Styring af poltens første brunst

Optimal udnyttelse af farestalden forudsætter, at farestalden altid er fyldt op. Antallet af fravænnede og løbne søer samt omløbere skal kunne suppleres med løbning af det rigtige antal polte. Løbning i anden brunst giver den bedste økonomi. Da poltene har en cyklus på tre uger, skal første brunst falde præcis tre uger før polten ønskes løbet.

Succeskriterier ved brunststimulering

Ved styring af brunst opnås en succes, når en polt kommer i brunst 5 til 10 dage efter en indsatsfaktor. Manglende succes kan enten skyldes, at polten kommer i brunst senere, eller at polten slet ikke kommer i brunst. I de fleste artikler er det kun muligt at få opgivet, hvor lang tid efter indsatsfaktoren at gruppen af polte i gennemsnit kom i brunst. Her mangler oplysninger om de polte, der først kom i brunst, efter at man valgte at opgive videre brunstkontrol, og de polte som aldrig kom i brunst. Derfor kan man kun sammenligne effekten af forskellige indsatsfaktorer indenfor et forsøg, men skal være forsigtig med at sammenligne imellem forsøg, da mange faktorer er forskellige i forskellige forsøg.

Optimal poltealder ved stimulation til første brunst

Tidspunktet for poltens første brunst bestemmes af både ydre påvirkninger og af indre fysiologiske forandringer. Når polten har haft sin første cyklus, vil den regelmæssigt komme i brunst med 3-ugers interval. Derfor kan brunsttidspunktet ikke styres hos cykliske polte. Poltene skal derfor påvirkes inden de bliver cykliske. I forsøg har man prøvet at stimulere polte til første brunst ved forskellige aldre fra fire til ni måneder.

Det er veldokumenteret, at ornekontakt fremskynder den første brunst. Figur 1 viser, at indtil en vis alder gælder det, at ældre polte hurtigere og mere synkront kommer i første brunst end unge polte, når de introduceres for en orne (VanWettere, 2006; Eastham et al. 1986; Kirkwood & Hughes, 1979). Det ser ud til, at poltene i forsøgene fra før 1987 kom i brunst ved en lavere alder end i forsøget fra 2006. Den højere alder ved pubertet hos nutidens polte kan skyldes, at poltene har et større vækstpotentiale i dag end for 20-30 år siden (Patterson et al., 2002, Whittemore, 1996). Danske erfaringer tyder på, at danske polte først bør stimuleres, når de er 180 dage (6 måneder) gamle, hvilket er i overensstemmelse med de nyeste internationale undersøgelser (se figur 1). På det tidspunkt er poltene kønsmodne og det må forventes, at mellem 20-70 pct. af poltene kommer i brunst inden for syv dage. Dette påvirkes dog af besætningsspecifikke faktorer og af poltematerialet.

Signoret et al. (1990) fandt, at transportstress og ornekontakt havde større effekt på polte, der var mellem 181 dage (6 måneder) og 194 dage gamle (6,5 måneder) end på yngre polte. Data fra Hughes & Cole (1976), Kirkwood & Hughes (1979), Paterson et al. (1989a) og Eastham et al. (1986) viser, at den hurtigste første brunst opnås, når poltene er 160 dage (5½ måneder) gamle ved første stimulering. VanWettere et al. (2006) viste, at ornekontakt fra dag 182 (6 måneder) gav kortere interval til første brunst, end ornekontakt til polte der kun var 161 dage (5½ måneder) gamle. Brunsten styres bedst ved indsats lige inden poltene alligevel ville blive cykliske, derfor kan man ikke vente for længe. Der kan derfor være betydelig forskel imellem det optimale tidspunkt for fremkaldelse af brunst og så den optimale alder at løbe poltene. Ud fra besætningsdata fra 54 hollandske besætninger fandt Schukken et al. (1994), at den økonomisk optimale løbealder er 200-220 dage. Nye danske undersøgelser viser, at hvis polten løbes i anden brunst, så betyder alderen ved løbning meget lidt. Derfor er rådet at finde den alder, hvor besætningens polte kommer i brunst, sætte ind med synkroniseringen 10 til 15 dage før denne alder, og så løbe poltene i anden brunst.

Figur 1. Dage fra første ornekontakt til første brunst i forhold til poltens alder ved ornekontakten. Den blå graf viser, at den bedste effekt blev opnået, hvis poltene var 6 måneder ved ornekontakt (Kirkwood & Hughes (1979a), Broks & Smith (1980), Eastham et al. (1986), Hughes og Cole (1976)). Den lilla graf er fra et nyere forsøg. Her blev det bedste resultat opnået ved første ornekontakt ved en alder på 6,5 måneder. (Van Wettere et al. 2006). Billede 1476

Ornekontakt

En lang række undersøgelser viser, at ornekontakt er den vigtigste faktor, når tidspunktet for første brunst skal styres. Effekten påvirkes af ornens alder og libido, samt af formen, varigheden, frekvensen og intensiteten af ornekontakten. Dette er belyst i en række undersøgelser.

Ornen skal være mindst 10 måneder gammel
Ornens feromonproduktion har betydning for stimulationen. Det har vist sig, at ornens spytkirtler (Glandula  submaxillaris) først udskiller tilstrækkeligt feromon, når ornen er cirka 10 måneder gammel (Levis, 1997).

