Dansk svineproduktions internationale konkurrenceevne

I dette notat fokuseres der på produktionsomkostningerne i en række lande, der enten er storaktører på verdensmarkedet, eller vigtige markeder for dansk svineproduktion. Omkostningerne i primærproduktionen omregnes til en produktionsomkostning ved at producere et kilo slagtekrop i de pågældende lande. De indsamlede data stammer primært fra gruppen Interpig, hvori Dansk Svineproduktion er aktiv deltager. I denne gruppe standardiseres nøgletal, så de er indbyrdes sammenlignelige.

Effektivitetsnøgletal og omkostninger i forbindelse med produktion af svinekød indsamles hvert år i gruppen Interpig. Gruppens europæiske deltagere, hvor data leveres af nationale organisationer, som fx Dansk Svineproduktion, er England (BPEX), Irland (Teagacs), Frankrig (IFIP). Tal fra Holland (LEI/WUR) og Tyskland (VTI) stammer fra deres forskningsinstitutioner. ISN deltager også fra Tyskland.

De økonomiske input fra Holland er fra besætninger med et specifikt regnskabsprogram og ca. 500 søer. Produktivitetsdata stammer imidlertid fra 1100 besætninger med gns. 300 søer. Data fra Spanien/Katalonien og Sverige stammer fra regionale rådgivningskontorer. Data fra Danmark stammer fra Bedriftsløsningens E-kontrol, opgjort i oktober 2007 [1], dog korrigeret for at der mangler et halvt års data. 

Gruppens hovedformål er at beregne en national produktionsomkostning pr. kg slagtekrop. På det årlige gruppemøde fremlægges tallene og det diskuteres, hvor en standardisering af tallene er nødvendig, og hvor det ud fra nationale grunde vil være besværligt at standardisere tallene, fordi det kræver justeringer af datagrundlag. På enkelte punkter, såsom foderforbrug pr. årsso, er det nødvendigt at acceptere, at indsættelsesvægten på polte kan afvige, eller at der indsættes drægtige gylte i besætningen. Ovennævnte punkter betyder desværre at eksempelvis benchmarking på foderforbrug pr. årsso besværliggøres.

De ikke-europæiske data, dvs. data fra Canada, USA og Brasilien, er ikke 100 pct. Interpig data.

Data fra USA og Canada er primært baseret på data hentet fra henholdsvis Iowa State, USA og Ontario State, Canada.

Data fra Brasilien stammer delvist fra Embrapa, som er en brasiliansk forskningsenhed, er/var repræsenteret i Interpig.

Data fra Embrapa bruges kun i begrænset omfang, da tallene, ud fra andre kilder, ikke nødvendigvis er repræsentative for de områder af Brasilien, som Danmark ønsker benchmarking tal fra. De to delstater Rio Grande de Sul og Santa Catarina i det sydlige Brasilien er eksempelvis de mest effektive, og har samtidig eksporttilladelse til Rusland, fordi de har status som værende fri for mund- og klovesyge.

Årets Interpigmøde

Afregningsprisen pr. kg svinekød bør fremover være en del af benchmarkingen. Produktionsomkostningerne indeholder obligatoriske afgifter, som fx den danske produktionsafgift, mens slagteriafhængige forhold som fx transport til slagteri, fremover skal belyses under afregningsmæssige forhold.

Afskrivningstiden for bygninger og inventar er landespecifik ud fra synspunktet om, at kvaliteten af byggeri og inventar kan være forskellig afhængig af land og klima.

I Sverige og Tyskland, er afskrivningstiden den samme som i Danmark. Afskrivningstiden i Danmark er på bygninger 25 år og på inventar 12 år. Dette ud fra en forventning om, at kvaliteten af bygninger og inventar ikke er væsentlig forskellig for disse lande i forhold til Danmark. Holland benytter sig af 28 års afskrivningstid på bygninger, men kun 10 år på inventar.

Omkostningerne til gyllehåndtering er nu mere aktuelle end tidligere, fordi de fleste lande har oplevet at svinegylle pludseligt er blevet en efterfragtet vare grundet en prisstigning på NPG kunstgødning på ca. 80 pct. i løbet af 2007. I de fleste lande er der ikke ændret i omkostningen til gyllehåndtering i 2007 i forhold til tidligere. I Danmark kan det diskuteres, hvor stor omkostningen reelt er, når besparelsen i kunstgødning på marken indregnes. I Østrig er udgiften til denne post 0 kr., fordi gødningsværdien sættes lig med omkostningen ved afdisponeringen. I lande med regioner, som er kendetegnet ved en høj husdyrtæthed har gyllen en fortsat negativ indvirkning på produktionsomkostningen. Holland har meget betydelige omkostninger til håndtering af svinegylle.

Omkostningerne til arbejdskraft pr. kg slagtekrop er meget høj i Sverige, Østrig og UK. Den høje omkostning i Østrig skyldes til dels hjemmeblandet foder, som anvendes i tilnærmelsesvis 95 pct. af bedrifterne. I Danmark anvendes foderpriser på fabriksfremstillet foder, som i den beregnede notering.

