Stalde til løsgående drægtige søer

I England (UK) vedtog man i 1991, at alle søer fra 01.01.1999 skulle være løsgående fra fravænning og frem til 7 dage før forventet faring.

England har gennem mange år været et af dansk svineproduktions vigtigste eksportmarkeder. Samtidig har dansk svinekød haft en præferencestilling, der traditionelt har givet en højere pris end konkurren­terne kunne opnå. Såvel afsætningen som dansk svinekøds præferencestilling kom i fare, da engelske svineproducenter begyndte at presse engelske supermarkedskæder til at stille samme krav til importeret kød, som der blev stillet til de engelske svineproducenter. Dette medførte, at en række engelske supermarkedskæder stillede krav om, at importeret kød fra 01.01.1999 skulle være produceret efter samme retningslinjer som i England.

I 1996 var det kun godt 10 pct. af de drægtige søer i Danmark, som var løsgående i en del af eller i hele drægtighedsperioden. Eksporten til England beslaglægger imidlertid ca. 40 pct. af produktionen, da kun dele af grisen går til dette marked. For at fremme udbredelsen af stalde til løsgående søer blev det i 1997 muligt for svineproducenterne at indgå aftale med slagteriselskaberne om kontraktproduk­tion til UK-markedet. Kontraktproduktionen var baseret på en merbetaling for grise, der blev produceret efter UK-reglerne.

Halvdelen af de svineproducenter, der i 1996/97 renoverede eller byggede nye stalde, valgte at indrette staldene til løsgående søer, og det blev forventet, at endnu flere ville vælge stalde til løsgående søer i fremtiden. Viden om drift og indretning af stalde til løsgående søer blev dermed endnu mere aktuelt.

For at undgå fejlinvesteringer og sikre, at staldsystemerne ikke forringede produktionsøkonomien og dyrenes velfærd, var der derfor behov for at udvikle nye staldtyper og videreudvikle/optimere de eksisterende staldtyper.

Landsudvalget for Svin øgede indsatsen med hensyn til løsgående drægtige søer, og der blev blandt andet iværksat et større udviklingsprojekt vedrørende staldsystemer til løsgående drægtige søer. Projektet, som denne rapport bygger på, er et led i en større indsats, der sigter mod at indkredse problemstillinger med henblik på en systematisk udvikling af drægtighedsstalde.

Efter projektets igangsættelse er behovet for udvikling af stalde til løsgående søer blevet yderligere skærpet. Det skete, da Justitsministeriet i starten af 1998 fremsatte et lovforslag, der blandt andet indeholdt et krav om, at drægtige søer og gylte skulle holdes i løsdriftsystemer fra senest 4 uger efter løbning og indtil 7 dage før forventet faring. Loven blev vedtaget medio 1998 og trådte i kraft 01.01.1999.

Formålet med denne rapport er at videregive indsamlede erfaringer fra otte besætninger med løsgående drægtige søer. I alle otte besætninger var løsdriftsystemerne indbyrdes forskellige i indretning og drift på et eller flere punkter. Det var derved muligt at vurdere forskellige stiindretninger og driftsforhold.

I otte nystartede besætninger med løsgående drægtige søer blev der foretaget en systematisk indsamling af reproduktionsresultater, udtagningsårsager, vulvabid og erfaringer med hensyn til drift over en periode på ca. 2 år.

I fire besætninger var søerne løsgående tidligst 3 uger efter løbning og i fire besætninger var søerne løsgående umiddelbart efter løbning. Løbeafdelingen var en integreret del af drægtighedsafdelingen i to besætninger. I seks besætninger gik de drægtige søer sammen i store dynamiske flokke på 60 dyr og derover. I to besætninger gik de drægtige søer sammen i stabile flokke på henholdsvis 7 og 50 dyr.

Fodringen foregik i fem besætninger ved elektronisk sofodring (ESF), i to besætninger ved bio-fix princippet og i én besætning blev søerne fodret i fælles ædebokse.

Yderligere oplysninger om produktionsforholdene i de otte besætninger fremgår af tabel 1. I appendiks bagest i materialet findes endvidere en kort beskrivelse og vurdering samt en planskitse af hver drægtighedsstald.

Den 1. januar 1999 trådte en ny lov i kraft vedr. indendørs hold af drægtige søer og gylte. Loven er gældende for alle bygninger, der er taget i brug efter denne dato. Da de otte løsdriftsystemer, der indgår i denne rapport, alle er taget i brug før lovens ikrafttrædelse, kan der være forhold i de enkelte besætninger, som ikke er i overensstemmelse med den nye lov. For bygninger, der er taget i brug inden den 1. januar 1999, skal loven om hold af drægtige søer og gylte være opfyldt senest 1. januar 2014 (1).

Tabel 1.

Produktionsforhold i de otte besætninger

Besætning	1	2	3	4	5	6	7	8
Løsdriftsystem taget i brug med ny eller eksisterende bes.	Ny	Eksiste- rende	Ny	Eksiste- rende	Ny	Ny	Eksiste- rende	Eksiste- rende
Antal årssøer (incl. gylte)	250	140	900	400	350	350	390	300
Driftsform	Ugedrift	14 dages drift	14 dages drift	Ugedrift	Ugedrift	Ugedrift	14 dages drift	Ugedrift
Fodringsmetode	ESF	ESF	ESF	ESF	ESF	Bio-fix	Bio-fix	Ædebokse
Floktype	Dynamisk	Dynamisk	Stabil	Dynamisk	Dynamisk	Stabil	Dynamisk	Dynamisk
Stipladser i drægtighedsafd.	150	90	550	300	300	203	360	240
Antal stier	1	1	11	3	2	29	7	4
Flokstørrelse	150	90	50	100	150	7	60	60
Indsæt. i drægtighedsafd. (søer)	Umiddelb. e. løbning	Umiddelb. e. løbning	4-5 uger e. løbning	Umiddelb. e. løbning	4 uger e. løbning	4 uger e. løbning	Umiddelb. e.  løbning	3 uger e. løbning
Indsæt. i drægtighedsafd. (gylte)	Indsættes ikke	4 uger e. løbning	4-5 uger e. løbning	4 uger e. løbning	4 uger e. løbning	4 uger e. løbning	Umiddelbart e. løbning	3 uger e. løbning
Holdstørrelse ved indsæt.	12	12	50	20	15	7	40	14

Registreringer

Teknikere fra Den rullende Afprøvning stod for dataindsamlingen fra de otte besætninger. Registrering af reproduktionsresultater og udtagningsårsager blev opdelt i to perioder. De første 6 måneder af registreringsperioden blev betragtet som indkøringsperioden. Den efterfølgende periode omfattede tiden efter indkøringsperioden. For besætning 1, 3, 5 og 6, der udelukkende havde taget løsdriftsystemet i brug med polte, blev der medtaget reproduktionsresultater op til 6 måneder, før selve registreringsperioden startede. Årsagen til dette var, at soholdet var startet op, inden løsdriftsystemet var helt færdigt. For disse fire besætninger omfattede indkøringsperioden med hensyn til reproduktionsresultater således ca. 12 måneder. Opdelingen af reproduktionsresultater og udtagningsårsager i en “før/efter tid” blev foretaget med det formål at se på udviklingen i besætningerne over tid.

I det følgende diskuteres det indsamlede datamateriale, og generelle forhold for de aktuelle løsdriftsystemer vurderes.

Reproduktionsresultater mm.

Der blev registreret og indsamlet følgende oplysninger:

• Pct. 1. lægssøer
• Fravænnede grise pr. årsso
• Totalfødte grise pr. kuld
• Levendefødte grise pr. kuld
• Levendefødte grise pr. gyltekuld
• Fravænnede grise pr. kuld
• Spildfoderdage
• Dage til 1. løbning
• Faringsprocent
• Omløberprocent
• Udsat efter løbning
• Døde/aflivede af udsatte søer, pct.

Hvis besætningsejerne ikke selv udarbejdede en produktionskontrol, blev kontrollen foretaget af det lokale rådgivningscenter eller af registreringsteknikere tilknyttet Den rullende Afprøvning. Reproduktionsresultater blev vurderet i forhold til landsgennemsnittet for samme periode (Ref. 2).

Udtagningsårsager

Der blev registreret følgende udtagningsårsager i drægtighedsperioden:

• Aggressivitet
• Overfaldne
• Dårlige ben
• Omløbning
• Afmagring
• Fedme
• Bange for andre søer
• Kastede grise
• Død
• Død efter overfald
• Yversvamp
• Manglende brunst
• Klovbyld
• Skadet af inventar
• Bidsår
• Staldudnyttelse

Søer, der på grund af dårlige ben, overfald, afvigende huld eller andre årsager, ikke kunne klare sig i løsdrift, blev taget ud og opstaldet individuelt eller i flok indtil faring eller slagtning. Blev en so taget ud af løsdriftsystemet i drægtighedsafdelingen, registrerede staldpersonalet datoen og udtagningsårsagen.

Vulvabid

Vulvabid blev systematisk registreret hos alle søer, der forlod drægtighedsafdelingen for at blive indsat i farestalden. Registreringerne foregik efter indkøringsperioden.

Erfaringer

Erfaringer vedrørende det enkelte løsdriftsystem blev indsamlet ved hjælp af flere besøg i besætningerne. Ved besøgene blev staldpersonalet interviewet med hensyn til følgende forhold:

• Stiens indretning og funktion, herunder leje  og gødeareal samt niveauforskelle i stien
• Driftsmæssige forhold, herunder indsættelse, drægtighedskontrol samt håndtering af dyr
• Fodring, herunder justering/kontrol og træning
• Strøelse og gødning, herunder håndtering og halmforbrug
• Indkøringsperiode, herunder varighed, udsætning, belægning og fodring

Adfærd

Med udgangspunkt i besætningerne der indgik i projektet samt tidligere erfaringer i andet regi har Danmarks JordbrugsForskning, Foulum udviklet et redskab til fejlfinding og vurdering af den adfærdsmæssige funktion i løsdriftsystemer. Der er lagt vægt på at metoden er hurtig, enkel og reproducerbar, samt at den fanger nøgleproblemer i en given staldtype og giver pålidelige resultater (Ref. 3).

Økonomi

Projektet vedrørende udvikling af stalde til løsgående drægtige søer blev støttet økonomisk med tilskud fra Strukturdirektoratet.R

Reproduktionsresultater

Den procentvise andel af 1. lægssøer var præget af, om løsdriftsystemet blev taget i brug med den eksisterende besætning (2, 4, 7 og 8) eller en ny besætning (1, 3, 5 og 6). Endvidere udvidede besætning 4, 7 og 8 det eksisterende sohold. Dette resulterede ligeledes i en stor andel 1. lægssøer i indkøringsperioden. I den efterfølgende periode var variationen mellem besætningerne med hensyn til 1. lægssøer udjævnet betydeligt. Normalt vil en meget stor andel 1. lægssøer have en negativ indflydelse på reproduktionsresultaterne. I besætning 8 var resultaterne påvirket af, at besætningen var inficeret med PRRS i hele registreringsperioden. Antallet af døde/aflivede af udsatte søer blev registreret i alle besætninger bortset fra besætning 3 og 4.

Tabel 2.

Reproduktionsresultater, gns. for indkøringsperioden

	1	2	3	4	5	6	7	8
	ESF	ESF	ESF	ESF	ESF	Bio-fix	Bio-fix	Ædeboks
Fravænnede kuld (incl. gylte), stk.	408	152	1688	314	839	624	471	266
1. lægssøer, pct.	35	33	59	46	36	30	33	44
Fravænnede grise pr. årsso, stk.	21,2	24,5	21,1	25,4	24,1	21,5	19,2	19,1
Totalfødte pr. kuld, stk.	11,8	12,3	10,9	12,7	12,4	12,1	12,2	11,8
Levendefødte pr. kuld, stk.	10,9	11,4	10,3	11,8	11,3	11,1	11,4	11,0
Levendefødte pr. 1. kuld, stk.	10,1	10,6	9,9	11,3	10,4	10,3	10,7	9,9
Fravænnede pr. kuld, stk.	9,9	10,4	9,3	10,5	10,4	9,6	8,9	9,5
Spildfoderdage pr. kuld	18	12	18	7	17	18	25	32
Dage til 1. løbning	6	6	7	5	6	7	7	8
Omløberprocent	14	12	18	8	17	12	14	15
Faringsprocent	82	81	75	92	77	84	79	78
Udsat efter løbning, pct.	4	7	7	0	6	4	7	7
Døde/aflivede af udsatte søer, pct.	30	6	ikke regist.	ikke regist.	36	25	19	15

Indkøringsperioden

Som det fremgår af tabel 2, varierede antallet af totalfødte grise pr. kuld fra 10,9 til 12,7. Faringsprocenten varierede ligeledes mellem 75 og 92 pct. Færrest og flest totalfødte grise pr. kuld samt den laveste og højeste faringsprocent blev opnået i besætning 3 og 4 - begge med ESF. Besætning 4 adskiller sig fra de øvrige besætninger ved i indkøringsperioden at ligge over landsgennemsnittet med hensyn til totalfødte grise pr. kuld og faringsprocent på trods af en stor andel af 1. lægssøer.

Procent døde/aflivede af udsatte søer inden for den enkelte besætning varierede fra 6 til 36 (gns. 22) i indkøringsperioden, når besætningerne blev sammenlignet. Variationen kan ikke umiddelbart kobles til forskelle i stiindretning eller soholdets alder ved ibrugtagning af løsdriftsystemet.

Periode efter indkøringen

Som det fremgår af tabel 3, varierede antallet af totalfødte grise pr. kuld fra 12,1 til 13,6 i perioden efter indkøringen af løsdriftsystemerne. Derved var niveauet med hensyn til totalfødte grise pr. kuld blevet hævet betydeligt i forhold til indkøringsperioden. Ligeledes var faringsprocenten generelt blevet øget. Således var der efter indkøringsperioden fem ud af otte besætninger, der lå på eller over landsgennemsnittet med hensyn til faringsprocenten og antallet af totalfødte grise pr. kuld. Ud af de fem besætninger var fire besætninger startet med et nyt sohold. Forbedringer i reproduktionsresultaterne tilskrives bl.a, at løsdriftsystemet er kørt ind samt at der var færre gylte, specielt i de besætninger der udelukkende startede med polte.

