Verdenshandelen med svinekød er de sidste årtier steget støt i takt med at forskellige politiske handelsbarrierer er blevet nedbrudt. Handelen med Østeuropa er et eksempel herpå. Den stigende handel med svinekød på verdensmarkedet medfører øget konkurrence mellem svineproducenterne i de lande der eksporterer. Da Danmark eksporterer over 80 procent af den nationale svineproduktion er vi særligt påvirkede af denne udvikling. Svinekød er en forholdsvis standardiseret handelsvare, der handles ud fra pris, kvalitet og leveringssikkerhed, hvor pris vægter højest. Der er derfor begrænsede muligheder for prisdiffentiering på salgssiden, da markedet kun betaler meget lidt for ekstra egenskaber, eksempelvis dyrevelfærd eller et lavt antibiotikaforbrug. Dermed bliver det i højere grad konkurrenceevnen i primærproduktionen, der er afgørende for hvilke lande, der i fremtiden skal producere svinekød til verdensmarkedet.

I denne rapport fokuseres der på produktionsomkostningerne i en række lande, der enten er storaktører på verdensmarkedet eller vigtige kunder for dansk svineproduktion. Omkostningerne i primærproduktionen vurderes ud fra størrelsen og sammensætningen af omkostningsstrukturen, omregnet til hvad omkostningen er til at producere et kilo svinekød i de pågældende lande. De forskellige landes styrker og svagheder vurderes, og sættes i forhold til væksten i de enkelte landes svineproduktion gennem de senere år. Derved fås der et godt billede af de enkelte landes konkurrenceevne. Sidst i rapporten gives der en vurdering af svineproduktionens udviklingstendenser i de enkelte lande, set over de kommende fem år.

Rapporten er udarbejdet på grundlag af samarbejde i et internationalt netværk bestående af økonomer med svineproduktion som speciale, kaldet InterPig. Herudover er der indhentet data fra ledende svineproduktionsøkonomer i udvalgte lande og indhentet relevante statistiske data fra en række lande som er tilgængelige via Internettet. Alle nøgletal er fra år 2004.

De økonomer, der har bidraget til undersøgelsen, er alle fra de undersøgte lande. De har udfyldt et spørgeskema med nøgletal for effektivitet, priser og økonomiske data eller henvist til brugbare rapporter på området. Efterfølgende er udvalgte lande blevet besøgt og flere af de involverede økonomer er blevet kontaktet personligt med uddybende spørgsmål. Det materiale der ligger til grund for indberetningerne er nationale eller regionale gennemsnit. Hvor regionale gennemsnit er datagrundlaget, er det ud fra en betragtning om det mest repræsentative datagrundlag for det pågældende land. Man kan dele landene op i A og B lande ud fra en betragtning om hvor valide de pågældende data er. A-landene er lande hvor vi er meget sikre på data, og hvor de fleste data repræsenterer en forholdsvis stor del af svineproducenterne. Disse lande er Tyskland, Holland, Sverige, UK, Canada, Spanien, Irland, Frankrig og Danmark. Hvad angår B-landene er vi mindre sikre på data, og der er enkelte tilfælde hvor ikke-betydningsfulde data, kun er blevet opdateret fra 2002 via en simpel fremskrivning. B-landene er USA, Ungarn og Brasilien. 

Landene som indgår i undersøgelsen er Ungarn, Tyskland, Canada, USA, Spanien, Irland, Frankrig, Holland, UK, Sverige, Brasilien samt Danmark.

Landene er udvalgt på baggrund af deres evne til på sigt at påvirke verdensmarkedet for svinekød, og dermed den danske produktion og afsætning af svinekød. Endvidere har det været et kriterium, at de enkelte landes omkostningsstruktur har kunnet dokumenteres. Lande der ikke har kunnet opfylde kriterierne er fravalgt.

Beregning af produktionsomkostninger kræver en del oplysninger. Det er nødvendigt med det fulde overblik over produktionseffektiviteten. Priser og forbrug af eksempelvis arbejdskraft, er vigtige forudsætninger. Disse forudsætninger indgår i en model, som er ens for alle lande. Resultatet fra modellen er et estimat for landenes produktionsomkostninger. Dette estimat dækker hele produktionen fra søerne til slagtesvinene. Beregningsmetoden svarer til den, der ligger til grund for Den beregnede Smågrisenotering.

Alle omkostninger er beregnet i kr. pr. kg slagtekrop. Produktionsdata for de enkelte lande er korrigeret således, at de er sammenlignelige med tilsvarende danske effektivitetstal.

Alle landenes omkostninger er kategoriseret som i tabel 1 med en opdeling på de mest almindelige omkostningskategorier. Der er omkostningskategorier som ikke er direkte synlige, det gælder eksempelvis visse miljøomkostninger, disse er ofte inkluderet i omkostningerne til staldbyggeri. Et eksempel er hollandske lovkrav om miljørigtigt staldbyggeri, hvor meromkostninger er inkluderet i prisen på staldbyggeriet og derfor afspejlet i renter og afskrivninger. Der er ikke indregnet omkostninger i forbindelse med jordkøb eller til udbringning af gylle eller lignende. Omkostningsstrukturen i denne rapport viser den faktiske svineproduktion.