Der er ingen nyere undersøgelser, der beskæftiger sig med ornens alder ved introduktion til poltene. Kirkwood & Hughes (1981) viste med polte, der var 165 dage gamle, at ornens alder har betydning for, hvor hurtigt poltene kommer i første brunst. Orner på henholdsvis 11 måneder og to år fik stimuleret poltene i brunst lige tidligt (18 dage efter første ornekontakt), mens polte, der ikke fik ornekontakt (39 dage), og polte, der havde kontakt med 5-6 måneder gamle orner (42 dage), var signifikant længere tid om at komme i brunst. Selv om datamaterialet ikke er ret stort, er der sammenfald imellem kendskabet til modningen af spytkirtlerne ved en alder på 10 måneder og forsøgsresultaterne med 11 måneder gamle orner. Det må anbefales, at den orne, der benyttes til at stimulere poltene, er mindst 10 måneder gammel.

Ornekontakt i sti er bedre end kontakt via inventaret
Det har stor betydning, hvordan ornen introduceres for poltene. Patterson et al. (2002) viste, at flytning af polte til ornesti eller flytning af orne til poltesti to gange dagligt af 10–15 minutters varighed påvirkede tidspunktet for første brunst lige godt. Begge strategier var statistisk sikkert bedre end ornekontakt gennem åbent inventar (se figur 2). Direkte fysisk kontakt mellem polt og orne har således stor betydning for synkroniseringen af poltens første brunst.

Figur 2. Dage til første brunst, hvis polten fik ornekontakt to gange daglig i 10-15 minutter i ornens sti eller i poltestien. Effekten målt som ”dage til første brunst” Patterson et al. (2002). Billede 1475

Ornekontakten skal vare i 15-30 minutter

Kirkwood & Hughes (1980) fandt ingen forskel mellem 30 minutters daglig ornekontakt og konstant ornekontakt, hvor poltene i begge tilfælde kun havde mulighed for trynekontakt gennem inventaret. Poltene kom statistisk sikkert hurtigere i første brunst i begge disse grupper (p<0,01) end kontrolgruppen som ingen ornekontakt havde. Poltene blev introduceret for ornen fra dag 165.

Figur 3. Effekt af varighed af ornekontakt på antal dage til brunst (Lilla: Caton et al., 1986. Rød: Kirkwood & Hughes, 1980). Konstant og Konstant Inventar = konstant orne kontakt gennem inventar. Inventar + 15 min. = konstant orne kontakt gennem inventar og 15 minutter ornekontakt i poltestien. Inventar + 30 min = 30 minutter orne kontakt gennem inventar om dage.  Min. = minutters ornekontakt om dagen i poltenes sti. Billede 1474.

Caton et al. (1986) fandt ingen forskel på poltes alder ved første brunst ved konstant ornekontakt sammenlignet med grupper af polte, som blev udsat for ornekontakt fra 5 til 30 minutter dagligt. Den manglende forskel mellem grupperne kan skyldes, at metoderne var lige gode eller at ornerne kun var seks måneder gamle. Poltene blev introduceret for orne fra dag 180, og har muligvis været cykliske før introduktionen.

Figur 3 viser resultaterne fra Kirkwood og Hughes (1980) og Caton et al. (1986). Det ses, at alle former for ornekontakt havde en positiv effekt på poltens første brunst i forhold til kontrolgruppen, der ikke havde ornekontakt. Der var ikke den store forskel i antal dage til første brunst imellem konstant ornekontakt og ornekontakt i 5-30 minutter. Forskelle mellem undersøgelserne kan skyldes forskellig alder på poltene ved forsøgenes start.

Caton et al, (1986) så på, hvor stor en procentdel af poltene, der kom i brunst inden 30 dage efter stimulering. Konstant ornekontakt gennem inventar gav ikke så god effekt som 15 minutters ornekontakt i ornestien.  30 minutters dagligt ornekontakt i ornens sti var betydeligt bedre, mens konstant ornekontakt via inventar sammen med 15 minutter daglig ornekontakt i ornestien gav det bedste resultat (se figur 4).

Samlet viser disse artikler, at poltene skal have ornekontakt hver dag i mindst 15-30 minutter om dagen. Hvis det er muligt, bør ornen stå i stien ved siden af poltene resten af døgnet, hvilket sparer meget tid til flytning af ornen.  

Figur 4. Forskellige intensiteter af daglig ornekontakt og hvor mange procent af poltene der viste første brunst indenfor 30 dage (Caton et al., 1986). Inventar = konstant ornekontakt gennem inventar. Min. = minutters ornekontakt om dagen. Billede 1473

Ornekontakt én til tre gange dagligt

Det er blevet undersøgt, om frekvensen af daglig ornekontakt påvirker tidspunktet for poltens første brunst. I en undersøgelse fandt Hughes (1994), at 2 x 30 minutters ornekontakt var lige så godt som en times ornekontakt, men at 3 x 20 minutters ornekontakt var statistisk sikkert bedre. Hughes & Thorogood (1999) fandt, at ornekontakt to gange dagligt i 20 minutter var signifikant bedre end én gang af 20 minutter. De viste samtidig, at tidspunktet på dagen, hvor ornen bliver introduceret, ikke har nogen betydning. I begge undersøgelser var poltene 160 dage ved første ornekontakt.

