Metoden der ligger til grund for rapporten er en desk research, foretaget af Landsudvalget for Svin. Der er indhentet nationale oplysninger, og regionale oplysninger fra de mest konkurrencedygtige områder i de undersøgte lande. Disse landes eller regioners gennemsnit er datagrundlaget i undersøgelsen som bygger på 1999 tal. Denne type beregning, med mange individer i en stor gruppe fordre, at man opsætter nationale forudsætninger, for derigennem at skabe en model som giver et estimat for landets produktionsomkostninger.

Alle omkostninger er beregnet pr. kg slagtekrop. Sammenligning af økonomi og produktivitetstal er sket med danske standarder, dvs. at tallene for de enkelte lande er korrigeret således, at de er sammenlignelige med tilsvarende danske tal.

Udover gængse omkostninger såsom foder, arbejde, energi osv., er der beregnet omkostninger til dødelighed, ud fra de opgivne dødelighedsprocenter fra landene samt beregnet en forrentning af besætningen.

Datagrundlaget for de spanske tal er fra OFIVAL ( Organisation et Développment de la Production Porcine en Espagne), hvilket er samme kilde som GIRA og EU kommissionen bruger. Beklageligvis er disse tal behæftet med en vis usikkerhed, da de spanske organisationer ikke har en gennemskuelig struktur, hverken for statistik eller økonomiopgørelser.

Sverige

Sverige har klart de højeste produktionsomkostninger, hvilket der er flere grunde til.

Figur 2. Kilde: Landsudvalget for Svin

En af grundene er de høje omkostninger til arbejdskraft, og ikke nok med at man i Sverige som i Danmark, har et højt lønniveau, men svenskerne bruger også mere tid til pasning. 17 timer pr. årsso og 0,3 time pr. produceret slagtesvin, sammenlignet med et dansk niveau på henholdsvis 13 og 0,2 time.

De finansielle omkostninger presser også svensk svineproduktion. Staldbyggeriet er belastet af klima, lovgivning og traditioner for høje velfærdsstandarder. Dette resulterer i meget dyre byggerier: En slagtesvinestiplads koster Skr. 3480.- sammenlignet med kr. 2600.- i Danmark.

Man har i Sverige satset på en svensk model for svineproduktion, hvor dyrevelfærd og miljø er højt prioriteret. Dette har indtil man kom i EU været en gangbar løsning med et beskyttet hjemmemarked. Svenskerne har et forholdsvist lavt foderforbrug og derigennem rimeligt lave omkostninger til foder.

Af stærke sider har svensk svineproduktion meget lave omkostninger til medicin samt et højt velfærdsniveau og en god effektivitet i produktionen.

UK

Omkostningerne pr. kg slagtekrop er kr.10,14, hvilket må betegnes som høje. Omkostningerne er beregnet ud fra MLCs oversigt over svineproducenter der er med i deres indendørs effektivitetskontrol. MLC mener, at det sande gennemsnit ligger på et pund, altså ca. kr.11,00 til kr.12,00 pr. kg slagtekrop.

Svineproduktionen er i sig selv meget speciel med en stor baconproduktion til hjemmemarkedet og som følge heraf en meget lav slagtevægt 68,1 kg. Den lave slagtevægt og den meget specialiserede produktion øger produktionsomkostningerne.

Foderomkostningerne i UK er meget høje, se nedenstående søjlediagram.

Figur 3. Kilde: LIE

De høje foderomkostninger pr kg slagtekrop er en kombination af den lave slagtevægt samt et højt foderforbrug hos søerne (1369 kg pr. årsso), dog er sofoder ikke specielt dyrt i forhold til den gennemsnitlige foderpris i de undersøgte lande. Hos slagtesvinene har man langt fra en god tilvækst (624 g daglig tilvækst fra 22,2 kg til 89,4 kg) til gengæld har de en god foderudnyttelse (2,56 kg foder pr. kg tilvækst). Prisen på slagtesvinefoderet er den højeste i de undersøgte lande 1,43 kr. pr. kg. Det begrundes i, at der skal bruges meget protein til de forholdsvis unge slagtesvin, protein der fortrinsvis skal importeres. Men også strukturen i foderstofbranchen, med mange små private fodermøller, har indflydelse på foderomkostningerne. Der er generelt en høj profitmargin i foderstofbranchen, hvor andelsselskaber næsten ikke har eksisteret siden slutningen af første verdenskrig.

UK har ca. 20,5 producerede grise pr årsso. Specielt antal levendefødte er lavt (10,98 levendefødte pr. kuld), dødeligheden i diegivningsperioden ligger under de danske tal.

