Projekt EUROPA-gris - produktionstilpasningsforsøg - sammenligning af produktionsegenskaber

I dag produceres den danske gris primært med henblik på afsætning af bacon til England og midterstykke til Japan og industrien i øvrigt. Det centrale Europa er imidlertid et potentielt stort og attraktivt marked for dansk svinekød til fersk konsum, som dog kræver en højere slagtevægt end tilfældet er i dag.

Det centrale EU er et potentielt stort og attraktivt marked for dansk svinekød. Forskellige undersøgelser, herunder PROGRIS, har vist, at blandt andet skinker til Frankrig og Italien samt nakke, bove og kamme til Tyskland, kun i et vist omfang lever op til kundernes krav.

Baggrunden er primært, at den danske gris i dag produceres med henblik på andre markeder, hovedsagelig baconproduktion til England, delstykker til Japan og videreforarbejdede varer til andre lande. Dette har resulteret i en gris med høj kødprocent, lyst kød og en relativ lav fedtmarmorering.

Slagterivirksomhederne har behov for at finde nye afsætningsmuligheder, som sikring mod en eventuel fremtidig uheldig udvikling på de nuværende markeder, specielt Japan.

Det var projektets formål, via en markedsorienteret udvikling af en EU-gris, at øge markedsandelen af fersk svinekød på det europæiske marked. Dette indebærer, at der skal udvikles et kvalitetsprodukt, der kombinerer råvarekvalitet og slagte- og opskæringsteknologi, så kravene til ferskkødmarkedet i Europa opfyldes. Der fokuseres primært på Tyskland, Frankrig og Italien.

Der er gennemført et produktionstilpasningsforsøg, hvor LY-søer er løbet med følgende ornelinier HD (Dansk, kontrol), DD (dansk Duroc med høj avlsværdi for IMF), KRUSTA (Hollandsk DY fra Stamboek International), PIC 416 (Via Tyskland) og YD (dansk).

Formålet var at afdække totaløkonomien ved specialproduktion af EU-grise ved at sammenholde økonomien i primærproduktionen for de enkelte krydsningskombinationer med slagteriøkonomien.

Det var målet at der skulle fødes minimum 100 kuld af hver krydsningskombination. Søerne var fordelt på 4 sobesætninger og søerne blev løbet med KS. Alle søer var LY-søer med genetisk baggrund i det danske avlssystem. I hver besætning blev der løbet 1-4 søer hver uge. Alle orneracer blev anvendt hver uge, og der blev anvendt de samme orner i alle besætninger.  Søerne blev løbet i en periode over 15 uger.

Fra 100 kuld af hver krydsningskombination blev der udvalgt en so- og en galtgris til afprøvning på forsøgsstation. Disse forsøgsgrise blev ved fravænning flyttet til klimastalden på Bøgildgård, hvor de fik samme forebyggende medicinske behandling som renracede forsøgsgrise. Ornelinien fremgik ikke direkte af forsøgsgrisens identifikationsnummer, og staldpersonalet var således ubekendt med forsøgsgrisenes afstamning. I klimastalden blev der udtaget blodprøver til bestemmelse af halothanstatus ved hjælp af DNA-teknikken. Grise uden halothangenet betegnes med genotype NN, bærere af halothangenet betegnes med genotype Nn og grise med to halothangener (halothanpositive grise) betegnes med genotype nn.

Ved en vægt på ca. 25 kg blev forsøgsgrisene overført til forsøgsstation. På forsøgsstationerne JYLLAND og MIDTJYDEN blev forsøgsgrisene opstaldet kuldvis, en sogris og en galt pr. sti, mens de på Bøgildgård blev opstaldet i store stier (15 grise/sti).

Forsøgsperioden omfattede vægtintervallet 30 til ca. 115 kg levende vægt. Forsøgsgrisene blev i hele perioden fodret ad libitum med en traditionel tørfoderblanding. På JYLLAND og MIDTJYDEN blev foderforbruget bestemt på kuldniveau (dog undtaget 2 stier på JYLLAND, hvor der blev foretaget elektronisk registrering af foderoptagelse), mens det på Bøgildgård blev bestemt individuelt ved elektronisk registrering af foderoptagelse. 

Forsøgsgrisene blev slagtet på Danish Crown i Vojens mandage og tirsdage efter to timers ophold i foldene. Der blev målt spæktykkelser ved ultralydsscanning, når grisene vejede omkring 80 kg, 100 kg og 115 kg. Nogle grise er dog scannet mere end tre gange.

