Praktiske erfaringer med farmwatch®

FarmWatch® er et softwareprogram til styring og overvågning af smågrise og slagtesvin produceret i alt-ind-alt-ud systemer. Grundlaget for overvågningen er en løbende registrering og analyse af grisenes vandforbrug på sektionsniveau. Grisenes drikkemønster analyseres af en matematisk/statistisk model, som er nøjere beskrevet i PhD-afhandlingen ”Tools for Monitoring Growing Pigs” (Madsen, T.N., 2001).

Overvågning af vandforbruget kan være nyttig på to måder:

1. En løbende registrering af vandforbruget (på timebasis) kan bruges til en hurtig varsling af ændret drikkeadfærd - som tegn på, at der er et sygdomsudbrud undervejs eller at der er sket et skift i foderkvaliteten.
      
2. En analyse af vandforbruget over en længere periode (f.eks. vækstforløbet fra 30 til 100 kg) kan give en indikation af, hvordan grisenes tilvækst har været gennem forløbet.

Udenlandske undersøgelser har vist, at ca. 75 pct. af grisenes samlede vandforbrug er direkte relateret til deres foderoptag, hvilket gør vandforbruget til en god indikator for foderoptaget og dermed tilvæksten.

Ved den mere langsigtede analyse af drikkevandsforbruget er det desuden nyttigt at have en systematisk registrering af væsentlige forhold, som kan have påvirket produktiviteten/vandforbruget, eksempelvis at grisene er blevet sorteret/blandet, at der er tilsat myresyre til drikkevandet eller at der er skiftet foderblanding. Sammenholdes listen af hændelser gennem produktionsforløbet med vandkurven, kan man på en nem måde danne sig et overblik over, hvilken effekt de forskellige tiltag har haft.

Varslingsmodellens matematiske fundament er veldokumenteret, hvorimod modellens evne til at varsle forskellige problemer som sygdomme, foder- eller ventilationsfejl ikke tidligere er beskrevet.

1.1. Programmets opbygning

Idéen med FarmWatch® har været at lave et generelt styringsværktøj til smågrise og slagtesvin i alt-ind-alt-ud produktion, som via registrering af vandforbruget på sektionsniveau hele tiden overvåger grisenes trivsel. Det har under udviklingen haft høj prioritet at gøre programmet overskueligt og nemt at bruge i den daglige driftsledelse. Overskueligheden er øget ved så vidt muligt at benytte grafisk visning frem for at vise en masse tal i tabeller. Udgangspunktet er, at alle staldsektioner skal kunne overskues på én gang. I Figur 1 ses programmets hovedvindue, som viser en række firkantede symboler, ét for hver staldsektion på ejendommen. På symbolet for den enkelte staldsektion kan den aktuelle temperatur samt det seneste døgns vandforbrug pr. gris aflæses. Desuden kan brugeren se, om grisene i de enkelte staldsektioner udviser den forventede drikkeadfærd. Så længe dette er tilfældet, er rammerne omkring sektionerne grønne, hvorimod de farves røde i tilfælde af ændringer i drikkemønsteret. Drikkeadfærden analyseres ved hjælp af en dynamisk lineær model baseret på Bayesiansk statistik, kombineret med et Cusum kontrolkort, kendt fra traditionel statistisk kvalitetskontrol.

FarmWatch® giver mulighed for se en række forskellige grafer over vandforbrug, foderforbrug (hvis dette registreres), inde- og udetemperatur samt nøgletal fra Produktionsrapporten. Derudover findes der for hver staldsektion et elektronisk registreringsskema samt en logbog til registrering af hændelser, som kan påvirke produktionen. Disse forskellige funktioner tilgås alle via symbolerne for staldsektionerne. Hvis der for eksempel klikkes på vanddråben i klimastald 1, vises en vandkurve for det hold, som er i sektionen.

Hver time aflæser FarmWatch® alle de vandmålere, som er tilsluttet systemet og via den statistiske model vurderes det, om det observerede vandforbrug for den enkelte sektion er i overensstemmelse med det forventede. Ved afvigelser gives der alarm som beskrevet ovenfor. Alarmens følsomhed kan reguleres individuelt for den enkelte sektion, hvilket betyder, at driftslederen selv bestemmer, hvor store ændringer i drikkeadfærden der skal til, før der udløses en alarm. Justering af alarmgrænserne foregår ved, at brugeren vælger ét af de forrige hold, som er produceret i en given sektion, hvorefter computeren simulerer et helt produktionsforløb og viser, hvilke tidspunkter den ville have givet alarm. Hvis antallet af alarmer ikke stemmer med de gange, der har været konstateret problemer med holdet, kan grænserne ændres og der foretages en ny simulering. Dette gentages, til der er fundet et passende niveau.

Når et hold afsluttes, genererer FarmWatch® en rapport, som indeholder Produktionsrapport for holdet, vandkurve samt alt hvad der er registreret i hændelsesskemaet samt i logbogen. På den måde er hvert hold som produceres dokumenteret, og en udskrift af rapporten kan eventuelt følge grisene, hvis de sælges fra en producent til en anden.