Styrken i UKs svineproduktion er lave lønomkostninger, for såvel en staldmedarbejder som en håndværker. Lønniveauet påvirker endvidere staldbyggeriet, som ikke har samme høje omkostningsniveau som i fx Danmark og Sverige.

Tyskland

Tysk svineproduktion har omkostninger pr kg slagtekrop i størrelsesordenen kr. 10,03. Bag dette tal ligger der som i Sverige store omkostninger til arbejdskraft. Timelønnen ligger mellem 30 til 40 DM ca. kr. 134,00, hvilket er højt i forhold til mange andre lande. Ydermere bruges der 15 timer til at passe en årsso og hele 0,40 timertil at passe et slagtesvin, hvilket er det dobbelte af hvad der bruges i Danmark. Slagtesvinene i Tyskland er større ( 93 kg slagtevægt) men hele forskellen i tidsforbruget kan ikke forklares udelukkende i slagtevægten.

Dødeligheden i de tyske besætninger er endvidere høj, 14 pct. i diegivningsperioden og 2,9 pct. fradiegivningsperioden. til 27 kg. Tyske svineproducenter har desuden de største veterinære omkostninger.

Effektiviteten er for et europæisk land lav (19,22 producerede grise pr årsso). Det er dødeligheden både hos slagtesvin og smågrise der er høj, de levendefødte (11 pr. kuld) er endvidere ikke

konkurrencedygtige i forhold til andre europæiske landei undersøgelsen, tagetomkostnings-niveauet i betragtning.

Styrken ved tysk svineproduktion er den høje slagtevægt, hvilket er et resultat af efterspørgslen på hjemmemarkedet. Svaghederne er bl.a. effektiviteten og specielt tidsforbruget samt store veterinære omkostninger.

Holland

Hollandsk svineproduktion minder meget om den danske og omkostningerne pr. kg slagtekrop (kr. 9,74) ligger da også tæt på de dansker (lidt over).

De hollandske producenter har i de senere år fået ny lovgivning indenfor dyrevelfærd og miljø, hvilket har ført til en stigning i produktionsomkostningerne. Aktuelt fordeler de gennemsnitlige omkostninger til miljø sig, som vist på nedenstående søjlediagram. Samlet er det 60 øre pr. kg slagtekrop, med en slagtevægt på 87 kg. Omkostningerne til miljø vil også fremover være stødt stigende i Holland.

Det koster ca. kr. 100,00, at køre et tons gylle fra det svinetætte sydlige område til nordlige gylleaftagere, men da ikke al gylle skal den vej, er de gennemsnitlige omkostninger nationalt lavere, som det ses i tabellen.

Figur 4. Kilde: Danske Slagterier, Eurostat og PORK   

Udover de nævnte meromkostninger har hollænderne ekstraomkostninger til miljørigtige stalde (med prædikatet groen label) og administration af MINAS (næringsstofregnskab), heri er bl.a. omkostninger til gødningsprøver af alt husdyrgødning der forlader produktionen.

Regeringen har gjort tiltag, for at reducere antallet af fosforproducerende dyr, specielt svin. Både skærpet lovgivning og en opkøbsordning - hvor regeringen betaler landmænd, for at stoppe produktionen - er sat i værk.

Den hollandske opkøbsordning er opbygget over fosfor. Man skal således sælge fosfor til staten via de dyr man producerer. Svineproducenten får ca. kr. 913,00 pr slagtesvin, hvilket er ca. 7,5 kg fosfor.

Desuden gives et nedrivningstilskud på ca. kr. 169,00 pr. m2 samt 40 pct. af staldenes skattemæssige værdi. Der er pr. juni 2000 nedrevet 210 ha stald. Man kan efter nedrivningen udstykke staldarealet og bygge eftertragtede beboelsesejendomme, hvilket kan gøre ordningen særdeles økonomisk attraktiv.

3500 svineproducenter er indtil videre stoppet, fortrinsvis ældre og producenter med helt eller delvis nedskrevne produktionssystemer. Opkøbsordningen løber over tre runder og regeringen vil forsøge, at øge presset på landmændene for hver runde. Blandt andet ved at sænke normerne for fosfor og kvælstofudbringning. Regeringen forventer, at skrappere lovgivning vil øge tilslutningen til opkøbsordningerne i runde to og tre som endnu ikke er påbegyndt.

I Holland har man deciderede produktionsrettigheder. Hvis disse rettigheder handles inddrages 60 pct. til staten, dog ikke ved familieoverdragelser.

På nedenstående graf kan man se svinetætheden i de undersøgte lande, som det ses er den meget høj i Holland.