Figur 5 viser, at antallet af ornekontakter pr. dag har en positiv indflydelse på poltenes alder ved første brunst. Ornekontakt havde i alle tre undersøgelser en positiv effekt på tidspunktet for poltens første brunst i forhold til kontrolgruppen uden ornekontakt. Ornekontrakt én gang dagligt i 20 eller 60 minutter var lige godt. I to undersøgelser var to daglige kontakter bedre end én, mens der ikke var forskel i den sidste undersøgelse (Hughes, 1994). I disse forsøg havde alle polte samme alder ved forsøgsstart, men dage til brunst er forskellige imellem de enkelte undersøgelser. Dette kan skyldes forskelle i andre faktorer i forsøgene. Ornekontakt en gang daglig er mest realistisk i danske besætninger. Hvis man har problemer med at få poltene i brunst, bør man overveje ornekontakt 2-3 gange dagligt i 20-30 minutter pr. gang.

Figur 5. Søjlediagram over antallet af ornekontakt om dagen og dage til første brunst. De lilla og bordeaux søjler er resultater fra to forskellige undersøgelser af Hughes i 1994. De gule søjler er fra Hughes & Thorogood, 1999. Antallet af minutter = tid med ornekontakt. Billede 1472

Ornekontakt hver dag
I ældre forsøg har man undersøgt, hvor mange dage poltene skal have ornekontakt. I et forsøg af Paterson et al. (1989b) fik poltene enten ingen ornekontakt (1), eller ornekontakt i en halv time i enten en enkelt dag (2), i 10 dage (3) eller alle dage indtil brunst (4). Daglig kontakt (4) eller ornekontakt i 10 dage (3) fik statistisk sikkert poltene tidligere i første brunst end kontrolpoltene (1), der ikke havde ornekontakt. Polte, der kun fik ornekontakt i én dag (2) var længere om at komme i brunst, end poltene, der fik ornekontakt hver dag i 10 dage (3) eller indtil brunst (4), men forskellen var kun statistisk sikker i forhold til gruppen, der fik ornekontakt daglig indtil brunst (4). Paterson et al. (1989c) undersøgte også, hvilken effekt intensiteten af ornekontakt henover ugen havde på den første brunst. Behandlingerne var ”ingen ornekontakt” (a), ornekontakt i en halv time to dage om ugen (b), fem dage om ugen (c) eller syv dage om ugen (d). Resultatet var, at ornekontakt (b,c,d) var statistisk sikkert bedre end ingen ornekontakt (a), og at ornekontakt fem eller syv dage om ugen (c,d) var bedre end to dage om ugen (b).

Konklusion på ornekontakt
Ornen skal være mindst 10 måneder gammel for at kunne stimulere poltene optimalt. Ornekontakten skal gennemføres hver dag med mindst 15 minutters kontakt. Ved ornekontakten skal orne og polt være i samme sti.

Transportstress kan fremkalde første brunst

Tidspunktet for den første brunst kan påvirkes ved brug af forskellige stressfaktorer såsom sammenblanding, flytning eller transport. Hughes et al. (1997) undersøgte kombinationen af forskellige frekvenser af ornekontakt pr. dag og transport (transport hver dag i 10 dage, 20 minutter ved 70 km/t=23 km transport), hvor hver ornekontakt varede 20 minutter. I dette forsøg blev der observeret en statistisk sikker interaktion mellem frekvensen af ornekontakt og transport. Ornekontakt tre gange dagligt kombineret med transport af polte medførte en statistisk sikkert lavere alder ved første brunst sammenlignet med de andre behandlinger i forsøget. Resultaterne fra Hughes et al. (1997) er vist i figur 6. Poltene var 160 dage ved forsøgsstart. 

Figur 6. Søjlediagram over dage til første pubertet og behandlingen af polte. De blå søjler er behandlinger uden transport. De bordeaux søjler er behandlinger med transport.  Trans. = transport i trailer 20 min om dagen. Orne = Ornekontakt (Hughes et al., 1997). Billede 1471

Signoret et al. (1990) viste, at 160 km transport og omgruppering af polte havde en positiv påvirkning af første brunst og de fandt ingen sæsonvariation af dage til første brunst. Transportstress og ornekontakt havde størst effekt på polte, der var mellem 181 og 194 dage gamle.

Soede et al. (2006) fandt ingen effekt af omgruppering af polte hverken på alder ved første brunst, ovulationsrate eller på antal levende fostre på dag 33 efter løbning. Poltene var 225 dage gamle ved forsøgsstart, og var udvalgt blandt polte med brunstmangel. I undersøgelsen blev alle polte transporteret til forsøgsstationen, så omgrupperingen har ikke betydet ret meget, i forhold til den effekt, som transporten af poltene medførte.

Transport af poltene medfører en kortvarig stressreaktion, der sandsynligvis fører til udskillelse af angsthormonet adrenalin. Det kortvarige stress kan ofte få polte til at komme i brunst. Det antages, at langvarigt stress, der fører til udskillelse af cortisol, vil forhindre poltene i at komme i brunst. Negativt stress, kan fremkaldes af f. eks. sult, overbelægning og ses hos de svageste polte i en gruppe. Der er publiceret enkelte mindre undersøgelser om langvarigt stress hos polte, men , hvor effekten har ofte været begrænset.

