersøge mulighederne for udryddelse af skab med hhv. Ivomec og Sebacil Pour-on ved anvendelse af forskellige behandlingsstrategier.

Ivomec er et injektionspræparat, som har en høj drabseffekt overfor skabmider. Samtidig dræber det de fleste arter af indvoldsorm samt lus.

Midlet virker systemisk, hvilket vil sige, at det transporteres med blodbanerne ud i lymfesystemet. Skabmiderne dræbes, når de optager vævsvæsker. Det antages, at midlet virker dræbende i indtil 14 dage efter behandlingen.

Sebacil Pour-on er ligeledes et systemisk middel med høj drabseffekt, som gives ved dosering på huden. Ved kontakt med huden trænger det gennem denne, hvorefter det fordeles med blodet ud til vævsvæskerne. Foruden skabmider dræber midlet endvidere lus. Det antages, at midlet virker dræbende i 2-3 dage.

Sebacil Pour-on er endnu ikke godkendt af sundhedsstyrelsen, men iflg. oplysninger fra Bayer Kemi, forventes det markedsført i 1987.

Ingen af midlerne har nogen drabseffekt overfor skabmidernes æg.

Midlerne er begge afprøvet i to besætninger med søer og slagtesvin. Afprøvningen var opdelt i tre faser:

     A) Registrering af skabtrykket inden saneringsprogrammets gennemførelse.
     B) Gennemførelse af saneringsprogrammet.
     C) Observation af saneringsprogrammets effekt.

Under hele afprøvningen blev skabtrykket løbende undersøgt ved kløeaktivitet, ved udtagning af skrabprøver og ved observation for kliniske symptomer på skab. Undersøgelsen af skrabprøverne blev foretaget af Statens veterinære Serumlaboratorium. Vurdering af de kliniske symptomer samt udtagning af skrabprøver blev foretaget af Danske Slagteriers veterinærafdeling.

Kløeindeksene blev målt på tilfældigt udvalgte dyr, og omfattede altid mindst 10 søer i drægtighedsstalden og en sti med smågrise eller slagtesvin. Dyrene blev observeret i 15 minutter, hvor antal kløe og gnubbeaktiviteter blev noteret. Kløeindekset er lig antal kløe/knub divideret med antal observerede dyr.

Skrabprøverne blev fortrinsvis udtaget fra søer, som enten havde kliniske tegn på skab, eller som kløede sig. Hos slagtesvinene blev skrabprøverne hovedsageligt udtaget fra de største slagtesvin samt fra slagtede svin på slagteriet.

Skrabprøverne omfattede altid en prøve fra øregruben i begge ører, hos slagtede svin dog kun det ene øre. Hos søer blev der desuden ofte udtaget skrabprøver fra partier med hudforandringer

Der blev ikke gjort rent eller overbruset med et skabmiddel i forbindelse med behandling af søer og smågrise, hvorimod slagtesvinestierne blev mekanisk rengjort og overbruset med et skabmiddel, efterhånden som stierne blev tømt under saneringsprogrammet.

Besætning 237

Saneringen gennemførtes ved at behandle alle avlsdyr og smågrise to gange med tre ugers mellemrum. Pattegrise som fødtes imellem behandlingerne blev kun behandlet en gang.

Besætning 608

Behandlingsproceduren kompliceredes ved, at der både blev indkøbt sopolte fra en konventionel besætning, og udtaget sopolte fra den urene zone i slagtesvinestalden under saneringsforløbet. Der var ingen karantæneafdeling til rådighed, men sopoltene blev samlet i den ene ende af drægtighedsstalden.

Behandlingsprogrammet i soholdet var to-delt. Alle avlsdyr og smågrise blev behandlet to gange med tre ugers mellemrum. Seks uger efter blev hele behandlingsproceduren gentaget med to behandlinger med tre ugers mellemrum.

I begge besætninger blev poltene indkøbt fra konventionelle besætninger. Poltene blev indsat i en karantæneafdeling på en nabogård, hvor de blev behandlet to gange med 14 dages mellemrum med Sebacil Pour-on.

Alle avlsdyr blev behandlet to gange med 14 dages interval. I fravænningsstaldene blev grisene indsat i rengjorte stier, der var overbruset med Sebacil-vask.

I en periode på ca. 2 måneder efter saneringsprogrammets afslutning, blev ornerne behandlet hver 14. dag samt søer og gylte hhv 3 og 1 uge før faring.