Procent døde/aflivede af udsatte søer inden for den enkelte besætning varierede fra 10 til 23 (gns. 16) i den efterfølgende periode. Således var den gennemsnitlige procentvise andel af døde/aflivede søer faldet fra 22 pct. i indkøringsperioden til 16 pct. i den efterfølgende periode.

Tabel 3.

Reproduktionsresultater, gns. for perioden efter indkøringen

	1	2	3	4	5	6	7	8	DK
	ESF	ESF	ESF	ESF	ESF	Bio-fix	Bio-fix	Ædebox	gns.
Fravænnede kuld (incl. gylte), stk.	669	222	2408	878	938	943	736	434	-
1. lægssøer, pct.	15	24	22	13	18	16	24	34	21
Fravænnede grise pr. årsso, stk.	22,7	23,2	24,4	26,3	26,1	22,4	20,5	21,3	23,0
Totalfødte pr. kuld, stk.	12,5	12,5	12,2	13,6	13,0	13,0	12,1	12,1	12,4
Levendefødte pr. kuld, stk.	11,4	11,6	11,5	12,5	11,8	11,5	11,3	11,2	11,4
Levendefødte pr. 1. kuld, stk.	10,2	11,1	10,5	11,1	11,5	10,4	10,4	10,9	-
Fravænnede pr. kuld, stk.	9,9	10,4	10,3	11,0	11,0	9,6	8,8	9,8	10,2
Spildfoderdage pr. kuld	13	18	13	12	11	14	13	22	17
Dage til 1. løbning	5	7	6	6	6	6	8	5	6
Omløberprocent	8	14	9	6	6	8	5	16	8
Faringsprocent	88	81	78	87	85	86	90	74	85
Udsat efter løbning, pct.	4	5	13	7	10	6	5	10	-
Døde/aflivede af udsatte søer, pct.	18	23	ikke regist.	ikke regist.	15	18	13	10	-

Samlet vurdering

Registreringerne af reproduktionsresultaterne viser, at fem af de otte besætninger tydeligt har forbedret resultaterne med hensyn til totalfødte grise pr. kuld og faringsprocenten i perioden efter indkøringen af systemet. Dette er i overensstemmelse med tidligere afprøvninger, der viste, at der ved etablering af produktionssystemer til løsgående søer skal forventes en indkøringsperiode på ½ - 1½ år, før driftsledelse og dyremateriale fungerer tilfredsstillende. I indkøringsperioden skal der derfor forventes et lavere produktionsniveau. Men generelt viser resultaterne, at det efter en indkøringsperiode på ca. ½-1 år er muligt at opnå et produktionsniveau, som ligger på niveau med traditionel boksopstaldning af søer. En indkøringsperiode på op til et år kan forventes, når løsdriftsystemet tages i brug med et nyt sohold. Dette skyldes dog hovedsageligt den meget store andel af 1. lægssøer i indkøringsperioden, som vil påvirke reproduktionsresultaterne negativt.

Resultaterne viste, at besætning 1, 4 og 5 med ESF samt besætning 6 med bio-fix lå på eller over landsgennemsnittet efter indkøringsperioden både med hensyn til totalfødte grise pr. kuld og faringsprocent.

Døde og aflivede søer i procent af udsatte søer varierede i indkøringsperioden fra 6-36 (gns. 22) og 10-23 (gns. 16) i den efterfølgende periode. Omfanget af døde og aflivede søer kan ikke forklares entydigt, men det større antal i indkøringsperioden skyldes, at management og dyr skulle tilpasses den nye driftsform.

Indsættelsesstrategi

Ved indsættelse i drægtighedsafdelingen skal belastningen af søerne begrænses mest muligt. Specielt i implantationsperioden, hvor æggene fæstnes i børen, er det af afgørende betydning, at dyrene ikke udsættes for belastninger.

Indsættelse gylte

Der blev normalt ikke indsat gylte i løsdrift i drægtighedsafdelingen før tidligst 3-4 uger efter løbning, da der var mulighed for alternativ opstaldning. En undtagelse var dog besætning 7, der lukkede gylte i løsdrift umiddelbart efter løbning.

Indsættelse søer

I besætning 3 og 6, hvor søerne gik i stabile grupper på henholdsvis 50 og 7 dyr, blev søerne opstaldet individuelt de første 4 uger efter løbning. Resultater fra tidligere afprøvninger med små stabile grupper fodret på gulv eller i langkrybbe viser, at der er risiko for mindre kuldstørrelse, hvis søerne bliver grupperet tidligere end 4 uger efter løbning (Ref. 4 og 5).

I besætning 1, 2, 4, 5, 7 og 8 blev søerne indsat i dynamiske grupper på 60-150 dyr umiddelbart efter løbning. Nye undersøgelser har vist, at der ingen forskel er på kuldstørrelse, når søerne indsættes umiddelbart efter løbning frem for 4 uger efter løbning i dynamiske grupper på 150 søer (Ref. 6).

Grupperingsmetode

I besætning 3, 4, 5 og 6 blev holdet ved indsættelsen sorteret i grupper af unge/svage søer og ældre søer, som derefter blev indsat i hver sin sti. Behovet for at sortere søerne var størst i indkørte besætninger, hvor alders- og størrelsesvariation var tydeligst. I besætning 1 og 2, hvor der ikke var mulighed for at sortere søer og gylte ved indsættelsen, blev der ofte taget gylte ud i løbet af drægtighedsperioden, fordi de ikke kunne klare sig i løsdriftstien med de ældre søer. Det anses som en fordel, at der i drægtighedsafdelingen er en sti, hvor svage/små søer og gylte kan opstaldes.

Drægtighedskontrol

I besætning 3, 5 og 6 blev der udført drægtighedskontrol, inden søerne blev lukket i løsdrift, og i besætning 4 blev der gennemført drægtighedskontrol i løsdriftstierne.

I besætning 1, 2, 7 og 8 blev der ikke udført drægtighedskontrol. Omløbere blev registreret, når de kom i brunst og søgte hen til de ornestier, der var placeret i tilknytning til løsdriftstierne. Endvidere var de brunstige søer rastløse og kontaktsøgende, hvorfor de ofte opsøgte staldpersonalet, når der ellers var ro i stalden. I besætning 7 gik der permanent en orne i stierne sammen med de drægtige søer. Der var dermed ingen kontrol med, hvilke søer ornen havde løbet.

Drægtighedskontrol skal foretages rutinemæssigt for at finde så stor en procentdel af de tomme søer som muligt, og så tidligt som muligt, for at holde antallet af spildfoderdage på et minimum. Brunstkontrol er en indirekte metode til drægtighedskontrol, da den ikke fortæller om soen er drægtig, men kun om den er i brunst. Tomme søer med stille brunst eller brunstmangel findes ikke ved denne metode.

Udtagningsårsager

Antallet af udtagne søer var påvirket af, om søerne blev indsat i løsdrift umiddelbart efter løbning, eller 4 uger efter løbning, driftslederens vurdering af, hvornår en so bør tages ud af løsdriftsystemet, samt hvor mange ekstra stipladser der var til rådighed i den enkelte besætning. Det kan forventes, at der i de besætninger, der tog løsdriftsystemet i brug med den eksisterende besætning, vil være en forholdsvis større udtagningsprocent end de besætninger, der udelukkende startede med nye dyr. Årsagen til dette er, at ældre søer, der altid har været opstaldet i boks, kan have svært ved at klare sig i løsdrift.

Som det fremgår af tabel 4 og 5, lå udtagningsniveauet for de enkelte besætninger stort set på samme niveau i begge perioder med en besætningsvariation på mellem 2 og 25 pct. En undtagelse var dog besætning 7, der fra at have udtaget 17 pct. af de indsatte søer i indkøringsperioden, kun udtog 4 pct. i den efterfølgende periode. Det markante fald i udtagningsprocenten er hovedsageligt forårsaget af færre omløbere.

Udtagningsprocenten var 2-11 pct. i de besætninger, der udelukkende var startet med nye dyr og 13-25 pct. i de besætninger, der havde taget løsdriftsystemet i brug med “gamle” søer fra den eksisterende besætning. Sandsynligheden for, at en so bliver sat ud, vil dog altid stige med alderen uanset tidligere opstaldning. En ældre besætning, der sammenlignes med en forholdsvis nystartet besætning, vil dermed normalt have en større udtagningsfrekvens.

Tabel 4.

Årsager til, at søerne blev taget ud af flokken i indkøringsperioden

Besætning	1	2	3	4	5	6	7	8
Fodring	ESF	ESF	ESF	ESF	ESF	Bio-fix	Bio-fix	Ædebo
Indsat, uger efter løbning	0 uger	0 uger	4-5 uger	0 uger	4 uger	4 uger	0 uger	Ks 3 uger
Indsatte søer, stk.	201	143	1033	382	525	317	344	196
Udtagne søer fra drægtighedsstald, %	6	25	4	14	8	11	17	18
Fordelt som følgende:
Aggressive pct.	0	0	0	0	0	0	0	0
Overfaldne, pct.	0	0	0	1	1	1	0	1
Dårlige ben, pct.	1	4	1	2	2	3	0	11
Omløbne, pct.	3	13	2	9	4	3	15	3
Afmagrede, pct.	0	0	1	0	0	0	1	1
Fedme, pct.	0	0	0	0	0	0	0	0
Bange for andre søer, pct.	0	2	0	0	0	1	0	0
Kastede grise, pct.	0	1	0	0	1	0	0	1
Døde, pct.	0	0	0	2	0	0	1	0
Død efter overfald, pct.	0	0	0	0	0	0	0	0
Yversvamp, pct.	2	1	0	0	0	0	0	0
Manglende brunst, pct.	0	0	0	0	0	0	0	0
Klovbylder, pct.	0	4	0	0	0	0	0	1
Skadet af inventar, pct.	0	0	0	0	0	0	0	0
Bidsår, pct.	0	0	0	0	0	0	0	0
Staldudnyttelse, pct.	0	0	0	0	0	3	0	0

Tabel 5.

Årsager til, at søerne blev taget ud af flokken i perioden efter indkøringen

Besætning	1	2	3	4	5	6	7	8
Fodring	ESF	ESF	ESF	ESF	ESF	Bio-fix4	Bio-fix	Ædebo
Indsat, uger efter løbning	0 uger	0 uger	4-5 uger	0 uger	4 uger	4 uger	0 uger	Ks 3 uger
Indsatte søer, stk.	543	252	2427	946	907	891	863	600
Udtaget søer fra drægtighedsstald, pct.	5	22	2	13	8	11	4	17
Fordelt som følgende:
Aggressive pct.	0	0	0	0	0	0	0	0
Overfaldne, pct.	0	2	0	0	0	1	0	3
Dårlige ben, pct.	1	3	1	2	1	2	1	5
Omløbet, pct.	2	12	1	10	6	2	0	6
Afmagring, pct.	0	1	0	0	0	0	2	0
Fedme, pct.	0	0	0	0	0	0	0	0
Bange for andre søer, pct.	0	1	0	0	0	1	0	0
Kastning af grise, pct.	0	1	0	0	0	1	0	1
Døde pct.	0	0	0	1	0	0	1	0
Død efter overfald, pct.	0	0	0	0	0	0	0	0
Yversvamp, pct.	1	0	0	0	0	0	0	1
Manglende brunst, pct.	0	0	0	0	0	0	0	0
Klovbylder, pct.	1	2	0	0	1	0	0	1
Skadet af inventar, pct.	0	0	0	0	0	0	0	0
Bidsår, pct.	0	0	0	0	0	0	0	0
Staldudnyttelse, pct.	0	0	0	0	0	4	0	0

I alle otte besætninger blev der taget søer ud på grund af dårlige ben. Besætning 8 adskiller sig fra de øvrige besætninger ved at godt halvdelen af de udtagne søer i indkøringsperioden blev taget ud på grund af dårlige ben. I den efterfølgende periode faldt antallet til knap en tredjedel. Den meget høje udtagningsprocent i indkøringsperioden skyldes antageligt ældre søer, der ikke kunne holde til løsdriftsystemet. Det skal bemærkes at besætning 8, der tog den største andel af søer ud p.g.a benskader samtidig også var den besætning der i indkørings- og den efterfølgende periode havde færrest døde søer, eller søer der blev aflivet (tabel 2 og 3). Udtagne søer med benskader blev opstaldet i aflastningsstier. I syv besætninger var der etableret en halmmåtte i lejet. Tre besætninger havde spaltegulv i gødearealet og fem havde fast gulv. Der var ikke noget, der entydigt viste, at søer, der gik i stier med spaltegulv i gødearealet, havde flere eller færre benskader end søer, der gik i stier med fast gulv.

Omløbning var den overvejende udtagningsårsag i begge perioder i besætning 1, 2, 3, 4, 5 og 7. Omfanget af søer udtaget på grund af omløbning var i høj grad afhængig af tidspunktet for indsættelse i løsdrift. De højeste udtagningsprocenter (incl. omløbere) blev derfor fundet blandt de besætninger, der lukkede søerne i løsdrift umiddelbart efter løbning.

Der blev udtaget søer i besætning 1, 2, 5 og 8 på grund af klovbylder. Forekomsten kunne ikke umiddelbart relateres til, om stierne var indrettet med spaltegulv eller fast gulv, eller om der blev anvendt meget eller lidt strøelse. Udviklingen af klovlidelser antages da også at være afhængig af flere faktorer. I de fleste tilfælde er det derfor nødvendigt med en systematisk gennemgang af forholdene i besætningen, hvor blandt andet opstaldning af polte, fodring, staldbund og hygiejne bør kontrolleres.

I besætning 6 blev der udtaget søer af hensyn til staldudnyttelse. Årsagen til dette var, at søerne gik i små stabile grupper på 7 med én ædeplads pr. so. I sådanne systemer er fleksibiliteten mindre med hensyn til staldudnyttelsen end i fx systemer med dynamiske grupper og ESF.

Samlet vurdering

Uanset hvilket løsdriftsystem der er tale om, bør der være ekstra stipladser til udtagne søer. Når der skal beregnes ekstra stipladser til søer, der af en eller anden årsag må tages ud af løsdrift, er der flere forhold, der bør tages i betragtning.

I de tilfælde, hvor søerne lukkes tilbage i løsdrift umiddelbart efter omløbning eller løbes af en orne, der er tilknyttet drægtighedsafdelingen, vil behovet for ekstra stipladser skulle reduceres. Dette vil dog bedst kunne praktiseres, når flokken er dynamisk. Er flokken stabil, flyttes alle søer i stien til farestald, hvorved eventuelle omløbere i stien skal kunne opstaldes et andet sted.