Konklusion på litteraturundersøgelsen

Ud fra ovenstående kan der laves en prioriteringsliste over de realistiske tiltag, der har størst effekt på poltenes brunst og synkronisering. 

Polten skal være fysiologisk moden inden man kan påvirke dens brunst og dermed synkroniseringen. Derfor har poltenes alder meget stor betydning for synkroniseringen.

• Polten må ikke være cyklisk allerede.
• Den optimale alder for stimulering er 180 dage. Der kan være besætningsvariationer.
• Ornen skal være mindst 10 måneder gammel, før den kan påvirke poltene optimalt.
• Når ornen introduceres for poltene skal det ske i poltenes eller ornens sti. Det virker meget bedre end kontakt gennem inventar.
• Det er vigtigt, at ornen når rundt til alle poltene i stien. Ud fra denne litteraturundersøgelse er det optimalt med ornekontakt i 15-30 minutter hver dag.
• Det kan være en fordel at flytte poltene eller blande grupper af polte i forbindelse med første ornekontakt

Disse seks anbefalinger er det vigtigste for en god synkronisering af poltene.

Hvis der er problemer med at få poltene i brunst og det fysiske miljø ellers er optimalt, kan man anvende nogle af de andre tiltag. Det første, der kan gøres, er at øge ornekontaktens varighed. Næste skridt vil være at introducere ornen 2-3 gange om dage. Hvis ingen af disse tiltag virker, kan man flytte, omgruppere eller transportere poltene for at påvirke dem.      

Del 1:    Synkronisering af brunsttidspunktet. En afprøvning i to besætninger.
Del 1A:  Test af intensiv ornekontakt i de samme to besætninger.
Del 2:    Afprøvning af ornekontakt gennem inventar eller i poltestien.
Del 3:    Poltenes alder ved første brunst. Afprøvning i tre besætninger.

Del 1.

Baggrund
I praksis er det svært at få poltene løbet, så de farer samtidig med søerne. En optimal styring af farestalden forudsætter, at alle faringerne sker i samme periode. Dette er særlig vigtigt, hvis besætningen gennemfører 2- eller 3-ugers holddrift.

Materiale og metoder
Data for polteløbninger et år før og et år efter optimering af polteholdet er sammenlignet.

Besætning 1.
Besætning 1 havde 2-ugers holddrift. Der var cirka 900 årssøer. Der blev indkøbt polte hver 10. uge. Poltene var cirka 13 eller 23 uger ved levering. Poltene gik i karantænestald i 7-8 uger, hvorefter de blev flyttet til poltestalden.

Før perioden
Polte, der vejede over 130 kg og hvor første brunst var observeret, blev flyttet til løbesektionen i samme poltestald. Polte, der vejede over 130 kg (øjemål) men uden brunstregistrering, blev blandet med nye polte i løbesektionen, og blev først løbet i anden observerede brunst. Ornen kom ind i stien ved brunstkontrol, men interesserede sig mest for ad libitum-automaterne. Der var kun 75 lux i løbestierne. Der var ikke kapacitet til at fodre poltene ad libitum i polteløbestalden.

Efter perioden
Der blev opsat mere lys og kalket i staldene, så der var over 100 lux i poltenes opholdszone. Der blev ændret på flytteprocedurerne, så poltene blev flyttet til so-løbestalden ved en lavere alder, og herefter tilbage til polteløbestalden cirka én uge senere. Der blev fortsat først løbet i anden brunst. Der blev indsat ekstra foderkasser i polteløbestalden, så poltene kunne fodres ad libitum (flushing). For at opfylde kravet til flushing måtte man fylde automaterne op flere gange dagligt.

Besætning 2.
Besætning 2 var på 600 årssøer, og der blev gennemført skiftevis 2-ugers-, 2ugers- og 3-ugers drift. Poltene blev produceret i besætningen med hjælp fra Kernestyring.

Før perioden
Ved 80 kg kom poltene til en mørk gammel poltestald, hvor de gik tæt. Ved 7½ måned blev de flyttet til løbestalden på ad libitum-fodring. Her var der over 100 lux. Det blev tilstræbt, at poltene var 8½ måned ved løbning.

Efter perioden
Poltene blev opstaldet i den tidligere polteløbestald. Ved cirka 6 måneder blev de flyttet til fire kontrolstier med hver 12 stipladser i gyltestalden, der blev indrettet til polteløbestald. Der blev gennemført brunstkontrol to gange dagligt uden brug af ornen. Ved brunst blev poltene mærket med ”ugens farve”. Poltene blev herefter flyttet til otte stier med hver syv stipladser. En uge før forventet anden brunst blev poltene flushed og løbet ved observation af brunst. Ornen var kun med til brunstkontrollen omkring de store løbedage. Hvis der manglede polte til ugeholdet, kom ornen ind til poltene, og ellers gik den udenfor stien. Afhængigt af brugen af ornen, tog brunstkontrollen 15-45 minutter pr. dag.