Figur 1:	Omkostninger til gødningshåndtering pr. 100 kg slagtekrop. Billede nr. 1479

National prisstøtte

Alle priser i Interpig er eksklusiv moms. Irske svineproducenter aflægger ikke momsregnskab, selvom flere inputfaktorer er momsbelagt. Momsrefusion beregnes som en fast enhed pr. årsso eller produceret enhed.

I Belgien subsidieres staldbyggeri meget kraftigt pt. med op til 20 pct. af investeringssummen. Støtten går hovedsageligt til at subsidiere de øgede miljøkrav. I Belgien er miljøkravene stort set identiske med kravene i Holland. I Tyskland kan der opnås støtte til miljøinvesteringer i lighed med de danske tilskud via landdistriktsmidlerne. Der er ikke medtaget ekstra omkostninger i forbindelse med ammoniakreduktion i de danske produktionsomkostninger endnu. Det vil blive medtaget, når omkostningen fastsættes i den beregnede notering.

Brasilien har en omfattende landbrugsstøtte [2]. Det brasilianske landbrugsministerium oplyser, at den planlagte støtte udgør 36,8 milliarder US dollars, svarende til ca. 184 milliarder danske kr. Cirka 85 pct. af støtten er hovedsageligt billige lån og støtte til marketingsordninger. Lånerenten bliver i 2007/2008 6,75 pct. mod 8,75 pct. i det foregående år. Den brasilianske lånerente til landbruget er sammensat af deres inflation plus en risikopræmie, så faldet er ikke udtryk for øget støtte, men skyldes faldende brasiliansk inflation.

I forhold til den nationale brasilianske diskonto på korte lån, udgør støtten mindst 6 pct. renteforskel i forhold til diskontorenten i tredje kvartal 2008. Da ingen erhvervsvirksomheder kan låne til diskontorente, er rentestøtten reelt 10-12 procentenheder. Pr. produceret gris udgør støtten ca. 34 kr., hvis der skulle lånes til diskontorenten, og ca. 70 kr. pr. produceret gris, hvis der skulle lånes til markedsrenten. En væsentlig grund til brasiliansk svineproduktions stærke konkurrenceevne ligger i disse fordelagtige lån.

Produktionsomkostning pr. kg slagtekrop

Grundet de høje foderpriser, som er slået igennem på forskellige tidspunkter i de enkelte lande, er det vigtigt både at forholde sig til 2007 produktionsomkostningen, som er et gns. for hele året, samt ”temperaturmålingen” foretaget i juni 2008, med de gennemsnitlige landespecifikke foderpriser for denne måned. Der korrigeres kun for foderpris og valutakursudsving i omkostningskalkulerne juni 2008.

Figur 2:	De gennemsnitlige produktionsomkostninger pr. kg slagtekrop 2007. Billede nr. 1480

I 2007 havde Danmark de laveste produktionsomkostninger i Europa, fulgt af Holland og Frankrig. Afstanden til Brasiliens produktionsomkostninger pr. kg slagtekrop var 3,53 kr. pr. kg.

Situationen i juni 2008, hvor de forhøjede foderpriser er slået igennem, viser at Danmark må afgive sin europæiske førsteplads til Holland.

Figur 3:	Produktionsomkostninger i juni 2008. 2007 tal korrigeret med nye foderpriser og valutakursudsving. Billede nr. 1481

Omkostningerne pr. kg slagtekrop i USA nærmer sig i løbet af 2007/2008 Brasilien. Generelt er foderpriserne lavere i USA end i Brasilien, og valutaen svækkes samtidigt overfor den brasilianske real. Afstanden i produktionsomkostninger mellem det billigste europæiske land og Brasilien øges til 4,10 kr. pr. kg. England rykker tre pladser frem på listen i juni 2008, i forhold til deres placering i 2007. Den kraftige svækkelse af det engelske £, forbedrer konkurrenceevnen hos engelske svineproducenter. I det følgende afsnit gennemgås de enkelte omkostningstyper. Hvor intet andet er nævnt, er det 2007 omkostningen der vises.

Foderomkostning pr. slagtekrop

Foderomkostning pr. kg slagtekrop er en kombination af de nationale foderpriser, fodereffektiviteten, producerede grise pr. årsso, slagtevægt etc.

I Europa ligger Danmark bedst med den laveste foderomkostning per kg slagtekrop, når søerne ikke medtages, men Danmark bliver overhalet af Holland og Tyskland, når søernes bidrag regnes med. Det hollandske foderforbrug til årssøer er ifølge dem selv, inklusiv poltefoder, på 1200 kg foder, hvor man i Danmark regner med 1430 kg foder pr. årsso. Energiindholdet er praktisk taget identisk i hollandsk og dansk sofoder. En sikker delvis årsagsforklaring er den lange danske diegivningsperiode. En dansk årsso er ifølge materialet diegivende i 71 dage om året mod eksempelvis en hollandsk so, der har ca. 61 diegivningsdage pr. år. Alene dette forklarer ca. 55 kg foder pr. årsso ud fra en differensbetragtning på daglig fodertildeling til en drægtig og diegivende so. På dette punkt henter Holland i 2007 ca. 19 øre i besparelse pr. kg slagtekrop i forhold til Danmark. Danske søer og polte bruger generelt ca. 200 kg mere foder end de øvrige lande.