Projektets formål er at

• undersøge og øge driftslederens faglige og økonomiske udbytte af FarmWatch® som driftsledelsesværktøj (beslutningsstøtte) gennem indsamling og formidling af faglige og tekniske erfaringer med FarmWatch® i daglig drift,
• udnytte de indhentede erfaringer til videreudvikling af FarmWatch® som beslutningsstøtteværktøj,
• undersøge om den udviklede teknologi til dataindsamling, -overførsel og -behandling finder tilsvarende anvendelse inden for andre produktionsgrene.

2.1. Gennemførelse

Der er indsamlet erfaringer med anvendelsen af FarmWatch® blandt et repræsentativt antal af de besætninger, som har benyttet FarmWatch® i mindst et år. Erfaringerne er indsamlet ved besætningsbesøg.

Der er fokuseret på følgende områder:

Tekniske/driftsmæssige forhold

• Programmets stabilitet
• Tilpasning til forskellige netværk, P-Net og InfoMatic
• Øvrig hardware (vandmålere, procesenheder)
• Fjernovervågning via modem og pcAnywhere

Faglige (driftsledelsesværktøj)

• Brugerfladen i programmet. Hvilke funktioner udnyttes og hvordan?
• Hvordan tolkes udsving i kurverne fra registreringerne?
• Forskel på anvendelse til smågrise og slagtesvin?
• Hvornår og hvordan gribes ind?
• Synlig effekt af tidligt indgreb kontra hidtidig praksis?
• Findes erfaringer med tilsvarende udstyr fra andre produktionsgrene?

Faglige (videreudvikling)

• Nye indsatsområder
• Temperatur som forklarende faktor
• Alarm via SMS-besked på mobiltelefon
• Økonomiberegninger
• Øvrige forbedringer

3.   Undersøgelsens omfang og metoder

Undersøgelsen er baseret på erfaringer indsamlet fra 10 svinebesætninger, som alle har benyttet FarmWatch® gennem en længere periode (1-3 år). FarmWatch® blev benyttet til både smågrise- og slagtesvineproduktion, med følgende fordeling på de 10 besætninger:

Hver af de 10 besætninger er besøgt med henblik på at indsamle information om de enkelte brugeres erfaringer med brug af FarmWatch®. Ved hvert enkelt besøg blev der som standard foretaget en gennemgang af den tekniske installation, efterfulgt af et interview med hovedvægt på de emner, som er nævnt under afsnit 3.1.

4.1. Programmets stabilitet

FarmWatch® er en selvstændig Windows-applikation, som afvikles på pc. Da et af grundprincipperne i programmet er, at grisenes vandforbrug løbende skal registreres og analyseres, kræves det, at FarmWatch® altid kører på computeren (eventuelt minimeret). Det stiller nogle krav til programmets stabilitet. For det første vil en ressourcelæk medføre langt større problemer i forhold til et program, som lukkes hver dag. (Med ressourcelæk menes en situation, hvor et program ved en fejl lægger beslag på stadig mere af computerens hukommelse, jo længere tid det afvikles). For det andet vil et eventuelt nedbrud sandsynligvis ofte ske på tidspunkter hvor der ikke umiddelbart er personale til stede til at rette problemet (for eksempel om natten), hvilket vil medføre tab af data.

Erfaringerne omkring stabilitet i de 10 medvirkende besætninger kan sammenfattes i det følgende:

Installationsproceduren forløber smertefrit (ingen problemer rapporteret).

Opsætning af stalde/netværk kan forekomme kompliceret for den almindelige bruger (kun en enkelt bruger har selv stået for opsætningen, de resterende 9 blev udført af en af Landbrugets Rådgivningscenter godkendt tekniker).

Ingen af de 10 besætninger har oplevet programnedbrud som følge af ustabilitet i selve FarmWatch®-applikationen.

I flere tilfælde har FarmWatch® problemfrit kørt i ½-1 år uden at være genstartet (selvom det anbefales at genstarte én gang om måneden).

Der er rapporteret følgende årsager til driftsforstyrrelser: strømnedbrud, fejlbetjening af programmet og hardwarefejl (defekt harddisk samt defekt pc-strømforsyning).

4.2. Tilpasning til forskellige netværk

Kommunikationen mellem FarmWatch® og måleudstyr (vandmålere og temperaturfølere) kan ske via netværkene P-Net eller InfoMatic (SKOV). Brugeren kan for den enkelte stald vælge hvilket netværk der skal benyttes. Det vil sige, at man for nogle staldsektioner kan vælge at kommunikere via InfoMatic mens andre sektioner kommunikerer via P-Net.

Alle 10 besætninger i nærværende undersøgelse benyttede P-Net. Derfor mangler der stadig erfaring med installationer der benytter InfoMatic.

Ingen af besætningerne havde oplevet tekniske problemer med netværket efter ibrugtagningen.

4.3. Øvrig hardware - vandmålere

Vandmålerens placering i forhold til eventuelt udtag af vand til højtryksrensning og overbrusning bør inddrages i vurderingen af vandmålerens kapacitet, idet der ved højtryksrensning kan opstå et meget stort vandflow afhængig af den enkelte højtryksrenser.