Samlede produktionsomkostninger

    
Det er også værd at bemærke, at kategorien forrentning af besætningen dækker over at der er indregnet omkostninger til at dække det tab, der er som følge af at svineproducenten har bundet kapital i produktionen. Endvidere skal det bemærkes at transporten af svin ikke er indregnet, da denne udgift er indkalkuleret i afregningen.

Resultatet af undersøgelsen er således en række omkostningsberegninger for de undersøgte lande, som vist i tabel 1.

Undersøgelsens resultater, omkostninger ved svineproduktion, er opgjort pr. kg varm slagtekrop. Omkostningerne er i høj grad påvirket af følgende faktorer:

• Produktionseffektiviteten i svineproduktionen
• Faktorforbrug (eksempelvis forbrug af foder)
• Faktorpriser (priser på eksempelvis foder eller arbejdskraft)
• Valutakurser

Det følgende afsnit vil analysere omkostningsstrukturen med udgangspunkt i de ovenstående faktorer.

Omkostningerne i svineproduktionen var samlet for perioden år 2004, som vist i figur 1.

Landene med de laveste omkostninger i svineproduktionen er Brasilien, Canada og USA. Herefter følger Spanien og Danmark og derefter en gruppe som tæller Frankrig, Irland, Holland, Tyskland og til dels Sverige med omkostninger på et mellemniveau. Efter denne gruppe følger landene Ungarn og UK med de højeste omkostninger.

Produktionseffektiviteten i svineproduktionen

Antal levendefødte
Det vigtigste område inden for produktionseffektiviteten i svineproduktionen er antallet af producerede grise. Dette skyldes, at soen, som producerer grisene, repræsenterer en fast omkostning. Således maksimeres svineproducentens økonomi, hvis der kan produceres mange grise, som kan betale for de faste omkostninger.

Antallet af producerede grise er meget påvirket af antal levendefødte grise. Dette skyldes naturligvis, at de levendefødte grise er det udgangspunkt, som svineproducenten har at arbejde ud fra. Det er derfor meget vigtigt at være i stand til at producere et stort antal levedygtige grise.

De forskellige landes udgangspunkt, med hensyn til antal levendefødte grise, er meget forskelligt, se figur 2.

Som det fremgår af figur 2. producerer Ungarn, Brasilien og USA de færreste levendefødte pattegrise pr. kuld. UK som har oplevet flere år med faldende antal levendefødte grise er nu ved at være nede på niveau med de lande, der producerer det laveste antal levendefødte grise. Hvorimod Danmark topper listen; forskellen er to en halv gris mere for hvert kuld end hos hollandske producenter. Holland, Sverige, Frankrig og Danmark har generelt et højere niveau for antal levendefødte end de resterende lande.

En af forklaringerne på det lave niveau for levendefødte i USA er naturligvis et lavt genetisk niveau hos avlsdyrene. Medvirkende til dette er udbredt brug af slagtedyr som avlsdyr.

Det er bemærkelsesværdigt, at fransk svineproduktion har opnået et så højt niveau for antal levendefødte grise. Specielt når en tilsvarende opgørelse [1] fra år 2000 viste en forskel på én levendefødt pattegris pr. kuld. Forklaringen fra fransk side er, at der i de franske avlsdyr nu er en stor andel af den kinesiske race Meschang. Modsat er udviklingen i antal levendefødte i hollandsk svineproduktion begyndt at stagnere; fra år 2000 til 2002 er antal levendefødte steget med 0,2, og fra 2002 til 2004 er antal levendefødte steget med 0,3. Hvorimod antallet i dansk svineproduktion er steget med det dobbelte, henholdsvis 0,4 fra 2000 til 2002 og 0,5 levendefødte pr. kuld til 2004.

Et af de lande der i de senere år har ekspanderet på eksportmarkederne er Canada. Udviklingen i antal levendefødte fra år 2000 til 2002 er på 0,9 og til 2004 plus 0,3, samlet et plus på 1,2 levendefødte pr. kuld på fire år. Denne markante fremgang er bemærkelsesværdig i og med, at svineproduktionen i USA havde samme niveau for antal levendefødte i 2000 som i Canada. I 2004 er forskellen mellem landene på 0,5 levendefødte i canadisk favør.

Dødelighed i svineproduktionen
Som nævnt har antal producerede enheder stor økonomisk betydning. Det betyder derfor, at frafaldet, dødeligheden, også er af stor økonomisk betydning. Figur 3. viser dødelighed fra fødsel til slagtning på staldsektionsniveau. Figuren viser hvor dygtige de enkelte lande er til at holde liv i grisene i de enkelte perioder af grisenes liv.