Figur 4:	Foderomkostning pr. kg slagtekrop i 2007. Foderomkostning til orne og årssøer er fordelt på producerede slagtesvin pr. årsso. Billede 1482

Afstanden til lavprislande som Brasilien, USA og Canada er 40-90 øre pr. kg slagtekrop samlet set.

Da de danske foderpriser for 2007 er en vægtning af de lave foderpriser gældende indtil uge 35, 2007 er det mere reelt at sammenligne foderomkostning efter at foderpriserne er slået igennem. I nedenstående figur er det vigtigt at påpege, at nogle lande, såsom Irland og Spanien, har løbende priskorrektioner. Stigningen i foderpriser skete derfor væsentligt tidligere i 2007 i disse lande end i Danmark.

Figur 5:	Foderprisstigninger i de enkelte lande, juni 2008 set i forhold til gennemsnittet 2007. Billede nr. 1483

Hvis foderomkostningen pr. kg slagtekrop sammenlignes i juni 2008 viser det, at Danmark taber terræn til Holland og Frankrig, og at lande hvori der indgår meget majs i foderet, såsom Canada, Brasilien og USA, får et større forspring på denne omkostningstype.

Figur 6:	Foderomkostning pr. kg slagtekrop. Gns. 2007 mod 2008. Billede nr. 1484

Avl, dyrlæge og medicinomkostninger, energi og diverse omkostninger

Vedrørende avl, dyrlæge og medicinomkostninger samt energi og diverse omkostninger er der et land, der specielt skiller sig ud, nemlig Brasilien. På alle poster der er inkluderet i denne omkostningspostering ligger tallene 50-80 pct. under de tilsvarende danske omkostninger. Gunstigt klima betyder lave energiomkostninger, veterinær og medicinudgifterne er minimale etc. Danmark ligger i forhold til de andre lande ganske fornuftigt placeret på disse poster.

Figur 7:	Avlsomkostninger, dyrlæge og medicin omkostninger, energi og diverse omkostninger pr. kg slagtekrop i 2007. Billede nr. 1485

Lønomkostninger

Lønomkostninger pr. kg slagterkrop, som er en funktion af timeløn og timeforbrug, viser at hollænderne har en omkostning der er 0,36 Dkr. lavere pr. kg slagtekrop i forhold til Danmark. Timelønnen i Holland er stort set identisk med Danmark, og tidsforbruget pr. produceret slagtesvin er ligeledes ens, selvom produktionstiden er længere. Årsagen til forskellen skyldes et meget lavt timeforbrug, oplyst til 7,6 timer pr. årsso for søer, inklusiv smågriseproduktion til og med 25 kg. Her bruger hollænderne tal fra besætninger med 500 søer.

Figur 8:	Lønomkostning pr. kg slagtekrop 2007. Kilde Interpig. Billede nr. 1486

Timelønnen i USA og Canada er henholdsvis 22 US $ og 26 Canadiske $ inklusiv sundhedsforsikringer etc. Timelønnen er i disse lande gået op de senere år. Erfaringen i disse lande er, at det er væsentligt bedre med kvalificeret arbejdskraft, i forhold til fokusering på timelønnen alene. I lighed med europæisk svineproduktion har de også rekrutteringsproblemer.

I forhold til den amerikanske minimumsløn er arbejdet med svineproduktion relativt økonomisk attraktivt i USA.

Kapitalomkostninger

Byggepriser i soholdet er svære at sammenligne, fordi antallet af farestier, grundet forskellig diegivningstid, veksler fra land til land. De oplyste byggepriser på slagtesvinestalde er heller ikke sammenlignelige, fordi slagtevægten og derved stiareal pr. gris, afviger landene imellem. I Holland dimensioneres der med 0,75 m² pr. slagtesvin, hvilket i øvrigt er et lovkrav, men deres slagtevægt er også højere end i Danmark. Det er lidt overraskende, at Holland har en lavere byggepris pr. slagtesvinestiplads end Danmark. Brasilien har igen de laveste byggepriser; klimaet gør at der stort set kan bygges uisolerede stalde til søer og slagtesvin. Erfaringsmæssigt koster det på effektiviteten, i hvert fald målt på foderforbruget.

Enkelte lande lægger søer og smågrise sammen i deres staldpriser, hvorfor der i disse lande ikke er oplyst en pris pr. smågrisestiplads. Set på europæisk plan er danske staldpriser konkurrencedygtige. UK skiller sig ud på europæisk plan, men det skyldes hovedsageligt £ fald, samt UK satsning på lave byggepriser, i stedet for kvalitet. Irland og UK har de laveste slagtevægte i Europa, hvilket mindsker stiarealet pr. slagtesvin. Belgiens byggepriser er subsidieret for tiden, og prisen skal ganges med 1,25, hvis den reelle pris pr. stiplads skal findes. På europæisk plan er de danske byggepriser på niveau med konkurrenternes priser. Dette sammenholdt med en højere omsætningshastighed giver en dansk konkurrencefordel.