Gennemsnitlig daglig tilvækst, dgl, blev beregnet ud fra ligningen:

Foderforbrug pr. kg tilvækst, kuldfes, blev beregnet på kuldniveau efter ligningen:

Den økonomiske værdi (EKO) er ligeledes opgjort på kuldniveau som:

hvor kulddgl og kuldkød er gns. daglig tilvækst og gennemsnitlig kødprocent for so og galt.

I alt 951 grise har gennemført afprøvningen. Disse udgøres af 472 kuld, hvor både so- og galtgris har gennemført samt 7 kuld, hvorfra kun én gris har gennemført. Der er én gris, der har gennemført afprøvningen, og som har halothanstatus nn. Da der ikke i fremtiden kan forventes grise med denne halothanstatus, er den udeladt af den statistiske analyse. Derved bliver sammenligningen af ornelinierne baseret på 471 kuld efter 126 orner. Antallet af kuld fra de forskellige ornelinier fremgår af tabel 1 sammen med fordelingen på halothanstatus. I tabel 2 er vist hvor mange orner, der er benyttet fra hver linie.

De resterende ca. 8 grise fra hver kuld blev færdigproduceret i deres oprindelsesbesætning. Disse grise blev slagtet ved en levendevægt på  ca. 110 kg. Der blev målt kødprocent og alder ved slagtning.

Der findes slagteregistreringer på 4201 dyr. Mangelfuld registrering på slagteri og vanskeligheder med identifikation af grisene reducerer materialet til 3019 dyr. Af de 3019 udgår 14 dyr med slagteri registrering af køn, som ikke er so eller galt. Af de resterende 3005 er der 2802, som har kuldsøskende på station. Efter en indledende analyse udelades 57 dyr med stærkt afvigende værdi af kødprocent eller antal dage fra fødsel til slagtning. Fordeling af de resterende 2745 på ornelinier er vist i tabel 3. Der er ikke bestemt halothanstatus på de slagtede dyr.

Ud fra slagtevægt og alder ved slagtning på besætningsproducerede dyr er alder ved 88 kg slagtevægt, ALD88, beregnet som:

Alder ved slagtning af ALD88 er målt i dage, slagtevægt er målt i kg.

Statistisk metode

Ved den statistiske analyse af den økonomiske værdi, EKO, samt af komponenterne kulddgl, kuldfes og kuldkød, er der korrigeret for station, stald, oprindelsesbesætning, halothangeneffekt og stistørrelse ved sammenligning af ornelinier.

For at undersøge effekten af halothangenet mere indgående og for at bestemme forskellen mellem so og galt, er egenskaberne daglig tilvækst, kødprocent og foderforbrug pr. kg tilvækst også analyseret på enkeltdyrniveau. Ved analysen af foderforbrug pr. kg tilvækst indgår dog kun 245 dyr med enkeltdyrregistrering af foderforbrug.

Spæktykkelsen ved 80 kg og ved 115 kg og ændringer i spæktykkelse pr. kg er ligeledes analyseret på enkeltdyr niveau.

Ved analyse af ALD88 er der korrigeret for besætning, fødselsuge indenfor besætning, køn og vekselvirkning mellem køn og besætning. Ved analyse af kødprocent på besætningsproducerede dyr er der endvidere korrigeret for forskelle i slagtevægt.

Der er redegjort mere indgående for de statistiske metoder i appendix.

I den statistiske analyse af EKO, kulddgl, kuldfes og kuldkød er kun medtaget kuld, hvor både so- og galtgris har gennemført afprøvningen, og hvor intet andet er anført, er det gennemsnittet af so- og galtgris, der er analyseret.

Egenskaberne daglig tilvækst og kødprocent er registreret på enkeltdyr, og kan derfor også analyseres statistisk ved enkeltdyr modeller, hvorimod dette kun i begrænset omfang er muligt for foderforbrug pr. kg tilvækst, da denne egenskab i hovedparten af materialet er registreret på kuldniveau.

Ved valg af model for EKO, kulddgl, kuldfes og kuldkød er det undersøgt, om der er vekselvirkninger mellem linie og stistørrelse, linie og halothangen og mellem linie og besætning. Da ingen af disse vekselvirkninger var signifikante, er de udeladt af analysen. Korrektion for slagtevægt var heller ikke signifikant, rimeligvis fordi slagtevægten varierer indenfor et stærkt begrænset interval. I modellen er medtaget en effekt af oprindelsesbesætning, da deltagende besætninger ikke kan antages at have samme genetiske niveau.