Tallene for dødeligheden er ikke 100 procent sammenlignelige. Det er således, at antallet af dage i de forskellige perioder – diegivnings-, smågrise- og slagtesvineperioden - er forskellig fra land til land. Det ændrer dog ikke ved at tallene for dødelighed er retningsgivende. Tallene skal læses som procentuel døde i de enkelte produktionsperioder; tallene kan umiddelbart ikke lægges sammen for at sige noget om overlevelsen.

Dødeligheden er lav i lande som Brasilien, Irland og Canada. Det hænger sandsynligvis sammen med et lavt niveau for antallet af levendefødte grise. Danmarks niveau for dødelighed er på linie med tallene i Spanien, UK, Frankrig, Tyskland, Ungarn og USA.

Slagtede grise pr. årsso
Som nævnt har antallet af producerede enheder stor betydning for svineproduktionens omkostningsstruktur (sammensætningen af omkostninger). Således er det det vigtigste nøgletal i svineproduktionen: antallet af grise der er leveret til slagteriet pr. so pr. år, årsso. Figur 4. viser antal producerede grise pr. årsso.

Det er værd at bemærke, at den forskel der er mellem de lande, der producerer de færreste og de fleste grise pr. årsso, er på hele seks grise. Ungarn har klart det laveste antal leverede slagtesvin pr. årsso til slagteriet, efterfulgt af UK's svineproduktion der har en specielt dårlig produktionseffektivitet, når der sammenlignes med andre europæiske lande. Svineproduktionen i UK har siden 1999 haft faldende produktionseffektivitet, og flere nøgletal er ringere end i 1993 [2].

Landet der i særklasse har den bedste produktionseffektivitet er Holland, efterfulgt af Danmark. Svineproducenterne i Holland producerer lidt flere slagtede grise end de danske producenter, dette på trods af en stor forskel i antallet af levendefødte. Det skyldes den forholdsvis lavere dødelighed i Holland og færre dage i farestalden. Ammesøer er ikke så udbredt i Holland og det øger antallet af kuld pr. årsso og dermed antallet af grise der kan sendes til slagtning.

Faktorforbrug
Forbruget af råvarer, arbejdskraft og kapital som indgår i svineproduktionen er naturligvis af stor betydning for produktionsomkostningerne.

Foder
Den vigtigste råvare der indgår i produktionen af svinekød er foder. Foder udgør over halvdelen af de samlede omkostninger i svineproduktionen. Derfor er udnyttelsen af foder af stor økonomisk betydning, specielt i vækstperioden efter fravænning, hvor de største mængder foder bruges.

Figur 5 viser fodereffektiviteten, korrigeret til en standard med hensyn til vægt ved indsættelse på 30 kg og en afgangsvægt på 100 kg*). Dette nøgletal viser hvor effektivt foderet udnyttes, og er derfor en vigtig indikator for foderomkostningerne.

Ungarn, Canada og USA har en markant lavere effektivitet end de europæiske lande, og af de europæiske lande har Holland den bedste foderudnyttelse.

Fodereffektiviteten er korrigeret ud fra erfaringer fra danske forsøg under Den rullende Afprøvning og kan derfor ikke betegnes som fuldstændig sammenlignelig, endvidere er der forskel med hensyn til energiindholdet i foderet. Til trods for dette viser figur 5 de niveauer, landene befinder sig på.

Fodereffektiviteten i vækstperioden er kun en del af de samlede foderomkostninger. Figur 6 viser foderomkostningerne pr. kg slagtekrop.

Ovenstående figur viser, at USA har de laveste omkostninger til foder, når der produceres et kg svinekød. Herefter følger Canada og Brasilien. De amerikanske lande har en klar prismæssig fordel. Foder til slagtesvin i Canada, USA og Brasilien kostede typisk 25 pct. mindre end foder til slagtesvin gør i Europa. Denne forskel siger ikke noget om kvaliteten, men er udtryk for en generel tendens, når foderpriser sammenlignes. Hvilke af de tre lande der har den billigste foderpris svinger i perioder en del, lige som prisen internt i landene kan svinge. I datamaterialet fra 2004 har USA den billigste foderpris på foder til slagtesvin. Denne forskel er ikke noget nyt fænomen, foderet var i 2000 op imod 30 procent billigere i Nordamerika sammenlignet med Europa. Noget af forklaringen er, at EU-landene ikke har adgang til billigt majsfoder, da der er importafgift på majs. Endvidere produceres meget af proteinfoderet i Nord- og Sydamerika hvor der således altid er overskudsproduktion, sammenlignet med EU der er nettoimportør. Hertil kommer transportomkostninger over Atlanterhavet.

Staldbyggeri
Den mængde kapital som svineproducenten investerer i produktionen af svin varierer fra land til land. Det skyldes blandt andet landespecifikke makroøkonomiske forhold. Et eksempel er timelønnen i byggebranchen. Timelønnen varierer eksempelvis meget fra USA til Danmark blandt andet fordi skattesystemet er markant forskelligt.