Figur 9:	Pris pr. stiplads. Stiareal pr. gris varierer. Billede nr. 1487

Kapitalomkostninger pr. kg slagtekrop

Med hensyn til de finansielle omkostninger er disse afhængige af byggepriser og omsætningshastigheden i staldene, samt renten og afskrivningstiden.

Danmark har her en meget fin placering, kun overgået af Spanien indenfor Europa. Årsagen skyldes omsætningshastigheden pr. stiplads, samt en konkurrencedygtig rentesats.

Figur 10:	Kapitalomkostninger pr. kg slagtekrop, 2007. Billede nr. 1488

Hvis man sammenligner UK stipladspriser med kapitalomkostninger, fremgår det tydeligt at deres lave byggepriser bliver opvejet af høje kapitalomkostninger, hvor de opnår en bundplacering. Afskrivningstiden på bygninger og inventar er i UK kun 20 og 10 år. Under gennemgang af produktivitetsdata vil det også fremgå, at den daglige tilvækst i UK i slagtesvineperioden er en af de ringeste i undersøgelsen.   

Produktivitetsdata

Fravænnede grise pr. årsso faldt i Sverige. Årsagen angives at være øget dødelighed grundet PMWS. Holland har en pæn effektivitetsfremgang, med en stigning i levendefødte på 0,3 pr. kuld, samt en stigning i fravænnede grise pr. årsso på hele 0,7 grise.

Danmark er med 26,37 fravænnede grise pr. årsso klart nummer ét, med en afstand på 0,55 fravænnede grise pr. årsso ned til Holland som nr. to.

Figur 11:	Fravænnede grise pr. årsso 2007. Billede nr. 1489

Hvis der ses på producerede slagtesvin pr. årsso må Danmark afgive førstepladsen til Holland, som har oplyst betydeligt lavere tal end Danmark med hensyn til dødelighed i smågrise- og slagtesvineperioden.

Tabel 1.

Dødelighed efter fravænning, Interpig 2002-2007

	2002	2003	2004	2005	2006	2007
Holland	5,6 %	5,0 %	4,6 %	4,7 %	4,6 %	4,4 %
Sverige	na	na	3,9 %	4,2 %	4,5 %	4,7 %
Ireland	4,4 %	4,4 %	5,5 %	5,4 %	5,7 %	5,6 %
Frankrig	7,6 %	7,5 %	7,4 %	7,1 %	6,6 %	6,1 %
Tyskland	7,7 %	6,4 %	6,8 %	7,0 %	6,8 %	6,7 %
Belgien	8,6 %	8,4 %	7,4 %	8,0 %	7,6 %	6,8 %
Østrig	na	7,9 %	5,9 %	6,9 %	5,9 %	6,9 %
UK	10,2 %	10,5 %	11,4 %	9,7 %	8,0 %	7,0 %
Danmark	7,4 %	7,3 %	8,6 %	7,9 %	7,1 %	7,3 %
Spanien	na	na	na	na	9,5 %	9,3 %

Benchmarking via andre kilder, eksempelvis hvordan danske smågrise solgt til tyske producenter klare sig i forhold til tyske smågrise [3], eller benchmarking med afkommet fra danske avlsdyr mod udenlandske avlsdyr i USA, viser ingen forskelle i dødelighed. Det er ligeledes for nyligt konstateret, at transportdødelighed for grise i Danmark er den laveste i Europa.

Der er således intet der tyder på at det er avlsmaterialet, der er årsag til den høje dødelighed i Danmark. Årsagen skal formentlig søges i en mindre grad af alt-ind alt-ud produktion og et mindre medicinforbrug.

Selvom Danmark siden 2004-2005 har knækket kurven, ligger der fortsat betydelige økonomiske gevinster i at komme ned på hollandsk og svensk niveau. Disse lande ligger på landsplan med en dødelighed, hvor kun de bedste danske svineproducenter kan følge med.

Hvis danske tal viste en dødelighed som i Holland, ville der ligge mindst ligge 14,5 kr. ekstra i DB pr. leveret gris. Omregnet til besparelse i kr. pr. kg slagtekrop vil det mindst svare til 0,18 kr. pr. kg i lavere produktionsomkostninger.

Udviklingen i producerede slagtesvin pr. årsso fra 2002-2007 viser, at Danmark har ca. fem års forspring, sammen med Holland, i forhold til andre landes fremgang på dette felt. Linjerne er nogenlunde parallelt forskudt, det vil sige forspringet opretholdes set over de fem år, men udtrykt i procent bliver forskellen mindre mellem Danmark og eksempelvis Brasilien på dette punkt.

UK havde ingen fremgang på dette punkt i årene 2002-2004. Frankrig har de sidste par år, haft svært ved at følge med Holland og Danmark på dette område.

Figur 12:	Udviklingen i producerede slagtesvin pr. årsso. Billede nr. 1490

I USA er der indført massiv brug af vaccine mod PMWS, hvilket har medført et fald i dødeligheden i svineproduktionen. Der rapporteres om væsentligt færre problemer med PRRS efter denne vaccinestrategi.