Generelt anbefales det at benytte syretolerante (hvis der tilsættes syre til drikkevandet) vandmålere med 1-10 impulser pr. liter vand. Der er set problemer med fejlregistreringer ved brug af vandmålere med et højt antal impulser pr. liter vand (100-150 impulser). Dette problem skyldes sandsynligvis tryksvingninger i vandrørene. Problemerne kan delvis afhjælpes ved at montere kontraventiler i forbindelse med vandmåleren, men den bedste løsning er at benytte målere med maksimalt 10 impulser/liter.

4.4. Fjernovervågning via modem

I 5 af de 10 besætninger havde man valgt at etablere fjernovervågning af den pc, som afvikler FarmWatch®. Fjernovervågningen kræver, at der er etableret modemforbindelse mellem FarmWatch®-pc’en og den pc, som der overvåges fra (som skitseret i Figur 2). Desuden kræves der en softwarepakke til kommunikation, for eksempel pcAnyWhere.

De 5 besætninger som benyttede fjernovervågning mente alle, at det forøgede nytteværdien af FarmWatch®. Følgende punkter blev især påpeget:

• Større tryghed ved produktion i "satellit"-stalde. Tilstanden i staldene kan tjekkes tidlig morgen og sen aften hjemmefra.
• Indtastning kan ske hjemmefra - og i øvrigt på et vilkårligt valgt tidspunkt.
• Brugerservice/hotline kan via fjernovervågning afhjælpe eventuelle fejl.

Ved etablering af FarmWatch®i udlandet anbefales generelt, at der etableres mulighed for fjernovervågning af hensyn til servicering af kunderne.

4.5. Sammenfatning

Den grundlæggende opsætning af FarmWatch® bør foretages af en af Landbrugets Rådgivningscenter godkendt tekniker. FarmWatch®-programmet vurderes at fungere endog meget stabilt. Der er ikke konstateret problemer med anvendelse af P-Net, mens der savnes erfaringer med brug af InfoMatic. For at opnå optimalt udbytte af FarmWatch® er det vigtigt, at vandmålerne overholder de angivne specifikationer.

5.   Faglige forhold

5.1. Brugerfladen i programmet

Brugerfladen i FarmWatch® er opbygget efter nogle grundlæggende overvejelser omkring logik og strukturering af data. Som udgangspunkt foregår alle registreringer på stald/hold-niveau og det er så vidt muligt tilstræbt at anvende grafisk visning frem for tal i tabeller. Nedenfor kommenteres nogle af de væsentligste skærmbilleder i programmet.

5.1.1. Hovedvinduet

Alarmer udløst af den matematiske analysemodel kommunikeres til brugeren via grafik i hovedvinduet (figur 1). Så længe grisenes drikkemønster forløber normalt, er der en grøn ramme omkring symbolet for den givne stald, og i tilfælde af en alarm forårsaget af ændret drikkeadfærd skifter rammen til blinkende rød.

Alle brugere var enige om, at kommunikation af alarmer via staldsymbolerne i hovedvinduet fungerer aldeles letforståeligt og problemfrit.

5.1.2. Hændelsesskemaet

For dels at kunne registrere datagrundlaget for Produktionsrapporten og dels at kunne sammenholde forskellige tiltag i produktionen med ændringer i grisenes trivsel/drikkeadfærd har brugeren mulighed for at indtaste oplysninger om indsatte/afgåede grise, medicinsk behandling, ændring af foderblanding m.v. i et hændelsesskema (se figur 3). Derudover findes en elektronisk logbog, hvori der kan skrives fri tekst, f.eks. oplysninger om sortering af grise, ændringer i ventilationssystemet eller observerede adfærdsændringer. Alle registreringer foregår på holdniveau.

Hos 9 af de 10 adspurgte brugere benyttede man hændelsesskemaet. Af de 9 var der 3, som kun indtastede registreringer til brug for Produktionsrapporten, hvorimod resten også indtastede øvrige oplysninger, som kunne have produktionsmæssig betydning.

5.1.3. Vand/hændelser graf

I grafen ”Vand/hændelser” (se figur 4) ser man det overordnede vandforbrug for et helt produktionsforløb sammenholdt med en markering af de tidspunkter, hvor der er registreret hændelser (markeret med grønne firkanter i bunden af grafen). Ved at klikke på en firkant vises et lille vindue, som angiver de hændelser/logbogsnotater, som er registreret den pågældende dag. Denne facilitet giver mulighed for at detektere årsagen til uregelmæssigheder i produktionen.

Alle 10 brugere benyttede vandgrafen aktivt til at vurdere produktiviteten. Men kun 6 brugere benyttede hændelsesdelen optimalt. Forklaringerne fra de 4, som ikke benyttede faciliteten, var stort set enslydende : ”jeg kan godt se fordelen ved at registrere, men er ikke rigtigt kommet i gang endnu”.

Når et hold afsluttes, kan der udskrives en rapport som viser produktionsnøgletal, vandgraf for hele produktionsforløbet samt alle registrerede hændelser. Denne facilitet blev benyttet systematisk af 9 ud af 10 brugere.

