Formålet med avlsarbejdet er at opnå genetisk fremgang for de vigtigste egenskaber i svineproduktionen.

Ved valg af egenskaber må der lægges vægt på følgende forhold:

• Egenskabens økonomiske vigtighed
• Egenskabens arvelighed
• Mulighederne for direkte eller indirekte måling af egenskaben.

Disse vurderinger ligger til grund for bestemmelse af avlsmålet. Avlsmålet er en liste over egenskaber, som ønskes forbedret gennem avlsarbejdet med tilhørende økonomisk vægt for hver af egenskaberne. Den økonomiske vægt fortæller, hvor vigtige egenskaberne er i forhold til hinanden. Beregning af økonomiske vægte sker ved at opstille et regnskab over indtægter og udgifter i svineproduktionen. Når regnskabet er opstillet, er det en ren matematisk proces at beregne økonomiske vægte. Processen er beskrevet i afsnittet “Profitligninger”.

Nogle egenskaber kan ikke på nuværende tidspunkt værdisættes i regnskabet på objektiv måde. Man kan da subjektivt vælge en værdi og lade den indgå i regnskabet, eller man kan udelade egenskaben af regnskabet og i stedet vælge en økonomisk vægt i avlsmålet ud fra overvejelser om hvilken genetisk udvikling i egenskaben, der ønskes.

Det ideelle er at opstille et regnskab for svineproduktionen gældende for den periode, hvor avlsfremgangen når ud i produktionsleddet. Det indebærer, at der ved opstilling af regnskabet nødvendigvis må foretages en vurdering af, hvorledes produktionsforhold og omkostninger, specielt foderomkostninger, vil ændre sig over en femårig periode.

I forbindelse med udarbejdelse af denne rapport er der afholdt møder med de store slagterisel­skaber, som har redegjort for synspunkter på kødkvalitetsegenskaber og den økonomiske værdi af disse. Endvidere er der afholdt møder med avlerne og deres organisation, hvor nye avlsmål og registrering af nye egenskaber er diskuteret. Afdelingen for Stalde og Produktionssystemer har bidraget med oplysninger om produktionsniveau og økonomiske forhold.

Metoden går ud på at opstille et regnskab, som beskriver alle indtægter og udgifter i svineproduk­tionen. Profitten er forskellen mellem indtægter og udgifter. I beregningerne er produktionen defineret som en kombineret smågrise- og slagtesvineproduktion, hvor alle grise føres frem til slagtning.

Indtægterne kommer fra en opgørelse over alle slagtninger fra besætningen, både slagtninger af søer og af slagtesvin. Slagteriets økonomi er taget i betragtning ved at inkludere pH og PSE i beregningerne. Omkostningerne udgøres af kapitaludgifter, foderudgifter, andre driftsudgifter og arbejde.

De økonomiske værdier bliver beregnet ved at ændre hver egenskab, som indgår, med en lille værdi, og studere, hvordan det påvirker profitten. Alle ændringer udtrykkes pr. 75,9 kg leveret svinekød. Dette indebærer, at en forbedring af en egenskab vil give øget profit, uden at det totalt producerede volumen af svinekød øges. Denne fremgangsmåde er ensbetydende med, at profitten pr. kg produceret kød er 0 kr. Begrundelsen for at anvende dette princip er, at profitten som gennemsnit over en længere årrække vil være 0 kr. under almindelige markedsmæssige vilkår.

Der tages ikke hensyn til begrænsninger på enkeltbedrifter, fx i form af at det ikke er muligt at udnytte, at smågrisene når en optimal fravænningsvægt en halv dag tidligere. Det antages, at når man betragter mange bedrifter, er en sådan begrænsning ikke relevant, fordi nogle vil være i stand til at fravænne en hel dag tidligere.