Standardiseret daglig tilvækst

I Danmark og Sverige ganges slagtevægten med 1,31, når levende vægt ved afgang skal beregnes, mens der i andre lande bruges en anden faktor. Den oplyste daglige tilvækst for slagtesvin er derfor ikke sammenlignelig. Ved beregning af nedenstående tal er der benyttet samme standardisering, som i en dansk E-kontrol. Selvom de øvrige lande får forbedret deres daglige tilvækst ved standardiseringen, ligger Danmark som sidste år fortsat i toppen sammen med Sverige, men Canada er steget meget siden sidste år. Her er referencen skiftet ud. Den daglige tilvækst i de enkelte lande må i høj grad også siges at være præget af valg af ornelinje, og derved også ønsker om slagtekvalitet/udskæringer og kødprocent.

Standardiseret foderforbrug udgår, fordi et studie af energiniveauet i slagtesvinefoderet, i de forskellige europæiske lande, viser for store forskelle og er baseret på meget forskellige energivurderingssystemer. En sammenligning på basis af kg foder pr. kg tilvækst er derfor alt for unuanceret.

Hollandsk slagtesvinefoder har et energiindhold, der i år blev oplyst til at være ca. 3,8 pct. højere end dansk slagtesvinefoder. Hollænderne bruger mere fedt i blandingen end normalt i en dansk slagtesvineblanding, mens energiindholdet til søer er identisk med det danske.

Da det hollandske og danske energivurderingssystem ifølge danske fodereksperter kan sammenlignes, kan der laves en benchmarking på Holland og Danmark. Ved samme indsættelsesvægt og slagtevægt ligger Holland og Danmark side om side i 2007, hvis der omregnes til samme type foderenhed. Forsøg med højere energiindhold i foderet til slagtesvin i Danmark vil foreligge til næste år.

Figur 13:	Standardiseret daglig tilvækst fra 30-110 kg levende vægt. Billede nr. 1491

Den gennemsnitlige kødprocent i Tyskland, når smågrisene med forskelligt oprindelsesland sammenlignes på et tysk slagteri, viser at hollandske grise har en kødprocent der ca. 0,3 pct. højere end de danske smågrise med D*LY genetik [3]. Den lave tyske daglige tilvækst, kombineret med deres racekombination, giver en kødprocent der er 1,1 procentenheder højere end danske grise.

Tabel 2.

Kødprocent på Tyske slagterier, ud fra smågrisenes oprindelsesland

Smågrisenes oprindelsesland	Tyskland	Holland	Danmark
Kødprocent i Tyskland	56,4	55,6	55,3

Et dansk tungsvin, slagtet ved samme slagtevægt som i Tyskland, ville i Danmark have en kødprocent på ca. 59,8 pct., mod ca. 60,3 pct. ved normal slagtevægt.

I en nyligt afsluttet warentest i Tyskland [4], hvor forskellige avlsselskabers produktionssøer blev løbet med en Pietrain orne, var foderforbruget lavest hos de danske P-LY grise, mens kødprocenten ramte afprøvningens gennemsnit. Den daglige tilvækst hos grise med danske moderdyr var højest i testen.

Foderforbruget var lavest ved ad libitum fodring, selvom kødprocenten var 0,7 pct. ringere. Foderkurven ved semirestriktiv fodring var efter danske forhold nok lige restriktiv nok, med et startniveau på ca. 2,65 FEsv ved 70 kg levende vægt, stigende til 2,81 FEsv ved 100 kg levendevægt. Alle de otte testede linjer fra avlsselskaberne havde det laveste foderforbrug ved ad libitum fodring, men det skete på bekostning af kødprocenten. Med den valgte semi ad libitum kurve, ville der med danske afregningsforhold være størst økonomisk fordel ved ad libitum fodringen.

Danske moderdyr er således i top internationalt, men et produktionstilpasningsforsøg med Duroc-LY mod Pietrain-LY bør måske overvejes igen.

Økonomisk resultat 2007 samt temperaturmåling juni 2008

De benyttede afregningspriser stammer dels fra DMA’s løbende opgørelser af afregningspriser i Europa, mens de for USA, Canada og Brasilien stammer fra egne kilder, dog sammenholdt med ikke publicerede DMA afregningspriser.

Økonomien i 2007 viser, at det kun var USA, der havde et meget begrænset positivt resultat. Brasilien havde i gennemsnit i 2007 kun en afregningspris på 6,60 kr. pr. kg. Danmark kom i 2007 ud med et relativt begrænset underskud, sammenlignet med andre europæiske nationer. Årsagen skyldes at foderprisen i de fleste andre lande steg løbende i gennem 2007, mens høje foderpriser for Danmark først slog igennem efter uge 35 i 2007.

Figur 14:	Afregningspriser, produktionsomkostninger samt økonomisk resultat i 2007 pr. kg slagtekrop. Billede nr. 1492

”Temperaturmålingen” i juni 2008, som er foretaget med juni måneds foder- og afregningspriser viser alt andet lige, at danske svineproducenter havde den dårligste økonomi pr. kg slagtekrop i benchmarkingen, sammenlignet med de lande hvorfra der kendes afregningspriser pr. kg slagtekrop. Alle europæiske landes svineproducenter havde fortsat underskud, mens Brasilien som det eneste land kommer i plus.