Svaghederne i hollandsk svineproduktion er som nævnt de store miljø problemer. Desuden er den seneste dyreværnslovgivning strammet betydelig, hvilket giver store meromkostninger. Endvidere har Holland meget høje jordpriser, hvilket kan virke som en barriere for nyetableringer.

Styrken er den høje effektivitet og høje slagtevægt samt evnen til at tilpasse sig nye produktionsforhold.

Figur 5. Kilde: Landsudvalget for Svin

Frankrig

Fransk svineproduktion har produktionsomkostninger på niveau med de danske, (franske omkostninger kr. 9,56 pr kg slagtekrop og danske kr. 9,53 pr. kg slagtekrop). Bretagneområdet er brugt som sammenligningsgrundlag med den begrundelse, at de har den største og mest konkurrencedygtige produktion.

Figur 6. Kilde: Landsudvalget for Svin

De franske produktionsomkostninger er alle lidt mindre end de danske, med undtagelse af foderomkostningerne (franske kr. 5,19 pr kg slagtekrop danske kr. 4,65 pr. kg slagtekrop). Forskellen i foderomkostningerne skyldes et lidt højere foderforbrug hos smågrisene og slagtesvin i Frankrig. Endvidere har Danmark en højere effektivitet i soholdet hvilket bevirker, at der er flere smågrise at dele foderomkostningerne til soen ud på. Fransk svineproduktion i Bretagne har 19,5 producerede grise pr årsso.

Frankrigs styrke ligger bl.a. i de generelt lave omkostninger (minus foder), specielt de finansielle omkostninger er lave i Frankrig. En potentiel styrke i fransk svineproduktion er adgangen til flere billige delkomponenter, men disse udnyttes ringere end i fx Danmark, derfor kan der hentes betydelige besparelser gennem tekniske forbedringer på flere områder.

Dyreværnslovgivningen i Frankrig er endvidere lempelig, sammenlignet med Holland, Sverige og Danmark. Svaghederne er tiltagende miljøproblemer i Bretagne samt foderomkostningerne.

Spanien

Data fra den spanske svineproduktion skal tages med forbehold. Der er flere beregningsmåder i Spanien afhængig af regionen. Desuden er statistikken behæftet med en vis usikkerhed. De data der er brugt er fra OFIVALs rapport om spansk svineproduktion. Den er internationalt anerkendt for at være den mest troværdige rapport på området, og bruges således af ITP, GIRA og EU kommissionen.

Spansk svineproduktion har omkostninger der ligger ca. kr. 1,00. under de danske (kr. 8,59 pr. kg slagtekrop mod danske kr. 9,53 pr. kg).

Styrken er de spanske svineproducenters lave omkostninger. De har meget lave omkostninger til arbejdskraft samt til staldbyggeriet. Staldbyggeriet er præget af bygninger hvor man opsætter store betonsektioner og lægger et simpelt tag på. Det gunstige klima betyder, at tekniske krav til staldbyggeriet kan minimeres, sammenlignet med danske forhold. Endvidere har man i Spanien en lempelig nationallovgivning, der ikke medfører betydelige meromkostninger i forhold til dyreværn og miljø, som det er set i henholdsvis Holland, Sverige, UK og Danmark. Dette er med til at holde produktionsomkostningerne nede.

Spansk svineproduktions svaghed er i særdeleshed foderomkostninger. En høj foderpris er hovedårsagen til dette. Denne høje foderpris er bl.a. begrundet i en dårlig infrastruktur i landområderne, samt en manglende konkurrence i foderstofindustrien. Det lave effektivitetsniveau i soholdet på kun 17 producerede grise pr årsso, betyder også færre smågrise til, at dele foderomkostningerne ud på.

Irland

Irsk svineproduktion er en af de mest konkurrencedygtige i Europa, med produktionsomkostninger der ligger ca. kr. 1,19 under de danske.

De irske svineproducenter har først og fremmest lave omkostninger til arbejdskraft, hvilket er kendetegnet ved lave lønomkostninger og en god arbejdskraft udnyttelse. Ydermere har de lave byggeomkostninger.

Et højt effektivitetsniveau (22,1 grise pr. årsso) er også en stor styrke for irske svineproducenter og har stor betydning for produktionsomkostningerne.

Svagheden i den irske svineproduktion er de høje omkostninger til foder. Som vist i figur 7 er den irske proteinrige smågriseblanding den dyreste i de undersøgte lande.

Figur 7. Kilde: Landsudvalget for Svin

Som det ses i søjlediagrammet har Irland høje omkostninger til foder, bl.a. på grund af høje priser på smågrisefoder.