Kapitalbindingen i et produktionsanlæg opgjort pr. årsso, fra fødsel til slagtning, er vist i figur 7.

I figur 7 ses det tydeligt, at kapitalbelastningen er størst i Sverige efterfulgt af Holland og Tyskland og mindst i Brasilien, USA og Canada. Danske svineproducenter har middel til høje byggepriser.

At byggeomkostningerne er høje i Sverige er en konsekvens af lovgivningen og svenske byggetraditioner, eksempelvis bruges der ofte en dyrere beton i Sverige, og gangarealet er ofte større. Hollandske svineproducenter har høje byggeomkostninger som følge af krav om såkaldte grønne byggerier, hvor ammoniakemissionen skal være lav. For begge lande resulterer det i et større bebygget areal pr. årsso. Lovgivningsmæssigt påvirker løsgående søer i farestalden det bebyggede areal i Sverige kraftigt.

Med hensyn til de lave byggeomkostninger i Brasilien, er dette resultatet af et simpelt byggeri med en meget lav arealanvendelse. Eksempelvis er jerninventar ikke så udbredt som i Danmark. Ofte er fx stiadskillelser og foderautomater støbt i beton og byggeriet er generelt uden den finish, vi kender fra Danmark. Ofte bygges der uden vægge og ventilationsanlæg. Endvidere er omkostninger til byggematerialer og arbejdskraft i byggesektoren generelt på et lavere niveau. En stor del af forskellen kan forklares ved forskellene i lovgivningen og det milde klima. Samtidig er indstillingen til udseende og indretning meget forskellig fra Danmark.

Naturligvis er investeringens størrelse ikke den eneste faktor der påvirker produktionsomkostningerne. Således påvirker brugen af anlægget også omkostningernes størrelse pr. kg slagtekrop. Et billigt byggeri er derfor ikke ensbetydende med det økonomisk optimale. Figur 8 viser omkostningerne til staldbyggeri pr. kg slagtekrop (renter og afskrivninger).

Brasiliansk svineproduktion har de laveste omkostninger til staldbyggeri pr. kg slagtekrop. Modsat har svensk svineproduktion de højeste. Ofte betyder en øget kapitalbinding også, at byggeriet indeholder en øget mængde knowhow, som igen påvirker produktionseffektiviteten positivt (dette gælder dog ikke hele forskellen). Figur 8 viser, at den øgede produktionseffektivitet ikke i tilstrækkelig grad kan opveje den højere kapitalbinding. Selv om et billigt byggeri ikke er ensbetydende med de laveste omkostninger pr. kg slagtekrop, er sammenhængen fra figur 7 til figur 8 slående.

Arbejdskraft

Arbejdskraftens indflydelse på de samlede produktionsomkostninger er dobbeltvirkende. På den ene side repræsenterer forbruget en omkostning via lønnen, på den anden side påvirker knowhow og arbejdsmoral produktionsresultatet og dermed udnyttelsen af alle de andre omkostningskategorier.

Timeforbruget har naturligvis stor indflydelse på produktionsomkostningerne. Figur 9 viser timeforbruget fra fødsel til slagtning pr. årsso. Tabellen kan overfortolkes! En effektiv svineproduktion med mange producerede grise, der bruger meget lidt tid, vil i tabellen ikke syne så effektiv, som den faktisk er. Men tabellen giver et overblik over niveauet af arbejdskraft, som indgår i produktionen.

Danmark har det laveste tidsforbrug pr. årsso inkl. slagtesvin. Brasilien og Ungarn har det højeste tidsforbrug. Ungarns svineproduktion er midt i en omstillingsproces fra statsfarme til private brug, og produktionsapparatet er meget nedslidt og fra en tid hvor arbejdskraft ikke havde samme økonomiske betydning som i dag.

Figur 10 viser at når der regnes produktionstid ud pr. gris, bliver forskellen på det suveræne danske og til dels hollandske niveau og resten af landene kun større. Det er således et af de områder hvor dansk svineproduktion har en markant konkurrencemæssig styrke.

Faktorpriser

Priserne på de faktorer (arbejdskraft, råvarer og kapital) der indgår i produktionen af svin er også af stor betydning for den samlede omkostningsstruktur. Et eksempel på faktorpriser der har stor betydning er foderpriser og timeomkostninger.

Arbejdskraft
Timeomkostningen, timelønnen plus arbejdsgiverens arbejdsrelaterede omkostninger, har en stor indflydelse på omkostningerne til arbejdskraft. Figur 11 viser timeomkostningen i svineproduktionen i de omtalte lande. Brasilien og Ungarn har klart de laveste omkostninger til en arbejdstime, modsat har dansk og hollandsk svineproduktion de højeste.

Omkostningerne til arbejdskraft er et af de områder, der får større betydning for svineproduktionen, da forskellen mellem landenes produktionseffektivitet indsnævres. Her har dansk svineproduktion en stor svaghed som et land med høje omkostninger til arbejdskraft, eksempelvis koster en arbejdstime i Canada under det halve af hvad den koster i Danmark.