Juni var den første måned i 2008 hvor Brasilien kunne melde om overskud. En afregningspris på 9,59 kr. pr. kg må betegnes som overraskende høj for Brasilien. I juni 2008 ligger den 21 pct. over den amerikanske og hele 34 pct. over den canadiske afregningspris. I forhold til konkurrenterne er det meget hurtigt, de er kommet ud af lavkonjunkturen. Det positive resultat i Brasiliens svineproduktion allerede på nuværende tidspunkt, gør at der ikke pt. forventes nogen nedgang i deres fremtidige vækstpotentiale, som fortsat må betegnes som værende stort. Deres eksportpotentiale begrænses dog p.t. af landets "sundhedsstatus".

50 pct. af den canadiske svineproduktion skal eksporteres. I forhold til deres gennemsnitlige afregningspris i 2007, var deres afregningspris kun steget med 10 pct. i juni 2008. Da Canadas valuta samtidigt faldt, blev det kun opfattet som en prisstigning på 2 pct. på det globale marked for svinekød.

Figur 15:	Afregningspriser pr. slagtekrop i juni 2008, samt stigning i afregningspriser målt i Euro i forhold til gns. 2007.  Sverige er eksklusivt hemmeligt tillæg. Billede nr. 1498

Produktionsomkostningen pr. kg slagtekrop opgjort med foderpriser for juni 2008 viste en dansk andenplads i Europa, kun overgået af Holland. Tabel 3 er kun korrigeret for stigningen i nationale foderpriser og valutakursudsving.

Tabel 3.

Omkostningsfordeling juni 2008 pr. kg slagtekrop.

	Foder	Avl, vet, med. og energi	Løn	Finansielle omkostninger	Omkostning pr. kg slagtekrop
Brasilien	6,48	0,2	0,3	1,21	8,19
USA	5,8	0,61	0,61	1,36	8,38
Canada	5,75	0,86	0,86	1,47	8,94
Holland	7,21	1,13	0,8	3,15	12,29
Danmark	7,85	0,83	1,16	2,68	12,52
Irland	7,75	0,94	1,04	2,84	12,57
Frankrig	7,66	0,84	1,37	2,9	12,77
Spanien	8,7	1,01	0,89	2,2	12,80
Belgien	8,36	0,79	0,96	2,89	13,00
UK	7,87	0,8	1,23	3,5	13,40
Tyskland	7,92	1,24	1,22	3,26	13,64
Østrig	8,05	1,24	1,56	3,15	14,00
Sverige	7,92	0,88	1,42	3,82	14,04
Italien	9,79	1,09	1,25	2,78	14,91

Produktionsprisen på en 30 kg gris i tre lande

Udviklingen af eksporten af smågrise til det tyske marked viser i starten af 2008 en meget stærk stigning.

Eksporten af smågrise var første halvår 2,5 millioner, svarende til 5 millioner i 2008, hvis tendensen fortsætter. Dette skal ses i forhold til en eksport på 3,8 millioner smågrise i hele 2007. Årsagen til dette er en kombination af lavere produktionspriser i Danmark, samt afvikling/midlertidig lukning af slagtesvinestalde i Danmark.

En af årsagerne til den store smågriseeksport fra Holland og Danmark til Tyskland skal findes i, at produktionsprisen på en 30 kg er væsentlig lavere i disse lande, sammenlignet med Tyskland. Produktionsomkostningen på en 30 kg´s gris er i gennemsnit ca. 100 kr. pr. gris lavere i Danmark, sammenlignet med Tyskland, set over en fem års periode. En del af forskellen forsvinder via mellemhandleravance og ekstra transportudgifter, men der er ingen tvivl om, at de tyske soholdere er under et voldsomt pres, for at opnå rentabilitet. Udviklingen i Tyskland er derfor fortsat præget af afvikling i soholdet og ekspansion i slagtesvineproduktionen via import af smågrise.

Figur 16:	Produktionsomkostning for en 30 kg smågris i Tyskland, Holland og Danmark. Kilde Interpig data 2002-2007. Billede nr. 1493

Markedsforhold og globale tendenser

Svinesektoren på verdensplan er blevet meget overrasket i 2007-2008. Stigende produktionsomkostninger primært via foderprisstigninger, samt et generelt fald i forbruget af svinekød har været en rigtig dårlig kombination for verdens førende eksportnationer af svinekød.

Brasiliens selvforsyningsgrad i 2007 er blevet opgjort til 132 pct. Tallet og dermed deres eksport kunne have været noget højere, hvis forbruget af svinekød på det brasilianske marked ikke var steget med 7,4 pct. i 2007.

24 pct. af den brasilianske svineproduktion skulle altså afsættes udenfor landet i 2007, mod ca. 50 pct. for Canada.

Tabel 4.