5.2. Tolkning af udsving i kurverne

Indsamlingen af erfaringer fra de 10 brugere resulterede i temmelig mange eksempler på udsving i vandkurverne. En gennemgang af de indsamlede erfaringer viser, at årsagerne til udsving kan opdeles i 4 grupper:

• Mave/tarmlidelser
• Luftvejslidelser
• Foderproblemer
• Stress/ændret adfærd blandt grisene

De rapporterede tilfælde af mave/tarmlidelser var stort set alle Coli-diarré eller Lawsonia. I begge tilfælde var konsekvensen en øgning af vandforbruget. I hovedparten af tilfældene var der konstateret en øgning, og heraf følgende alarm fra FarmWatch®, før der sås synlige symptomer ved grisene. Typisk afgav FarmWatch®alarm for ændret drikkeadfærd ca.1 døgn før synligt diarréudbrud.

Det er dog lidt vanskeligt at få et klart billede af tiden fra alarm til synligt sygdomsudbrud, idet mange valgte at iværksætte medicinsk behandling som følge af alarmen (en beslutning der typisk var baseret på erfaringer fra tidligere hold).

5.2.1. Mave/tarmlidelser

I figur 5 ses et karakteristisk eksempel på ændret drikkeadfærd i forbindelse med udbrud af diarré. Der ses en øgning i vandforbruget fra sidst på dagen den 9/4-00, og først den 11/4-00 om morgenen konstateres der synlige symptomer på Coli-diarré. Ved markante ændringer i drikkemønstret, som i dette tilfælde, varsler FarmWatch®1-5 timer efter, at ændringen er begyndt.

5.2.2. Luftvejslidelser

I 3 af de adspurgte besætninger havde man haft erfaring med FarmWatch® i forbindelse med udbrud af lungesygdomme. Her var der enighed om, at der i forbindelse med sygdommen kunne konstateres et fald i vandforbruget. Faldet sås typisk over nogle dage, og i de fleste tilfælde bevarede grisene deres drikkemønster blot på et lavere niveau. I nogle tilfælde blev der derfor ikke givet alarm, men faldet kunne tydeligt konstateres på vand/hændelsesgrafen.

Der var eksempler på, at man benyttede FarmWatch® til at vurdere graden af et sygdomsudbrud. I figur 6 ses vandgrafen for et hold slagtesvin. I den pågældende besætning har man erfaring for, at det ikke altid er nødvendigt med medicinsk (flok-) behandling ved sygdomsudbrud. Derfor benyttes faldet i vandforbruget til at vurdere, hvornår der skal behandles. Omkring den 1/3-00 konstateres begyndende hoste blandt grisene i den pågældende sektion, men der behandles først den 6/3-00, hvor vandforbruget er faldet med ca. 20 pct. I nogle tilfælde retter grisene sig igen, inden vandkurven når at falde så meget, og i de situationer spares den medicinske behandling.

5.2.3.Foderproblemer

I en stor del af besætningerne havde man erfaret, at foderproblemer kan detekteres af FarmWatch®. Problemer med foderkvaliteten blev i flere tilfælde opdaget alene på grund af alarm for ændret drikkeadfærd. I to besætninger, der begge brugte færdigfoder, opdagede man i forbindelse med en foderleverance, at programmet gav alarm i alle de staldsektioner, som blev fodret med det nye parti foder. I begge tilfælde viste det sig, at der var fejl i foderblandingerne - og leverandøren måtte tage foderet retur.

I en tredje besætning, der selv blandede deres foder, opdagede man via alarm fra FarmWatch® et for højt proteinindhold i en blanding, allerede få timer efter at foderet var taget i brug. I den pågældende situation var der tale om en egentlig proteinforgiftning, og som det fremgår af figur 7 tog det næsten en uge, før grisenes drikkeadfærd blev normaliseret igen.

Ved egentlige foderstop viser erfaringen, at grisenes vandforbrug reduceres markant og at der derved udløses en alarm. Alarmen udløses typisk 2-4 timer efter, at grisenes adgang til foderet er forhindret (ved ad lib fodring).

5.2.4. Stress/ændret adfærd blandt grisene

Ændringer i grisenes adfærd viste sig i mange tilfælde at påvirke drikkeadfærden. I de fleste af tilfældene sås et fald i vandforbruget og oftest over en længere periode. Det fremgik af undersøgelsen, at ændringer af denne type for det meste sker så langsomt, at de ikke udløser en alarm. Derfor opdagede de fleste af brugerne denne type problem via grafen Vand/Hændelser.

I figur 8 ses et eksempel på, hvordan en stress-situation har påvirket grisene. Holdet, som bestod af 430 nyfravænnede grise, er startet den 2/3 1999. Den 25/3 1999 sorteres alle grise efter størrelse, hvilket medfører, at grisene blandes mellem stierne. Vandgrafen viser tydeligt, at der sker en ændring i hældningen på vandgrafen, hvilket af den pågældende bruger blev fortolket som et fald i tilvæksten.

I figur 9 ses et andet eksempel på adfærdsændring. I dette tilfælde er det en fejl i ventilationsanlægget, som medfører en ændret drikkeadfærd.

Fejlen bestod i, at der blæste frostkold luft fra en vægventil direkte mod temperaturføleren til klimastyringen. Det bevirkede, at ventilatorerne hele tiden vekslede mellem fuld styrke og ingen ventilation - til gene for grisene.

Høj indetemperatur ser også ud til at have en indvirkning på vandforbruget. Der foreligger relativt få erfaringer fra perioder med meget varmt vejr. Men i nogle få besætning er der konstateret en markant øgning af vandforbruget, når indetemperaturen overstiger 25-26 grader (ved slagtesvin). Figur 10 viser et eksempel fra én af de pågældende besætninger.