Ved vurdering af omløbning og udsætning antages omløberprocent og udsætningsprocent at være konstant fra uge til uge, og det antages, at staldanlægget er dimensioneret herefter. Den økonomiske værdi, der bliver udregnet for omløberprocent, kan derfor ikke bruges til at beregne tabet for en bedrift, hvor omløberprocenten pludselig stiger. En sådan bedrift vil stå med tomme, uudnyttede farestier, og denne situation tages der ikke hensyn til, når den økonomiske vægt i avlsmålet skal fastlægges.

Egenskaber i profitligninger

En økonomisk analyse af svineproduktionen bør inkludere alle egenskaber, som kan tænkes at påvirke det økonomiske resultat. Det er næsten en umulig opgave, og som forenkling er opbygget en model af en integreret svineproduktion, hvor de væsentligste egenskaber er medtaget. Det indebærer, at egenskaber som fx moderadfærd, håndteringsvenlighed og sædkvalitet er udeladt af analysen. Ligeledes er kødkvalitetsegenskaberne farve, intramuskulært fedt (IMF) og PSE udeladt. Det har ikke været muligt at værdisætte farve og IMF, således at disse egenskaber kan indgå i regnskabet. PSE forårsages først og fremmest af halothangenet, som udover at udløse PSE har en gunstig indvirkning på foderudnyttelse og kødprocent. Slagteribranchen har vurderet, at den økonomiske konsekvens af en øget andel af slagtekroppe med PSE (fx til 25%) vil være -0,75 kr. pr. kg. Dette er ca. dobbelt så meget, som svineproducenten forventes at kunne opnå af fordele ved at producere slagtesvin, der bærer halothangenet.

Det er således en klar konklusion, at halothangenet ikke skal genindføres i danske slagtesvin, da det vil være økonomisk urentabelt. PSE er ikke et problem, når halothangenet ikke er til stede, og derfor er PSE ikke medtaget på listen over egenskaber.

Egenskaber, som er medtaget i modellen, er vist i tabel 1.

Tabel 1. Liste over egenskaber som er medtaget i model for svineproduktion

Egenskabernes påvirkning af profitten

For mange af egenskabernes vedkommende er det klart, hvordan de påvirker profitten.

Foderudnyttelse

Bedre foderudnyttelse ved samme produktion giver sparede omkostninger. Besparelsen afhænger af foderprisen.

Tilvækst

Større tilvækst giver kortere produktionstid og derigennem sparede udgifter til arbejde og husleje. Tilvækstens opdeling i flere perioder afspejler, at omkostningerne pr. dag er forskellige i forskellige staldafsnit.

Frugtbarhed

Flere levendefødte grise pr. kuld reducerer udgifterne til soholdet, da udgiften pr. so kan fordeles på flere slagtesvin. En lavere omløberprocent giver færre omkostninger til løbning og færre uproduktive foderdage.

Holdbarhed

Flere kuld før udsættelse af en so giver flere slagtesvin at fordele omkostningerne på.

Dødelighed

Grise, som dør før slagtning, har medført udgifter, men giver ingen indtægter.

Slagtesvind

Mindre slagtesvind giver flere kg slagtekrop ud af en levende vægt på 100 kg.

pH

En række væsentlige markeder fokuserer på slut-pH og ønsker et niveau på ca. 5,8, hvilket svarer til en forøgelse på 0,1-0,2 af det nuværende niveau. Udbytterne ved produktion af kamme og fosfatfrie skinker afhænger bl.a. af slut-pH, ligesom der er en sammenhæng mellem slut-pH og dryptab i fersk kød. Det forventes, at der vil blive yderligere fokus på pH i takt med en reduceret anvendelse af hjælpe- og tilsætningsstoffer.

Markedsudvalget har vurderet, at værdien af en pH enhed er 50 kr. pr. slagtekrop.

Kødprocent

Kødprocenten værdisættes efter den nugældende kødprocentafregning.