Udviklingen i produktionen af svinekød blandt verdens 15 største svineproducerende lande

Produktion af svinekød	1000 T/2007	Ændring i produktion i %
Kina	47.100	-9,6
EU	22.130	+1,7
USA	9.910	+3,7
Brasilien	3.005	+2,1
Canada	1.850	-2,5
Vietnam	1.832	+6,9
Rusland	1.880	+4,2
Japan	1.260	+1
Mexico	1.200	uændret
Philippinerne	1.245	+2,5
Sydkorea	1.065	+6,5
Taiwan	910	+0,6
Ukraine	530	+9,3
Chile	491	+5,1
Australien	383	-1,5

Danmarks eksport af svinekød til markeder udenfor EU

Danmarks hovedeksport til lande udenfor EU er Rusland og Japan. På det russiske marked er de andre aktører primært andre EU-lande, Brasilien, USA og Canada.

På det japanske marked er USA, Canada og Danmark størst. Chile og Mexico er på det japanske marked gået fra en markedsandel på 4,8 pct. til 12,5 pct. målt i volumen fra 1997-2007. Dette nævnes for at understrege, at det ikke kun er Brasilien, der er en konkurrent internationalt set. At Brasilien ikke eksporterer til Japan skyldes landets "sundhedsstatus".

Figur 17:	Fordelingen i pct. af tons eksporteret svinekød udenfor EU 2007. Kilde DMA. Billede nr. 1494

Dansk svineproduktion er i forhold til andre europæiske konkurrenter i særlig grad udsat for valuta-kursudsvingninger. I 2007 udgjorde eksportværdien til lande udenfor eurozonen 59 pct. af det samlede eksportsalg, fordi blandt andet England står uden for euroen. Eksportværdien af salget til UK udgjorde 35 pct. af denne eksportværdi. Af den samlede danske eksport udgjorde værdien af UK eksporten 20,6 pct. i 2007.

Figur 18:	Fordelingen i pct. af værdien af eksporten 2007 udenfor eurozonen. Kilde DMA. Billede 1495

Figur 19:	Indekseret valutakursudvikling på vigtige eksportvalutaer eller konkurrenter. Januar 2007 = 100. Kilde: ECB. Billede nr. 1496

Valutakursudviklingen fra januar 2007 til juni 2008 har, set med danske øjne, været meget lidt attraktiv.

Et fald i det engelske £ over hele perioden på 15 pct., har svækket de danske afregningspriser til producenterne samtidigt med, at de har forbedret engelske svineproducenters konkurrenceevne overfor importeret svinekød.

Dollarkursen er også faldet med lidt over 15 pct. i samme periode. En del af eksporten til Rusland afregnes i US dollar. Den eneste valuta der med danske øjne har bevæget sig i en gunstig retning er den brasilianske Real, som er steget næsten 10 pct. i perioden.

Nedgangen i drægtige søer

So-tællinger giver et billede af den fremtidige produktion. I EU er der sket store fald, hvis maj-juni tællingerne sammenlignes for 2007/2008. Nedgangen i antal søer er meget stor i Polen og Spanien og er, som det fremgår af nedenstående figur, faldet hhv. 19,2 og 12,3 pct. Det efterfølgende tal viser antallet af drægtige søer i 1000 stk. og cirkelarealet viser hvor stor en andel det enkelte lands drægtige søer udgør af den samlede sum af drægtige søer på 8,5 million. Bemærk at EU bestanden er større end det viste, da mindre lande er udeladt.

Figur 20:	Drægtige søer i 1000, samt nedgang fra maj/juni 2007 til 2008. Kilde DMA. Billede nr. 1497

De fem største svineproduktioner i Canada nedsatte deres produktion med 26 pct. i 2008. Dette var en følge af den meget anstrengte produktionsøkonomi i canadisk svineproduktion. Det svarer godt overens med de økonomiske resultatopgørelser fra Canada, som viser at de har den svageste producentøkonomi af lande udenfor EU.

Amerikanske tællinger viser uændret antal søer fra juni 2007 til juni 2008. Tendensen er dog klar, idet der er tale om fald i antal faringer på 2 pct. set over samme periode [5].

Forventninger til 2008/2009

OECD og FAO har sammen i en rapport, ”Agricultural Outlook”, fremlagt deres forventninger for perioden 2008 til 2017.

Væksten i priser for landbrugsvarer forventes lidt større frem mod 2017 end i de foregående 10 år. Hvede- og majs-priser forventes 40-50 pct. højere.

Hvis denne prisstigning holder, vil omkostninger pr. kg svinekød ligge ca. 26 pct. højere end omkostning i 2006, svarende til ca. 11.0-11,7 kr. pr. kg. Der forventes større udsving i priserne end tidligere.

Et positivt scenarie for 2008/2009 er et generelt fald i fødevarepriserne, så forbruget af svinekød igen kan stige på verdensplan. Foderpriserne vil i dette scenarie ligeledes falde, mens produktionen af svinekød fortsat vil være for nedadgående. Dette scenarie medfører den hurtigste tilpasning mellem produktionsomkostninger og salgspris på svinekød. Om dette scenarie så også er det bedste på langt sigt for dansk svineproduktion, er der ingen der ved.