Resultater
Figur 7 viser, at der ikke var ret stor forskel på tidspunktet for løbning før og efter ændringerne. Årsagen er sandsynligvis, at det ikke blev sikret, at poltene kom i løbestalden på det optimale tidspunkt i forhold til deres kønsmodenhed, og at ornekontakten ikke var intensiv nok i forhold til den foregående litteraturundersøgelse.

Figur 7a og 7b. Procentdel af poltene, der blev løbet på de enkelte ugedage. Dag 0 er dagen for første løbning af flest af søerne i løbeholdet. Billede 1470

Figur 8. Antal polteløbninger pr. måned i de to besætninger før og efter optimal brug af polteløbestalden. Billede 1478

I besætning 1 steg den gennemsnitlige alder ved løbning fra 254 til 264 dage (fra 8½ til 9 måneder), mens den faldt fra 283 til 234 dage (9½ til 8 måneder) i besætning 2. Denne udvikling var ønsket i begge besætninger, og blev opnået, da der kom fokus på polteholdet. I besætning 1 steg alderen ved løbning. Samtidig steg kuldstørrelsen fra 13,8 til 14 totalfødte grise. Dette er mindre end de 0,3 grise, som antal totalfødte grise steg med i samme periode som følge af avlsfremgangen. I besætning 2 faldt alderen ved løbning med i gennemsnit 1½ måned. Samtidig faldt kuldstørrelsen med 0,7 grise fra 14,4 totalfødte grise til 13,7 totalfødte grise. Dette er ikke tilfredsstillende, når der samtidig blev fokuseret betydeligt mere på både løbealder og på at sikre flushing.

Del 1A. Effekt af ornekontakt i poltestien

Denne undersøgelse blev gennemført i de samme to besætninger. Ved ornekontakt kom ornen ind i poltenes sti i mindst 10 minutter én gang daglig i mindst syv dage. Det blev ikke sikret med blodprøver, om poltene allerede var cykliske ved første ornekontakt.

Resultater
Der blev observeret brunst kort tid efter første ornekontakt hos henholdsvis 85 af 113 polte og hos 26 af 99 polte. Intervallet fra første ornekontakt til observation af brunst ses i figur 9.

I besætning 1 blev der ikke opnået nogen styring af tidspunktet for brunst hos poltene. Poltene har sandsynligvis allerede været cykliske ved første ornekontakt. Dette kan forklare, at de fleste polte observeres i løbet af de første 21 dage efter ornekontakt, hvorefter kurven knækker. Ornekontakten blev således gennemført for sent i denne besætning.

I besætning 2 blev brunst kun registreret hos en fjerdedel af de polte, der fik ornekontakt. De polte, der blev observeret, blev fundet i brunst mellem dag 4 og 10 efter ornekontakten. Sandsynligvis var de fleste polte ikke gamle nok til at reagere på ornekontakt.

Figur 9. Pct. af poltene fundet brunstige de enkelte dage efter ornekontakt. Dag 30 omfatter alle de polte, der blev registreret i brunst i undersøgelsen. Billede 1467

Del 2. Afprøvning af ornekontakt gennem inventar eller i poltenes sti

Der indgik oprindeligt 74 polte i undersøgelsen. Poltene var i gennemsnit 175 dage gamle (6 måneder) Heraf blev 57 polte blodprøvet, og ni viste sig at være cykliske. Disse ni udgik af afprøvningen. 17 polte, der ikke blev blodprøvet indgik alle i afprøvningen. Afprøvningen omfattede herefter 65 polte. 27 polte fik ornekontakt ved at blive drevet hen udenfor ornens sti i 15 minutter (kontrol). 38 polte fik intensiv ornekontakt ved at ornen kom ind i poltenes sti i 15 minutter (forsøg). Dette blev gennemført i 10 dage i træk. Første observation af stående brunst blev registreret.

Resultater
Der blev observeret brunst indenfor 15 dage hos 40 pct. af kontrolpoltene og hos 68 pct. af forsøgspoltene. Denne forskel var ikke statistisk sikker. Figur 10 viser antal dage til observation af brunst. Poltene med intensiv ornekontakt kom hyppigt i brunst 7-10 dage efter første ornekontakt.

Figur 10. Effekt af ornekontakt gennem forværk (mørkeblå kurve) eller af at ornen kom ind til poltene (lilla kurve) på antal dage til første brunstobservation. Billede 1466

  
Del 3. Poltens alder ved første brunst

I tre besætninger indgik henholdsvis 360, 280 og 190 polte i et forsøg. Blodprøver viste, at under 2 pct. af poltene var cykliske ved levering. Der blev gennemført brunstkontrol dagligt. Under brunstkontrollen havde ornen trynekontakt gennem inventaret. Poltenes alder ved første observation af brunst fremgår af figur 11. I de tre besætninger var halvdelen af poltene fundet i brunst ved en alder på henholdsvis 190 dage, 205 dage og ved 230 dage.

For alle tre besætninger gælder, at cirka 80 pct. af poltene viste første brunst mellem 20 dage før og 20 dage efter besætningens gennemsnitlige alder for brunst. Det viser, at besætningsspecifikke faktorer har stor betydning for poltenes alder ved første brunst, og at der findes en besætningsspecifik alder, hvor størstedelen af poltene vil komme i brunst. Sandsynligvis opnås den bedste effekt af brunststimulation, hvis flytning, høj fodertildeling og intensiv ornekontakt indsættes lige inden poltene ville komme i brunst af sig selv. Dette er sandsynligvis ved den alder, hvor 10-20 pct. af poltene allerede er kommet i brunst.