Resultater fra analysen af profitligninger kan være forholdsvis følsomme over for de forud­sætninger, som lægges til grund. Det gælder både forudsætninger om produktionsniveau og økonomiske forudsætninger. I det følgende gives en kort redegørelse for forudsætningerne.

Produktionstekniske forudsætninger

Niveauer for tilvækst, foderudnyttelse og dødelighed er vist i tabel 2. Dødeligheden i perioden 0-7 kg afhænger af kuld, så i tabellen er gennemsnittet angivet.

Tabel 2. Produktionsniveau og dødelighed i modellen

Kuldstørrelse for hvert kuldnummer fremgår af tabel 4. I gennemsnit sættes en so ud efter 3,5 kuld. Den gennemsnitlige kuldstørrelse er 11,8, og det gennemsnitlige antal levendefødte er 11,1 gris.

Niveauet for kødprocent er sat til 60%, og der regnes med en spredning på 2%.

Søer, som er løbet mindst én gang, fordeler sig efter antal faringer, som vist i tabel 3.

Tabel 3. Antal opnåede faringer ved udsættelse

Tabel 4. Antal levendefødte i hvert kuldnummer

De økonomiske forudsætninger er beskrevet i Appendiks.

I tabel 5 er vist den økonomiske vægt for egenskaberne i tabel 1, når model og forudsætninger er som beskrevet i tidligere afsnit.

Øges niveauet for levendefødte pr. kuld med 1 gris til 12,1, falder værdien af én ekstra gris fra 21,11 kr. til 17,76 kr. Øges niveauet af daglig tilvækst med 10%, falder værdien af ét ekstra gram pr. dag mellem 30 kg og 100 kg fra 0,14 kr. til 0,11 kr. Værdien af ét ekstra gram pr. dag mellem 7 kg og 30 kg falder fra 0,11 kr. til 0,09 kr. Øges kødprocentniveauet fra 60% til 62%, falder værdien af en ekstra procentenhed fra 7,50 kr. til 6,79 kr.

Tabel 5. Marginalværdi pr. slagtesvin (75,9 kg slagtekrop) for egenskaber, som har betydning for en kombineret svineproduktion

For at afgøre, hvad der skal indgå i et operativt avlsmål, er det nødvendigt også at vurdere forhold omkring registrering af egenskaber.

Frugtbarhedsegenskaber

Ved de afholdte avlsmålsmøder er der givet udtryk for bekymring over den hurtige udvikling i kuldstørrelse. Der er peget på, at den store og ensidige fremgang i antal fødte pr. kuld kan indebære utilsigtede bivirkninger, eksempelvis i form af øget antal dødfødte og i ringere overlevelsesevne.

Der er derfor fuld forståelse for at iværksætte en øget registrering af frugtbarhedsrelaterede parametre med henblik på at opnå en bredere og mere dækkende beskrivelse af frugtbarheds­komplekset.

For øjeblikket registreres alle løbninger i avlsbesætningerne, men ikke i opformeringsbe­sætningerne. Det giver grundlag for beregning af avlsværdital for omløberprocent. Af tabel 5 fremgår, at omløberprocenten har beskeden økonomisk værdi, og da det forventes, at den genetiske variation er lille, vil det ikke være muligt at forbedre egenskaben markant.

I såvel avl som opformering registreres antal fødte grise pr. kuld. For renracede kuld er der desuden en registrering af antal fravænnede, men da antal levendefødte, fravænningsdag og kuldudjævning ikke er registreret, er det ikke muligt at udnytte dette til beregning af avlsværdital for overlevelsesevne.

Det foreslås at øge registreringsomfanget, så antal levendefødte og antal fravænnede indberettes. Det vil give mulighed for at beregne avlsværdital for overlevelsesevne. For øjeblikket registreres antal fødte grise pr. kuld, fordi det er lettere at registrere end antal levendefødte, og fordi der er en meget høj genetisk sammenhæng mellem antal fødte og antal levendefødte.

