De fleste emner omkring svineproduktion blev vendt både ved virksomhedsbesøg og på landevejen fra Wien til Budapest, over Bratislava og retur til Wien. Vi erfarede, at den kommercielle svineproduktion i området er ret godt med og på mange punkter ligner den danske. Samtidig er der også en del baggårdsbesætninger og det giver udfordringer smittemæssigt.
Afrikansk svinepest er lige om hjørnet for de østeuropæiske svineproducenter, og de har derfor meget stor fokus på smittebeskyttelse. Dette gjorde, at vi ikke kom ind i staldene og dermed ikke så nogle grise. Men da det meste er danske grise fra DanBred og staldinventaret produceres af danske firmaer, så gik vi højst tænkeligt ikke glip af meget på den front.
Derudover var de store svinebesætninger i Slovakiet ejet af danskere, med danske rådgivere og danske dyrlæger. Ungarns største besætning var dog ejet af en ungarsk rigmand, men havde alligevel et dansk islæt, da deres ”breeding director” havde arbejdet i Danmark og de hentede også rådgivning i Danmark.
Danske ejere fandt vi også på den staldinventarfabrik som vi besøgte i Nitra i Slovakiet. Her så vi produktionen, hvor al svejsning blev udført ved håndkraft og vi så deres showroom med flere forskellige løsninger til alt fra løse søer til slagtesvin.
I Slovakiet og Ungarn er miljøkravene til godkendelsessystemet og den daglige drift i svineproduktionen tæt knyttet til EU-lovgivningen, og derfor også sammenlignelig med de vilkår som vi kender fra Danmark. Systemet omkring godkendelser er dog noget sløjere end i Danmark og der kan være meget lange ventetider på at få godkendelser på f.eks. nybyggeri igennem.
Trods lighederne, var der naturligvis også en del, der var anderledes for producenten, såsom aflønning af medarbejdere og afregningspriser for slagtede grise. Lønnen har været stigende de sidste par år, bl.a. pga. mangel på arbejdskraft og afregningspriserne forhandles på ugentlig basis, men følger generelt den tyske notering. I både Slovakiet og Ungarn findes velfærdsprogrammer, som udløser en merpris for kødet.
I Slovakiet havde begge de store svineproducenter deres egen fodermølle, og de brugte begge råvarer dyrket på egen jord og hentede vitamin- og mineralblandinger udefra, hovedsageligt Danmark. De havde begge eget analyselaboratorium og gik i det hele taget meget op i kvaliteten af råvarer og færdigt foder. De er vandt til noget varmere klima om sommeren, og tørken som i år har ramt store dele af Vesteuropa, har ikke ramt dernede.
Vi besøgte endvidere et forsknings- og udviklingslaboratorium hos BIOMIN, som har specialiseret sig i bl.a. toksinbindere. Her blev vi klogere på den helt lavpraktiske funktion af toksinbindere og fik et indblik i, hvordan de vil være med til at mindske antibiotikaforbruget hos landbrugsdyr i fremtiden.
Formålet om at lære mere om den østeuropæiske svineproduktion og få et indblik i det danske eventyr i Østeuropa blev i den grad opfyldt.