Ydermere er slagtevægten lav i Irland, dette hænger sammen med den tætte forbindelse til det britiske marked. Netop krav om dyrevelfærd i relation til det britiske marked er endvidere en svaghed, hvor produktionen ikke er indstillet til, at efterleve krav fra de engelske supermarkeder.

USA

Produktionsomkostningerne i USA kan være meget forskellige fra stat til stat, et godt billede får man fra Iowa Swine Business Rekord, hvor efterfølgende tal er fra. De amerikanske produktionsomkostninger ligger i niveauet kr. 8,18 (USD 1,09) pr. kg slagtekrop, hvilket må siges at være meget lavt sammenlignet med europæiske lande.

Den store styrke som amerikanerne har er, at omkostningerne er generelt lave, specielt foder og lønomkostninger er lave. Amerikanerne har med et alsidigt lavt omkostningsniveau en konkurrencefordel, som kun kan trues af ekstraomkostninger til fx miljø og dyreværnslovgivning eller en stabil høj dollarkurs over for euroen. Dollarkursen skal op i 8,74 over for kr., før de amerikanske producenter har et tilsvarende omkostningsniveau som de danske.

Amerikanernes store problem, men også deres potentielle styrke, er deres lave effektivitet (15,9 producerede grise pr. årsso). Denne lave effektivitet hænger sammen med, at PRRS har påvirket produktionen særdeles kraftigt i 1999, hvor tallene i undersøgelsen er fra.

En trussel kan være dyreværns- og miljølovgivning fra føderal side. EPN (Environmental Protection Agency) er ved at udarbejde et udkast til føderallovgivning, der vil stramme væsentligt op på miljølovgivningen. Specielt de store besætninger med over 1000 amerikanske dyreenheder er i fokus. Det er nyt at en sådan stramning kommer fra centralt hold, men det er en konsekvens af at enkelte stater ikke selv har gennemført de mest nødvendige regler på området.

En stærk dollarkurs kan over tid underminere eksporten af svinekød. Men med et så stort og købekraftigt hjemmemarked, som der er i USA, vil der altid være en betydelig svineproduktion, der hurtigt kan erobre markedsandele på verdensmarkedet, hvis der kommer en ændring i konkurrencesituationen. Den amerikanske eksport udgør ca. 6 pct. af produktionen (PORK).

Nedenstående søjlediagram understreger størrelsen af den amerikanske svineproduktion.

Figur 8. Danske Slagterier

Canada

De canadiske svineproducenter har klart de laveste produktionsomkostninger på kr. 7,70 (CAD 1,5) pr. kg slagtekrop. Canadisk landbrug er karakteriseret ved, at langt hovedparten af gårdene er familieejede, hvilket står i kontrast til den mere virksomhedsorienterede produktion i USA.

De canadiske fordele er de meget lave kornpriser, der slår igennem i omkostningerne. Årsagen hertil er primært den store nationale produktion af kornprodukter og afskaffelsen af The Western Grains Transportation Act, som udløb i 1997. Herefter var der ikke længere tilskud til transport af kornprodukter fra midtcanada ud til havnene hvor eksporten finder sted. Det har fået mange farmere til at tænke på andre muligheder, såsom at udnytte kornet til foder. Foderomkostningerne er derfor i bund, se nedenstående søjlediagram.

Endvidere er omkostningerne til arbejdskraft ikke høje, mens finansielle omkostninger ligger rimeligt højt. Dette kan begrundes i klimaet, som kræver meget mere af byggeriet, end det meget simple og billige byggeri man finder i fx Spanien.

Svaghederne i canadisk svineproduktion er bl.a. den lave effektivitet, om end den er højere end i USA. Afregningsprisen i Canada ligger ofte under den i USA, derfor transporterer mange farmere slagtesvinene til USA, det koster mellem CAD 4,50 og 9,00 (kr. 25,00-50,00) pr. slagtesvin i transportomkostninger til USA.

Valutakursen på canadiske dollar følger normalt den amerikanske, men den har ikke fulgt USDs optur i år 2000 og er derfor ikke steget forholdsmæssigt lige så meget som den amerikanske over for euro (som bestemmer kronekursen). Det har åbnet mulighederne for en øget eksport af svinekød.

Figur 9. Kilde: Landsudvalget for Svin

Danmark

For dansk svineproduktion er det specielt produktiviteten, der er den væsentligste faktor i forhold til produktionsomkostningerne.