En stor del af det øgede vandforbrug skyldes sandsynligvis, at grisene leger mere med drikkeventilerne for at blive kølet.

5.3. Forskel på anvendelse til smågrise og slagtesvin

Der er ikke fundet nogle principielle forskelle på anvendelsen af FarmWatch® til henholdsvis smågrise og slagtesvin. Programmets hændelsesdel og Produktionsrapport anvendes på samme måde for de to dyregrupper.

Principielt fungerer varslingsdelen også ens uanset grisenes alder, men der ser dog ud til at være specielle forhold, der gør sig gældende omkring varsling af tidlig fravænningsdiarré. Problemet er, at diarréudbrud de første dage efter at et hold er startet, er sværere at detektere i forhold til udbrud, som kommer senere. Det skyldes, at varslingsmodellen bruger de første observationer fra et nyt hold til at indikere holdets specifikke døgnrytme. Jo færre observationer des større udsving skal der til at udløse en alarm. Efter ca. 3 dage virker alarmdelen tilfredsstillende.

I de besætninger, som havde problemer med fravænningsdiarré, supplerede man informationen fra varslingsmodellen med en mere intensiv overvågning af graferne, som viser rådata og vand/-hændelser.

Derudover fortalte flere af brugerne, at nøgletallet "l / dyr" giver en god indikation af den generelle tilstand i en sektion umiddelbart efter fravænning. Tallet vises for hver sektion i hovedvinduet og angiver vandforbrug pr. dyr for de seneste 24 timer. Den beregnede værdi opdateres hver time. Ud fra kendskabet til hvor meget vand en nyfravænnet rask gris drikker pr. døgn (erfaring fra forrige hold), er det let at se, om der er et eventuelt merforbrug som følge af begyndende diarré eller lignende.

I flere tilfælde havde man også, via nøgletallet "l / dyr", kunnet konstatere for ringe vandoptag ved de nyfravænnede grise (afhjulpet ved at indsætte drikketrug).

I de to FRATS-besætninger, der indgik i undersøgelsen, var der tvivl om, hvordan man skal håndtere Produktionsrapport mv., når der tyndes ud i stierne ved omkring 30 kg. Den generelle anbefaling i den situation er, at man skal afslutte holdet, når der tyndes ud og oprette et nyt hold til de resterende grise i sektionen.

5.4. Udnyttes den individuelle alarmgrænse

I FarmWatch® kan alarmens følsomhed justeres, så den passer til den enkelte brugers præferencer. Som udgangspunkt er alarmgrænserne i programmet sat, så de passer under normale forhold. Brugeren kan justere følsomheden på henholdsvis ”kort og lang” sigt ved hjælp af de to skydere, som ses i figur 11.

De fleste brugere (7 ud af 10) var tilfredse med alarmens følsomhed, som den er sat op default. Af de resterende var der en enkelt, som havde justeret følsomheden ned, mens to havde gjort alarmen mere følsom. I alle 3 tilfælde mente brugerne, at faciliteten til justering af alarmen virker logisk og nem at bruge.

Det blev dog påpeget, at man godt kunne tænke sig en mulighed for grafisk at se konsekvensen af en ændret alarmfølsomhed. Når der er ændret på opsætningen, kan brugeren vælge et af de allerede producerede hold i sektionen, hvorefter der vises en liste over tidspunkter, hvor den nye opsætning ville give alarm for det pågældende hold. Denne facilitet blev det foreslået at kombinere med vand/hændelser-grafen, så man på grafen direkte kan se, hvor der bliver givet alarm.

5.5. Hvornår og hvordan gribes ind

Der er stor forskel på, hvordan de forskellige brugere benytter FarmWatch®i forbindelse med sygdomsbehandling. Nedenfor gives nogle eksempler fra forskellige besætninger.

Eksempel 1; Slagtesvin, ca. 260 grise i hver sektion

Grisene indsættes ved en vægt på 30 kg. I besætningen er der problemer med Lawsonia. Normal praksis i besætningen har været at give grisene Tylan i drikkevandet de første 8 dage efter indsættelse.

Efter etablering af FarmWatch®er man gået over til kun at give startbehandlingen i 4-5 dage og så behandle akut, hvis FarmWatch®giver alarm for stigende vandforbrug.

Eksempel 2; Slagtesvin, ca. 200 grise i hver sektion

Der er etableret en ny slagtesvinestald med FarmWatch®installeret. Derudover produceres der i en ældre staldbygning. Der indkøbes 30 kg-grise til begge stalde fra to besætninger. Der er jævnligt udbrud af Lawsonia i begge stalde. I den gamle stald behandles grisene, når der ses symptomer ved grisene. I den nye stald behandles der, når FarmWatch®giver alarm for stigende vandforbrug. Erfaringerne i den pågældende besætning viser, at alarmen kommer ca. 1 dag før der er synlige symptomer, og at man ved at behandle tidligt kan nøjes med halv dosis medicin (Tiamutin vet.).