Figur 11. Pct. af besætningens polte fundet i brunst ved stigende alder. Der indgår resultater fra tre besætninger. Billede 1465

Baseret på litteraturundersøgelsen kan flytning af acykliske polte og intensiv ornekontakt få poltene til at komme i brunst. De praktiske resultater viser, at det er svært at opnå en tilfredsstillende synkronisering i praksis. Nogle af resultaterne tyder på, at man kan samle brunsterne indenfor en 5-dages periode, hvis man stimulerer poltene ved den optimale alder, og herefter gennemfører en optimal ornekontakten.

Optimal ornekontakt forudsætter, at ornen og poltene kommer ind i samme sti i mindst 15 minutter mindst én gang daglig indtil poltene kommer i brunst. Samtidig skal fodring og lys- og opstaldningsforhold være optimale.

Referencer
[1]	Archibong, A.E., England, D.C. & Stormshak, F. (1987): Factors contributing to early embryonic mortality in gilts bred at first estrus. J. Anim. Sci. 64:474-478.
[2]	Archibong, A.E., Maurer, R.R., England, D.C. & Stormshak, F. (1992): Influence of sexual maturity of donor on in vivo survival of transferred porcine embryos. Biol. Repro. 47:1026-1030.
[3]	Ashworth, C. (2006): Reproduction. In: Science and practice of pig production. Third edition. Eds. Kyriazakiz, I. & Whittemore, C.T. Blackwell publishing. p 104.
[4]	Aumaitre, A.L., Dourmad, J.Y. & Dagorn, J. (2000): management systems for high productivity of sows in Europe. Pig news inf. 21:89-98.
[5]	Beltranena. E., Aherne, F.X., Foxcroft, G.R. and Kirkwood, R.N. (1991): Effect of pre- and post pubertal feeding on production traits at first and second estrus in gilts. J. Anim. Sci. 69:886-893.
[6]	Brooks, P.H. & Smith, D.A. (1980): The effect of mating age on the reproductive performance, food utilisation and live weight change of the female pig. Livest. Prod. Sci. 7:67-78.
[7]	Caton, J.S., Jesse, G.W., Day B.N. & Ellersieck, M.R. (1986): The effect of duration of boar exposure on the frequency of gilts reaching first estrus. J. Anim. Sci. 62:1210-1214.
[8]	Cole, D.J.A., Dyck, G.W. & Nathan, S. (1982): Reproduction in the gilt. The effect of rearing gilts with contemporary castrated males or intact males on the attainment of puberty. Animal Production. 35:171-175.
[9]	Eastham, P.R. & Cole, D.J.A. (1987): Reproduction in the gilt. Exposure of young gilts to the same mature boar and relocation: effects on the attainment of puberty. Animal Production. 44:435-441.
[10]	Eastham, P.R., Dyck, G.W. & Cole, D.J.A. (1984): Reproduction in the gilt. The effect of the presence of the mature male during rearing on puberty attainment. Animal Production. 39:277-282.
[11]	Eastham, P.R., Dyck, G.W. & Cole, D.J.A. (1986): The effect of age at stimulation by relocation and first mature boar contact on the attainment of puberty in the gilt. Anim. Repro. Sci. 12:31-38.
[12]	Hughes, P.E. & Cole, D.J.A. (1976): Reproduction in the gilt. 2. the influence of gilt age at boar introduction on attainment of puberty. Anim. Prod. 23:89-94.
[13]	Hughes, P.E. (1994): The role of contact frequency in modifying the efficacy of the boar effect. Anim. Repro. Sci. 35:273-280.
[14]	Hughes, P.E., Philip, G. & Siswadi, R. (1997): The effects of contact frequency and transport on efficacy of boar effect. Anim. Repro. Sci. 46:159-165.
[15]	Hughes, P.E. & Thorogood, K.L. (1999): A note on the effects of contact frequency and time of day of boar exposure on the efficacy of the boar effect. Anim. Repro. Sci. 57:121-124.
[16]	Kirkwood, R.N. & Hughes, P.E. (1979): The influence of age at first boar contact on puberty attainment in the gilt. Anim. Prod. 29:231-238.
[17]	Kirkwood, R.N. & Hughes, P.E. (1979): A note on the efficacy of continuous V. limited boar exposure on puberty attainment in gilt. Anim. Prod. 31:205-207.
[18]	Kirkwood, R.N. & Hughes, P.E. (1980): A note on the influence of boar effect component stimuli on puberty attainment in gilt. Anim. Prod. 31:209-211.
[19]	Kirkwood, R.N. & Hughes, P.E. (1981): A note on the influence of boar age on its ability to advance puberty in the gilt. Anim. Prod. 32:211-213.
[20]	Levis, D.G. (1997): Management of replacement gilts for efficient reproduction. University of Nebraska Cooperative Extension EC 97-274-A. Lincoln, NE. pp 1-18.
[21]	Menino, A.R., Archibong, A.E., Li, J.-R., Stromshak, F. & England, D.C. (1989): Comparison of in vitro development of embryos collected from the same gilts at first and third estrus. J. Anim. Sci. 67:1387-1393.
[22]	Paterson, A.M. (1989a): Age at mating and productivity of gilts. In: Barnet, J.L. & Hensey, D.P. (Eds), Manipulating pig production II. Australian Pig Science Association Press, pp 310-314.
[23]	Paterson, A.M., Hughes, P.E. & Pearce, G.P. (1989b): The effect of limiting the number of days of contact with boars, season and herd origin on attainment of puberty in gilts. Anim. Repro. Sci. 18:293-301.
[24]	Paterson, A.M., Hughes, P.E. & Pearce, G.P. (1989c): The effect of season, frequency and duration of contact with boars on attainment of puberty in gilts. Anim. Repro. Sci. 21:115-124.
[25]	Paterson, A.M. & Lindsay, D.R. (1980): Induction of puberty in gilts. 1. The effects of rearing conditions on reproductive performance and response to mature boars after early puberty. Animal Production. 31:291-297.
[26]	Patterson, J.L., Willis, H.J., Kirkwood, R.N. & Foxcraft, G.R. (2002): Impact of boar exposure on puberty attainment and breeding outcomes in gilts. Theriogenology 57:2015-2025.
[27]	Pearce, G.P. & Hughes, P.E. (1985): The influence of daily movement of gilts and the environment in which boar exposure occurs on the efficacy of boar-induced precocious puberty in gilts. Animal Production. 35:161-167.
[28]	Pedersen, P. N. 1998. Løbning af sopolte ved 8 eller 9 måneders alderen. Meddelelse nr. 389 fra Landsudvalget for Svin.
[29]	Schukken, Y.H., Buurman, J., Huirne, R.B.M., Wilemse, A.H., Vermooy, J.C.M., van den Broek, J. & Verheijden, J.H.M. (1994): Evaluation of optimal age at first conception in gilts from data collected in commercial swine herds. J. Anim. Sci. 72:1387-1392.
[30]	Signoret, J.P., Martinat-Botte, F., Bariteau, F. Forgerit, Y., Macar, C., Moreau, A. & Terqui, M. (1990): Control of oestrus in gilts I. Management-induced puberty. Anim. Repro. Sci. 22:221-225.
[31]	Soede, N.M., van Sieuwen, M.J.W., Molenaar, R., Rietveld, F.W., Schouten, W.P.G., Hazeleger, W., & Kemp, B. (2006): Influence of repeated regrouping on reproduction in gilts. Anim. Repro. Sci. 96:133-145.
[32]	Thorup, F. 1992. Tidspunkt for løbning af sopolte. Meddelelse nr. 238 fra Landsudvalget for Svin.
[33]	Van Wettere, W.H.E.J, Revell, D.K., Mitchell, M. & Hughes, P.E. (2005): Increasing the age of gilt at first boar contact improves the timing and synchrony of the pubertal litter size. Anim. Repro. Sci. 95:97-106.
[34]	Whittemore, C.T. (1996): Nutrition reproduction interactions in primiparous sows. Livest. Prod. Sci. 46:65-83.
[35]	Young, L.G., King, G.J., Walton, J.S., McMillan, I. & Klevorick, M. (1990a): Age, weight, back fat and time of mating effects on performance of gilts. Can, J. Anim. Sci. 70:469-481.
[36]	Young, L.G., King, G.J., Walton, J.S., McMillan, I. & Klevorick, M. (1990b): Reproductive performance over four parities of gilts stimulated to early estrus and mated at first, second and third observed estrus. Can, J. Anim. Sci. 70:469-481.