Kvaliteten af en arbejdstime har som tidligere nævnt også en betydning for omkostningerne pr. kg slagtekrop. Figur 12 viser omkostningerne til arbejdskraft pr. kg slagtekrop.

Brasilien og Ungarn har de laveste omkostninger til arbejdskraft, pr. kg slagtekrop. UK har modsat de største.

Sammenlignes figur 9 med figur 11 indsnævres forskellene. Der er en tendens til at kvaliteten af arbejdskraften i nogen grad hænger sammen med prisen. Det som også påvirker en sådan beregning er naturligvis slagtevægten. UK har eksempelvis en lav slagtevægt – se bilag for yderligere information om slagtevægten.

Råvarer
Den vigtigste råvare i svineproduktionen er foder. Den største mængde foder bruges i vækstperioden hvilket betyder, at foderprisen til slagtesvinefoder er af stor betydning for produktionsomkostningerne. Figur 13 viser prisen på slagtesvinefoder i kroner. Det skal retfærdigvis oplyses, at foderprisen ikke er fuldstændig sammenlignelig, da blandingerne har forskelligt energiindhold. Til trods for dette er figuren retningsgivende.

Foderprisen på slagtesvinefoder er lavest i USA, Canada og Brasilien. Det centrale Europa, fra Tyskland til Danmark, har foderpriser på samme niveau. Prisen på foder er højest i Irland, hvilket ikke er nyt. Irland har i mange år haft højere foderpriser.

Der hvor foderet er billigst er uden tvivl i Nord- og Sydamerika. Forklaring på forskellene i foderpriser inden for EU kan henføres til forskellene i transportomkostninger. Det der bevirker at en sådan forskel opstår, er kornoverskud eller kornunderskud. Ofte med baggrund i lokale tørkeperioder som fx i Spanien i 2003 og 2004, som kan have stor indflydelse på priserne, men generelt er prisniveauet meget ens i landene Sverige, Tyskland, Ungarn, Frankrig, Holland og Danmark, Holland er dog en udtagelse i 2004.

Figur 14 viser også at foderet er billigst i Tyskland. Sverige, Ungarn, Frankrig, Danmark og Holland vurderes til at være på samme niveau. Spanien, UK og Irland havde i 2004 det dyreste foder målt i forhold til energi.

Kapital
Prisen på kapital afspejles i renten, som derfor er et afkast fra kapitalen. Renten varierer med konjunkturudviklingen og er derfor forskellig fra land til land. Renten bruges af nationalbanker verden over til at styre inflationen og dermed prisudviklingen i samfundet. Året 2004 var for de fleste landes vedkommende et år med lav rente.

Renten er lavest i Nordamerika og det meste af Europa. Højest i Europa var lånerenten til svineprojekter i Ungarn. I Sydamerika (Brasilien) var lånerenten markant højere end i de andre lande. Forskellen afspejler den risiko som investering i landenes obligationer udgør, samt den landespecifikke konjunktur.

For de fleste af landene var renten så ens, at der er valgt en gennemsnitlig lånerente på 5 pct. for USA, Canada, Holland, Frankrig, Tyskland, Spanien, Irland, UK, Sverige og Danmark. Renten i Ungarn var i 2004 ca. 7 pct. og i Brasilien 20 pct.

Valutakurser

Valutakurser er prisen på en valuta udtrykt i en anden valuta. Prisen på forskellige landes valuta påvirker naturligvis salgsprisen på svinekød og dermed produktionsomkostningerne på langt sigt. Eksempel: Danske svineproducenter kan producere svinekød til 10 kr. pr. kg og dette sælges eksempelvis til en dollarkurs på 8 kr. pr. dollar, 1,25 dollar pr. kg kød. Senere falder kursen til 6 kr. pr. dollar, men kunderne vil stadigvæk kun købe til 1,25 dollar, afregningen til de danske svineproducenter falder derfor til 7,5 kr. pr. kg. Hvis danske svineproducenter i gennemsnit har produktionsomkostninger på 10 kr., men kun kan sælge til 7,5 kr. pr. kg, vil de danske producenter, der har produktionsomkostninger over 7,5 kr., på sigt indstille svineproduktionen. Den mængde svinekød som forsvinder fra produktionen i fx Danmark, vil blive overtaget af lande, der kan levere svinekød til 7,5 kr. pr. kg.

Valutakursen har bevæget sig meget i de senere år. Figur 14. viser valutakurserne fra 2000 til 2004. Valutakurserne er indekseret til 100 i 2000. Ved at indeksere valutakursen, kan alle landenes kurser vises i samme diagram.

Alle de viste valutakurser er faldet over for danske kroner, euroen er dog stabil.

Den brasilianske real er faldet mest, herefter følger den amerikanske dollar den canadiske dollar og den svenske krone, som syntes at have stabiliseret sig.

Så markante ændringer i valutakurserne vil betyde en faldende konkurrenceevne for danske varer, herunder svinekød. Dette fald i konkurrenceevnen vil betyde, at aktiviteten i industrien vil være faldende og dermed vil væksten i økonomien blive hæmmet.