Eksempel 3; Smågrise, ca. 400 grise i hver sektion

I besætningen havde man store problemer med Coli-diarré i de første 10-12 dage efter fravænning. Man brugte de første hold efter at FarmWatch®blev etableret til at lære, hvordan programmet reagerer i forbindelse med diarréudbrud. Derefter begyndte man at bruge varslingsdelen systematisk og behandlede konsekvent, når der skete en brat stigning i vandforbruget - i den periode hvor der erfaringsvist er stor risiko for fravænningsdiarré. I besætningen mener man både at have sænket dødeligheden og reduceret medicinforbruget.

5.6. Erfaringer med tilsvarende udstyr fra andre produktionsgrene

Inden for kyllingeproduktionen har man i en årrække benyttet online overvågning af vandforbruget til at varsle uregelmæssigheder i produktionen.

Der er ikke besøgt nogen kyllingebesætninger i forbindelse med nærværende undersøgelse, men hos ventilationsfirmaet SKOV A/S (som leverer udstyr til såvel svine- som kyllingeproducenter) har man erfaring for, at især foderproblemer i kyllingeproduktionen kan detekteres via måling af vandforbruget.

5.7. Sammenfatning

Der var generel enighed om, at programmets brugergrænseflade virker logisk og er nem at bruge. Alarmerne formidles letforståeligt.

Systemet giver et passende antal alarmer - når der gives alarm, er der som regel altid noget galt. Udbrud af diarré (såvel Coli som Lawsonia) varsles ca. et døgn før der ses synlige symptomer ved grisene. Nogle brugere efterlyste mulighed for grafisk at kunne se konsekvenserne af en selvvalgt ændring i alarmfølsomheden, f.eks. ved markering på vand/hændelses-grafen.

Ved aktiv brug af FarmWatch® er det lykkedes de fleste besætninger med diarréproblemer at reducere medicinforbruget. Nogle mener også at have øget produktiviteten.

Desuden påvirkes grisenes vandoptag af forhold som luftvejslidelser, foderproblemer og stress/ ændret adfærd blandt grisene.

90 pct. af brugerne anvendte hændelsesskemaet, men kun 60 pct. brugte det optimalt. Resten ”kunne godt se fordelen ved at registrere, men var ikke rigtigt kommet i gang endnu”.

De indsamlede erfaringer viser, at der stadigvæk er behov for videreudvikling af FarmWatch®. Gennem dialog med programmets brugere er der produceret en liste af ønsker til nye faciliteter. Nedenfor nævnes nogle eksempler fra denne liste.

• Temperatur som forklarende faktor
  Som det fremgik af afsnit 5.2.4, ser det ud til, at staldtemperaturen har stor indflydelse på vandforbruget, når den overstiger et vist niveau. Der savnes stadigvæk data til at estimere denne effekt. Men når der på et tidspunkt foreligger tilstrækkeligt datamateriale, kan effekten indarbejdes i modellen, så man kan undgå alarm for øget vandforbrug, hvis årsagen alene er en højere temperatur.
• Alarm via SMS-besked på mobiltelefon
  I den nuværende version af FarmWatch® formidles alarmer til brugeren via skærmbilledet på computeren. Mange har ønsket en mulighed for at kunne modtage alarmer på mobiltelefonen. Det kunne for eksempel være en SMS-besked, som fortæller staldnavn, tidspunkt for alarmen og hvor meget forbruget har ændret sig.
• Økonomiberegninger
  Mange brugere sætter pris på muligheden for at kunne beregne Produktionsrapport på holdniveau. Men der er et stort ønske om at kunne supplere nøgletallene med for eksempel dækningsbidrag på holdniveau. Dette kræver en registrering af foderforbruget - enten manuelt eller automatisk samt at der registreres priser på de forskellige indsatsfaktorer.
• Øvrige ønsker til ændring af programmet
• • Mulighed for at udskrive grafer.
  • Mulighed for at lave medicinregnskab.
  • Udvidelse til flere end 24 staldsektioner.
  • Automatisk registrering af foderforbrug.
  • Udvidelse af Produktionsrapport til også at beregne fodereffektivitet.
  • Ved opsætning af alarmgrænser: Test med visning på vandgrafen.
  • Beregning af tilvækst frem til dags dato for et aktivt hold.
  • Mulighed for individuel opsætning

Nedenfor gives et eksempel på omkostningerne ved etablering af FarmWatch® i en smågrisestald med 6 staldsektioner.

Til prisen skal lægges montering af VVS og el inkl. materialer, herunder strømforsyning (24 V DC, 1A), monteringsboks og P-Net kabel til netværk (coaxkabel med 4 ledere).

Den samlede udgift til etablering af FarmWatch® inklusive montering beløber sig til ca. 24.000 kr for de 6 staldsektioner.

I en smågrisestald med 250 stipladser pr. sektion svarer investeringen til 16 kr. pr. stiplads - eller til ca. 60 øre pr. produceret gris, hvis anlægget afskrives over 5 år.

Etableres FarmWatch® i flere sektioner, bliver den relative pris pr. sektion lavere.

Omkostningerne kan dækkes ind ved øgede indtægter i form af f.eks. sparet medicinering, bedre trivsel, forbedret driftsledelse mv. Men det er ikke muligt ud fra denne undersøgelse at sætte præcise tal på indtægterne. Specielt ikke, da de nævnte forhold vægter forskelligt imellem besætningerne.