Farestierne blev rengjort og behandlet med Sebacil-vask mellem hvert hold.

I alle fire besætninger blev slagtesvinene delt som vist i fig. 1. Behandling i slagtesvinestaldene blev først iværksat ca. et halvt år efter, at soholdet var behandlet.

I fig. 2, 3, 4 og 5 er udviklingen i skabtrykket vist, dels ved hjælp af kløeindekset og dels ud fra skrabprøveresultaterne. Figurerne er delt op i perioderne før, under og efter saneringsprogrammets gennemførelse. (Figurerne 2, 3, 4 og 5 er ikke medtaget i denne tekst, men kan rekvireres ved henvendelse til: Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER, Axeltorv 3, 9 København V., tlf. 33 11 60 50. (Red.)).

I besætning 237 var skabtrykket relativt lavt forud for afprøvningens begyndelse. Kløeindekset og skrabprøveresultaterne antyder, at besætningen er fri for skab.

I besætning 608 var skabtrykket forholdsvist højt forud for afprøvningens begyndelse. Der blev fundet positive skrabprøver hos ca. 65 pct. af søerne og samtidig var kløindekset så højt som 4,7, hvilket svarer til, at de observerede søer kløede sig hvert tredje minut.

Efter saneringsprogrammets gennemførelse faldt kløeindekset til et normalt niveau for skabfrie besætninger, hvilket vil sige ca. 0,4 eller derunder. På trods af det lave kløeindeks, er der i flere skrabprøver fundet atomiske skabmider, dvs., skeletter af døde mider. Besætningen formodes dog at være fri for skab. Såfremt der var levende skabmider til stede i besætningen, ville der sandsynligvis - efter 2-3 måneders forløb - have været tydelige symptomer på skab hos søerne. På ca. 2½ måned kan et skabmidepar formerer sig til ca. 60.000 mider.

I besætning 237 var der et forholdsvist lille antal slagtesvin, der havde skab inden afprøvningens begyndelse.

I besætning 608 var der et stort antal slagtesvin, der havde skab, inden saneringen blev gennemført i slagtesvinestalden på trods af, at smågrisene ved overførsel til slagtesvinestalden siden maj 1984 sandsynligvis har været fri for skab. Der er således sket en gensmitning med skabmider fra miljøet. Dette har medført, at opformering af skabmider på værtsdyrene har resulteret i et uforandret skabtryk hos slagtesvinene.

I besætning 500 er der ligesom i besætning 608 fundet skrabprøver med mider efter saneringens gennemførelse. De fundne mider var sandsynligvis atomiske, og der er ikke fundet kliniske symptomer på skab siden saneringens gennemførelse.

I besætning 607 lykkedes det ikke at sanere besætningen for skab, og det ses, at kløeindekset har været stærkt stigende mod afprøvningens afslutning samtidig med, at der er fundet skrabprøver med skabmider.

I besætning 500 blev der forud for saneringen udtaget skrabprøver fra 25 slagtesvin i besætningen og fra de samme 25 slagtesvin på slagteriet. I begge tilfælde blev der fundet 50 pct. positive skrabprøver. I besætningen blev der udtaget skrabprøver fra begge ører, hvorimod der kun blev taget prøver fra det ene øre på slagteriet. Resultatet viser, at der er en rimelig sikkerhed ved udtagning af skrabprøver hos levende slagtesvin.

I skabfrie besætninger kan kløeindekset tilsyneladende variere fra 0-0,5, og fra 0,2 til mindst 4,7 i besætninger med skab. Kløeindekset alene kan således ikke anvendes til at erklære en besætning fri for skab.

At der ikke findes positive skrabprøver på en stikprøve af besætningens dyr, er heller ikke et tilstrækkeligt bevis for, at der ikke er skab i besætningen.

Der har kun været mulighed for at sammenligne resultaterne for en periode på et år før afprøvningens begyndelse til tre kvartaler efter.

Der er ikke konstateret nogen negativ effekt på produktionsresultaterne i forbindelse med behandlingsprogrammerne. I de besætninger, hvor skab sandsynligvis er blevet udryddet, har behandlingen tilsyneladende haft en positiv effekt på:

• pct. døde grise i diegivningsperioden
• daglig tilvækst hos de fravænnede grise
• daglig tilvækst hos slagtesvinene
• foderforbrug pr. kg tilvækst hos slagtesvinene

Det er ikke muligt at skelne mellem, om de positive tendenser skyldes udryddelse af skab og eller indvoldsorm i de to besætninger, hvor der er anvendt Ivomec.