Den lave valutakurs i Amerika og Brasilien, betyder at de amerikanske og brasilianske svineproducenter kan sælge til et større dollarbeløb. Dette er en fordel, da svineproducenternes omkostninger er i dollar og real. Udlandet mærker det som et fald i produktionsomkostningerne i landene.

Tabel 2 viser følgende tendenser:

• Lande med lave omkostninger
• • Har lave priser på de faktorer, der indgår i produktionen af svin fx foder eller bygninger
  • Har en lav effektivitet
• Lande med omkostninger på et mellemniveau
• • Har høje priser på de faktorer der indgår i produktionen. For eksempel bygninger eller løn
  • Har typisk en meget høj effektivitet
• Lande med høje omkostninger
• • Har høje priser på de faktorer, der indgår i produktionen fx bygninger og løn
  • Har et mellemhøjt effektivitetsniveau

Produktionsomkostningerne er som vist forskellige fra land til land. Det interessante er hvilken betydning denne forskellighed har. For at koble omkostningsniveauet i de enkelte lande, med udviklingen i antal producerede grise, er figur 16 vist. Figuren viser væksten i svineproduktionen fra 1980, hvor udgangspunktet er 100. Faldende svineproduktion resulterer i tal under 100, og stigende betyder at tallet stiger over 100.

Grupperne er opdelt efter data fra 2004, men er samlet ud fra udviklingen over 20 år. Denne sammenligning kan være problematisk. Med det faktum in mente synes der stadigvæk at være klare tendenser i figur 16. Tendenser der peger i retning af, at lave omkostninger er ensbetydende med vækst, og høje omkostninger syntes at påvirke væksten i svineproduktionen negativt. Mellemgruppens udvikling er vendt fra vækst til reduktion. Denne udvikling kan skyldes, at forskellen mellem gruppen**) med lave omkostninger og gruppen med omkostninger på et mellemniveau er blevet større. Forskellen mellem grupperne var i 2000 ca. 1,20 kr. pr. kg slagtekrop, hvor den i 2002 er ca. 1,50 kr. pr. kg slagtekrop. I 2004 var forskellen 3,19 kr. pr. kg slagtekrop. Det skal retfærdigvis nævnes at valutakurserne bære den største del af de forøgede forskelle.

Dette afsnit er ikke baseret på det indsamlede datamateriale fra 2004. Afsnittet vil, ud fra den viden der er tilvejebragt under arbejdet med denne rapport, forsøge at vurdere landenes fremtidige udviklingsmuligheder eller trusler, der kan hæmme udviklingen. Sagt med andre ord vil afsnittet give et bud på, hvilke lande der kan påvirke dansk svineproduktion fremover. Vurderingen af udviklingen i de enkelte landes svineproduktion skal ses over en mellemlang periode typisk 5 år, for på den måde at udelukke enkelte års udsving i valutakursen.

Canada

Muligheder
Canadisk svineproduktion har de senere år øget effektiviteten. Med baggrund i det lave niveau for produktionseffektivitet vurderes det, at denne stigning ikke stopper foreløbig. Således vil denne udvikling være med til at mindske produktionsomkostningerne.

Trusler
I Canada er der en tendens til, at den miljølovgivning der påvirker landbruget, og dermed svineproduktionen, strammes. De største problemer synes at være indenfor området lugt fra svinestalde. Tilladelser til udvidelser eller etablering af svinestalde er derfor kraftigt reduceret i visse regioner. Udviklingen foregår som følge deraf i tyndt befolkede regioner. Ved at placere svineproduktionen langt fra byerne, opstår der problemer med rekruttering af medarbejdere, lige som transportomkostningerne stiger.

Udvikling
Med baggrund i omkostningsniveauet samt ovenstående vurderes det, at Canada står foran markante udvidelser i svineproduktionen over de næste 5 år.

USA

Muligheder
Den faldende dollarkurs har åbnet mulighed for yderligere vækst i amerikansk svineproduktion. Der er uden tvivl sket en mærkbar forbedring af rentabiliteten og dermed er lysten til at investere i svineproduktion steget.

Trusler
Miljøbevægelserne i USA har i stigende grad fokus rettet mod svineproduktionen, hvor lugten og ammoniakfordampningen fra gyllelagunerne anses som et stigende problem.

Kongressen i USA har i flere omgange forsøgt at begrænse slagteriselskabernes indflydelse på primærproduktionen. Det har ikke ført til store omvæltninger, specielt fordi dygtigt lobbyarbejde fra slagteriselskabernes side, har udskudt og udvandet flere forslag. Der er fx indført en national prisovervågning, som dog ikke synes at have effekt på prisen.

Udvikling
Med baggrund i omkostningsniveauet samt ovenstående vurderes det, at USA vil have en stigende svineproduktion i den kommende 5 års periode.