Tages løsdriftsystemet i brug med det eksisterende sohold, vil udtagningsprocenten i indkøringsperioden være højere, end hvis systemet tages i brug med en ny besætning. Hovedparten af disse søer bliver imidlertid slagtet eller aflivet og skal dermed ikke indgå ved beregning af ekstra stipladser. Som udgangspunkt bør der derfor beregnes ekstra stipladser til det antal søer, der løbende forventes at skulle tages ud efter besætningen er indkørt.

Som hovedregel skal der beregnes ekstra stipladser til ca. 5 pct. af de drægtige søer. Disse stipladser skal primært fungere som aflastningstier til søer der må tages ud p.g.a ben- eller klovskader, afmagring eller angst for andre søer. I systemer der er baseret på små stabile grupper vil behovet for ekstra stipladser være 5 og 10 pct. Årsagen til at der skal beregnes op til 10 pct. ekstra stipladser er som før nævnt, at der skal være plads til eventuelle omløbere, som ikke kan blive i stien når holdet flyttes til farestalden.

Vulvabid

Tabel 6.

Søer registreret med vulvabid ved indsættelse i farestald i den efterfølgende periode

	1	2	3	4	5	6	7	8
	ESF	ESF	ESF	ESF	ESF	Bio-fix	Bio-fix	Ædeboks
Indsatte søer, stk.	542	248	2389	673	906	891	829	600
Vulvabid, pct.	9	2	1	6	2	0	25	1

Af tabel 6 fremgår det, at der forekom vulvabid i syv af de otte besætninger. I systemet med bio-fix i små stabile grupper blev der ikke observeret vulvabid. Derimod var forekomsten af vulvabid på 25 pct. markant høj i besætning 7, hvor søer gik i dynamiske grupper og blev fodret ud fra bio-fix systemet. Årsagen er sandsynligvis, at søerne blev indsat meget sent i farestalden sammenholdt med mange pladsskift og dermed uro, som blev observeret i forbindelse med fodring. I de 5 besætninger med ESF var forekomsten af vulvabid 1-9 pct. I besætning 8 med ædebokse blev der registreret få søer med vulvabid, svarende til ca. 1 pct. af de indsatte søer.

Samlet vurdering

Forekomst af vulvabid er tegn på, at der er noget i stien, der ikke fungerer optimalt. Sen indsættelse i farestalden (senere end 1 uge), unødig lang ventetid samt pladsskift i forbindelse med fodring, er alle forhold der øger risikoen for vulvabid.

Stiindretning og funktion

I alle 8 besætninger var stien inddelt i et leje- og gødeareal. Lejet var indrettet med fast gulv og der blev anvendt halmstrøelse i større eller mindre omfang. Gøde- og aktivitetsarealet var indrettet med fast gulv eller spaltegulv (se appendiks).

Leje og gøde-/aktivitetsareal

I besætning 1 og 5 var der ét stort fælles leje med to indgange på 3-5 m. Denne indretning gav imidlertid anledning til problemer med søer, der cirkulerede i lejet. Dette resulterede i svineri i lejet og der blev ligeledes skabt uro, fordi hvilende søer blev forstyrret. Lejet blev efterfølgende opdelt i 2 rum med én indgang til hvert rum. Det vurderes at ændringen gav mere ro i lejet. Årsagen kan ikke umiddelbart tilskrives, at der efter opdelingen af lejet kun var én indgang. Ændring af lejets dimensioner samt at der efter opdelingen fremkom flere attraktive hvilepladser kan ligeledes have haft indflydelse.

I seks af de otte besætninger var lejet 7,70-13,00 m dybt. En afstand på over 6-8 m fra den bageste del af lejet og ud til gødearealet sammenholdt med, at det var vanskeligt for søerne at bevæge sig op eller ud på gødearealet, blev vurderet til at øge risikoen for, at søerne gødede i lejet. Derfor er det vigtigt, at afstanden mellem leje- og gødeareal ikke bliver for lang. Derudover skal ramper eller trapper, der etableres i forbindelse med niveauforskelle mellem leje- og gødeareal, være udformet, så søerne let kan bevæge sig mellem lejet og gødearealet. Desuden skal spaltegulv eller fast gulv i gødearealet have en skridsikker overflade, så søerne ubesværet kan færdes i området.

Det tilgængelige lejeareal pr. so varierede mellem 0,95 m² :- 1,80 m² i de otte besætninger. Et lejeareal på 0,95 m² pr. so var for lidt til at alle søer i stien samlet kunne ligge i sideleje. I drægtighedsstalde bygget efter 01.01.99 skal der ifølge lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte være 1,30 m² tilgængeligt stiareal pr. so og 0,95 m² pr. gylt med fast gulv (Ref. 1, 7 og 8).

I besætning 1, 3, 4, 5 og 7 blev der i løbet af afprøvningsperioden opsat overbrusningsanlæg i gøde-/aktivitetsområdet. Det forventes, at overbrusningsanlæg vil have flere fordele som fx:

• at søerne i varme perioder kan udføre termoregulerende adfærd
• at tilkitning af spaltegulv vil kunne reduceres betydeligt
• at kagedannelser på fast gulv vil kunne reduceres, hvilket igen medfører, at gulvet bliver nemmere at skrabe rent

For at få den bedst mulige udnyttelse af overbrusningsanlæg til løsgående søer har Den rullende Afprøvning igangsat en afprøvning, der skal klarlægge, hvilke forhold der har betydning ved dimensionering og indstilling af anlægget.

I drægtighedsstalde bygget efter 01.01.1999 skal der ifølge lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte etableres overbrusningsanlæg eller tilsvarende anordning, hvorved søerne har mulighed for at køle sig (Ref. 1, 7 og 8).

Niveauforskelle i stien

I besætning 3, 7 og 8 var der niveauforskelle i stien på henholdsvis 0,30, 0,40 og 1,00 m fra lejet og op til spaltegulvet.

I besætning 3 og 7 havde søerne umiddelbart ingen problemer med at bevæge sig op på spaltegulvet og niveauforskellen blev hurtigt udjævnet i takt med, at halmmåtten voksede.

I besætning 8 var der i alle stier etableret trapper med fire trin op til gødearealet. Det første trin målte 0,40 m og resten 0,20 m i højden. I tre stier var dybden på trinnene 0,60 m, og i en sti var dybden på trinnene 0,90 m. Trappetrin med en dybde på 0,90 m fungerede tilfredsstillende. Årsagen var, at søerne kunne få hele kroppen op i samme niveau ved hvert trin. I en sti var den ene trappe erstattet med en rampe. Rampens hældning var 20 pct, men blev senere ændret til 12 pct. Ved niveauforskelle i stien fungerede rampen med en hældning på 12 pct. tilfredsstillende. Det var dog nødvendigt at strø rampen jævnligt med savsmuld, så den altid var tør og skridsikker.

Samlet vurdering

I storstier vurderes det som en fordel, at lejet er opdelt/inddelt i flere rum. For at reducere risikoen for, at søerne gøder i lejet, bør afstanden mellem den bageste del af lejet og gødearealet ikke være over 8 m. Ved niveauforskelle i stien på over 0,40 m bør der etableres trapper med trin på 0,20 m i højden og 0,90 m i dybden eller ramper med en hældning på ca. 12 pct. Overbrusning skal og kan med fordel opsættes i gøde-/aktivitetsarealet.

Fodring

Fodringen foregik ved elektronisk sofodring i fem besætninger, i to besætninger ved bio-fix princippet og i én besætning blev søerne fodret i fælles ædebokse.

Foderforbrug

I kolde perioder bruger søerne en del af foderet på varmeproduktion. I de seks uisolerede stalde blev foderstyrken derfor konsekvent øget ca. 20 pct. i perioden fra 1. november til 1. april for at undgå, at søerne blev for magre. I de to isolerede stalde kunne foderstyrken holdes på samme niveau hele året.

Foderspild

Foderspild forekom generelt ikke i besætningerne med ESF. En undtagelse var dog i de tilfælde, hvor der blev fodret efter tilnærmet ædelyst i stationerne. Dette drejede sig om løbeafdelingen i besætning 1 og 2 samt polteafdelingen i besætning 3. Årsagen var, at søerne ikke altid kunne æde den udfodrede ration, hvorved foderet hobede sig op i krybben. I besætningerne med bio-fix fodring var der i besætning 7 risiko for foderspild. Foderet faldt direkte ned på en 0,40 m høj cementrepos. Når halmmåtten voksede, kom der halm og i værste fald gødning op på reposen, hvilket medførte foderspild og ringe hygiejne omkring ædepladsen. I besætning 6, hvor foderet blev doseret direkte i en krybbe, var der ingen foderspild. Ligeledes forekom der heller ingen foderspild i besætning 8, hvor der blev fodret i fælles ædebokse.

Fodertildeling, ESF

I de fem besætninger med ESF var der gode muligheder for individuel fodertildeling. Den enkelte so var beskyttet under foderoptagelsen. Dog kunne der i alle fem besætninger observeres kødannelser og aggressive konfrontationer ved foderstationerne. En foderstation betjente ca. 50 søer.

Ved indsættelse i drægtighedsafdelingen blev den enkelte so registreret i computerens fodringsprogram, hvorefter den fik tildelt foder efter en standardkurve. Typisk blev der anvendt tre standardfoderkurver, som var tilpasset magre, normale og fede søer. Blev der observeret afvigende huld hos enkelte søer i løbet af drægtighedsperioden, kunne soen nemt flyttes fra én foderkurve til en anden.

Med hensyn til foderstationernes indstillinger var det vigtigt, at udfodringshastighed, udfodringsmængde samt den tid der gik, inden krybben lukkede eller baglågen kunne åbnes, var tilpasset søernes ædehastighed. Både for at sikre, at den enkelte so kunne nå at æde sin foderration, inden krybben lukkede og en ny so kunne komme ind og samtidig sikre, at den totale fodringsperiode blev så kort som mulig.

I besætning 4 blev søerne allerede identificeret ved foderstationens indgang, hvilket betød, at de søer, der havde ædt deres foderration, ikke kunne få adgang til stationen igen før næste foderdøgn. I besætning 5 blev foderstationerne aflåst i tidsrummet kl. 11.00-15.00. I begge besætninger vurderede staldpersonalet, at søerne hurtigt lærte, at det ikke kunne betale sig at besøge stationen flere gange, hvilket var med til at fremme roen i stien.

Den enkelte foderstation kunne indstilles til at dosere en bestemt mængde foder pr. udfodring, som var ens for alle søer, der besøgte den pågældende station. Derimod kunne tiden mellem to udfodringer varieres således, at dyr, der gik i samme sti, kunne tildeles deres foderration med forskellige udfodringshastigheder. Dette blev specielt udnyttet i besætning 5, hvor gylte og søer gik i samme sti. For søerne var tiden mellem to udfodringer således 10-20 sek. og for gyltene var den 30 sek. I besætning 3, der havde en separat poltesti i drægtighedsstalden, var foderstationerne indstillet således, at udfodringsmængden i poltestien var på 70 g og i de stiermed søer og gylte var den 80 g. I besætning 4 var udfodringsmængden og tiden mellem to udfodringer henholdsvis 90 g og 40 sek. i stien med de unge søer, og 120 g og 40 sek. i stierne med de ældre søer.

I besætning 2, 3, 4 og 5 blev der automatisk tildelt en bestemt mængde vand, hver gang der blev doseret en mængde foder. Det blev anset som en fordel, at der var automatisk vandtildeling i forbindelse med udfodringen. Årsagen til dette var, at vandtildelingen øgede ædehastigheden, hvilket nedsatte risikoen for, at søerne ikke kunne nå at æde deres foderration, før krybben lukkede.

I besætning 2, 3, 4 og 5 indgik der 15-20 pct. roepiller i foderblandingen. Der var ingen tydelig forskel i indstilling af foderstationen i disse besætninger sammenlignet med besætning 1, der fodrede med en traditionel drægtighedsblanding uden roepiller. I systemer med ESF skal man dog være opmærksom på, at et stigende indhold af roepiller øger ædetiden, hvilket vil nedsætte foderstationens kapacitet.Vandtildeling i kombination med 15-20 pct. roepiller fungerede tilsyneladende tilfredsstillende i de fire besætninger.

Oplysninger om indstillinger af foderstationerne på besætningsniveau er angivet i appendiks bagest i materialet.

Fodertildeling, bio-fix

I besætning 6 og 7 med bio-fix systemet var det kun muligt at justere fodertildelingen på stiniveau. Der var derfor behov for at kunne sortere og indsætte søerne efter huld, hvilket kun var muligt i besætning 6, hvor søerne blev indsat i små stabile grupper på 7 søer.

Med hensyn til bio-fix anlæggets indstillinger var det vigtigt, at udfodringen var tilpasset søernes ædehastighed for at “fastholde” dem ved ædepladsen. For at reducere konkurrencen forbundet med fodringen blev der kun udfodret én gang dagligt. Af samme grund var det også vigtigt, at overskydende ædepladser blev lukket af, så søerne ikke blev belønnet for at skifte plads.

I besætning 7 blev der observeret uro og aggressioner under fodringen mens der i besætning 6 med små stabile grupper stort set var ro under fodringen. I besætning 6 blev der udfodret 100 g pr. min. og i besætning 7 g pr. min. Umiddelbart kunne det forventes, at den høje udfodringshastighed ville resultere i en bedre fiksering af søerne under fodringen end den lave udfodringshastighed. At det modsatte var tilfældet, kunne skyldes flere forhold. Blandt andet var ædepladserne i besætning 7 kun 0,40 m brede, der var kun opsat hovedadskillelser og der var ingen vand ved ædepladserne. Med udgangspunkt i, at ædepladsen som minimum skal være dimensioneret til en so på 300 kg med en skulderbredde på 0,45, blev en ædeplads på 0,40 m vurderet til at være for smal. Desuden var gruppen af søer stor, hvorfor det kunne være svært for en so at finde en plads, hvis den var blevet fortrængt fra sin egen. Placering af ædepladser på begge sider af stien resulterede i trafik på tværs af stien i forbindelse med pladsskift.