Sopopulationen forventes i fremtiden at blive helt fri for halothangenet. Ornelinierne HD, DD, KRUSTA og YD er ligeledes fri eller forventes fri for halothangenet i fremtiden. Ved indbyrdes sammenligning af disse linier er der derfor korrigeret til niveauet for kuld fri for halothangenet. PIC 416 indeholder halothangenet i ukendt omfang. Der er præsenteret resultater, som svarer til, at PIC 416 orner er bærere af halothangenet.

I undersøgelsen indgår ikke dyr med to halothangener, genotype nn. Der indgår kun dyr med  genotype NN og dyr med genotype Nn. Der er derfor ikke gjort antagelser om effekten af genotype nn sammenlignet med genotype Nn og NN.

Afkom med genotype Nn efter PIC 416 orner har for størstedelens vedkommende fået halothangenet n fra PIC 416 ornen, mens Nn afkom efter de øvrige ornelinier med få undtagelser har fået n fra soen. Ved undersøgelse af vekselvirkning mellem n og linie er den gennemsnitlige effekt af n i linierne HD, DD, YD og KRUSTA derfor sammenlignet med effekten af n i PIC 416.

Halothanstatus

Halothanstatus for de forsøgsgrise, der blev indsat i klimastalden er angivet i tabel 4, hvor der også er vist genotypefrekvenserne hos de afsluttede forsøgsgrise.

Det fremgår af tabellen, at andelen af bærere af halothangenet er forholdsvis lav hos afkom efter HD, DD og KRUSTA. De halothangener, der findes hos afkom efter disse orner kommer fra soen, dog undtaget afkom efter én HD orne og to YD orner. Da løbningerne til forsøget blev foretaget, var der ikke som nu krav om, at krydsningsorner skulle være fri for halothangenet.

Ud fra disse resultater kan man konkludere, at ca. 13% af søerne i de fire produktionsbesætninger er bærere af anlægget.

Afkom efter PIC 416 adskiller sig fra de øvrige linier ved at have en høj andel af halothanbærere og flest halothangenpositive. PIC 416 angives at være bærer af halothangenet. Hvis det er tilfældet, skulle man forvente en andel af halothangenbærere på 50% under antagelse af, at alle søerne har genotype NN eller Nn. Den fundne frekvens af halothangenbærere hos afkommet efter PIC 416 er noget højere end forventet.

Økonomisk værdi

Forskelle i økonomisk værdi mellem linierne er vist i tabel 5. Den produktionsøkonomiske værdi af KRUSTA er klart ringere end værdien af HD, DD og YD. Forskellen mellem KRUSTA og henholdsvis HD, DD og YD er bestemt til 25,85 kr, 32,76 kr og 27,15 kr pr. slagtesvin (se tabel 5).

Der kan ikke påvises forskel mellem de danske linier HD, DD og YD. De indbyrdes forskelle er DD - HD = 6,91 kr, DD - YD = 5,61 kr og YD - HD = 1,30 kr, men ingen af disse forskelle er altså signifikant forskellige fra 0. Forskellene mellem PIC 416 og de danske linier er bestemt til  HD - PIC 416 = 12,03 kr, DD - PIC 416 = 18,93 kr og YD - PIC 416 = 13,33 kr. Betragtet hver for sig er disse forskelle ikke signifikante, men slås HD, DD og YD sammen, så er forskellen til PIC 416 = 14,76 kr (standard afvigelse 5,76), som er signifikant. Forskellen PIC 416 - KRUSTA beregnes til 13,83 kr, som ikke er signifikant.

Forskellene i økonomisk værdi mellem KRUSTA og de øvrige linier skyldes forskelle i kødprocent og foderforbrug, og forskellen mellem PIC 416 og de danske linier skyldes forskelle i foderforbrug.

Kødprocent, daglig tilvækst og foderforbrug

Liniernes niveau for egenskaberne kødprocent, daglig tilvækst og foderforbrug pr. kg tilvækst er vist i tabel 6, forskelle i kødprocent i tabel 7, forskelle i foderforbrug pr. kg tilvækst i tabel 8 og forskelle i daglig tilvækst i tabel 9.