Irland

Muligheder
Der er ikke noget i irsk svineproduktions konkurrencesituation, der er forbedret.

Trusler
Irland har ikke omlagt svineproduktionen til løsgående søer i samme omfang som fx i Danmark. I Irland er 10 til 15 pct. af søerne opstaldet i løsgående systemer. Fodermarkedet har i årevis været ineffektivt og der er ikke tendenser som peger i retning af ændringer.

Udvikling
Med baggrund i omkostningsniveauet samt ovenstående vurderes det, at Irland vil have en faldende svineproduktion i den kommende 5 års periode.

Spanien

Muligheder
Spansk svineproduktion er i høj grad integreret med foder- og slagterivirksomheder. Denne integration betyder, at produktionen af svin kan styres og tilrettelægges af markedet. De kommende år vil antallet af svin, produceret i integrerede selskaber givetvis stige. Baggrunden for stigningen er at slagteriselskaberne overvejende er private. Dermed er den enkelte svineproducent ikke garanteret en pris, der afspejler markedsprisen. Svineproducenterne samler derfor leverancer af svin i afsætningsselskaber eller lader sig integrere i et stort selskab. Denne integration vil styrke svineproduktionen i Spanien.

Foder til svin er dyrt i Spanien. Det skyldes store afstande og dårlig infrastruktur i landområderne, og at der har været tørke både i 2003 og 2004.

Trusler
Spanske svineproducenter har ikke investeret i staldsystemer til løsgående søer. Dette kan påvirke produktionen negativt.

Spanien har oplevet en kraftig vækst i bruttonationalproduktet op gennem de seneste 10 år, det betyder højere levestandard og dermed højere lønninger. Det må forventes, at det lave lønniveau i spansk svineproduktion vil stige til noget der ligner et centraleuropæisk niveau. Dermed vil arbejdslønnen til staldpersonalet stige. Der er desuden en afledt effekt i forhold til byggeomkostningerne, som derfor også forventes at stige på denne baggrund. Dette vil svække spansk svineproduktions konkurrenceevne.

Spanien har ikke et etableret landbrugsuddannelsessystem, måske derfor er pasningsniveauet i staldene forholdsvist lavt. Dette syntes kun at være i langsom forbedring og dermed vil svineproduktionen ikke kunne håndtere højt ydende søer som fx de danske, hvilket igen betyder, at en større udvikling i produktionseffektiviteten ikke kan forventes.

Udvikling
Med baggrund i omkostningsniveauet samt ovenstående forventes det at svineproduktionen i Spanien vil være let stigende i den kommende 5 års periode.

Frankrig

Muligheder
Fransk svineproduktion har haft en fantastisk udvikling i antallet af levendefødte smågrise.

Miljøforhold og dertil hørende restriktioner sætter stigende begrænsninger for fransk svineproduktion. Denne udvikling kan få stor betydning for den fortsatte udvikling.

Trusler
Fransk svineproduktion oplever i disse år markante stramninger i miljølovgivningen. Således er der i flere områder et reelt byggestop. Hvis der godkendes byggerier, kræves der ofte gylleseparation eller luftrensning.

Udvikling
Med baggrund i omkostningsniveauet samt ovenstående forventes en let faldende svineproduktion i Frankrig over en 5 års periode.

Holland

Muligheder
Hollands regering har i flere omgange reduceret i svineproduktionen, så de tilbageværende svineproducenter er de mest konkurrencedygtige. Yderligere effektivitetsstigninger anses derfor ikke som sandsynlige.

Trusler
Flere miljøreformer eller miljøkrav kan reducere yderligere i hollandsk svineproduktion. Endvidere må det forventes at færre vil overtage eksisterende svineproduktioner, da en del af produktionsrettighederne inddrages i forbindelse med handel; regeringens mulighed for at inddrage produktionsrettigheder er en evig trussel i Holland.

Udvikling
Med baggrund i omkostningsniveauet samt ovenstående forventes der en faldende svineproduktion i Holland over en 5 års periode.

Danmark

Muligheder
Effektivitetsfremgangen er uformindsket i dansk svineproduktion, og dermed vil omkostningerne isoleret set falde. Dansk svineproduktion har allerede nu en lovgivning for maksimal udbringning af svinegødning på 140 kg N pr. ha landbrugsjord. Endvidere er en stor del af produktionen omlagt til løsgående søer. Et reduceret ejerkrav i forhold til harmoniarealet vil uden tvivl forbedre forholdene og økonomien for svineproducenterne, specielt for slagtesvineproducenter.

Trusler
Ejerkravet, kombineret med stigende jordpriser, betyder et stigende kapitalkrav til dansk svineproduktion, reduceres det ikke, vil der være en stigende belastning af bedriftsøkonomien. Ejerkravet er kun et dansk fænomen og påvirker derfor svineproduktionens konkurrenceevne.

Miljøgodkendelser er i stigende grad behæftet med krav om reduktion af ammoniak. For at leve op til kravene er svineproducenterne ofte tvunget ud i dyre løsninger, som belaster økonomien.