Fodertildeling, ædebokse

I besætning 8 med fælles ædebokse var det muligt at sikre alle søer i gruppen en bestemt mængde foder, uden at der opstod konkurrence under selve forderoptagelsen. Under udfodringen var der dog nogen uro i de stier, hvor søerne ventede på at blive lukket ud til fodring.

Den samlede arbejdstid i forbindelse med fodring i 4 stier á 60 søer blev reduceret fra 2 timer til ca. 1 time efter etablering af vådfodring. Tidligere var fodertildelingen foregået manuelt, hvilket tog lang tid og var fysisk belastende. Hvert hold søer havde været 20 minutter om at æde den tildelte foderration. De resterende 40 minutter blev brugt på selve fodertildelingen samt flytning af søerne frem og tilbage fra stierne. Efter vådfodringsanlægget blev taget i brug, tog det et hold søer 10 minutter at æde den tildelte vådfoder, og de resterende 20 minutter blev brugt på flytninger. Var der behov for det, fik enkelte søer tildelt ekstra foder manuelt.

Samlet vurdering

I besætningerne med bio-fixfodring og i besætningen med ædebokse var det var nemt at kontrollere om alle søer åd. I de fem besætninger med ESF var der gode muligheder for at kontrollere, om alle søer havde ædt den tilsigtede foderration ved hjælp af levnelister udskrevet fra computeren.

Den bedste mulighed for styring af selve fodertildelingen kunne opnås i besætningerne med ESF og ædebokse, hvor der var gode muligheder for individuel fodring i modsætning til gruppefodring ved bio-fix. Den bedste styring ved bio-fix systemet kunne opnås, når søer, der var lige langt henne i drægtigheden, gik sammen i små stabile grupper, hvor de var sorteret efter alder og størrelse. Fodring ud fra bio-fix princippet i store dynamiske grupper må på nuværende tidspunkt frarådes.

Ved ESF skal foderstationernes indstilling sikre, at den enkelte so kan nå at æde sin foderration, inden krybben lukker og samtidig sikre, at ventetiden, indtil en ny so kan komme til, ikke bliver unødig lang.

Ved Bio-fix skal udfodringshastigheden tilpasses søernes ædehastighed, så de “fastholdes” ved deres ædeplads. Overskydende ædepladser lukkes af.

Træning, ESF

Det kunne tage fra én dag til flere uger, inden dyrene havde lært at benytte en foderstation. Poltene havde en udpræget nysgerrighed, som gjorde, at de ikke var bange for at undersøge nye og fremmede ting i deres omgivelser. Blev dyrene derimod først introduceret i systemet, efter de havde faret første gang eller senere, var de mere forsigtige og det kunne derfor være vanskeligt at lære dem at benytte foderstationen. Det var en generel opfattelse, at når dyrene først havde lært at benytte en foderstation, var det yderst sjældent, at de havde glemt det, når de kom ind i systemet igen efter en diegivningsperiode.

Træning i løbeafdeling

I besætning 1 og 2 fungerede løbeafdelingen som introduktions- og træningssti til drægtighedsafdelingen. Fravænnede søer og polte kunne således opstaldes her og blive introduceret til løsdrift med ESF, før de blev lukket ud i en storsti, hvor de drægtige søer gik i en dynamisk flok.

I begge besætninger gav det problemer med indsættelse af gylte i den store dynamiske flok på 90-150 dyr i drægtighedsafdelingen. Gyltene klarede sig dårligt i flokken og måtte ofte tages ud og opstaldes i løbeafdelingen. Flokken i løbeafdelingen kom således til at bestå af drægtige dyr, brunstige dyr samt polte, der skulle løbes og trænes i brug af det elektroniske fodringsprincip. Denne sammenblanding af dyr skabte problemer med overblikket for staldpersonalet, og desuden var der risiko for, at drægtige dyr blev udsat for opspring fra brunstige dyr.

Konsekvensen havde i besætning 1 været, at man var holdt op med at indsætte poltene i løsdriftsystemet, så de fremover blev løbet i et andet staldafsnit, hvor de gik frem til faring. Derved blev nye dyr først introduceret til den elektroniske sofodring, efter de havde faret første gang. Dette skabte et nyt problem, da det var vanskeligt at håndtere træning af søer, der ikke havde været i systemet før.

I besætning 2 blev storstien i drægtighedsafdelingen inddelt i to stier, hvor gylte/unge søer og ældre søer blev indsat i hver sin sti. Poltene blev løbet i et andet staldafsnit, hvor de gik frem til 4 uger efter løbning. Herefter blev de lukket ud i løbeafdelingen til træning som gylte og derfra videre til løsdriftsystemet i drægtighedsafdelingen. Det vurderes, at hele systemet fungerede bedre, efter det blev muligt at adskille gylte/unge søer fra de ældre søer i drægtighedsafdelingen.

Træning i poltesti

I besætning 3 var der etableret en permanent poltesti i drægtighedsstalden med ESF, der fungerede som træningssti. Det blev vurderet som en fordel, at poltene havde mulighed for selv i fred og ro at blive fortrolige med at bruge foderstationerne. Poltene blev fodret efter ædelyst, således at der altid blev doseret foder, når en polt besøgte stationen.

Træning i drægtighedssti

I besætning 3, 4 og 5 var der mulighed for at etablere midlertidige træningsstier ude i løsdriftstien ved hjælp af et lågearrangement, der kunne adskille en foderstation fra resten af stien. Når en foderstation var lukket af, var der plads til at træne op til 15 dyr. Ulempen ved denne træningsmetode var, at stationen ikke var til rådighed for de andre dyr i stien i den periode, hvor der blev trænet. I besætning 4 var der i én af de tre løsdriftstier etableret en permanent træningssti. Her gik alle gylte konsekvent en uge, før de blev lukket ud i den store løsdriftsti.

I besætning 1, 2 og 5 var de mekaniske låger i foderstationerne blevet udskiftet med en ny lågetype. De nye låger var luftstyrede og stod åbne, når en ny so havde adgang til stationen. En sensor blev aktiveret, når soen gik ind i stationen, hvorefter lågerne lukkede automatisk. Lågerne var todelte og udstyret med ruller, der sluttede tæt omkring soens krop. Staldpersonalet vurderede, at behovet for træning var faldet, fordi lågerne altid stod åbne, når stationen var tom. Ved den “gamle” lågetype skulle soen aktivt skubbe en låge tilbage og en anden frem for at komme ind i stationen. Denne lågekonstruktion havde gjort det nødvendigt at binde den ene af de to baglåger op for at lette tilgangen til stationen i træningssituationen.

Samlet vurdering

Det vurderes som en fordel, at der er en permanent sti til træning af polte eller gylte. Generelt vurderes det, at de bedste resultater kan opnås ved at træne dyrene allerede som polte. I træningssituationen er det vigtigt, at der er nem adgang til stationen, fx ved at lågerne står helt eller delvist åbne. Poltene/gyltene/søerne skal have ro til selv at gå igennem foderstationerne drevet af nysgerrighed og sult. Det er endvidere vigtigt, at der i indlæringssituationen altid er gevinst ved at gå ind i stationen. Foderstationen skal derfor være indstillet til at dosere foder, hver gang polten/gylten/soen går ind i stationen.

Træning, bio-fix og ædebokse

I besætningerne med bio-fix var der ikke behov for træning af nye dyr. Derimod kunne der i besætningen med ædebokse være behov for at hjælpe enkelte dyr ind og ud af boksene den første gang, de blev indsat i systemet. Igen var det vigtigt ikke at bruge tvang, men give dyret ro til selv at finde ind i boksen motiveret af nysgerrighed/sult.

Håndtering af dyr

Det var en generel opfattelse hos staldpersonalet i alle besætningerne, at søer i løsdrift var lettere at håndtere end søer der stod i bokse, så længe man selv optrådte roligt.

Identifikation af søer

Der var ikke etableret separationsstier i de fem besætninger med ESF. Der var dog mulighed for at tilslutte en farvespraymekanisme i foderstationerne til opmærkning af udvalgte søer. I besætning 1 og 2 var denne mulighed aldrig blevet benyttet. I besætning 3, hvor gruppen af søer var stabil, var der ikke behov for at benytte mærkningsfarve, idet alle søer skulle behandles eller flyttes på samme tidspunkt. I besætning 4 og 5 havde man benyttet anordningen, men var stoppet igen. Placeringen af farven på søerne var ofte så tilfældig, at det senere var svært at se mærkningen. For at opmærkning af søerne i foderstationerne kan bruges som et sikkert redskab til identificering af søerne, er der på nuværende tidspunkt behov for udvikling af systemet.

I besætning 3, 4 og 5 var der indkøbt en håndterminal, som staldpersonalet vurderede lettede arbejdet med styringen af soholdet. Håndterminalen fungerede som en “elektronisk lommebog” og kunne informere om forskellige produktionsdata, og indtastede data kunne overføres til en PC’er og bearbejdes i produktionsstyringsprogrammer. Håndterminalen blev blandt andet anvendt til identificering af søer, der skulle vaccineres eller drægtighedskontrolleres i de store dynamiske flokke. Identifikationen foregik på en nem og sikker måde ved hjælp af en chip, som søerne havde i øret.

Flytning

Gylte kunne være lidt vanskeligere at flytte, fordi de endnu ikke kendte systemet. Derfor var det vigtigt at give sig ekstra god tid, når gyltene skulle håndteres. I løsdriftsystemer med store dynamiske grupper var det en fordel at være to personer, når søerne skulle flyttes.

Vaccination og drægtighedskontrol

I besætning 8 blev søerne vaccineret, mens de opholdt sig i ædeboksene. Det kunne dog være vanskeligt at nå søerne, hvis de bevægede sig frem eller tilbage i boksen.

I besætning 4 blev der konsekvent gennemført drægtighedskontrol i flokken ved hjælp af en scanner.

Staldpersonalet vurderede, at selve vaccinationen og drægtighedskontrollen generelt kunne foregå i flokken uden problemer og ofte, mens søerne lå ned og hvilede. I de store dynamiske flokke kunne det tage nogen tid at finde søerne. Det samme gjorde sig gældende, når søerne skulle udtages til faring. Hvis øremærkerne samtidig var beskidte, vanskeliggjorde dette yderligere identificeringen af den enkelte so. Der var dog erfaring med, at søer fra samme ugehold ofte lå sammen, så havde man først fundet én so, lå de resterende søer normalt lige i nærheden.

Adfærd

I alle besætninger var søerne rolige og tillidsfulde overfor mennesker. Det var tydeligt, at uro og aggressioner mellem søerne overvejende foregik i forbindelse med fodring og dannelse af rangordenen. Men ofte var der ro i flokken igen 2-3 dage efter sammenblandingen.

De ældste søer blev vurderet som værende de mest dominerende. Det var vigtigt, at søer med små skavanker som fx dårligt ben hurtigt blev fjernet fra flokken for at undgå yderligere skader.

Søerne brugte generelt meget tid på at rode i halmen, uanset om de havde permanent adgang til et velstrøet leje eller kun fik tildelt begrænsede mængder halm dagligt. I drægtighedsstalde bygget efter 01.01.99 skal drægtige søer og gylte ifølge lov have adgang til halm eller andet, der giver mæthedsfølelse og opfylder deres behov for rodemateriale (Ref. 1).

Strøelse og gødning

Forhold knyttet til strøelse og gødning fremgår af tabel 7.

Tabel 7.

Håndtering af halmstrøelse og gødning

Besætning	1	2	3	4	5	6	7	8
	ESF	ESF	ESF	ESF	ESF	Bio-fix	Bio-fix	Ædeboks
Bygning	Uisoleret	Isoleret	Uisoleret	Uisoleret	Uisoleret	Isoleret	Uisoleret	Uisoleret
Strøelse	Helbyg- halm	Helbyg- halm	Helbyg- halm	Helbyg- halm	Helhvede- halm	Snittethvede- halm	Helhvede- halm	Helbyg- halm
Halmforbrug, kg pr. soplads årligt	310	25	365	300	350	22	540	440
Strøningsfrekvens	1 gang dagligt	1 gang dagligt	2 gange ugentligt	2 gange ugentligt	2 gange ugentligt	1 gang dagligt	1 gang ugentligt	1 gang dagligt
Kummedybde, m	-	-	-	-	-	-	0,40	1,00
Udmugningsfrekvens (lejeareal)	2 gange årligt	-	1-2 gange årligt	2 gange årligt	2 gange årligt	-	2 gange årligt	1 gang årligt
Gødningshåndtering (lejeareal)	Front- læsser	Mini- læsser	Mini- læsser	Mini- læsser	Mini- læsser	-	Mini- læsser	Mini- læsser
Udmugningsfrekvens (gødeareal)	1 gang dagligt	1 gang dagligt	1 gang dagligt	2 gange ugentligt	2 gange ugentligt	-	-	-
Gødningshåndtering (gødeareal)	Manuelt	Manuelt	Autom. skrabn.	Mini- læsser	Mini- læsser	-	-	-

Halmforbrug

Der blev anvendt halm som strøelse i alle otte besætninger. I de to isolerede stalde blev søerne tildelt en mængde halm, svarende til hvad de kunne æde op i løbet af et døgn. Dette svarede til et halmforbrug på ca. 25 kg pr. soplads årligt. Halmforbruget i de seks uisolerede stalde varierede fra 300 kg til 540 kg pr. soplads årligt.

Variationen i halmforbruget i de seks uisolerede stalde hang nøje sammen med stiindretning, strøteknik og håndtering af halmmåtte og gødningssystem.

I besætning 1, 3, 4, 5, 7 og 8 afsatte søerne gødning i lejet. Ofte faldt gødningen i området omkring udgangen til gødearealet og i nærheden af porte, der var placeret i forbindelse med lejet. At søerne gødede i lejet, skyldes sandsynligvis forhold i stiernes indretning, som er nærmere omtalt i afsnittet om stiindretning og funktion.

I besætning 1, 4 og 5 var leje- og gødearealet placeret i samme niveau og i besætning 3 var lejet hævet 0,15 m i forhold til en rensegang der stødte op til lejet. I alle besætninger blev den våde halm og gødning, som søerne trådte med ud fra lejet, fjernet i forbindelse med at gødearealet blev skrabet rent. Der blev jævnligt fjernet våd halm og gødning fra lejet hvilket var med til at holde lejet tørt og var sandsynligvis årsag til at halmforbruget generelt var lavere i disse besætninger sammenlignet med besætning 7 og 8. I besætning 1, 3 og 5 var der dog problemer med, om gødningssystemerne kunne håndtere mængden af vådt halm fra lejet, se afsnit om gødningshåndtering, fast gulv i gødearealet s. 24.