Indtil videre fastholdes egenskaben ‘antal fødte grise pr. kuld’ i avlsmålet med en økonomisk vægt, som er 70% af den økonomiske vægt for antal levendefødte pr. kuld. Det afspejler, at en ekstra født gris har 70% chance for at være levende og at overleve til fravænning.

Når der foreligger tilstrækkeligt med registreringer af antal levendefødte og antal fravænnede, revideres avlsmålet påny for at inkludere antal levendefødte pr. kuld og overlevelsesevne.

Dødelighed

På nuværende tidspunkt findes der for lidt viden om dødelighed til at inddrage dette i avlsarbejdet. Der er igangsat et registreringsarbejde, som skal resultere i beregnede arveligheder.

Tilvækst

For tiden indgår kun daglig tilvækst fra 30 kg til 100 kg i avlsmålet. Der er ikke registreringer til rådighed af tilvækst fra fødsel til 7 kg og fra 7 kg til 30 kg, men det er muligt at beregne en gennemsnitlig daglig tilvækst fra fødsel til 30 kg. Til fastlæggelse af den økonomiske værdi af denne egenskab er det nødvendigt at kende sammenhængen mellem den og daglig tilvækst for hver af de to perioder. Denne sammenhæng kendes ikke, men det skønnes, at egenskaben har samme værdi som daglig tilvækst fra 7 kg til 30 kg. Det foreslås at bibeholde daglig tilvækst fra 30 kg til 100 kg i avlsmålet og at supplere med daglig tilvækst fra fødsel til 30 kg.

Den økonomiske værdi for daglig tilvækst fra 30 kg til 100 kg er reduceret kraftigt i dette oplæg til nye avlsmål i forhold til den nuværende værdi i avlsmålet. Årsagen er, at den anvendte beregningsmodel for økonomiske vægte adskiller sig specielt for tilvækst i forhold til den tidligere model. Hidtil er værdien af tilvækst værdisat ud fra den økonomiske gevinst (flere dækningsbi­drag pr. stiplads pr. år) ved en øget tilvækst. Antal slagtesvinepladser har været betragtet som fast. I den nye model, der nu anvendes, er der to forhold, der betinger den store forskel i økonomisk vægt på tilvækst. For det første, at staldplads betragtes som en variabel omkostning (kapaciteten kan ændres), og for det andet at der skaleres til samme mængde produceret svinekød. Tidligere lå en del af den økonomiske værdi i, at der blev produceret en større (samlet) mængde svinekød.

Kødprocent

Kødprocent måles i dag ved KC på slagtede orner, som har gennemført afprøvning på station. Derudover måles spæktykkelser ved skanning på alle stations- og besætningsafprøvede dyr. Spæktykkelsen omregnes på simpel måde til kødprocent. Med jævne mellemrum foretages dissektioner for at kontrollere og eventuelt justere denne omregning. Denne fremgangsmåde blev dels valgt på grund af sin enkelhed og dels, fordi kødprocent fundet ved dissektion blev opfattet som den egentlige kødprocent, der ønskes forbedret. Et alternativ vil være at betragte KC-kødprocent og spæktykkelse som to forskellige egenskaber og så bestemme deres indbyrdes korrelation samt deres korrelation med dissektionskødprocent.

Det foreslås, at spæktykkelse omregnes til kødprocent som hidtil, og at der iværksættes et udredningsarbejde for at bestemme korrelationen mellem spæktykkelse og KC-kødprocent.

Foderudnyttelse

Der registreres kun foderforbrug fra 30 kg til 100 kg, og det er vanskeligt at foretage foderforbrugsregistreringer for vægtintervallet 7 kg til 30 kg. En forbedring af foderudnyttelsen fra 30 kg til 100 kg må formodes også at forbedre foderudnyttelsen fra 7 kg til 30 kg, men denne forbedring tages der ikke hensyn til ved fastlæggelse af økonomisk værdi af foderudnyttelsen.