Kødprocenten hos KRUSTA er 1,14, 0,90, 1,06 og 1,08 lavere end hos HD, DD, YD og PIC 416. Der er ikke signifikante forskelle mellem HD, DD, YD og PIC 416 indbyrdes (se tabel 7).

Den maksimale standard afvigelse på en forskel A - B er 0,34.

Foderforbruget pr. kg tilvækst er 0,15, 0,19 og 0,15 højere hos KRUSTA end hos HD, DD og YD og disse forskelle er stærkt signifikante. Forskellene PIC 416 - HD, PIC 416 - DD, PIC - YD beregnes til 0,08, 0,12 og 0,08 som alle er signifikante. Forskellen KRUSTA - PIC 416 beregnes til 0,07 men denne forskel er ikke signifikant (se tabel 8).

Der kan ikke påvises forskel i daglig tilvækst mellem linierne. Den største forskel findes mellem DD og PIC 416, men forskellen på 27,2 g/dag er ikke større, end den kan tilskrives tilfældigheder (se tabel 9).

Spæktykkelser

Liniernes korrigerede gennemsnit af spæktykkelse ved ca. 80 kg og ca. 115 kg er vist i tabel 10 sammen med beregnede ændringer i spæktykkelse ved 10 kg vægtforøgelse. Der kan ikke påvises signifikante forskelle mellem linierne i disse egenskaber.

Halothangen effekt og forskelle mellem so og galt

Der blev fundet en stor produktionsøkonomisk fordel ved halothangenet i denne undersøgelse. Genotypen Nn havde en økonomisk fordel på 48,54 kr sammenlignet med genotypen NN, der er fri for halothangenet. Forskellen i kødprocent mellem Nn og NN blev beregnet til 2,47. I denne undersøgelse er fundet en lille effekt af halothangenet på daglig tilvækst (24,9 g) (se tabel 11), hvilket ikke ses i alle undersøgelser. Halothangenet havde en stor effekt på foderforbruget. Ud fra tabel 11 kan beregnes, at en gris med genotype Nn bruger 14,28 kg mindre foder på at vokse fra 30 kg til en levende vægt på ca. 115 kg end en gris med genotype NN.

Den økonomiske værdi af PIC 416 grise med halothangenet er derfor 12,24 kr højere end den økonomiske værdi af HD, mens den økonomiske værdi af PIC 416 grise uden halothangenet er 36,30 kr lavere end HD. I gennemsnit er HD 12,03 kr bedre, som anført i tabel 5.

Den mere præcise bestemmelse af forskellen mellem NN og Nn ud fra enkeltdyr resultater giver en forskel i kødprocent på 2,08 (standard afvigelse 0,29)og en forskel i daglig tilvækst på 22,0 g (standard afvigelse 8,8). Ud fra enkeltdyr registrering af foderforbrug pr. kg tilvækst på 246 grise bestemmes forskellen mellem NN og Nn til 0,159 (standard afvigelse 0,049).

Forskellene mellem so og galt er vist i tabel 12. Forskellen i kødprocent mellem NN og Nn er overkanten af, hvad der er fundet i andre undersøgelser.

Analysen af udviklingen af spæktykkelsen med levende vægt viste en vekselvirkning mellem køn og halothangen (se tabel 13). Galte havde en større fordel ved at være Nn end sogrise. Ved 10 kg vægtforøgelse var ændringen i spæktykkelse 0,92 mm og 0,84 mm for sogrise af genotype NN og Nn, mens ændringen var 1,37 mm og 1,11 mm for galte med genotype NN og Nn. Ved analyse af kødpct. var effekten af halothangenet dog den samme for sogrise og galte.

Det er ikke muligt på baggrund af dette forsøg, at udtale sig om den økonomiske værdi af halothangenet ved normal slagtevægt på 75 kg.

Besætningsforskelle

Der blev fundet besætningsforskelle i den økonomiske værdi (se tabel 14). Grise fra besætning 3 var 19,50 kr. ringere end grise fra besætning 4. Forskellen mellem besætning 3 og 4 skyldtes forskelle i daglig tilvækst og foderforbrug pr. kg tilvækst, mens der ikke var forskel i kødprocent. Grise fra besætning 3 var også 2 dage ældre ved forsøgsstart end grise fra besætning 4. Da alle forsøgsgrise overføres til fælles klimastald ved fravænning er det ikke sandsynligt, at det er et efterslæb af miljøeffekt, der udgør udslaget. Der er langt snarere tale om en genetisk forskel i somateriale i besætningerne.