Arbejdsforbrug

I en besætning med 100 årssøer inkl. slagtesvin skal der behandles ca. 700 dyr i alt pr. gang.

Ved behandling med Sebacil Pour-on og Ivomec tager det ca. 6 timer pr. gang at behandle samtlige dyr inkl. slagtesvin op til en vægt på ca. 60 kg.

Der blev brugt ca. 4 minutter pr. sti i forbindelse med rengøring og behandling af stierne i slagtesvinestalden.

Økonomi

Der skal anvendes ca. 32 l Sebacil Pour-on til at sanere en besætning på 100 årssøer inkl. slagtesvin. Prisen på Sebacil Pour-on kendes ikke. Tilsvarende skal der bruges ca. 2,7 l Ivomec, hvilket er en udgift på ca. kr. 150,- pr. årsso inkl. opdræt.

Erfaringerne fra denne afprøvning tyder på, at en besætning er fri for skab, når kløeindeksene i mindst seks måneder efter saneringens gennemførelse har været på 0,4 eller derunder.

Erfaringerne viser endvidere, at det ikke er muligt at bortsanere skab i slagtesvineholdet, selv om der over en længere periode indsættes skabfrie grise, idet disse forholdsvis hurtigt reificeres - dels fra stimiljøet og dels fra andre grise i stalden. Derfor skal der være en klar adskillelse mellem skabfrie og skabangrebne dyr, som vist i fig. 1.

Sanering for skab ved hjælp af Ivomec er en forholdsvis sikker metode, når alle dyr behandles mindst 2 gange med 14 dages mellemrum sammen med en forbehandling af stærkt inficerede dyr.

Sanering for skab ved hjælp af Sebacil Pour-on er mere usikker, når der kun anvendes 2 behandlinger pr. dyr med 14 dages mellemrum. Forskellen i behandlingssikkerheden mellem de to præparater skyldes sandsynligvis, at Ivomec virker dræbende ca. 14 dage mod kun 2-3 dage for Sebacil Pour-on. Ved udryddelse af skab med Sebacil Pour-on, bør antal behandlinger pr. dyr øges til 3 gange med 14 dages mellemrum for at opnå en tilstrækkelig sikkerhed i behandlingen. Derudover bør dyr med kliniske symptomer behandles hver uge indtil symptomerne er væk.

På baggrund af erfaringerne fra denne afprøvning kan nedenstående plan for udryddelse af skab med Ivomec anbefales, hvorimod der bør foretages nye afprøvninger med Sebacil Pour-on, inden der kan fremlægges en plan, der med tilstrækkelig sikkerhed vil kunne udrydde skab.

Forudsætninger

       b) Tilbageholdelsestid inden slagtning, 45 dage.
       c) Smittebeskyttelse, som i SPF-besætninger.
       d) Hunde og katte skal holdes ude af slagtesvinestalden i behandlingsperioden.

Behandling

a) Dosering 1 ml pr. 33 kg legemsvægt, med indsprøjtning lige under huden

b) Til svin over 33 kg anvendes ufortyndet Ivomec. Til svin under 33 kg anvendes Ivomec fortyndet med propylenglycol - dosering kan foretages med en lille plastsprøjte.

c) Inventar og stibunde i den urene sone i slagtesvinestalden, se fig. 1 side 4, behandles op til en højde på 1,5 m, med 0,2 l opløsning pr. m².

Udryddelsesprogram

Opfølgning/kontrol

Kontrol af, om der er skab i besætningen, gøres bedst ved at lave et kløindeks. Indekset bør laves en gang om måneden i de første 6 måneder efter saneringens afslutning. Indekset bør omfatte 10 søer i drægtighedsstalden samt en sti med hhv. smågrise og slagtesvin. Indekset udføres på følgende måde.

• Der skal være ro i stalden og der må ikke ryges.
• Grisene jages op og gives et minut til at falde til ro
• Noter, hvor ofte grisene klør/gnubber sig inden for de næste 15 minutter

Kløeindekset = antal kløe/gnub divideret med antal observerede grise.

Kløindekset skal være 0,4 eller derunder. Er kløeindekset over 0,4 bør der udtages skrabprøver til undersøgelse for skabmider/-æg.

Såfremt der ikke er opstået mistanke om skab inden for det første halve år efter saneringen, er besætningen sandsynligvis fri for skab.