Slagtesvind

I det nuværende afprøvningssystem registreres levendevægt og slagtet vægt for orner, der slagtes efter afprøvning på Bøgildgård. Tidligere undersøgelser baseret på dette materiale har vist et slagtesvind  på ca. 24,3 kg ved en levende vægt på 100 kg. Den fænotypiske spredning blev fundet til 1,71 kg, og den genetiske spredning blev fundet til 0,93 kg. Der er således mulighed for at forbedre egenskaben ved selektion.

Egenskaben har en klar økonomisk betydning, men biologisk set er det med den nuværende viden ikke til at forudse, hvad der vil ske med grisen, hvis slagtesvindet mindskes.

Holdbarhed

Holdbarhed og udsætning af søer på grund af dårlig styrke kan ikke registreres i avls- og opformeringsbesætninger. Det skyldes, at søerne primært udsættes på grund af dårligt indeks, og således ikke får lov til at vise, hvad de kan præstere med hensyn til holdbarhed. Den økonomiske værdi af at forbedre holdbarheden er imidlertid relativt begrænset. I stedet for at registrere holdbarhed foretages en eksteriørvurdering af alle individprøvede dyr, og denne vurdering sammenfattes i en egenskab som benævnes styrke. Det antages, men det vides ikke med sikkerhed, at styrke har en sammenhæng til dyrets holdbarhed som avlsdyr. Der er iværksat et udredningsarbejde for at undersøge sammenhængen mellem eksteriørvurdering af sopolte og eksteriørvurdering af søer.

Det er en kendsgerning, at der ved udvælgelse af orner til KS og af hundyr til avl altid har fundet en selektion sted på grundlag af eksteriør. Styrkevurderingen og beregning af et subindeks for egenskaben er et effektivt værktøj til selektion for eksteriør. Holdbarhed har økonomisk betydning i soholdet, men minimal økonomisk betydning i slagtesvineholdet.

Osteochondrose hos slagtesvin er endnu ikke værdisat, men det kan blive nødvendigt at gøre det af dyrevelfærdsmæssige årsager. Forsøg med røntgenfotografering af orner på Bøgildgård har vist, at det er muligt at måle osteochondrose på levende grise, og at egenskaben er moderat arvelig. Der er nogen usikkerhed om sammenhængen mellem osteochondrose og holdbarhed, idet nogle forsøg har vist, at en del af osteochondroseskaderne heler op.

Vægten i avlsmålet for egenskaben styrke skal ikke kun fastsættes ud fra den økonomiske beregning, men vægten skal også forsøge at inkludere den udvælgelse, som hidtil er foretaget på grundlag af dyrets eksteriør. Ved at fastholde styrkevurderingen og bibeholde egenskaben i avlsmålet modvirkes også en situation som hos slagtekyllinger, der har store problemer med benstyrken.

De økonomiske vægte, der er angivet i tabel 5, viser, hvilke konsekvenser det har for svineproduktionen, når en egenskab ændres. For handyrlinierne Duroc og Hampshire skal avlsmålsvægten på frugtbarhedsegenskaber og på udsætteregenskaber være 0, da frugtbarheds­egenskaber ikke udtrykkes hos slagtesvinet. For hundyrlinierne Landrace og Yorkshire skal avlsmålsvægten for disse egenskaber være det dobbelte af værdien i tabel 2, fordi hundyrlinierne bidrager med 100% af generne til LY-søerne og kun med 50% af generne til slagtesvinene.