I besætning 7 og 8 var der etableret en kumme i lejet og spaltegulv i gødearealet. Derved blev halmen til dels holdt adskilt fra gødearealet. Men den gødning og urin, som søerne afsatte i lejet, blev liggende og dannede et vådt område, og der var derfor behov for at strø ekstra meget i disse områder for at holde lejet tørt.

Håndtering af halm

Halmtildelingen foregik i flere besætninger ved at køre en bigballe halm ind bagest i stien, klippe halmsnoren/strikken over og derefter lade søerne sprede halmen. I besætning 4 havde man dog erfaret, at det var muligt at reducere halmforbruget, hvis halmen blev placeret/spredt de steder, hvor der var decideret vådt i stedet for de steder i stien, hvor der i forvejen var masser af tørt halm.

Halmen blev generelt transporteret og tildelt inde i stalden med minilæsser. I besætning 3 var der etableret en hængebanevogn. Når der som i besætning 3 blev tildelt store halmmængder i mange stier, var hængebanevognen arbejdsbesparende. Hængebanevogn gav endvidere god mulighed for at regulere mængden af halm, så den blev tilpasset behovet i de enkelte stier. I besætning 2 og 6, hvor mængden var begrænset til, hvad søerne åd i løbet af dagen, kunne halmtildelingen foregå ved hjælp af en lille halmvogn.

Gødningshåndtering, fast gulv i gødearealet

I de besætninger, der havde fast gulv i gødeområdet, foregik håndtering af gødning, der faldt i området, på forskellig måde.

Hvor arbejdet skulle udføres manuelt, var det vigtigt, at gødningen ikke skulle flyttes/skubbes over for lange afstande, da arbejdet ellers blev for fysisk krævende. Placering af flere gødningsskakte som i besætning 2 eller en tværgående gødningskanal som i besætning 5 var her en stor hjælp.

Generelt skulle der ikke gå for mange dage mellem udmugningerne, da der ellers opstod kagedannelser og samlede sig så meget gødning, at området kunne være vanskeligt at holde rent. Overbrusning af gøde-/aktivitetsarealet inden udmugning medførte, at området nemmere kunne skrabes helt rent.

I besætning 1, 2 og 3 var der etableret et retur/bagskylleanlæg i gødningskanalen. Når der ikke kom for meget halm med ned i kanalen, fungerede dette gødningssystem tilfredsstillende. I besætning 3 og 5 var der problemer med, at de etablerede skrabeanlæg i henholdsvis en åben rensegang og en overdækket gødningskanal kunne håndtere store mængder våd halm/gødning fra lejet. I besætning 3 var der endvidere problemer med søer, der lagde sig i rensegangen og derved risikerede at sidde fast mellem skrabere og stiadskillelsen. Denne form for gødningshåndtering er derfor kun egnet i systemer, hvor dyrene kan holdes under opsyn eller er helt væk fra gødearealet, mens anlægget kører. Der blev forsøgsvis opsat spalteelementer over skrabeanlægget i den åbne rensegang, og umiddelbart fungerede denne kombination tilfredsstillende.

I besætning 4 blev gødning og den våde halm, der faldt i gødearealet, skrabet direkte ud på en møddingsplads.

I besætning 1 og 4 var der etableret en rende som dræn i gøde-/aktivitetsområdet. I besætning 1 stoppede renden til, hvorimod den i besætning 4 tilsyneladende fungerede tilfredsstillende. Årsagen er sandsynligvis, at renden i besætning 4 modsat besætning 1 var placeret et sted med begrænset aktivitet. Renden var placeret 0,30 m fra væggen op mod lejearealet og under vandtrugene.

Gødningshåndtering, spaltegulv i gødearealet

Der var etableret spaltegulv i gødearealet i besætning 6, 7 og 8. I besætning 7 og 8 kunne gyllekummerne tømmes ved hjælp af et linespilsanlæg. I besætning 6, hvor gyllekummerne blev tømt via rørudslusning, fungerede gødningssystemet problemfrit, når der ikke blev anvendt halm i stierne.

I besætning 3, 7 og 8 blev risikoen for tilkitning af spaltegulvet reduceret væsentligt, når området blev overbruset.

Gødningshåndtering, lejet

Der var kun behov for at fjerne halmmåtten én gang årligt i besætning 8, hvilket hang sammen med den 1 m dybe kumme i lejet. I de resterende besætninger blev halmmåtten fjernet 1-2 gange om året. I alle besætninger blev det tilstræbt at foretage udmugning af hele lejet i maj/juni måned, for at undgå varmeafgivelse fra måtten i sommerperioden.

I de besætninger, hvor der var etableret en halmmåtte, kunne arbejdet i forbindelse med fjernelse af måtten foregå rationelt med minilæsser eller lignende via porte, placeret enten ind til hver enkel sti eller i staldens gavle.

Samlet vurdering

Med udgangspunkt i de 8 besætninger er stiindretningens betydning for halmforbruget, halmtildelingen og gødningshåndteringen angivet i tabel 8.

Tabel 8.

Stiindretningens indflydelse på halmforbrug, halmtildeling og gødningshåndtering

Indretning	Halmforbrug	Halmtildeling	Gødningshåndtering
Fast gulv eller spaltegulv gødeareal     Lejeareal indrettet i samme niveau       Isoleret bygning	25 kg	1 gang dagligt      Der tildeles en begrænset mængde, svarende til hvad søerne kan æde op i løbet af ét døgn      Tildelingen kan foregå med lille halmvogn	Indretningen kræver linespil eller et bagskylleanlæg
Fast gulv i gødeareal      Lejeareal indrettet i samme niveau med halmmåtte    Uisoleret bygning	300 kg	2-3 gange om ugen     Halmen placeres de steder i stien, hvor der er fugtigt      Tildeling forgår med minilæsser eller hængebanevogn	Gødning/våd halm, der trækkes med ud fra den forreste del af lejet, fjernes samtidig med, at gødearealet skrabes rent min. 2-3 gange om ugen med minilæsser      Indretningen kræver et gødningssystem, der kan håndtere store mængder halm. Fx ledes gødning/våd halm til en lukket skrabekanal og derfra ud af stalden evt. til fortank, eller gødning/våd halm skrabes direkte ud af stalden med minilæsser til møddingsplads.     Hele halmmåtten fjernes 1-2 gange årligt med minilæsser
Spaltegulv i gødearealet     Lejeareal indrettet med kumme og halmmåtte      Uisoleret bygning	500 kg	2-3 gange om ugen      Halmen placeres de steder i stien, hvor der er fugtigt     Tildeling forgår med minilæsser eller hængebanevogn	Indretning kræver et linespil i gyllekummer     Ved en kummedybde på 1,00 m er der behov for at fjerne halmmåtten 1 gang årligt med minilæsser.

Ved etablering af ajlerender er det vigtigt, at de er placeret et sted, hvor søerne ikke umiddelbart kan træde halm og gødning ned i dem.

Anvendelse af overbrusning i gødearealet reducerede risikoen for tilkitning af spalteåbninger og kagedannelser på fast gulv.

Generelt blev alle arbejdsprocesser i forbindelse med strøning af lejearealet og rensning af gødeaktivitetsarealet udnyttet til samtidig at tilse dyrene.

Indkøringsperioden

Indkøringsperiodens længde er først og fremmest afhængig af den forudgående planlægning samt staldpersonalets motivation for at passe løsgående søer. Derudover tager det tid for staldpersonalet at blive fortrolig med teknik, træning og anden management omkring fodring samt i det hele taget håndteringen af søer i løsdrift. Det vurderes, at indkøringsperioden i syv besætninger varede 6-8 måneder. I besætning 7 vurderede driftslederen dog, at indkøringsperioden først var overstået efter 18 måneder.

I syv af de otte besætninger var opfattelsen, at det var en fordel med løsdriftstalde til polte. Det blev ligeledes vurderet, at det var nemmere og mindre arbejdskrævende at træne polte i brugen af ESF.

I de besætninger, der havde indsat ældre søer i løsdrift, var erfaringen den, at det var vigtigt konsekvent at udsætte søer, som ikke fungerede i systemet, idet de ofte ville give problemer næste gang, de kom i løsdriftsystemet.

De besætninger, der udelukkende havde indsat polte i løsdriftstalden, havde det første år ikke haft behov for at opdele og indsætte søer og gylte i separate stier. Hen imod 4. læg begyndte størrelsesforskellene derimod at blive så markante, at en opdeling blev aktuel.

I besætningernes indkøringsperiode forekom der perioder, hvor stier ikke var fuldt belagt, hvilket øgede risikoen for at dyrene gødede i lejet. Ved at indskrænke området, fx ved indsættelse af halmballer i lejet, kunne svineri i lejet reduceres betydeligt. Dog var det vigtigt at være opmærksom på, at alle dyr kunne ligge i lejet.

I de to besætninger med bio-fix fodring var det utrolig vigtigt at foderanlægget, specielt i indkøringsperioden, virkede optimalt ved hver udfodring. Hvis der ikke konsekvent blev fodret ud ved hver ædeplads, lærte dyrene, at der var gevinst ved at skifte plads, hvilket resulterede i unødig meget uro og slagsmål under fodringen. I besætning 6 var det muligt at regulere bio-fix anlæggets udfodringshastighed. Det blev anset som en fordel, at udfodringshastigheden kunne reguleres i takt med, at søerne i løbet af indkøringsperioden blev ældre og deres ædehastighed derved blev øget.

Ved ESF var det vigtigt i indkøringsperioden, hvor poltene/søerne skulle lære at bruge foderstationerne, at der i træningssituationen blev doseret foder, hver gang dyrene gik ind i stationen. I en besætning, der var startet op med polte, var man i indkøringsperioden begyndt at fodre poltene på gulvet. Dette må stærkt frarådes, da dyrene hurtigt vil forbinde en person med fodring og derfor ikke motiveres til at opsøge foderstationerne.

Afslutning

Rapporten kan ikke fremhæve et løsdriftsystem frem for et andet. De erfaringer, der er indsamlet og videregivet i denne rapport, skal bruges som udgangspunkt ved planlægning i forbindelse med omlægning til eller nyetablering af et løsdriftsystem.

For at opnå tilfredsstillende reproduktionsresultater er det vigtigt, at der i planlægningen tages højde for, at fodringsprincippet, flokstørrelsen og grupperingstidspunktet skal betragtes som en helhed. Endvidere er det vigtigt at understrege, at de enkelte løsdriftsystemers succes i høj grad er afhængig af dygtig driftsledelse. Hvis staldpersonalet ikke er motiveret til at passe løsgående søer, kan selv de bedst planlagte løsdriftsystemer ende med dårlige reproduktionsresultater.

Deltagere: Verner Ruby, Erik Bach, Roald Koudal, Jens Martin Strager

(1)	Justitsministeriet, Lov nr. 404, 1998. Lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte.
(2)	Landsudvalget for Svin, Landbrugets Rådgivningscenter, Notat nr. 9902, 1999. Rapport over E-kontrollens resultater oktober 1998.
(3)	Kongres for Svineproducenter, 26.-27. oktober 1999. Fejlfinding i løsdriftsystemer (39), s. 152-155.
(4)	Den rullende Afprøvning, Meddelelse nr. 311, 1995. Indsættelsesstrategi for gruppefodrede drægtige søer.
(5)	Den rullende Afprøvning, Meddelelse nr. 363, 1997. Indsættelsesstrategi for søer i små stabile grupper.
(6)	Den rullende Afprøvning, Meddelelse nr. 451, 1999. Indsættelsesstrategi for løsgående drægtige søer i stier med ESF.
(7)	Den rullende Afprøvning, Notat nr. 9814, 1998. Staldindretning i relation til dyreværnslovgivning og markedsordninger.
(8)	Den rullende Afprøvning, Notat nr. 9910, 1999. Tolkning af lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte.

Afprøvning: 430, 432, 433, 434, 435, 436, 437

Den 1. januar 1999 trådte en ny lov i kraft vedr. indendørs hold af drægtige søer og gylte. Loven er gældende for alle bygninger, der er taget i brug efter denne dato. Da de otte løsdriftsystemer, der indgår i denne rapport, alle er taget i brug før lovens ikrafttrædelse, kan der være forhold i de enkelte besætninger, som ikke er i overensstemmelse med den nye lov. For bygninger, der er taget i brug inden den 1. januar 1999, skal loven om hold af drægtige søer og gylte være opfyldt senest 1. januar 2014 (1).

Bes. 1:	Drægtighedsstald med integreret løbeafdeling, elektronisk sofodring og dynamisk gruppe

Beskrivelse af løbe-/drægtighedsstalden
Bygning	Uisoleret, naturlig ventilation via vindbrydende net i den ene side af stalden og afkast via 3 skorstene uden motor i taget.
Floktype	Dynamisk
Fodringssystem	Elektronisk sofodring (ESF)
Fabrikat	Laprova (gennemgangsstation)
Indstillinger (foderstationer)	Antal søer pr. station Tid mellem 2 udfodringer, sek. Mængde pr. udfodring, g Tid fra sidste udfodring til baglåge kan åbnes, sek. Foderdøgnets start, kl.	50 35 70 180 24.00
Vandtildeling	Drikkekopper placeret i gøde-/aktivitetsområdet
Træning	Polte introduceres til det elektroniske fodringssystem i løbeafd.
Lejeareal	Velstrøet og med fast gulv i niveau med gøde-/aktivitetsareal. Indgange til lejet er 3,00 m brede.
Gøde-/aktivitetsareal	Fast gulv i niveau med lejeareal.
Gødningshåndtering	Halmmåtten i lejet fjernes maskinelt via port placeret i staldens gavl og køres i markstak. Gøde-/aktivitetsareal skrabes manuelt og gødning ledes til gødningsskakt. I gødningskanalen er der etableret et bagskylleanlæg. Der er desuden 2 ajlerender/afløb placeret i gøde-/aktivitetsarealet.
Halmtildeling	Maskinelt via port placeret i staldens gavl.
Ændringer	Der er etableret ventilationsåbninger med lem modsat siden med vindbrydende net. Der ersat nye baglåger i alle 4 foderstationer. De nye låger er luftstyret og står åbne, når stationen er tom. Overbrusningsanlæg er opsat i en del af gøde-/aktivitetsarealet. Halmkant opsat i overgangen mellem leje- og gødeareal.