Deltagere
Agronom Anne Marie Hedeboe, Dansk Svineproduktion.
Landbrugstekniker Jens Martin Strager, Dansk Svineproduktion.
Landbrugstekniker Erik Bach, Dansk Svineproduktion.
Landbrugstekniker Jens Ove Hansen, Dansk Svineproduktion.
Driftsleder Poul Hansen, Dansk Svineproduktion.

Afprøvning: 894

Oversigt over de citerede polteforsøg

Forfatter	Behandling	N	Polte- alder	Dage til puber- tet	Fodring	Polte i pubertet, %	Ovulati- onsrate	Total- fødte
Brooks and Smith, 1980	Ornekontakt fra dag 160	32	160	10,7	Restriktivt			8,6
	Dag 200	32	200	16				9,5
VanWettere et al., 2006	Ornekontakt fra dag 161	60	161	18,9a	Restriktivt		15,1
	Dag 182	54	182	10,6b			151,
	Dag 203	54	203	8,3b			15,4
Kirkwood & Hughes 1981	2 årig orne	6	165	18,8a			13,2
	11 måned orne	6	165	18,3a			13
	6,5 måned orne	6	165	42,4b			12,4
	Kontrol	6	165	39,4b			12,3
Eastham et al., 1986	Alder ved orne	34	160	17,3a
	introduktion og	34	180	11,9b
	flytning af polte (stresfaktoren)	34	200	6,8b
Young et al., 1990a & b	1. østrus	109	140	29,5	Ad libitum			9,6
	2. østrus	113	140	25,9				10,1
	3. østrus	127	140	26,6				9,5
Patterson et al., 2002	Direkte ornekontakt	30	160	21,8a	Ad libitum
	Direkte ornekontakt i poltesti	31	160	24ab
	Ornekontakt gennem inventar	28	160	32b
Kirkwood & Hughes, 1980	30 min. ornekontakt	10	165	33a			15,2
	Konstant ornekontakt	10	165	29a			15
	Kontrol	10	165	67b			15,3
Caton et al., 1986	30 min. ornekontakt	19	180	20		52,6
	15 min. ornekontakt	20	180	13		35
	5 min. ornekontakt	20	180	16		40
	Konstant orne via inventar og 15 min. ornekontakt	20	180	14		65
	Konstant orne-kontakt	20	180	17		10