De danske svagheder ligger i de høje finansielle omkostninger, som bl.a. er påvirket af et højt renteniveau, lovgivning, klima samt høje lønninger i byggeriet. Omkostninger til arbejdskraft i svineproduktionen er ligeledes høje (ca. kr. 128,00 pr. time inkl. omkostninger til ATP, AUD osv.). Det høje danske lønniveau påvirker derfor de samlede omkostninger meget.

Figur 10. Kilde: Landsudvalget for Svin

Danmark har en klar styrke i foderomkostningerne som er relativt lave, her er det igen effektivitet (foderudnyttelsen og grise pr. årsso) der er vigtig. Se nedenstående søjlediagram for grise pr. årsso.

Endvidere kan der peges på strukturen i korn- og foderstofsektoren, som værende medvirkende til de relativt lave foderpriser. Her har man med mange konkurrenter som udbyder næsten identiske produkter formået at presse prisen. Desuden er den danske infrastruktur sammenlignet med sydligere lande, god.

Det er også en styrke, at dansk svineproduktion har fokuseret på dyrevelfærd i flere år og dermed har opnået et højt niveau, sammenlignet med de største internationale konkurrenter.

Dansk svineproduktion er omkostningsmæssigt i god form. Væksten i produktiviteten skal dog fortsat være i top. Er den ikke det, vil lande som Canada, USA og Spanien have produktionsomkostninger som er så meget lavere end de danske, at man på sigt vil kunne se en  effekt på eksportmarkederne og dermed i den samlede produktion.

Sverige

Strukturen i Sverige viser at antallet af producenter der har mere end 400 svin på bedriften er relativt stort, dermed er gennemsnitsgården relativ lille.

Figur 11. Eurostat 

Det ses også at mellemgruppen, 50-400 svin pr. besætning, er relativ stor. Gruppen under 50 svin er dog typisk for et europæisk land hvor mange producerer meget lidt. Denne gruppe består primært af fritidslandmænd, hvor landbrugsproduktionen ikke er hovedindtægten.

UK

Svineproduktionen i UK er i international forstand speciel, der produceres næsten udelukkende svin til den britiske favoritspise (bacon), hvorfor svinene vægtmæssigt er små.

Besætningsstrukturen i UK er præget af, at næsten hele produktionen produceres på besætninger med mere end 400 svin, se diagrammet til venstre. Men i denne gruppe har 57 pct. af besætningerne mere end 2000 svin, hvilket er mere end i Danmark hvor det tilsvarende tal er 3 pct.

Den britiske besætningsstruktur må betegnes som forholdsvis konsolideret.

Figur 12. Kilde: Eurostat

Tyskland

Den tyske struktur har været under store forandringer med indlemmelsen af Østtyskland, den viste tabel bygger på den seneste opgørelse i 1997.

Figur 13. Kilde: Eurostat

Strukturen i Tyskland er domineret af en stort antal deltidslandmænd, se gruppen 0-50 i diagrammet. Men også en relativ stor mellem gruppe som producerer ca. en tredjedel. Gruppen med mere end 400 svin er dominerende i produktionen, hvor få landmænd producerer størsteparten.

Tyskland har problemer med omkostningerne og man må forvente, at koncentrationen i branchen forsætter mod større enheder.

Holland

Hollandsk svineproduktion er meget intensiv og produktionen foregår på et lille areal. Det er ikke som i Danmark hvor der er harmonikrav. Det bevirker at man kan finde områder i Holland med mange produktioner på et lille område.

Besætningsstrukturen er koncentreret omkring besætninger med mere end 400 svin. Holland har ikke som mange af de foregående lande et stort antal deltidslandmænd.

Figur 14. Kilde: Eurostat

Selve produktionen foregår primært i det sydlige Holland, hvilket hænger sammen med at dette område historisk har været fattigt med dårlig jord og ringe industrialisering, derfor blev svineproduktion en udvej for mange i landområderne.

Hollandske regeringer har gennem tiden, og vil fortsat, stillet store krav til svineproducenterne, disse lovgivningsmæssige tiltag vil uden tvivl skubbe yderligere på strukturudviklingen og efterlade en svineproduktionsindustri, hvor kun de mest effektive producenter overlever.

Bliver udviklingen i Holland den, at få effektive hollandske svineproducenter sætter sig på internationale nicheproduktioner gennem høj effektivitet, velfærds- og miljøstandart, vil dette på sigt give dansk svineproduktion problemer

Frankrig

Strukturen i den franske svineproduktion er præget af, at få producenter producerer størsteparten af svinene, se figur 20.

I tabellen ses at der er en stor gruppe producenter som har under 50 svin på gården. Denne gruppe producerer en meget lille del af den samlede produktion.