Beskrivelse af drægtighedsafdelingen
Flokstørrelse	50
Samlet stiareal pr. so	2,02 m²
Lejeareal pr. so	1,22 m²
Gøde-/ aktivitetsareal pr. so	0,80 m²
Indsættelsesstrategi	Søer og gylte indsættes umiddelbart efter løbning.
Ændringer	Lejet er blevet opdelt i 2 rum for at undgå, at søer cirkulerer i lejet. Der indsættes helst ikke gylte i drægtighedsafdelingen.

Beskrivelse af løbeafdelingen
Flokstørrelse	30
Samlet stiareal pr. so	2,90 m²
Lejeareal pr. so	1,40 m²
Gøde-/ aktivitetsareal pr. so	1,50 m²
Indsættelsesstrategi	Søer indsættes umiddelbart efter fravænning. Polte indsættes ca. 1 md. før løbning.
Ændringer	20 pct. af poltene løbes og trænes i løbeafdeling. Resten løbes i polteafdelingen og indsættes først i løbeafdeling efter de har faret første gang. Løbeafdelingen er dimensioneret til 30 dyr. Der indsættes nu max. 20 dyr af hensyn til overblikket.

Ventilation

Den naturlige ventilation via vindbrydende net i den ene side af stalden og afkast i taget var utilstrækkelig i varme perioder. Der blev derfor etableret luftindtag modsat siden med vindbrydende net. Luftindtaget foregik via vindbrydende net og regulerbare lemme, som i varme perioder kunne åbnes og give bedre luft i stalden.

Fodring

Foderdøgnet startede kl. 24.00 og der var først ro i stien kl. 15.00. Det vurderes som en ulempe, at der var kødannelser og uro i stien midt på dagen, hvor de fleste søer var motiveret for at hvile. Der var permanent adgang til krybben. Blev søerne derfor motiverede til at besøge stationerne for at opsamle foderrester, kunne dette muligvis være årsagen til den megen uro ved foderstationerne.

Stien

Lejearealet var generelt rent og tørt. Der forekom dog en del svineri i den forreste del af lejet i forbindelse med udgangen til gødearealet. Årsagen til svineriet var muligvis, at søerne skulle gå op til 8,00 m for at komme ud på gøde-/aktivitetsarealet, hvilket kan være for langt.

Den opsatte halmkant/bræt i overgangen mellem leje- og gødeareal hindrede i nogen grad halm i at blive slæbt væk fra lejet, men samtidig blev der mere vådt i den forreste del af lejet.

Der havde været problemer i drægtighedsafdelingen med cirkulerende søer i det store leje. Ved at opdele lejet i to rum var der blevet mere ro i lejet. Den 3,00 m brede indgang forhindrede dominerende søer i at afskære andre søer fra at gå ind på lejearealet eller ud på gødearealet.

Skridsikkerheden på det faste gulv i gøde-/aktivitetsområdet var ikke helt tilfredsstillende. Specielt i løbeafdelingen, hvor søerne i forbindelse med brunstens indtrædelse begyndte at springe på hinanden, var der risiko for udskridninger. Opsætningen af et overbrusningsanlæg i en del af gøde-/aktivitetsarealet havde til dels øget skridsikkerheden. Overbrusningsanlægget dækkede dog ikke hele arealet og det vurderes derfor, at opsætning af et overbrusningsanlæg i hele gøde-/aktivitetsområdet vil øge skridsikkerheden yderligere. I løbeafdelingen blev der strøet med halm, spåner/savsmuld foran ornestierne, hvor søer ofte sprang på hinanden. Dette havde ligeledes øget skridsikkerheden i dette område.

Gødning mm.

Porten, som var placeret i staldens ene gavl, gjorde det nemt at komme ind og fjerne halmmåtten i lejet. Halmtildelingen kunne foregå rationelt via ventilationslemmene ind til lejet.

Placering af kun én gødningsskakt i den ene ende af drægtighedsafdelingen gjorde, at arbejdet forbundet med skrabning af det faste gulv i gøde-/aktivitetsarealet var fysisk hårdt, fordi gødningen skulle flyttes over meget lange afstande. Det vurderes, at det er nødvendigt at placere flere gødningsskakte i gøde-/aktivitetsarealet, hvis gulvet skal skrabes manuelt. De to ajlerender i gødeaktivitetsarealet var ofte stoppet til og fungerede derfor ikke tilfredsstillende som dræn. Ajlerender bør placeres et sted, hvor søerne ikke umiddelbart kan træde halm eller gødning ned i dem.

Gødningen blev ledt væk fra stalden ved hjælp af et bagskylleanlæg. Hvis der ikke kom våd halm med ned i kanalen, kunne gødningssystemet fungere.

Gylte

Gylte klarede sig dårligt i den store dynamiske gruppe i drægtighedsafdelingen og blev ofte lukket tilbage til løbeafdelingen, hvor de gik resten af drægtighedsperioden. Både drægtige og ikke-drægtige dyr blev således sammenblandet i løbeafdelingen. Derved var der risiko for, at drægtige dyr i implantationsperioden blev udsat for opspring fra brunstige søer. Samtidig blev overblikket med hensyn til løbning og brunstkontrol forringet, når flokken i løbeafdelingen oversteg 20 søer/gylte/polte og bestod af både drægtige dyr, dyr der skulle løbes og dyr, der skulle trænes i brug af foderstationer. For at systemet kan fungere tilfredsstillende vurderes det, at der er behov for at indsætte de helt unge dyr samt evt. svage søer i en separat sti i drægtighedsafdelingen. Endvidere kunne det være en fordel, hvis der i polteafdelingen var mulighed for opsætning af en træningsstation. Derved vil poltene, når de indsættes i løbeafdelingen, allerede være fortrolige med at gå ind i en boks i forbindelse med fodring. Det vurderes, at de nye trykluftslåger, der var blevet opsat i alle foderstationerne, lettede træningen af dyrene i betydelig grad. Lågerne stod åbne, når stationen var tom og det var dermed nemmere at lære nye dyr at gå ind i stationen.

Indkøringsperiode

Varighed ca. 6 mdr. Løsdriftsystemet blev taget i brug udelukkende med nye dyr.

Bes. 2:	Drægtighedsstald med integreret løbeafdeling, elektronisk sofodring og dynamisk gruppe

Beskrivelse af løbe-/drægtighedsstalden
Bygning	Isoleret, undertryksventilation med vægventiler (renoveret slagtesvinestald).
Floktype	Dynamisk
Fodringssystem	Elektronisk sofodring (ESF)
Fabrikat	SKIOLD DATAMIX
Indstillinger (foderstationer)	Antal søer pr. station	45
	Tid mellem 2 udfodringer, sek.	30
	Mængde pr. udfodring, g	60
	Tid fra sidste udfodring til krybbe lukker, sek.	60
	Tid fra krybbe lukker til baglåge kan åbnes, sek.	90
	Foderdøgnets start, kl.	24.00
	Vandtildeling pr. udfodring, ml.	100
Vandtildeling	Vandtildeling sker automatisk i forbindelse med udfodring. Der er endvidere placeret drikkekopper i gøde-/aktivitetsarealet.
Træning	Polte introduceres til det elektroniske fodringssystem i løbeafdelingen.
Lejeareal	Fast gulv med begrænset strøelse. 4 pct. fald mod ajlerende. Der er et trin på ca. 0,20 m fra gøde-/aktivitetsarealet op til lejet. Arealet er inddelt i tre rum i drægtighedsafdelingen med et 2,00 m bredt indgangsparti til hvert rum.
Gøde-/aktivitetsareal	Fast gulv med 2 pct. fald mod ajlerende.
Gødningshåndtering	Gødning skrabes manuelt i gødningsskakte. Der er desuden placeret 1 ajlerende mellem gødningsskaktene. I gødningskanalen er der etableret et returskyllesystem.
Halmtildeling	Manuelt
Ændringer	Foderdøgnets start er flyttet fra kl. 24.00 til kl. 21.00.

Beskrivelse af drægtighedsafdelingen
Flokstørrelse	90
Samlet stiareal pr. so	2,60 m²
Lejeareal pr. so	1,28 m²
Gøde-/ aktivitetsareal pr. so	1,32 m²
Indsættelsesstrategi	Søer og gylte indsættes umiddelbart efter løbning.
Ændringer	Drægtighedsafdelingen er blevet inddelt i 2 stier. De helt unge dyr samt evt. svage søer opstaldes i den ene sti. Der er blevet etableret en ornesti mellem løbe- og drægtighedsafdelingen. Gylte indsættes tidligst 4 uger efter løbning.

Beskrivelse af løbeafdelingen
Flokstørrelse	15
Stiareal pr. so	4,25 m²
Lejeareal pr. so	1,95 m²
Gøde-/ aktivitetsareal pr. so	2,30 m²
Indsættelsesstrategi	Søer indsættes umiddelbart efter fravænning. Enkelte polte løbes og trænes i løbeafdeling, hvor de indsættes ved ca. 8 mdr. Resten løbes i polteafdelingen og indsættes kun i forbindelse med træning.
Ændringer	Intet at bemærke

Ventilation

Klimaet i stalden blev umiddelbart vurderet til at være tilfredsstillende.

Fodring

Efter foderdøgnets starttidspunkt var blevet flyttet fra kl. 24.00 til kl. 21.00, var der ro i stien allerede kl. 8.00 næste morgen. Det vurderes som en fordel, at der var ro i stien midt på dagen, hvor søerne var motiveret for at hvile. Desuden var der ingen kø ved foderstationerne, når staldpersonalet skrabede gøde-/aktivitetsarealet om formiddagen.

Stien

Lejearealet var generelt rent og tørt. I løbeafdelingen kunne der dog forekomme svineri i den del af lejet, der stødte op til ornestierne.

Fra den bageste del af lejet og ud til gøde-/aktivitetsområdet var afstanden ca. 4,50 m. Denne forholdsvise korte afstand var med til at sikre, at stort set alle søer gik ud på gøde-/aktivitetsarealet for at gøde.

Søerne havde mulighed for at fordele sig i flere rum.

Skridsikkerheden på det faste gulv i gøde-/aktivitetsområdet var ikke helt tilfredsstillende. Specielt i løbeafdelingen, hvor søerne i forbindelse med brunstens indtrædelse begyndte at springe på hinanden, var der risiko for udskridninger. Det vurderes, at opsætning af et overbrusningsanlæg i gøde-/aktivitetsarealet kunne øge skridsikkerheden.

Gødning mm.

Halmtildelingen kunne på grund af den begrænsede mængde, der blev anvendt, foregå manuelt eller med trillebør/lille halmvogn.

Placering af flere gødningsskakte med 8,00 m imellem hver skakt gjorde, at gødningen ikke skulle flyttes over store afstande, når det faste gulv i gøde-/aktivitetsarealet blev skrabet rent. Ved 100 stipladser blev det fysiske arbejde forbundet med skrabning af det faste gulv i gøde-/aktivitetsarealet derfor vurderet som acceptabelt.

Gødningen blev ledt væk fra stalden ved hjælp af et returskyllesystem. Når gødningskanalen blev returskyllet dagligt, fungerede dette gødningssystem tilfredsstillende.

Gylte

Gylte klarede sig dårligt i den store dynamiske gruppe i drægtighedsafdelingen og måtte ofte lukkes tilbage til løbeafdelingen, hvor de gik resten af drægtighedsperioden. Dette resulterede i, at der både gik drægtige og ikke-drægtige dyr sammen i løbeafdelingen. Dette forringede overblikket i løbeafdelingen samtidig med, at der var risiko for, at de drægtige dyr i implantationsperioden blev udsat for opspring fra brunstige søer. Det vurderes, at systemet vil fungere bedre, efter det nu er blevet muligt at opstalde de helt unge samt evt. svage søer i en separat sti i drægtighedsafdelingen.

Indkøringsperiode

Varighed ca. 6 mdr. Løsdriftsystemet blev taget i brug med både nye og gamle dyr.

Bes. 3:	Drægtighedsstald med elektronisk sofodring og store stabile grupper

Beskrivelse af drægtighedsstalden
Bygning	Uisoleret, naturlig ventilation via åben kip, vindbrydende net samt åbning ved tagudhænget.
Floktype	Stabil
Fodringssystem	Elektronisk sofodring (ESF)
Fabrikat	SKIOLD DATAMIX
Indstillinger (foderstationer)	Antal søer pr. station	50
	Tid mellem 2 udfodringer (søer), sek.	20
	Tid mellem 2 udfodringer (polte), sek.	30
	Mængde pr. udfodring (søer), g	80
	Mængde pr. udfodring (polte), g	70
	Tid fra sidste udfodring til krybbe lukker, sek.	80
	Tid fra krybbe lukker til baglåge kan åbnes, sek.	30
	Foderdøgnets start, kl.	21.00
	Vandtildeling pr. udfodring, ml.	100
Vandtildeling	Vandtildeling sker automatisk i forbindelse med udfodring. Der er endvidere placeret 1 drikkekop i gøde-/aktivitetsarealet.
Træning	Polte introduceres til den elektroniske sofodring i en separat sti i drægtighedsafdelingen. Poltene er her opstaldet i en stor dynamisk flok. Stien er indrettet med 2 foderstationer. Der er endvidere mulighed for at etablere en midlertidig træningssti i drægtighedsstierne ved hjælp af et lågearrangement.
Lejeareal	Velstrøet og med fast gulv.
Gøde-/aktivitetsareal	Fast gulv eller delvist spaltegulv. Spaltegulvet er hævet 0,30 m.
Flokstørrelse	50
Samlet stiareal pr. so	2,18 m²
Lejeareal pr. so	1,28 m²
Gøde-/ aktivitetsareal pr. so	0,90 m²
Gødningshåndtering	Halmmåtten i lejet fjernes maskinelt og køres i markstak. Gøde-/aktivitetsarealet renholdes ved hjælp af et selvkørende skrabe­anlæg fra SKIOLD MULLERUP. Gødningen ledes til en gød­ningskanal med bagskyl.
Halmtildeling	Halmbanevogn
Indsættelsesstrategi	Søer og gylte indsættes 5 uger efter løbning. Søer og gylte sorteres og indsættes i 2 stier efter størrelse og alder.
Ændringer	Der er forsøgsvis monteret tre forskellige typer spaltegulv (90 mm/20 mm, 143 mm/22 mm og 294 mm/36 mm) over skrabeanlægget i tre stier. Endvidere er der opsat overbrusningsanlæg over gøde-/aktivitetsarealet. Der ersat nye baglåger i alle 4 foderstationer. De nye låger er luftstyret og står åbne, når stationen er tom.