Erfaringerne med brug af FarmWatch® til smågrise og slagtesvin viser, at forhold som diarré, luftvejslidelser, foderproblemer og stress påvirker grisenes drikkeadfærd.

Programmet varsler diarréudbrud ca. et døgn før der konstateres synlige symptomer, hvilket giver mulighed for tidlig behandling og deraf følgende lavere medicinforbrug samt øget produktivitet.

Tekniske forhold

Den grundlæggende opsætning af FarmWatch® bør foretages af en af Landbrugets Rådgivningscenter godkendt tekniker. FarmWatch®-programmet vurderes at fungere endog meget stabilt. Der er ikke konstateret problemer med anvendelse af P-Net, mens der savnes erfaringer med brug af InfoMatic. For at opnå optimalt udbytte af FarmWatch® er det vigtigt, at vandmålerne overholder de angivne specifikationer.

Faglige forhold

Der var generel enighed om, at programmets brugergrænseflade virker logisk og nem at bruge. Alarmerne formidles letforståeligt.

Systemet giver et passende antal alarmer - når der gives alarm, er der som regel altid noget galt. Udbrud af diarré (såvel Coli som Lawsonia) varsles ca. et døgn før der ses synlige symptomer ved grisene.

Produktionsrapportmodulet benyttes af stort set alle brugere og de fleste mener, at det er en fordel med opgørelse på holdniveau i stedet for på perioder. Mange af brugerne kunne dog tænke sig Produktionsrapporten udvidet til også at omfatte foderforbrug og økonomi.

Hændelsesdelen benyttes af godt halvdelen af de adspurgte brugere.

Økonomiske forhold

Et gennemsnitligt FarmWatch®-anlæg koster mellem 15.000 og 30.000 kroner at etablere, inklusive vandmålere og netværk til dataopsamling. Mange af brugerne var i begyndelsen betænkelige ved at investere så mange penge i et overvågningsprogram. Men undersøgelsen viser, at efter at have brugt FarmWatch® et stykke tid fortryder ingen af de spurgte besætningsejere deres investering.

På baggrund af undersøgelsen kan det konkluderes, at FarmWatch® efter brugernes opfattelse kan anses som et yderst nyttigt og rentabelt styringsværktøj til smågrise- og slagtesvineproduktion i alt-ind-alt-ud systemer.

Forord

Denne rapport er baseret på interviews med et repræsentativt antal af de besætninger, som har benyttet FarmWatch® i mindst et år. Interviewene er gennemført af Thomas N. Madsen i forbindelse med besætningsbesøg. Thomas N. Madsen har også selv medvirket ved udviklingen af FarmWatch®, hvorfor rapporten har været udsendt til de involverede besætninger til kommentering.

Den endelige rapport er reviewet af projektlederen af FarmTest, Kjeld Vodder Nielsen.

Bilag 1. Specifikationer for P-Net kabel

Bilag 2. Specifikationer for vandmålere

De forskellige vandmålere, der findes i dag, gør det besværligt at lave en generel anbefaling vedrørende vandmålere. Konstruktionsmæssige forskelle bevirker, afhængigt af typen, at måleegenskaber for samme størrelse vandmåler bliver forskellige.

For at sikre et korrekt måleresultat er det vigtigt, at der vælges en målerstørrelse og målertype, hvis egenskaber passer til de konkrete driftsforhold og de vandmængder, der skal måles. Også de installationstekniske forhold skal overvejes, således at anbefalingerne for de enkelte vandmålere vedrørende montering og placering overholdes. Dette betyder, at vandmålere, der er konstrueret til indbygning i vandrette rørledninger, skal monteres vandret og med målerhovedet opad for at opretholde målenøjagtigheden. Ligeledes skal montering af stigrørsmålere monteres i henhold til anbefalingerne for størst målenøjagtighed.

FarmWatch® stiller en række specifikke krav til vandmålere, dels med hensyn til målenøjagtighed og dels med hensyn til antallet af impulser.

Flow

Målenøjagtigheden afhænger i høj grad af sektionens størrelse, da det maksimale vandflow er bestemt af antallet af ventiler, der kan aktiveres samtidig. Da der forekommer store variationer i grisenes forbrug af drikkevand over døgnet, er det klart, at også aktivering af drikkeventilerne varierer. Anbefalingerne vedrørende drikkeventilernes kapacitet er 0,5 - 0,8 l/min. til smågrise og 1,0 - 1,2 l/min. til slagtesvin. Den ekstreme situation opstår, hvis samtlige drikkeventiler i en sektion aktiveres samtidig, hvilket medfører at

Maksimalt flow (smågrise) = 0,8 l/min. × 60 min. × Antal drikkeventiler

Maksimalt flow (slagtesvin) = 1,2 l/min. × 60 min. × Antal drikkeventiler

forudsat at der kan opretholdes et nødvendigt tryk til opretholdelse af ydelsen ved aktivering af samtlige vandventiler i sektionen.

Det minimale flow vil forekomme, hvis kun én drikkeventil aktiveres svarende til 0,5 l/min. (30 l/time) og 1,0 l/min. (60 l/time) for henholdsvis smågrise og slagtesvin.