[1]	Sloth N. M & E. Berthelsen (2007: Rapport over P-kontrollen resultater oktober 2007. Notat nr. 0745, Dansk svineproduktion.
[2]	Det brasilianske landbrugsministerium (2007): Agricultural and livestock plans 2007/2008. www.agricultura.gov.br
[3]	Schnippe, F.: (2007): Was bringen Ferkel aus Holland und Dänemark ? Top Agrar 6. pp. 10-13.
[4]	Adam F.; H.G. Waldeyer et al (2008): Warentest Mastferkel 2008. Landwirtschaftliches Wochenblatt Westfalen-Lippe. Tyskland
[5]	NASS (2008): Quarterly Hogs and Pigs, September 2008. National Agricultural Statistics Service, USDA, Washington, D.C.

Nationale gennemsnit	Østrig	Belgien	Brasilien	Canada	Danmark	Frankrig	Tyskland
Fravænnede grise pr. årsso	22,1	22,6	23,6	22,2	26,4	24,5	22,4
Producerede slagtesvin pr. årsso	20,5	21,1	22,2	20,2	24,5	23,0	20,9
Diegivningsperiode pr. årsso	28	26	25	21	32	25	27
Kuld pr. årsso	2,26	2,31	2,30	2,35	2,23	2,22	2,28
Levende fødte pr. kuld	11,10	11,19	11,10	11,00	13,80	12,80	11,50
Dødelighed
Sodødelighed, døde i % af årssøer	1,5%	4,1%	5,6%	5,0%	15,0%	5,5%	6,0%
Dødelighed i farestalden pct.	12,0%	12,4%	7,5%	14,0%	14,3%	14,0%	14,6%
Dødelighed i smågrisestalden pct.	3,5%	3,1%	2,0%	4,0%	3,1%	2,2%	3,0%
Dødelighed i slagtesvinestalden, pct.	3,5%	3,8%	4,0%	5,0%	4,3%	4,0%	3,8%
Smågrise
Vægt ved fravænning, kg	7,5	7,2	7,0	6,0	7,3	7,5	7,5
Daglig tilvækst smågrise, g/dag	430	346	410	390	434	474	440
Smågrise, foderudnyttelse, kg/kg	2,00	1,74	1,90	1,63	1,74	1,74	1,63
Gns. opholdstid smågrise	56	50	44	53	52	52	51
Slagtesvin
Indsættelsesvægt slagtesvinestald	31,5	23,5	25,0	26,5	30,0	32,3	30,1
Daglig tilvækst slagtesvin, g/dag	756	643	725	826	869	778	725
Slagtesvin, foderudnyttelse, kg/kg	2,95	2,98	2,97	2,84	2,67	2,90	2,92
Gns. opholdstid slagtesvin dage	114	141	115	111	90	107	124
Levende slagtevægt	118,0	114,2	108,7	118,0	108,5	115,8	120,0
Slagtevægt varm.	94,1	92,9	83,0	92,4	82,8	91,6	94,8

   

Nationale gennemsnit	UK	Irland	Italien	Holland	Spanien	Sverige	USA
Fravænnede grise pr. årsso	22,2	23,9	20,7	25,8	23,4	22,6	21,2
Producerede slagtesvin pr. årsso	20,7	22,5	19,8	24,7	21,2	21,5	19,8
Diegivningsperiode pr. årsso	28	29	27	26	24	34	18
Kuld pr. årsso	2,28	2,30	2,17	2,35	2,33	2,19	2,43
Levende fødte pr. kuld	10,93	11,53	10,60	12,60	11,20	12,30	10,40
Dødelighed
Sodødelighed, døde i % af årssøer	4,0%	6,4%	0,8%	5,0%	8,0%	7,5%	9,0%
Dødelighed i farestalden pct.	10,9%	9,9%	10,2%	12,8%	10,3%	16,2%	12,0%
Dødelighed i smågrisestalden pct.	2,5%	3,3%	3,4%	1,9%	3,6%	2,5%	3,1%
Dødelighed i slagtesvinestalden, pct.	4,6%	2,4%	0,7%	2,5%	5,9%	2,3%	3,5%
Smågrise
Vægt ved fravænning, kg	7,8	6,9	7,6	8,4	6,3	10,0	6,0
Daglig tilvækst smågrise, g/dag	466	445	450	328	318	426	427
Smågrise, foderudnyttelse, kg/kg	1,76	1,79	2,02	1,71	1,75	2,07	1,60
Gns. opholdstid smågrise	62	64	61	52	41	49	39,11
Slagtesvin
Indsættelsesvægt slagtesvinestald	36,9	35,4	35,0	25,5	19,2	30,9	22,7
Daglig tilvækst slagtesvin, g/dag	683	750	635	784	695	880	780
Slagtesvin, foderudnyttelse, kg/kg	2,75	2,74	3,90	2,71	2,85	2,78	2,95
Gns. opholdstid slagtesvin dage	91	84	205	114	125	97	128
Levende slagtevægt	98,8	98,4	165,0	115,1	106,2	116,3	122,5
Slagtevægt varm.	78,0	77,4	130,4	90,9	80,0	88,6	91,9