Beskrivelse af løbeafdeling
Indretning	Traditionel boksopstaldning.

Ventilation

Klimaet i stalden blev umiddelbart vurderet til at være tilfredsstillende.

Fodring

Foderdøgnet startede kl. 21.00, og der var ro i stien kl. 9.00 næste morgen. Det vurderes som en fordel, at der var ro i stien midt på dagen, hvor søerne var motiveret for at hvile.

Det vurderes som en fordel, at poltene var opstaldet i en separat poltesti med elektroniske sofoderstationer. Her kunne poltene lære at benytte stationerne, inden de blev løbet. Når de senere blev indsat i en drægtighedssti, havde de sjældent behov for yderligere træning. Opsætningen af de nye låger i alle foderstationer medførte, at dyrene lettere fandt ind i stationen. Lågerne stod åbne, når stationen var tom.

Stien

Lejearealet var generelt rent og tør. Der forekom dog svineri i den forreste del af lejet i forbindelse med udgangen til gødearealet.

Den lange returgang, der var indrettet i forbindelse med foderstationen, delte gødearealet op i to sektioner ved hjælp af en mur. Denne indretning medførte, at søerne blev vænnet til at gå med uret, når de færdedes rundt i stien. Når søerne skulle flyttes til farestalden, var det derimod nødvendigt at drive dem mod uret for at få dem ud af stien. Dette skabte problemer, idet søerne kunne være svære at drive mod den retning, de var vant til at gå. Staldpersonalet var i værste fald nødt til at drive enkelte søer igennem foderstationen for at få dem ud af stien. Det vurderes, at der i denne type sti er behov for at kunne lede søerne ud en alternativ vej, fx ved hjælp af et lågearrangement, der gør det muligt at lede søerne ud igennem de ornestier/aflastningsstier, der er placeret ved siden af foderstationerne.

I varme perioder lå søerne ofte ude i gøde-/aktivitetsarealet, hvilket ikke var hensigtsmæssigt, når skrabeanlægget kørte. Opsætning af spalteelementer over den åbne rensegang forhindrede, at søerne kunne komme til skade i de perioder, hvor skrabeanlægget kørte. Der blev efterfølgende opsat et overbrusningsanlæg i gødeområdet, så søerne i varme perioder kunne regulere deres kropstemperatur. Overbrusningsanlægget blev vurderet til at være med til at holde spaltegulvet rent, således at risiko for tilkitning med nedsat skridsikkerhed til følge blev reduceret.

Gødning mm.

Placering af porte ind til hver sti gjorde, at halmmåtten i lejet kunne fjernes rationelt. Halmtildelingen kunne ligeledes foregå rationelt ved hjælp af en hængebanevogn.

Der havde været problemer med, at skrabeanlægget ikke kunne håndtere de mængder halm, der faldt i gødeområdet. Placeringen af spaltegulvet over skrabeanlægget hindrede til dels halmen i at falde ned i skrabegangen. Gødningssystemet kunne derfor fungere tilfredsstillende, efter der var blevet etableret spaltegulv over skrabegangen.

Gylte

Ved indsættelse af et nyt hold drægtige dyr blev det vurderet som en fordel, at der var mulighed for at indsætte gylte og de mindste søer samlet i én sti.

Indkøringsperiode

Varighed ca. 8 mdr. Løsdriftsystemet blev taget i brug udelukkende med nye dyr.

Bes. 4:	Drægtighedsstald med elektronisk sofodring og dynamiske grupper

Beskrivelse af drægtighedsstalden
Bygning	Uisoleret, naturlig ventilation via åben kip og vindbrydende net i begge sider af stalden.
Floktype	Dynamisk
Fodringssystem	Elektronisk sofodring (ESF)
Fabrikat	HOWECA (forhandles ikke længere i DK)
Indstillinger (foderstationer)	Antal søer pr. station Tid mellem 2 udfodringer (søer), sek. Tid mellem 2 udfodringer (gylte), sek. Mængde pr. udfodring (søer), g Mængde pr. udfodring (gylte), g Tid fra sidste udfodring til krybbe lukker, sek. Tid fra krybbe lukker til baglåge kan åbnes, sek. Foderdøgnets start, kl. Vandtildeling pr. udfodring, ml.	50 40 40 120 90 40 5 21.00 100
Vandtildeling	Vandtildeling sker automatisk i forbindelse med udfodring. Der er endvidere placeret 2 drikketrug i gøde-/aktivitetsarealet.
Træning	Der er mulighed for at etablere træningsstier i alle stier. I en sti er der etableret en permanent træningssti til gylte.
Lejeareal	Velstrøet og med fast gulv. Gulvet falder 3 pct. ud mod ajlerende placeret i gøde-/aktivitetsarealet. Indgangen til lejet er 3,00 m bred.
Gøde-/aktivitetsareal	Fast gulv. Gulvet falder 5 pct. ned mod ajlerende.
Flokstørrelse	100
Samlet stiareal pr. so	1,95 m²
Lejeareal pr. so	1,30 m²
Gøde-/aktivitetsareal pr. so	0,65 m²
Gødningshåndtering	Halmmåtten i lejet fjernes maskinelt via porte placeret i staldens gavle og køres i markstak. Gøde-/aktivitetsarealet skrabes rent ved hjælp af minilæsser. Gødning skrabes direkte ud af stalden til møddingsplads.
Halmtildeling	Maskinel tildeling via porte placeret i staldens gavle.
Indsættelsesstrategi	Søer indsættes umiddelbart efter løbning. Gylte indsættes tidligst 4 uger efter løbning. Gylte opstaldes sammen med 1. lægssøer.
Ændringer	Der er blevet opsat overbrusningsanlæg i gøde-/aktivitetsarealet. Der er etableret en overdækning bagest i lejet, som benyttes i kolde perioder.

Beskrivelse af løbeafdelingen
Indretning	Traditionel boksopstaldning.

Ventilation

Klimaet i stalden blev umiddelbart vurderet til at være tilfredsstillende.

Fodring

Foderdøgnet startede kl. 21.00, og der var ro i stien kl. 10.00. Det vurderes som en fordel, at der var ro i stien midt på dagen, hvor søerne var motiveret for at hvile.

Søerne blev identificeret allerede ved foderstationens indgang, hvilket betød, at de søer, der havde ædt deres foderration, ikke kunne få adgang til stationen igen før næste foderdøgn. Søerne lærte hurtigt, at det ikke kunne betale sig at besøge stationen flere gange, hvilket var med til yderligere at fremme roen i stien.

Det fungerede tilsyneladende godt med at træne gylte i den ene af de 3 drægtighedsstier. Her kunne op til 14 gylte konsekvent blive trænet, inden de blev lukket ud i den dynamiske gruppe.

Stien

Lejearealet var rent og tørt, hvilket til dels hang sammen med, at halmen blev placeret, hvor der var vådt. Desuden blev der 2 gange om ugen i forbindelse med skrabning af gøde-/aktivitetsarealet fjernet våd halm og gødning, som søerne slæbte med ud fra lejet.

Fra den bageste del af lejet og ud til gøde-/aktivitetsområdet var afstanden 10,00 m. Denne forholdsvise lange afstand mellem lejet og gødearealet var muligvis en af årsagerne til, at der blev afsat gødning i lejet.

Søerne havde mulighed for at fordele sig i flere rum. Den 3,00 m brede ind-/udgang til/fra lejet forhindrede dominerende søer i at afskære andre søer fra at gå ind på lejearealet eller ud på gødearealet.

Overdækningen bagest i lejet, som blev etableret i kolde perioder, gav en form for to-klimaeffekt i stien, hvorved nærmiljøet i lejet blev forbedret.

Overbrusningsanlæg i gøde-/aktivitetsarealet havde forbedret gulvets skridsikkerhed.

Gødning mm.

Placering af porte i gavlen gjorde, at halmtildeling, skrabning af gøde-/aktivitetsarealet og fjernelse af dybstrøelsesmåtte kunne udføres rationelt.

Ajlerenden fungerede tilfredsstillende som dræn i gøde-/aktivitetsarealet. Rendens placering 0,30 m fra væggen op mod lejearealet og under vandtrugene vurderes til at være medvirkende til, at renden ikke konstant stoppede til.

Overbrusning af gøde-/aktivitetsområdet havde medført, at gulvet nemmere kunne skrabes rent.

Gylte

Det blev vurderet som en fordel, at der var mulighed for at indsætte gylte og unge søer samlet i én sti.

Indkøringsperiode

Varighed ca. 6 mdr. Løsdriftsystemet blev taget i brug med både nye og gamle dyr.

Bes. 5:	Drægtighedsstald med elektronisk sofodring og dynamiske grupper

 

Beskrivelse af drægtighedsstalden
Bygning	Uisoleret naturlig ventil. via åben kip og vindbrydende net i begge sider af stalden.
Floktype	Dynamisk
Fodringssystem	Elektronisk sofodring (ESF)
Fabrikat	SKIOLD DATAMIX
Indstillinger (foderstationer)	Antal søer pr. station Tid mellem 2 udfodringer (søer), sek. Tid mellem 2 udfodringer (gylte), sek. Mængde pr. udfodring, g Tid fra sidste udfodring til krybbe lukker, sek. Tid fra krybbe lukker til baglåge kan åbnes, sek.   Foderdøgnets start, kl. Vandtildeling pr. udfodring, ml.	50 10 el. 20 30 70 100 10 15.00 150
Vandtildeling	Vandtildeling sker automatisk i forbindelse med udfodring. Der er endvidere placeret 2 drikkekopper i gøde-/aktivitetsarealet.
Træning	Der etableres midlertidige træningsenheder i stierne i forbindelse med indsættelse af gylte.
Lejeareal	Velstrøet og med fast gulv. Der er 2 indgange til lejet. De 2 indgange er henholdsvis 3,00 m og 5,00 m brede.
Gøde-/aktivitetsareal	Fast gulv i niveau med lejearealet og 3 pct. fald mod gødningskanal.
Flokstørrelse	150
Samlet stiareal pr. so	2,16 m²
Lejeareal pr. so	1,36 m²
Gøde-/ aktivitetsareal pr. so	0,80 m²
Gødningshåndtering	Halmmåtten i lejet fjernes maskinelt via porte ind til lejet og køres i markstak. I gøde-/aktivitetsarealet skrabes gødningen manuelt ned i en overdækket gødningskanal med selvkørende skrabeanlæg fra SKIOLD MULLERUP og bagskyl.
Halmtildeling	Maskinel tildeling via porte placeret ind til lejet.
Indsættelsesstrategi	Gylte og ca. 50 pct. søer indsættes 4 uger efter løbning. Ca. 50 pct. søer indsættes umiddelbart efter løbning.
Ændringer	Stationerne låses af i tidsrummet kl. 11.00-15.00. I den forbindelse blev foderdøgnets start flyttet fra kl. 22.00 til kl. 15.00. Der er sat nye låger i alle seks foderstationer. De nye låger står åbne, når stationen er tom. Gøde-/aktivitetsarealet skrabes nu rent ved hjælp af en bobcat modsat før, hvor det foregik manuelt. Opsætning af overbrusningsanlæg. Lejet er blevet opdelt i 2 rum. Halmkant opsat for at holde halmen inde i lejet. Ved indsættelsen i drægtighedsstalden sorteres holdet i unge/svage søer samt ældre/stærke søer og indsættes i hver sin sti.

Beskrivelse af løbeafdeling
Indretning	Traditionel boksopstaldning.

Ventilation

Klimaet i stalden blev vurderet til at være tilfredsstillende.

Fodring

Aflåsning af foderstationerne i tidsrummet fra kl. 11.00-15.00 havde lært søerne, at det ikke kunne betale sig at opsøge foderstationerne i denne periode. Det vurderes, at aflåsningen af stationerne fremmede roen i stien midt på dagen, hvor søerne i forvejen var motiveret for at hvile.

Ulempen ved at skulle træne gylte, efter de var indsat i drægtighedsstalden, var at nogle få dyr optog en hel foderstation. I træningssituationen var stationen således ikke til rådighed for de andre søer i flokken. Gylte, der gik i træningssti ,var afskåret fra lejearealet, hvilket kunne være et problem i kolde perioder. De nye låger, der var opsat i alle stationer, blev vurderet til at have lettet træningen i betydelig grad. Lågerne stod åbne, når stationen var tom og det var dermed nemmere at lære gyltene at gå ind i stationen.

Stien

Der faldt en del gødning i lejearealet. Dette skyldes sandsynligvis, at de søer, der lå længst inde i lejet, skulle gå op til ca. 9,00 m for at komme ud på gødearealet, hvilket muligvis var for langt. Svineriet i lejet var dog blevet reduceret, efter lejet var blevet opdelt i to rum. For at holde lejet tørt og attraktivt vurderes det, at det er nødvendigt at lægge halmen direkte på de steder, hvor der er vådt.

Den opsatte halmkant i overgangen mellem leje- og gødeareal hindrede i nogen grad halm i at blive slæbt væk fra lejet, men samtidig blev der mere vådt i den forreste del af lejet.

De to indgange til lejet på henholdsvis 3,00 m og 5,00 m forhindrede dominerende søer i at afskære andre søer fra at gå ind på lejearealet eller ud på gødearealet. Derimod var der generelt meget trafik i lejet. Efter opdelingen af lejet i to rum var der blev mere roligt i lejet.

Det faste gulv i gøde-/aktivitetsarealet gav nogen problemer med skridsikkerheden. Overbrusningsanlægget i gøde-/aktivitetsarealet blev vurderet til at have forbedret skridsikkerheden.

Gødning mm.

Placering af porte ind til hver sti gjorde, at halmtildeling og fjernelse af halmmåtte kunne udføres rationelt. Gødningskanalen, der var etableret i hele staldens længde, sikrede, at gødning fra gøde-/aktivitetsarealet ikke skulle flyttes over lange afstande. Alligevel blev det daglige arbejde forbundet med manuelt at skrabe området rent vurderet til at være for fysisk hårdt af staldpersonalet. Arbejdsgangen var derfor blevet ændret, således at udmugningen i stedet blev foretaget med bobcat 3 gange ugentligt. Der ophobede sig en del gødning mellem 2 udmugninger sammenlignet med før, da gulvet blev skrabet dagligt. Blev der skrabet for meget våd halm ned i gødningskanalen, kunne der opstå problemer med at få gødningen ud af stalden ved hjælp af det skrabeanlæg samt bagskylleanlæg, der var etableret i kanalen.