Dansk svineproduktion har en fortsat fremgang i produktionseffektiviteten, men med en stigende marginal dødelighed er værdien af stigningen i produktionseffektiviteten faldende.

Udvikling
Med baggrund i omkostningsniveauet samt ovenstående forventes der en let faldende svineproduktion i Danmark i de kommende 5 år.

Tyskland

Muligheder
Foderpriserne i Tyskland er meget konkurrencedygtige. Fortsætter foderpriserne med at falde, i forhold til resten af Europa, som det er set siden 2000, vil det bidrage til et faldende omkostningsniveau.

Trusler
Tysk svineproduktion består af mange små svinebrug. Disse brug har overlevet fordi arvelovgivningen giver mulighed for nærmest at forære gården videre til næste generation. Hvilket har betydet at antallet af bedrifter i fri handel er meget begrænset. Dette har betydet at strukturudviklingen i den vestlige del af Tyskland har været minimal. Det kan, med en skærpet international konkurrence, ikke fortsætte og store dele af tysk svineproduktion vil blive tvunget ind i en kraftig omstrukturering mod større brug.

Tysk avlsudvikling foregår i mange små avlsselskaber. Det betyder at de har en begrænset population at selektere fra, og dermed er fremgangen ringe. Dette er med til at hindre en udvikling i den tyske produktionseffektivitet.

Udvikling
Sammenlægningen af Øst- og Vesttyskland har ført til store omvæltninger i antal producerede grise, se bilag 1.3. Udviklingen syntes nu at være inde i en stabil fase, som ikke er præget af lukninger af gamle statsbrug eller lignende.

Med baggrund i omkostningsniveauet samt ovenstående forventes en stabil produktion over en 5 års periode i tysk svineproduktion.

UK

Muligheder
De engelske svineproducenter slagter ved en forholdsvis lav slagtevægt. Det betyder at de ikke udnytter de faste omkostninger maksimalt. En yderligere stigning af slagtevægten vil forbedre produktionsomkostningerne.

Trusler
Den engelske svineproduktion er faldet kraftigt de senere år, ikke mindst med baggrund i flere sygdomsudbrud. Det har betydet at investeringerne har været meget små, og derfor er produktionen i dag nedslidt og utidssvarende. Stigende krav fra supermarkedskæderne om forskellige produktionsformer og metoder kan derfor ikke imødekommes, da det kræver store investeringer.

Udviklingen i effektiviteten er nærmest negativ, det skyldes de nedslidte produktionsforhold samt brugen af egne dyr som avlsdyr.

Udvikling
Med baggrund i omkostningsniveauet samt ovenstående forventes der en let faldende svineproduktion i UK over en 5 års periode.

Sverige

I Sverige har man en af de mest restriktive lovgivninger i forhold til svinehold. Denne lovgivning betyder at staldbyggeriet er meget dyrt i Sverige, men med en faldende rente er dele af denne prisforskel udvisket.

Muligheder
Der er en rimelig høj og konstant stigning i svensk svineproduktions effektivitet, herudover synes foderpriserne at være faldet til et niveau svarende til det danske. Disse forhold har forbedret svensk svineproduktions konkurrenceevne.

Trusler
Niveauet for den svenske kronekurs er lavt. En stigende svensk krone kan betyde stigende omkostninger for svensk svineproduktion. Svensk svineproduktion skal fortsat rationalisere og områder som tidsforbrug bør forbedres.

Udvikling
Med baggrund i omkostningsniveauet og ovenstående forventes der et mindre fald i svensk svineproduktion set over en 5 års periode.

Ungarn

Muligheder
Lønniveauet er lavt i Ungarns svineproduktion. Der er dermed en mulighed for lavere omkostninger ved nybyggeri.

Effektiviteten i Ungarn er lav, nye avlsdyr vil kunne forbedre produktionseffektiviteten.

Trusler
Produktionssystemet er nedslidt og det er svært at skaffe kapital til nye investeringer. Manglen på kapital kan betyde et yderligere fald i produktionen.

Lovgivningen der regulerer landbruget i Ungarn er på mange måder uigennemskuelig og tolkes forskelligt. Denne uvished kan hindre udviklingen.

Udvikling
Med baggrund i omkostningsniveauet og ovenstående forventes der et fald i Ungarns svineproduktion set over en 5 års periode.

I de kommende år vil den internationale konkurrence inden for svineproduktionen stige. Fremtidens svineproducenter skal derfor tilpasse deres omkostningsstruktur til en faldende afregningspris på svinekød.

Lande som Canada, Brasilien, USA og Spanien øger i disse år fortsat deres produktion af svin. Det kan de med baggrund i lave omkostninger. Disse lande må forventes også i fremtiden at blive nogle af de største aktører inden for svineproduktion.

Lande med høje omkostninger vil fortsat se en faldende svineproduktion.

Dansk svineproduktion konkurrerer internationalt, det er derfor nødvendigt at omkostningerne fortsat reduceres.