Figur 15. kilde: Eurostat

Producenter med over 400 svin på bedriften står for over 80 pct., af den samlede produktion, men udgør kun 14 pct. af alle svineproducenterne.

Fransk svineproduktion må siges, at være koncentreret i få men store enheder, altså et godt udgangspunkt i den fremtidige strukturtilpasning.

Spanien

I Spanien skal man skelne mellem den hvide gris som vi kender den i Danmark og den sorte Iberiske race. Den iberiske race bruges specielt til de tørrede skinker som man finder overalt i Spanien. Den iberiske race finder man typisk på mindre brug i det sydlige Spanien. Man mener der er ca. 1,3 mio. søer der stammer fra den iberiske race i Spanien.

Den største del af produktionen er opdelt i smågriseproduktion og FRATS produktion ca. 75 pct. de resterende ca. 25 pct. har søer og feder selv deres slagtesvin.

Som det ses i søjlediagrammet består den spanske svineproduktion af en stor gruppe af producenter som har under 50 svin på gården, denne gruppe producerer fortrinsvis den iberiske gris. I den modsatte ende finder vi en gruppe med få producenter, hovedsageligt integratorer fx foderstofforretninger, producenter som fortrinsvis producerer den hvide gris i store enheder.

Spansk svineproduktion er en alvorlig konkurrent med så stor en del af produktionen koncentreret hos så få producenter. Dette giver størstedelen af produktionen, størrelsesøkonomiske fordele som mange andre europæiske lande sandsynligvis aldrig vil opnå.

Figur 16. kilde: Eurostat

Irland

Strukturen i Irland er præget af mange store sobesætninger og meget få små. Heraf befinder 96 pct. af alle søer sig på brug med mere end 100 søer.

I figur 17 er der forholdsvis mange besætninger fra 0-50, disse er primært besætninger med et par slagtesvin.

Figur 17. kilde: Eurostat

Denne struktur giver en ensartethed i soholdet, der kan drages fordel af i følgeindustrien. Dermed åbnes der mulighed for, at sende nogle af besparelserne retur til producenten. De store sobesætninger spiller en vigtig brik i omkostningsstrukturen, da det er i soholdet, der er de største penge at spare ved stordrift. Blandt de europæiske lande er Irland, landet der har det højeste antal søer pr. producent i gennemsnit.

Den irske struktur er koncentreret på besætninger over 400 svin. Denne gruppe producerer ca. 97 pct. af den samlede produktion, men kun 25 pct. af svineproducenterne befinder sig i denne gruppe.

Den irske svineproduktion synes at have en særdeles konkurrencedygtig struktur.

USA

De amerikanske svineproducenter er delt op i to grupper, den ene gruppe er familieejede farme der producerer svin på mindre brug, den anden gruppe er integratorer og selskaber som producerer på meget store enheder. Koncentrationen af svineproducenter er ekstraordinær stor i USA, således var 36,8 pct. af alle svin produceret i 1997, produceret af 0,2 pct. af producenterne. Der refereres til 1997, da eurolandene ikke har opgørelser der er nyere.

Den amerikanske struktur er dermed den mest konkurrencedygtige af de udvalgte lande.

Figur 18. Kilde: PORK

Canada

Canada er modsat USA ikke præget af store selskaber. Her er det stadigvæk primært de familieejede bedrifter der er dominerende.

Tallene i figur 19 er fra Alberta, som sammen med Manitoba er de områder hvor man har de laveste foderomkostninger og de bedste tekniske resultater i Canada.

Som det kan ses på figuren, har Canada været igennem en voldsom strukturudvikling. Som tidligere nævnt kan denne kraftige udvikling kædes sammen med ændringen i tilskudsmulighederne for farmere i det centrale Canada.

Figur 19. Kilde: Alberta Pork

Strukturudviklingen i antallet af farme der har svin, er som i USA, faldet drastisk. Det er sket samtidig med, at produktionen er udvidet betydeligt.

Danmark

I Danmark er der ca. 15.000 svineproducenter. Heraf producerer de ca. 7.000 både smågrise og slagtesvin, mens ca. 5.500 kun har slagtesvin og 2.000 kun har søer.

Besætningsstrukturen i soholdet er præget af en struktur, hvor det ikke kun er de store producenter som er dominerende.

Figur 20. Kilde: Danske Slagterier

En tilsvarende struktur findes hos slagtesvineproducenterne. Hvor en stor gruppe producenter står for en mindre del af produktionen, herefter er strukturen rimelig homogen blandt de større danske slagtesvineproducenter.