Overbrusning af gøde-/aktivitetsområdet medførte, at gulvet var nemmere at skrabe rent.

Gylte

Det vurderes som en fordel, at unge/svage søer/gylte samt ældre/stærke søer blev indsat i hver sin sti.

Indkøringsperiode

Varighed ca. 6 mdr. Løsdriftsystemet blev taget i brug udelukkende med nye dyr.

Bes. 6:	Drægtighedsstald med bio-fix fodring og små stabile grupper

Beskrivelse af drægtighedsstalden
Bygning	Isoleret, undertryksventilation via skorsten og vægventiler.
Floktype	Stabil
Fodringssystem	Bio-fix
Fabrikat	Daltec
Fodringstidspunkt	1 gang dagligt, kl. 7.00 om morgenen.
Udfodring	100 g/min (kan justeres).
Udformning af ædeplads	Lukkede hoved- og skulderadskillelser
	Bredde	0,50 m
	Dybde	0,60 m
	Højde	0,90 m
Vandtildeling	Drikkeventiler ved hver ædeplads (kun åben i forbindelse med fodring) samt drikkekop over gødearealet.
Lejeareal	Fast gulv med ca. 2-5 pct. fald ned mod spaltegulv.
Gødeareal	Spaltegulv (spalteåbning 20 mm / bjælkebredde 80 mm)
Flokstørrelse	7
Samlet stiareal pr. so	2,10 m²(incl. ædeplads), 1,85 m² (excl. ædeplads)
Lejeareal pr. so	1,20 m² (incl. ædeplads), 0,95 m² (excl. ædeplads)
Gødeareal pr. so	0,90 m²
Gødningshåndtering	Gyllen pumpes ud af kanalerne (rørudslusning).
Halmtildeling	Der blev anvendt en lille halmvogn, idet søerne kun blev tildelt meget små mængder halm.
Indsættelsesstrategi	Søer og gylte indsættes 4 uger efter løbning. Søer og gylte sorteres og indsættes i stier efter størrelse og alder.
Ændringer	Udfodringshastigheden er øget fra 70 g/min - 100 g/min. Årsagen er, at der nu er en større andel af hurtigtædende søer i forhold til indkøringsperioden, hvor hovedparten var gylte. Halmtildelingen blev i en periode stoppet på grund af problemer med udslusning af gylle fra kanalerne.

Beskrivelse af løbeafdeling
Indretning	Traditionel boksopstaldning.

Ventilation

Klimaet i stalden blev vurderet til at være tilfredsstillende.

Fodring

Indsættelse af søer i stabile grupper, hvor søer i en gruppe var lige langt i drægtighedsforløbet, gav god mulighed for at justere fodertildelingen på stiniveau. Nye dyr lærte hurtigt fodringssystemet at kende.

Søerne skulle ikke bruge lang tid på at finde en ædeplads, idet der kun var 7 ædepladser i hver sti. Der var lidt uro og pladsskift i løbet af udfodringen. Dette foregik dog ofte fredeligt, og den fortrængte so fandt hurtigt en ny plads. Årsagen til pladsskift kunne hænge sammen med, at udfodringsmængden på 100 g/min. ikke i tilstrækkelig grad kunne “fiksere” de hurtigtædende søer. Det blev anset som en fordel, at der var mulighed for at ændre udfodringshastigheden.

For at de lukkede hoved-/skulderadskillelser mellem hver ædeplads fungerede optimalt, blev det vurderet, at de burde slutte helt tæt til gulvet og krybbebund. Derved ville søerne ikke kunne se hinanden under adskillelserne.

Ædepladsens bredde på 0,50 m (incl. røradskillelse) blev vurderet til at være tilstrækkeligt til, at der også var plads til de store søer ved en ædeplads.

Stien

Lejearealet var rent og tørt.

Hvis der gik 7 meget store søer i stien, var det ikke muligt for alle søer at ligge samlet i lejet. Det vurderes, at der i lejet min. bør være 1,30 m² pr. so (excl. ædepladser), så søerne ikke tvinges til at ligge på spaltegulvet. Da stalden er opført, inden de nye lovkrav om opstaldning af drægtige søer og gylte trådte i kraft d. 1.1.1999, opfylder den ikke det lovmæssige arealkrav om min. 1,30 m² pr. so med fast gulv.

I den periode, hvor der blev anvendt en minimal mængde strøelse, var der ingen problemer med tilkitning af spaltegulvet.

Gødning mm.

Selv den meget begrænsede halmtildeling havde givet problemer med tømning af gyllekanalerne. Efter halmtildelingen blev stoppet, kunne gyllen igen pumpes ud af kanalerne.

Gylte

Ved indsættelse af et nyt hold drægtige dyr blev det vurderet som en fordel, at der var mulighed for at indsætte gylte og de mindste søer samlet i én sti.

Indkøringsperiode

Varighed ca. 6 mdr. Løsdriftsystemet blev taget i brug udelukkende med nye dyr.

Bes. 7:	Drægtighedsstald med bio-fix fodring og dynamiske grupper

Beskrivelse
Bygning	Uisoleret, naturlig ventilation via porte, åben kip og ved tagudhængene.
Floktype	Dynamisk
Fodringssystem	Bio-fix
Fabrikat	Daltec (kan ikke justeres)
Fodringstidspunkt	1 gang dagligt, kl. 7.00 om morgenen.
Udfodring	g/min.
Udformning af ædeplads	Lukkede hovedadskillelser
	Bredde	0,40 m
	Dybde	0,45 m
	Højde	0,40 m
Vandtildeling	1 drikketrug i gøde-/aktivitetsarealet.
Lejeareal	Velstrøet og med fast gulv i en 0,40 m dyb kumme.
Gøde-/aktivitetsareal	Spaltegulv (spalteåbning 20 mm / bjælkebredde 110 mm)
Flokstørrelse	60
Samlet stiareal pr. so	2,60 m²(incl. ædeplads), 2,42 m² (excl. ædeplads)
Lejeareal pr. so	1,98 m² (incl. ædeplads), 1,80 m² (excl. ædeplads)
Gøde-/ aktivitetsareal pr. so	0,62 m²
Gødningshåndtering	Halmmåtte fjernes maskinelt via porte placeret i hver sti ind til lejet og køres i markstak. Gyllen bliver ledt ud af stalden ved hjælp af et linespil­sanlæg etableret i gyllekummer.
Halmtildeling	Maskinel tildeling via porte placeret i hver sti ind til lejet.
Indsættelsesstrategi	Umiddelbart efter løbning. Søer og gylte indsættes i stierne, således at dyrene kun forstyrres 2 gange i løbet af deres drægtighed.
Ændringer	Der er etableret 8 ekstra foderpladser i enkelte stier, så der kan gå op til 68 søer/gylte pr. sti. Der er opsat et overbrusningsanlæg i gødearealet.

Beskrivelse af løbeafdeling
Indretning	Traditionel boksopstaldning

Ventilation

Klimaet i stalden blev umiddelbart vurderet til at være tilfredsstillende.

Fodring

En flokstørrelse på 60 søer i dynamiske grupper gav ringe mulighed for justering af fodertildelingen på stiniveau, fordi alle søer i gruppen ikke var på samme drægtighedstrin. Nye dyr lærte hurtigt fodringssystemet at kende.

Søer, der ikke hurtigt fandt en ædeplads, brugte en del tid på at lede efter en tom plads. Grunden til dette var sandsynligvis, at ædepladserne var fordelt over et stort areal samt på begge sider af stien. Der kunne derved være op til 13,00 m mellem en so og en tom ædeplads. Dette gav anledning til en del uro og pladsskift i forbindelse med udfodringen. Endvidere blev hovedadskillelser mellem hver ædeplads ikke vurderet til at være tilstrækkeligt til at sikre den nødvendige ro for søerne under selve foderindtagelsen. Ædepladsens bredde på 0,40 m blev vurderet til at være i underkanten af den plads, som søerne havde behov for under foderoptagel­sen. Der var dermed risiko for, at store søer kunne dække for tomme ædepladser. Det blev dog vurderet som en fordel, at hovedadskillelserne var lukkede og sluttede hel tæt ved stibunden, så søerne ikke kunne se hinanden under adskillelsen.

Stien

Der faldt en del gødning i lejearealet, specielt i kolde perioder. Dette skyldes sandsynligvis, at de søer, der lå længst nede i lejet, skulle gå op til 13,00 m for at komme op på gødearealet, hvilket var for langt. Overbrus­ningsanlægget over gødearealet blev vurderet til at være med til at holde spaltegulvet rent, således at risiko for tilkitning med nedsat skridsikkerhed til følge blev reduceret.

Da halmmåtten hurtigt udjævnede niveauforskellen på 0,40 m mellem leje- og gødearealet, blev det vurderet, at der ikke var behov for trappe eller rampe.

Gødning mm.

Placering af porte ind til hver sti gjorde, at halmtildeling og fjernelse af halmmåtte kunne udføres rationelt. Det fungerede tilsyneladende godt med at få gødning og den begrænsede mængde halm, der faldt på spaltegulvet, ud af stalden ved hjælp af det linespilsanlæg, der var etableret i gyllekummerne.

Gylte

Det vurderes som en ulempe, at der ikke var mulighed for at sortere de drægtige dyr og indsætte dem i stier efter størrelse og alder.

Indkøringsperiode

Varighed ca. 1½ år. Løsdriftsystemet blev taget i brug med både nye og gamle dyr.

Bes. 8:	Drægtighedsstald med fælles ædebokse og dynamiske grupper

Beskrivelse
Bygning	Uisoleret, naturlig ventilation via åben kip samt vindbrydende net.
Floktype	Dynamisk
Fodringssystem	Ædebokse
Fabrikat	Egebjerg
Fodringstidspunkt	1 gang dagligt, kl. 7.00 om morgenen.
Udformning af boks	Længde forkant krybbe til baglåge:	2,00 m
	Bredde (incl. røradskillelser) :	0,50 m
Vandtildeling	6 drikkeventiler med trug under til opsamling af vandspild.
Lejeareal	Velstrøet og med fast gulv. Der er trapper med fire trin op til gødearealet i alle stier. Det første trin måler 0,40 m og resten 0,20 m i højden, hvilket giver en kummedybde på 1,00 m. I tre stier er dybden på trinnene 0,60 m og i én sti er dybden 0,90 m. I én sti er den ene trappe erstattet med en rampe. Rampens hældning er 20 pct.
Gøde-/aktivitetsareal	Delvist spaltegulv (spalteåbning 18 mm / bjælkebredde 110 mm). Der er 3 pct. fald mod spaltegulvet.
Flokstørrelse	60
Samlet stiareal pr. so	1,98 m² (incl. trapper/ramper), 1,81 m² (excl. trapper/ramper)
Lejeareal pr. so	1,42 m² (incl. trapper/ramper), 1,25 m² (excl. trapper/ramper)
Gøde-/aktivitetsareal pr. so	0,56 m²
Gødningshåndtering	Halmmåtte fjernes maskinelt via porte placeret i hver sti ind til lejet og køres i markstak. Gyllen bliver ledt ud af stalden ved hjælp af et linespilsanlæg etableret i gyllekanaler.
Halmtildeling	Maskinel tildeling via porte placeret i hver sti ind til lejet.
Indsættelsesstrategi	Søer og gylte indsættes 4 uger efter løbning.
Ændringer	Manuel tildeling med tørfoder er ændret til fodring ved hjælp af vådfodrings­anlæg. Denne ændring har nedsat det daglige tidsforbrug i forbindelse med fodring af 4 hold søer fra 120 min. til 60 min. Den angivne tid omfatter flytning til og fra stien, fodertildeling samt den tid, søerne er om at æde den tildelte foderration.Der er etableret et overbrusningsanlæg i gødearealet.Rampens hældning er ændret fra 20 pct. til 12 pct. Kanten på trappetrinnene er blevet afrundet.

Beskrivelse løbeafdeling
Indretning	Traditionel boksopstaldning samt individuel opstaldning i stier.

Ventilation

Klimaet i stalden blev vurderet til at være tilfredsstillende.

Fodring

Det vurderes, at både længde og bredde på ædeboksene var tilstrækkelig til, at også store søer ubesværet kunne komme ind i boksene. Nye dyr lærte hurtigt at benytte ædeboksene.

Stien

Der faldt en del gødning i dybstrøelsesarealet. Dette skyldtes sandsynligvis, at de søer, der lå længst nede i lejet, skulle gå op til 10,00 m for at komme op på gødearealet, hvilket var for langt. Overbrusningsanlægget over gødearealet blev vurderet til at være med til at holde spaltegulvet rent, således at risiko for tilkitning med nedsat skridsikkerhed til følge blev reduceret.

Ændring af rampens hældning fra 20 til 12 pct. medførte, at søerne benyttede rampen mere. Det var dog nødvendigt at strø rampen jævnligt med savsmuld, så den altid var tør og skridsikker. Højden på trinnene gav ikke søerne problemer, når dybden på trappetrinnet var 0,90 m. Årsagen til dette var, at søerne kunne få hele kroppen op i samme niveau ved hvert trin. Denne trappe blev dermed også vurderet til at fungere tilfredsstillende. Det vurderes, at risikoen for, at søer kom til skade på trappetrinnene, blev reduceret, efter den skarpe kant på hvert trin var blevet afrundet.

Gødning mm.

Placering af porte ind til hver sti gjorde, at halmtildeling og fjernelse af halmmåtte kunne udføres rationelt. Det fungerede tilsyneladende godt med at få gødningen ud af stalden ved hjælp af det linespilsanlæg, der var etableret i gyllekummen.

Gylte

Der var ikke mulighed for at opdele søer og gylte i drægtighedsafdelingen. Men tilsyneladende klarede gyltene sig udmærket i flokken sammen med de ældre søer. Årsagen til dette er antageligt, at der ikke var konkurrence mellem dyrene i forbindelse med fodring.

Indkøringsperiode

Varighed ca. 8 mdr. Løsdriftsystemet blev taget i brug med både nye og gamle dyr.