Kødprocent for besætningsdata, antal dage fra fødsel til forsøgsstart og slagtning

Antal dage fra fødsel til forsøgsstart på station er ikke inddraget i det økonomiske indeks. KRUSTA vokser signifikant hurtigere end HD, DD og YD henholdsvis 2,2 og 3 dage, PIC 416 vokser signifikant hurtigere end YD, 1 dag, mens ingen andre forskelle er signifikante (se tabel 15). Der er ikke taget hensyn til den økonomiske værdi af antal dage fra fødsel til 30 kg ved beregning af de økonomiske forskelle i tabel 5.

Målt som antal dage fra fødsel til slagtning fås fra besætningsdata, at KRUSTA voksede 6 dage hurtigere end YD og PIC 416, og DD voksede 4 dage hurtigere end YD og PIC 416 (se tabel 15). Øvrige forskelle var ikke signifikante. Antallet af dage fra fødsel til slagtning var 28 dage mindre på station end i besætning. Også på station havde KRUSTA laveste alder ved slagtning, det var dog kun forskellen til HD, 3,7 dage, der var signifikant forskellig fra 0 (se tabel 15).

Der er således fin overensstemmelse mellem resultater fra station og besætning.

Efterskrift

Denne undersøgelse er en del af et Produktionstilpasningsforsøg, som var et delprojekt i projekt EUROPA-gris, et brancheprojekt der blev gennemført i samarbejde mellem Slagteriselskabet DANISH CROWN, Slagteriernes Forskningsinstitut og DANSKE SLAGTERIER, Landsudvalget for Svin. Projektet er et udviklingsprojekt som har fået støtte fra Strukturdirektoratet. Formålet med forsøget var at afdække totaløkonomien ved specialproduktion af EUROPA-grise ved at sammenholde økonomien i primærproduktionen for de enkelte krydsningskombinationer med slagteriøkonomi, som omfatter værdien af opskæringsudbytter og kødkvalitetsegenskaber.

Sammenligningen af produktionsegenskaberne hos de fem ornelinier er foretaget i samarbejde med fire svineproducenter, hvor smågrisene er produceret. Denne rapport omfatter alene resultater for produktionsegenskaberne samt forskellen i produktionsøkonomien mellem de fem ornelinier. EUROPA-grisenes afsætningsmæssige værdi er offentliggjort i selvstændige rapporter fra Slagteriernes Forskningsinstitut.

Statistiske metoder

Den anvendte model til analyse af EKO, kulddgl, kuldfes og kuldkød er:

hvor:

Da ornelinierne HD, DUROC, KRUSTA og YD er eller vil blive fri for halothangenet, korrigeres niveauet for disse til niveauet for kuld, der er frie, det vil sige kuldhal = 0. Niveauet for PIC 416 korrigeres til at 50% af afkommet har genotype Nn. I modelformuleringen er niveauet for PIC 416 således korrigeret med ß × 0,5.

Ved parvis sammenligning af ornelinierne er signifikansniveauet korrigeret ved Bonferroni-metoden. Der er regnet med 10 parvise sammenligninger, således at den rå P-værdi er multipliceret med 10.

Dette betyder at en forskel mellem to linier skal være større end 2,87 × standard afvigelsen for at blive erklæret signifikant. Hvis man fra start kun er interesseret i at sammenligne netop to linier, fx DD og YD og ikke andre, så skal forskellen mellem linierne blot være 1,98 × standard afvigelsen for at blive erklæret signifikant.

Ved analyse af enkeltdyr registrering af daglig tilvækst, kødprocent og foderforbrug/kg tilvækst er anvendt modellen:

hvor:

Spæktykkelsen ved 80 kg og spæktykkelsen ved 115 kg er ligeledes analyseret ved model (2) med tilføjelse af et vekselvirknings led mellem køn og halothangenotype og en lineær korrektioin for scanningsvægt. Spæktykkelsens afhængighed af vægten blev for hver gris beskrevet ved en ret linie med hældning h. Hældningen h blev derefter analyseret ved model (2) med tilføjelse af vekselvirkningsled mellem køn og halothangenotype.

Variablen ALD88 er analyseret efter modellen:

hvor:

Variablen kødpct for besætningsproducerede dyr er analyseret efter samme model med tilføjelse af en korrektion for slagtevægt, alfa × slagtevægt, hvor alfa er en regressions parameter.