7. december 2012

Dansk svineproduktions konkurrenceevne 2011

Konklusion

Anbefalingen er:

Dansk svineproduktion havde de laveste omkostninger pr. kg svinekød i EU InterPIG. Bedre afregningspris i Spanien end i Danmark gør spansk svineproduktion mere rentabel end den danske i 2011. USA havde som eneste nation positiv rentabilitet i 2011.

Dansk svineproduktions rentabilitet i 2011 er sammenlignet med en række EU lande samt Brasilien, USA og Canada. 

Data stammer fra InterPig samarbejdet.

Alle deltagende lande i InterPig samarbejdet havde negativ rentabilitet i 2011, bortset fra USA. I 2011 havde Brasilien, Canada og USA de laveste produktionsomkostninger og bedste rentabilitet i svineproduktionen. Kun Spanien og Østrig havde en bedre rentabilitet end Danmark indenfor EU InterPig. Den spanske afregningspris var bedre end den danske i 2011. I Spanien fik de 11,27 kr. pr. kg mod 10,85 kr. pr. kg i Danmark.

Den danske afregningspris var i 2011 6 øre/kg bedre end den tyske. Danmark havde i 2011 de laveste produktionsomkostninger pr. kg slagtekrop i EU området. Det er kombinationen af et omkostningseffektivt so- og slagtesvinehold. Spanien og Østrig har næsten tilsvarende lave omkostninger i 2011. Danmark har i 2011 en forholdsvis flot placering, hvilket skyldes at foderpriserne har været i den lavere ende, sammenlignet med andre EU lande.

 


Udgivet: 7. december 2012