Ved omsætning af de økonomiske vægte i tabel 2 til avlsmålsvægte er det antaget, at avlsfremgangens gennemslagskraft i produktionen er den samme for alle egenskaber. Der haves ikke tilstrækkeligt kendskab til at antage, at der er forskel i egenskabernes gennemslagskraft. Nogle undersøgelser viser dog en noget ringere gennemslagskraft for daglig tilvækst end for kødprocent. For at illustrere, hvilken indflydelse det kunne få på avlsmålsvægtene, antages at en avlsfremgang på 1 g daglig tilvækst medfører en fremgang i produktionen på 0,75 g, og at en fremgang i orners kødprocent på 1 medfører en fremgang i kødprocent hos so- og galtgrise på 1,5. I så fald skal den økonomiske vægt i tabel 2 for daglig tilvækst ganges med 0,75, og den økonomiske vægt for kødprocent ganges med 1,5.

Ved vurdering af avlsmål kan det være nyttigt at undersøge de forventede avlsfremgange for enkeltegenskaberne i avlsmålet. Når avlsmålet er fastlagt, afhænger avlsfremgangen bl.a. af afprøvningsomfang på station og i besætning, arveligheder og korrelationer mellem egenskaber, metode til indeksberegning og af, hvor stærkt der selekteres.

Det antages, at afprøvningsomfanget er 6 dyr pr. kuld. I hundyrracerne afprøves 1 orne fra hvert femte kuld på station, i handyrracerne afprøves 1 orne fra hvert andet kuld.

Som noget nyt beregnes indeks ved en fleregenskabs-metode, hvor der tages hensyn til korrelationer mellem egenskaber. Det har først og fremmest betydning for egenskaben foderudnyttelse, der kun måles på stationsafprøvede dyr. Ved at benytte fleregenskabs-metoden inddrages daglig tilvækst fra 30 kg til 100 kg og kødprocent som indirekte målinger af foderudnyttelse.

Kommentarer til konsekvensberegningerne

I konsekvensberegningerne er den økonomiske vægt for daglig tilvækst fra 0 kg til  30 kg og fra 30 kg til 100 kg, for kødprocent og for foderudnyttelse fastholdt til værdierne i tabel 5. Værdien af pH er sat til 0 kr., 5 kr. eller 10 kr. pr. 0,1 enhed, og værdien af slagtesvind er sat til 0 kr., 5 kr. eller 10 kr. pr. kg. I handyrlinierne er værdien af IMF sat til 0 kr. eller 10 kr. pr. kg og værdien af styrke til 0 kr. eller 15 kr. pr. enhed.

Der er gennemregnet 8 eksempler for handyrlinierne. I alle eksemplerne fås samme forhold mellem den økonomiske værdi af avlsfremgangen i daglig tilvækst fra 0 kg til 30 kg, fra 30 kg til 100 kg, kødprocent og foderudnyttelse. Alternativerne adskiller sig ved, hvor stor den samlede økonomiske fremgang er i de fire egenskaber, og i, hvor stor fremgang der er i de øvrige egenskaber.

Beregningerne viser en stor effekt af at inddrage slagtesvind i avlsmålet. Med en økonomisk vægt på 10 kr. pr. kg fås større økonomisk fremgang i slagtesvind end i kødprocent. Hvis der kun selekteres for daglig tilvækst, kødprocent og foderudnyttelse, er den økonomiske fremgang pr. generation i disse egenskaber 11,20 kr. (eksempel 1). Hvis der yderligere selekteres for styrke med vægt 15 kr., pH med vægt 10 kr. og slagtesvind med vægt 10 kr., så er den samlede økonomiske fremgang 14,14 kr. (eksempel 3), hvoraf fremgangen i daglig tilvækst, kødprocent og foderudnyttelse udgør 8,88 kr. De øvrige eksempler fordeler sig mellem disse to yderpunkter.

Fremgangen i kødkvalitetsegenskaberne kan ændres ved at justere de økonomiske vægte. Sammenlignes eksempel 2 og 3 ses, at når vægten på pH øges fra 5 kr. til 10 kr., så fordobles fremgangen. En anden mulighed for at få større fremgang er at øge afprøvningsomfanget. Øget afprøvning vil give større indeksudsving og større fremgang for den pågældende egenskab.

