Dette fodervurderingssystem er udviklet af Dansk Svineproduktion i samarbejde med Danmarks Jordbrugsforskning. 

Danmarks Jordbrugsforskning har udviklet in vitro analyserne og princippet om anvendelse af fysiologisk energi og standardiserede fordøjeligheder for protein og aminosyrer, mens Dansk Svineproduktion har stået for den praktiske implementering, herunder fastlæggelse af de endelige ligninger til beregning af næringsstoffraktioner og foderenheder.

Fodervurderingssystemet blev taget i brug i sommeren 2002 som et frivilligt beregningssystem - og efter en lille justering af analysen til bestemmelse af tyndtarmsfordøjeligheden (EFOSi analysen erstattede EFTSi-analysen) blev det nye system taget i brug som officielt system pr. 1. april 2004. I begyndelse af 2005 blev det besluttet at lave en lille revision af energivurderingssystemet for at forenkle den første version. Denne rapport udgør fodervurderingssystemet dokumentation.

Sammendrag

I nærværende rapport beskrives ”2006-versionen” af det danske fodervurderingssystem, hvor der er lavet en lille revision i forhold til det system, som blev godkendt til officiel kontrol fra 1. april 2004. Revisionen består primært i, at der er lavet nye ligninger til beregning af fermenterbare kulhydrater og letfordøjelige kulhydrater, hvilket har medført den forenkling, at der kan anvendes den samme ligning til beregning af foderenheder på tværs af fodermidler og blandinger. Desuden er FEdr, som kun gjaldt for drægtige søer, erstattet af FEso, som gælder for søer i hele cyclus.

Det overordnede formål med det danske energivurderingssystem er, at foderforbruget beregnet i foderenheder pr. kg tilvækst skal være uafhængigt af foderblandingens sammensætning, når blot der er samme indhold af essentielle næringsstoffer pr. foderenhed. Dette er både forudsætningen for at kunne lave lineær programmering efter billigste foderenhed og for at kunne handle foder efter pris pr. foderenhed ved et givet næringsstofindhold pr. foderenhed.

Det danske energivurderingssystem er baseret på 6 analyser, nemlig de kemiske analyser for tørstof, aske, råfedt, råprotein og fordøjelighedsbestemmelserne EFOS og EFOSi.

Ud fra disse analyser bestemmes næringsstoffraktionerne:

• Reel ford. råprotein, RFRP med energiværdien 9,9 KJ pr. g.
• Reel ford. råfedt, RFRF med energiværdien 31,7 KJ pr. g.
• Letfordøjelige kulhydrater, LFK med energiværdien 11,7 KJ pr. g.
• Fermenterbare kulhydrater, FMK med energiværdien 7 KJ pr g for grise i vækst og 9 KJ pr. g for søer.
• Ufordøjeligt tørstof ved ileum, UTSi, som tillægges en fordøjelsesomkostning på 2,8 KJ pr. g. (negativt energibidrag).

Næringsstoffernes energiværdi er fastlagt ud fra deres fysiologiske energiværdi, hvilket er den mængde energi, som kan genfindes i ATP efter oxidation af næringsstofferne. Fedtets værdi er dog korrigeret for besparelsen ved direkte indlejring af fedt frem for omdannelse af stivelse til fedt, ligesom de fermenterbare kulhydrater tillægges en højere værdi for søer end for smågrise og slagtesvin.

Ud fra næringstoffraktionerne og de tilhørende energiværdier beregnes foderets energiværdi, som i praksis angives i.

     FEsv = foderenhed til svin i vækst = 7,38 MJ fysiologisk energi
     FEso = foderenhed til søer = 7,70 MJ fysiologisk energi

Omregningsfaktoren fra fysiologisk energi til FEsv (7,38 MJ) er fastlagt, så en standardblanding til slagtesvin fra år 2002 indeholdt lige mange FEsv og FEs. Antal MJ pr. FEso er fastlagt, så FEsv i vårbyg = FEso i vårbyg.

I det nye system er de relative værdier af næringsstoffer og de relative værdier af fodermidler meget tæt på de relative værdier i de hollandske og franske nettoenergisystemer.

I det danske energivurderingssystem er der lagt meget vægt på, at systemet skal være enkelt og kontrollerbart. I forhold til udenlandske systemer er det unikt, at man for under 1.000 kr. pr prøve kan analysere et fodermiddel eller en foderblanding for indhold af næringsstoffer og fordøjelighed både ved ileum og i hele fordøjelseskanalen - og derfra beregne energiindholdet. Analysenøjagtigheden muliggør en latitude på 4 foderenheder pr. 100 kg færdigfoder.

Det danske proteinvurderingssystem er baseret på standardiserede fordøjelige aminosyrer ved ileum. Systemet betyder, at hver enkelt aminosyre har sin egen fordøjelighed, som i fodermidlerne er sat relativt til proteinfordøjeligheden. Protein- og aminosyrefordøjelighederne er baseret på vurdering af en række udenlandske resultater, og der anvendes tabelværdier for hovedparten af fodermidlerne. For korn og kornbiprodukter beregnes proteinfordøjeligheden dog med en ligning baseret på in vitro analyserne.