Forfatter	Behandling	N	Polte- alder	Dage til puber- tet	Fodring	Polte i pubertet, %	Ovulati- onsrate	Total- fødte
Hughes et al., 1997	Ingen transport eller ornekontakt	14	160	40a	Ad libitum
	Transport, igen ornekontakt	16	160	45a
	Ingen transport, ornekontakt	16	160	40a
	Transport, en ornekontakt	16	160	36a
	Ingen transport, tre ornekontakt	16	160	37a
	Transport, tre ornekontakt	16	160	25b
Kirkwood & Hughes 1979	Optimal polte alder	4	125	54	Restriktivt		13,7
		4	132	42			13
		4	139	27			12
		4	146	22			14
		4	153	28			13,3
		4	160	19			12,5
		4	167	12			13,5
		4	174	25			12,5
		4	181	16			14,7
Hughes & Cole 1976	Orne introduktion ved	8	135	34a	Restriktivt			9,83
	en vægt på 73 kg	11	160	19b	Restriktivt			9,29
		10	190	15b	Restriktivt			9,38
Beltranena et al. 1991		43		187	Restriktiv		11,6
		41		184	Restriktivt		12,7
		46		170	Ad libitum		13,3
Cole et al. 1982	Polt + polte fra dag 70-159	24	160	8,9a	Restriktivt		10,3*
	Polte + galte	16	160	7,1b			9,4*
	Polte + ornegrise	19	160	7,4b			10*
Eastham et al. 1984	Kontrol fra dag 70-pubertet	40	160	8,3	Restriktivt	85	9,3*
	Orne: Lugt og syn	40	160	7,4		90	10,3*
Eastham et al. 1986	Kontrol (dag 70-159)	48	160	15,9	Restriktivt	80	9,8*
	Ornekontakt gennem inventar	48	160	16,7		75	9,9*
	Orne: Lugt og syn	48	160	13,8		85	8,8*

Forfatter	Behandling	N	Polte- alder	Dage til puber- tet	Fodring	Polte i pubertet, %	Ovulati- onsrate	Total- fødte
Eastham & Cole 1987	Forsøg 1: Ingen ornekontakt	24	160	10,5	Restriktivt		11,6
	Ornekontakt	24	160	15,8			11,5
	Forsøg 2: Ukendt orne	31	160	20,2a		80
	Trans., ukendt orne	31	160	89,3b		38
Paterson & Lindsay 1980	Forsøg 1: Galt (fra dag 70-159) + ingen orne	16	160	11,8a	Ad libitum
	Orne + ingen orne	16	160	11a
	Galt + orne	16	160	10,4a
	Orne + orne	16	160	10,7a
	Forsøg 2: Isoleret	27	158	52b
	Ornekontakt	41	160	16c
Pearce & Hughes 1985	Kontrol	12	165	58a	Restriktivt	36
	Ornekontakt i ornesti	12	165	32b		80
	Ornekontakt i anden poltesti	12	165	29b		75
	Sti skift	12	165	72a		42
	Sti skift til ornesti	12	165	61a		45
Hughes, P.E. & Thorogood, K.L. 1999	Kontrol	16	160	45a		0,7
	Ornekontakt mogen	16	160	32b		87a
	Ornekontakt eftermiddag	16	160	28b		60b
	Ornekontakt begge gange	16	160	16c		87a
Hughes, P.E. 1994, del 1	Kontrol	16	160	>60c		0	13*
	Hver anden dag af 20 min.	16	160	34,9a		55	13*
	1 gang om dagen af 20 min.	16	160	26,9a		60	13*
	2 gange om dagen af 20 min.	16	160	12,9b		100	13*
Hughes, P.E. 1994, del 2	Kontrol	16	160	>60c		92
	1 gang i 60 min.	16	160	27b		0
	2 gange i 30 min.	16	160	35b		80
	3 gange i 20 min.	16	160	17,8a		100

Forfatter	Behandling	N	Polte- alder	Dage til puber- tet	Fodring	Polte i pubertet, %	Ovulati- onsrate	Total- fødte
Paterson et al. 1989b	0 dage ornekontakt	30	160	50a		100
	1 dag	30	160	42a,b		75
	10 dage ornekontakt	30	160	30b		100
	Daglig ornekontakt	30	160	14c		100
Paterson et al. 1989c	0 gange om ugen	25	175	46		40
	2 gange om ugen	26	175	34		88
	5 gange om ugen	25	175	28		96
	7 gange om ugen	25	175	18		92

a,b,c,d	=	angiver statistisk sikkert forskellige værdier
N	=	antal
Polte	=	alder ved ornekontakt
Dage	=	dage til løbning
%	=	farings %
TF	=	totalfødte
*	=	embryoner