Ved valg af vandmålere er det nødvendigt at vurdere disse yderligheder i vandflowet samt eventuelt tryktabets størrelse i vandmåleren, og målet er, at vandmåleren er i stand til at måle det aktuelle flow i hele dette interval med tilfredsstillende nøjagtighed.

En lang række forskellige specifikationer anvendes til at angive vandmåleres kapacitet og nøjagtighed. I det følgende er det kort beskrevet, hvad en række af disse specifikationer betyder.

Qn: Betegner den optimale gennemstrømning (m3/time), hvor måleren skal kunne arbejde tilfredsstillende under normale betingelser i vedvarende drift med en tilladt fejlvisning på +/- 2 pct. Denne værdi anvendes ofte til at angive målerens størrelse.

Qmax: Betegner den største gennemstrømningsmængde (m3/time), ved hvilken måleren kortvarigt skal kunne arbejde tilfredsstillende uden at blive beskadiget med en tilladt fejlvisning på +/- 2 pct.

Qt: Gennemstrømningstærsklen (l/time) angiver den gennemstrømningsmængde, ved hvilken størrelsen af den tilladte fejlvisning ændres fra +/- 2 pct. til +/- 5 pct.

Qmin: Betegner den mindste gennemstrømningsmængde (l/time), ved hvilken måleren skal kunne overholde fejlgrænsen +/- 5 pct.

Udover specifikationerne for gennemstrømningsmængderne inddeles vandmålere i metrologiske klasser fra A til D, alt efter størrelsen af de definerede Qmin og Qt værdier.

Klasse A:     Qmin = 0,04 × Qn (l/time)     Qt = 0,1 × Qn (l/time)
Klasse B:     Qmin = 0,02 × Qn (l/time)     Qt = 0,08 × Qn (l/time)
Klasse C:     Qmin = 0,01 × Qn (l/time)     Qt = 0,015 × Qn (l/time)
Klasse D:

Tages der udgangspunkt i ovenstående specifikationer betyder det, at en vandmåler med Qn = 1,5 klasse C vil kunne måle flow i intervallet (15)/22,5 - 3000 l/time med (± 5)/± 2 pct. fejlvisning, hvilket vil være tilfredsstillende i både smågrise- og slagtesvinesektioner med op til henholdsvis 60 og 40 drikkeventiler pr. sektion. En tilsvarende klasse B måler vil kunne måle i intervallet (30)/120 – 3.000 l/time med (± 5)/± 2 pct. fejlvisning, altså noget større usikkerhed ved flow mindre end 120 l/time. En vandmåler med Qn = 2,5 klasse C vil kunne måle i intervallet (25)/37,5 - 5.000 l/time med (± 5)/± 2 pct. fejlvisning, hvilket vil være tilstrækkeligt i slagtesvinesektioner med indtil ca. 70 drikkeventiler pr. sektion.

Vandmålerens placering i forhold til eventuelt udtag af vand til højtryksrensning bør ligeledes inddrages i vurderingen af vandmålerens kapacitet, idet der ved højtryksrensning kan opstå et meget stort vandflow afhængig af den enkelte højtryksrenser. Normalt varierer forbruget fra 16 til 40 l/min. svarende til ca. 1.000 - 2.400 l/time.

Impulser

FarmWatch® kan håndtere vandmålere, som giver mellem 1 og 100.000 impulser pr. 100 liter vand.

Anbefalede specifikationer

På baggrund af ovenstående opstilles følgende vejledende retningslinier for specifikationer på vandmålere der anvendes med FarmWatch®:

Flowmåling 30 - 3.000 l/time +/- 5 pct., svarende til vandmåler Qn = 1,5 klasse B.

Der er ikke taget højde for eventuelle tryktab ved anvendelse af ovennævnte vandmålere, da dette varierer afhængig af den enkelte vandmåler. Det er antaget, at de opstillede forudsætninger vedrørende vandventilernes ydelse kan opretholdes selv ved spidsbelastning af vandledninger.

Vandmålerens placering i forhold til eventuelt udtag af vand til højtryksrensning bør ligeledes inddrages i vurderingen af vandmålerens kapacitet, idet der ved højtryksrensning kan opstå et meget stort vandflow afhængig af den enkelte højtryksrenser.

Generelt anbefales det at benytte syrefaste vandmålere med 1-10 impulser pr. liter vand. Der er set problemer med fejlregistreringer ved brug af vandmålere med et højt antal impulser pr. liter vand (100-150 impulser). Dette problem skyldes sandsynligvis tryksvingninger i vandrørene. Problemerne kan delvis afhjælpes ved at montere kontraventiler i forbindelse med vandmåleren, men den bedste løsning er at benytte målere med maksimalt 10 impulser/liter.

Bilag 3. PC-krav

FarmWatch® kan afvikles under Windows 95/98/2000 og XP. Programmet kræver ikke så megen computerkraft, men følgende minimumskrav anbefales:

• Pentium III
• 450 MHz
• 128 MB RAM
• 3 GB harddisk
• cd-rom drev
• ekstra parallelport (eller USB-port).

Bilag 4. Referencer

Madsen T N. Tools for Monitoring Growing Pigs. PhD-afhandling, KVL, 2001.

Landbrugets Rådgivningscenter. Kom godt i gang med FarmWatch® manual.