I hundyrlinierne er værdien af styrke sat til 15 kr. og 30 kr., værdien af pH til 0 kr., 50 kr. eller 100 kr. og værdien af slagtesvind til 0 kr., 5 kr. eller 10 kr. Værdien af en ekstra født gris er sat til 29,60 kr. og 24 kr. I alle eksempler fås samme forhold mellem den økonomiske  værdi af fremgangen i daglig tilvækst, kødprocent, foderudnyttelse og kuldstørrelse. Når der ikke selekteres for pH og slagtesvind, er den økonomiske fremgang pr. generation 17,51 kr., hvoraf de 2,35 kr. skyldes fremgangen i styrke (eksempel 1). Fremgangen i kuldstørrelse er 0,27 gris, og det udgør 46% af den samlede fremgang. Ved selektion for pH kan der opnås 61% af den fremgang, som kan opnås i handyrlinierne, når man benytter samme økonomiske vægt.

Når vægten på en ekstra født gris reduceres fra 29,60 kr. til 24 kr., så reduceres fremgangen pr. generation til 0,23 gris (sammenlign eksempel 2 og 5), og andelen af den samlede fremgang reduceres til 33%.

Ved en daglig tilvækst på 800 g pr. dag mellem 30 kg og 100 kg og en foderudnyttelse på 2,80 FEs pr. kg er foderoptagelsen pr. dag 2,24 FEs. Med eksempel 1, hundyrlinier som beregningsgrundlag, vil fem generationers avlsarbejde i hundyrracerne forbedre daglig tilvækst til 866 g pr. dag og forbedre foderudnyttelsen til 2,64 FEs pr. dag. Foderoptagelsen pr. dag bliver da øget svagt til 2,29 FEs pr. dag.

I konsekvensberegningen er der taget hensyn til korrelationer mellem daglig tilvækst fra 30 kg til 100 kg, foderudnyttelse og kødprocent. Endvidere er der taget hensyn til korrelationen mellem daglig tilvækst fra 7 kg til 30 kg og daglig tilvækst fra 30 kg til 100 kg. Korrelationerne er beregnet ud fra Duroc data. Det vil være fornuftigt at beregne korrelationer for hver race, inden fleregenskabs-metoden tages i brug.

Eksempel 1. Handyrlinier

Sum af daglig tilvækst, kødprocent og foderudnyttelse er kr. 11,20

Eksempel 2. Handyrlinier

Sum af daglig tilvækst, kødprocent og foderudnyttelse er kr. 9,33

Eksempel 3. Handyrlinier

Sum af daglig tilvækst, kødprocent og foderudnyttelse er kr. 8,88 

Eksempel 4. Handyrlinier

Sum af daglig tilvækst, kødprocent og foderudnyttelse er kr. 9,51 

Eksempel 5. Handyrlinier

Sum af daglig tilvækst, kødprocent og foderudnyttelse er kr. 9,88

Eksempel 6. Handyrlinier

Sum af daglig tilvækst, kødprocent og foderudnyttelse er kr. 10,47

Eksempel 7. Handyrlinier

Sum af daglig tilvækst, kødprocent og foderudnyttelse er kr. 10,25

Eksempel 8. Handyrlinier

Sum af daglig tilvækst, kødprocent og foderudnyttelse er kr. 9,65

Eksempel 1. Hundyrlinier

Eksempel 2. Hundyrlinier

Eksempel 3. Hundyrlinier

Eksempel 4. Hundyrlinier

Eksempel 5. Hundyrlinier

Eksempel 6. Hundyrlinier

Eksempel 7. Hundyrlinier

Eksempel 8. Hundyrlinier

Det er blevet besluttet på Landsudvalget for Svins møde den 9. december 1997, at nyt avlsmål for handyr- og hundyrlinier bliver sammensat som foreslået i tabel 6.

