Denne rapport er udarbejdet ud fra oplysninger og indtryk, som er indsamlet på en studietur for rådgivere og dyrlæger til Iowa, USA i september 2011.
USA er med en årsproduktion på cirka 65 mio. svin verdens næststørste svineproducerende nation kun overgået af Kina. Produktionen er primært placeret i midt-vesten og i staten Iowa findes op imod 1/3 af den samlede svinebestand. Over 39.000 jobs er direkte tilknyttet svineproduktionen i Iowa og endnu flere jobs skabes i forbindelse med forarbejdning af svinekødet. Svineproduktionen i USA har været stigende og toppede i årene 2007 og 2008, hvorefter bestanden faldt lidt på grund af faldende afregningspriser og stigende foderpriser.
Der kommer flere og flere ordrer fra Kina og fjernøsten, og som følge af USA's placering, er de i stand til at levere fersk kølet kød, hvorimod Europa kun kan sende frosne varer. USA eksporterer 20-25 pct. af deres produktion.
Selv om bestanden af søer er faldende, stiger svineproduktionen, fordi effektiviteten stiger og fordi der er stor import af smågrise fra Canada. Der sker omtrent en halvering af bedrifterne i USA cirka hvert 10. år ligesom i Danmark. I takt med at der bliver færre og færre bedrifter, produceres flere og flere af de amerikanske grise i store besætninger.
I USA fravænnes pattegrisene, når de er 18-19 dage gamle, hvorefter de flyttes til besætninger med smågrise og slagtesvin (typisk dobbelt-FRATS). I soholdet fravænnes cirka 10 grise pr. kuld. Der er en gunstig svineproduktionsøkonomi i USA, og en af de helt store grunde til dette er de lave produktionsomkostninger. Det skyldes bl.a., at de amerikanske svineproducenter har adgang til billigt sojaskrå, kan bygge stalde væsentligt billigere og har en lavere lønomkostninger pr. produceret svin, end i Danmark.
I 8 amerikanske stater er der på nuværende tidspunkt lovgivning om løsgående, drægtige søer. De store svineproducerende stater har dog endnu ikke krav om løsgående, drægtige søer.
Et staldbyggeri i USA koster kun det halve pr. stiplads i forhold til Danmark, og smågrise- og slagtesvinestaldene er med åbne sider og gardiner til at regulere ventilationen. Luften suges ud gennem gulvet, og i gavlene er placeret store ventilatorer, som blæser luft gennem huset. Der indsættes cirka 200 smågrise som fordeles i slagtesvinestalde ved 30 kg. Der er en foderautomat i midten af stien, og der er fuldspaltegulv med brede bjælker på gulvet. Den første uge fodres smågrisene på plader lagt oven på spaltegulvet, og om vinteren sættes gasbrænder op, der kan opvarme rummet.
Blandt svineproducenterne er der ikke den store diskussion om dyrevelfærd, og svineproducenterne kan frit købe det medicin, de mener, der er behov for. Der er ofte tilsat medicin til smågrisefoderet, og når grisene er ældre tilsættes vækstfremmere. Hvis grisene ikke vokser tilfredsstillende, får de væksthormoner. Kemisk kastration af hangrisene overvejes.
Majs og sojabønner fremavles ud fra Gen-modifiseret (GMO) avlsarbejde. Halvdelen af majsproduktionen i USA anvendes til fremstilling af ethanol og på benzinstationerne er benzin med tilsat ethanol lidt billigere end almindelig benzin.
Da også gødningspriserne er stigende, er mange planteavlere interesseret i at bygge svinestalde, som lejes ud til slagterier, der så etablerer kontraktproduktion i staldene. Det store amerikanske slagteriselskab Smithfield har halvdelen af sine slagtninger baseret på kontraktproduktion. Det er også almindeligt, at et antal slagtesvineproducenter går sammen om at bygge et soanlæg med plads til 2.500 eller 5.000 søer, og så fravænner man 1.200 eller 2.400 smågrise pr. uge til ejernes slagtesvinestalde. Ofte har man en aftale med et rådgivningsfirma, som styrer soanlægget.
Indtrykkene fra den amerikanske svineproduktion er, at den er uhyre effektiv og tilsyneladende er svineproducenterne ikke begrænset af mange regler vedrørende dyrevelfærd, lugt, miljø og antibiotikaforbrug. Emnerne er dog så småt begyndt at komme i fokus og der er eksempler på markedsføring af specialgrise.
download