Figur 21. Kilde: Danske Slagterie

Der syntes at være et uudnyttet potentiale gennem størrelsesøkonomiske fordele i den danskesvineproduktionsstruktur. Her kan netværkssamarbejde være en genvej til en mere koncentreret ogkonkurrencedygtig produktionsstruktur.

Til sammenligning med de øvrige lande, er Danmark ligeledes vist ved EUROSTATs opgørelse, figur 22.

Figur 22. Kilde: Eurostat

Som det fremgår har Danmark en koncentreret struktur, der minder meget om den hollandske, med en stor del af producenterne og produktionen i den største gruppe.

Udviklingen i svineproduktionen over de seneste to årtier har taget meget forskellige retninger, alt efter hvor i verdenen man befinder sig. Nedenstående grafer er antal svineslagtninger med 5 års intervaller, hvorefter de er indekseret, hvilket til dels udvisker svinecyklussernes påvirkning af produktionen og giver mindre udsving i grafen, derved vises tendensen tydeligere. Landende er samlet i grupper efter omkostningsniveau.

Den første gruppe er landene med de højeste omkostninger i produktionen, UK og Sverige.

Som det ses i grafen for de mere omkostningstunge lande, så er der faktisk sket et fald i produktionen. UK har sammen med Sverige et glidende fald i produktionen og specielt i slutningen af 1990´erne har disse to lande oplevet relativt store fald i produktionen.

UK og Sverige er lande hvor produktionen primært afsættes på hjemmemarkedet, og hvor produktionen er skræddersyet til det enkelte hjemmemarked, med højere omkostninger til følge.

Figur 23. Kilde: Landsudvalget for Svin

Tyskland er her taget ud, da sammenlægningen med østtyskland ikke giver et repræsentativt billede af udviklingen i gruppen og i Tysklands svineproduktion.

Nedenstående figur er gruppen af lande med et mellem omkostningsniveau.

Danmark klarer sig meget flot med den (forholdsmæssige) højeste stigning, hvilket blandt andet kan tilskrives den store effektivitetsudvikling, som har holdt omkostningerne nede på et konkurrencedygtigt niveau. Endvidere er den danske integration af afsætnings- og producentledene af stor betydning for fleksibiliteten og optimeringen af de samlede omkostninger.

Den hollandske udvikling er præget af radikale ændringer i den lokale lovgivning. Den store stigning i produktionen sidst i 1980´erne skyldes frygt for byggestop, hvilket betød hamstring af byggetilladelser. De tilladelser der blev hentet hjem blev udført hvorefter byggestoppet blev effektivt fra starten af 1990'erne.

Figur 24. Kilde: Landsudvalget for Svin

Figur 25. Kilde: Landsudvalget for Svin

Frankrig har haft en udvikling der ligner Danmarks. Den franske struktur og omkostningsniveau ligner da også det danske meget.

Man kan se effekten af perioder med lave prise (fx 1996-1998), ikke påvirker produktionen så markant som hos højomkostningslandene. Dette er en konsekvens af, at nulpunkts prisen ligger højere hos højomkostningslandene, derfor vil ineffektive producenter hurtigere ophøre med at producere i disse lande.

Figur 25 viser lavomkostningslandene. Som det ses af figuren, har Spanien klart den højeste vækst i produktionen, men også Irland og Canada udviser store vækstrater. Det skal med retfærdighed siges, at noget af stigningen skyldes, at spanske svineproducenter er blevet pålagt, at indberette alle svin til myndighederne. Dermed er der lagt op til, at der registreres svin som tidligere ikke var medregnet i statistikken og denne del anslås at udgøre ca. 5 pct. af produktionen.

Irland har haft en brat stigning i produktionen siden begyndelsen af 1990´erne, den irske struktur er givetvis af stor betydning for udviklingen.

Canadas bratte stigning starter i midten af 1990´erne, hvor tilskuddet til korntransport falder bort. Det er først sidst i 1990erne, at USA blev selvforsynende med svinekød og begyndte at eksportere svinekød i store mængder. Udviklingen i USA's svineproduktion vil derfor afhænge af, hvor godt det lykkes at komme ind på markederne i Japan, Kina og Sydamerika, da en kommende stigningen i produktionen skal afsættes udenfor USA.

Nedenstående graf er en samling af grupperne.

Figur 26. Kilde: Landsudvalget for Svin

Som det tydeligt ses på kurverne i grafen, skiller højomkostningslandene sig ud ved en negativ udviklingstendens. Den negative produktionsudvikling er særlig tydelig efter midten af 1990´erne. Mellem- og lavomkostningslandene følges ad de første 15 år i grafen, men skilles brat i midten af 1990´erne hvor lavomkostningslandene sætter yderligere vækst i produktionen og væksten tager af i mediumgruppen.