For handyrlinier afviger forslaget til økonomisk vægtning fra den beregnede optimale vægtning ved, at styrke er medtaget og ved, at slagtesvind vægtes med -5 kr. i stedet for -10 kr. Styrke medtages som egenskab i avlsmålet for at sætte system i selektion for eksteriør. De indhøstede erfaringer med styrke i avlsmålet har været positive både fra avlerside og fra producentside. Slagtesvind vægtes kun med -5 kr. på grund af usikkerhed over for, hvad der vil ske biologisk med grisen, hvis der selekteres stærkt for egenskaben. Årsagen til, at egenskaben overhovedet medtages, er den store økonomiske betydning og så det faktum, at langt hovedparten af de afprøvede forsøgsgrise får bestemt daglig tilvækst ud fra levende vægt. En sammenkædning med slagtevægt er ønskelig. Møderne med slagteriselskaberne gjorde det klart, at pH betragtes som en langt vigtigere kødkvalitetsparameter end IMF, og det er årsagen til, at IMF er fjernet fra avlsmålet til fordel for "pH".

Sammenlignes nuværende og nyt avlsmål bemærkes en kraftig reduktion af vægten på daglig tilvækst fra 30 til 100 kg. Det skyldes som tidligere omtalt, at beregningsprincippet er ændret.

For hundyrlinierne er der foreslået en vægtning af FGK, som er beregnet ved et niveau på 12,1 levendefødt gris pr. kuld. Der regnes med, at en ekstra født gris har 70% sandsynlighed for at være født levende og for at overleve til fravænning. Niveauet for antal levendefødte pr. kuld er valgt én gris højere end i tabel 5, og det medfører en reduceret økonomisk vægt. Det vurderes, at produktionens nuværende niveau på 11,1 gris vil øges markant ved overførsel af den fremgang for kuldstørrelse, der er opnået i avlsleddet inden for de sidste 3-4 år.

Sammenlignes med det nuværende avlsmål, bemærkes den reducerede værdi af daglig tilvækst og af kuldstørrelse. Vægten på kuldstørrelse er reduceret som følge af den fremgang, der har fundet sted i egenskaben. En yderligere fremgang har lidt mindre økonomisk værdi, og desuden vil det være hensigtsmæssigt at reducere fremgangen og indsamle flere oplysninger om overlevelsesevne og patteantal med henblik på at formulere et bredere avlsmål.

For hundyrlinierne er slagtesvinet ikke medtaget i avlsmålet. Som for handyrlinierne er der en usikkerhed overfor, hvad der sker biologisk med grisen, når der selekteres for denne egenskab. Handyrlinierne bidager kun med gener til slagtesvin, hvorimod hundyrlinierne bidrager med gener til produktionssøer, der skal fungere biologisk i væsentligt længere tid end slagtesvinet. Det er årsagen til, at slagtesvind slet ikke indgår i avlsmålet for hundyrlinier.

Stationsafprøvningen vil også være vigtig ved forfølgelsen af de nye avlsmål. Foderudnyttelsen måles ganske vist indirekte i besætningen ved daglig tilvækst og kødprocent, men den direkte måling vil stadig være betydningsfuld. Derudover måles slagtesvind og pH udelukkende på station.

I forslagene til nye avlsmål er der medtaget syv egenskaber for handyrlinierne og otte egenskaber for hundyrlinierne. Det er gjort for at få størst mulig samlet økonomisk fremgang. Fokuseres på en enkelt af egenskaberne, vil fremgangen i denne blive mindre, end hvis egenskaben havde været med i et mere snævert formuleret avlsmål.

Tabel 6. Økonomiske vægte i nuværende avlsmål og i forslag til avlsmål

Tabel 7. Nyt avlsmål - handyrlinier

Tabel 8. Nyt avlsmål - hundyrlinier

Beskrivelse af økonomiske forudsætninger:

Notering slagtesvin kr. 10,50, notering søer, vægtklasse I kr. 9,00.