Yderligere ses, at des højere omkostninger, des voldsommere reagerer produktionen på svinecyklussens op og nedture. Med retfærdighed skal dog tilføjes, at gruppen med høje omkostninger ikke er så stor i antal og derfor vil træde kraftigere igennem i grafen.

Det man kan forestille sig i fremtiden, er en udvikling der fortsætter de seneste fem års kraftige tendens, hvilket vil betyde et yderligere fald i produktionen i høj omkostningsgruppen, som følge af en manglende strukturudvikling og øget konkurrence på hjemmemarkedet.

Sandsynligvis vil vi se en udfladning af væksten i mediumgruppen, i takt med øgede dyrevelfærds- og miljøkrav samt krav om produktionsstop eller reduktion.

Lavomkostningsgruppen syntes at fortsætte sin kraftige produktionsudvikling. Fælles for disse lande er en liberal lovgivning og store landområder uden bymæssig bebyggelse.

Irland vil formentlig ikke fortsætte den store udvikling i produktionen, dette begrundes med øgede stramninger af miljøkrav samt tilpasning til UK markedet.

Der er tydeligvis en sammenhæng mellem omkostninger og væksten i produktionen. Hvor lande med høje omkostninger har tendens til faldende produktion, mens lande med lave omkostninger har tendens til en stigende produktion.

I takt med at verdensmarkedet for fødevarer bliver liberaliseret, kan denne tendens kun forventes at blive forstærket.

På kort og mellemlang sigt vil dansk svineproduktions omkostningsstruktur være konkurrencedygtig, gennem høj effektivitet, og et produktionsapparat der allerede tager hensyn til fremtidige forbrugerønsker (løsdrift osv.).

Danmarks muligheder for at opnå en mere hensigtsmæssig struktur (set rent produktions-økonomisk), som  flere af de internationale konkurrenter (fx Spanien, USA og Canada), virker umiddelbart ikke realistisk.

Dermed vil der ikke være mulighed for tilstrækkelige rationaliseringer for derigennem at minimere de faste omkostninger pr. produceret enhed. Derfor må der i høj grad satses på forbedringer af effektiviteten.

De variable omkostninger i landene vil være præget af lokale forhold som transportmuligheder, miljø, klima, adgang til foder osv. Den internationale liberalisering går mod en udligning af de variable omkostninger på lang sigt. Derfor vil struktur, effektivitet eller en satsning på internationale nicheproduktioner, for derigennem at opnå en bedre afregning, være de muligheder mange nationale svineproduktioner har.

Forord

Landsudvalget for Svin har undersøgt produktionsomkostningerne ved svineproduktion i en række udvalgte lande. Produktionsomkostningerne er sat i forhold til besætningsstørrelse og udviklingen i svineproduktionen. Dette giver et indtryk af de enkelte landes konkurrenceevne i svineproduktionen.

Med en stigende internationalisering i slagteleddet, må der forventes en mindre forskel i afregningen af producenterne, bevægelserne i afregningspriserne vil på tværs af landegrænserne følges ad. Dermed bliver det endnu mere afgørende for dansk svineproduktion, at produktionsomkostningerne er i den lave ende i forhold til de væsentligste konkurrenter. Det der måske kan medføre en højere pris til producenterne, er en øget efterspørgsel af fødevaresikkerhed i svinekød og i nogen grad svineproduktion med specialiseret opvækst.

Hermed vil der være en øget fokus på sundheds og miljøomkostninger samt på omkostninger i forbindelse med øget krav til dyrevelfærd. Lavere omkostninger til foder, arbejde og staldbyggeriet vil også være mere dominerende i den samlede konkurrenceevne i fremtiden.

De tekniske resultater der ligger til grund for produktionsomkostningerne er vist i nedenstående tabel.

Foderforbruget er kun vejledende, da det ikke har været muligt, at beregne de bagved liggende tal.

Danmark og Irland har generelt de bedste tekniske resultater. Specielt producerede grise pr. årsso er på et højt niveau. Danmark udmærker sig med mange levendefødte.

USA, Canada og Spanien har det laveste niveau af tekniske resultater, specielt har USA et lavt antal producerede grise pr. årsso.

Slagtevægten er lav i UK og Irland, mens den er meget høj i Tyskland og Holland.

Valutakursen er et gennemsnit for 1999. Valutakurserne i år 2000 har vist en styrkelse af dollar og pund mod euroen og dermed også danske kroner. Den canadiske dollar er ikke styrket tilsvarende USD.