I takt med at produktionssystemerne har ændret sig, hvilket bl.a. har medført et mindre staldrumfang, har ventilationsfirmaerne udviklet mere avancerede styreenheder for at kunne styre klimaet inden for snævre grænser. Samtidig har udviklingen af computer-baserede styringer medført, at styreenhederne kan opdateres med de nyeste faciliteter, uden at hele styreenheden skal udskiftes.

Formålet er, at opdatere en tidligere udsendt rapport om de styreenheder, der udbydes på det danske ventilationsmarked, samt at beskrive de mange nye faciliteter styreenhederne råder over. I rapporten beskrives både de enheder, der  markedsføres, og de der har været markedsført, samt hvorvidt disse enheder stadig kan serviceres af firmaerne.

Data i denne rapport er indsamlet i 1994/95. Firmaer, der leverer ventilationsanlæg er blevet bedt om at udfylde spørgeskemaer om enhederne. Svarene udgør, sammen med brochuremateriale, grundlaget for specifikke oplysninger i forbindelse med enhederne.

Der er ikke foretaget nogen egentlig afprøvning af styreenhederne, hvorfor oplysningerne udelukkende er baseret på firmaoplysninger. Beskrivelsen af, hvad de enkelte funktioner betyder i praksis for staldklimaet er baseret på erfaringer fra klima- og miljøundersøgelser.

Klimastyring kan opdeles i to hovedområder. Klimastyring til staldafsnit, hvor der ønskes varmetilsætning, fx smågrise- eller ungsvinestalde, og klimastyring til staldafsnit, hvor der ikke er ønske om varmetilsætning - fx slagtesvinestalde.

Et ventilationsanlæg indeholder tre grundelementer:

• Luftindtag
• Luftafgang
• Automatik/sammenkobling

Væsentligt for ventilationsanlæggets funktion er samspillet mellem de tre grundelementer. Og det er her, at styreenheden bliver en væsentlig faktor.

Stalde med varmetilsætning

I smågrisestalde tilsættes varme, og rumtemperaturen sænkes i takt med, at dyrene vokser. I modsætning til tidligere, hvor den indtagne luft ofte blev opvarmet i en forgang, før den blev taget ind i stalden, bliver luften nu taget fra loftsrum eller direkte fra det fri uden forudgående opvarmning. Derfor er placering og valg af varmekilde blevet en væsentlig faktor for ventilationsanlæggets funktion. Som grundregel skal varmen placeres mellem luftindtaget og dyrene.

Eksempel på klimastyring i smågrisestald: Følerne registrerer staldtemperatur og luftfugtighed. Styreenheden sammenligner de aktuelle registreringer med de ønskede værdier, hvorefter der sker ændring i varmetilførslen og/eller ventilationsgraden. Styreenheden regulerer ventilatorhastighed, luftindtag, spjældet i luftafgangen samt varmetilførsel.

Der tages udgangspunkt i temperaturen, som ventilationsanlægget vil forsøge at holde på den ønskede værdi. Såfremt den relative luftfugtighed overstiger den ønskede værdi, vil styreenheden tilføre varme. Herved overskrider temperaturen den indstillede værdi, og styringen vil øge ventilationen. Således opnås, dels at der både tilføres varme og ventileres på samme tidspunkt og dels, at den relative luftfugtighed vil blive sænket (figur 1).

Stalde uden varmetilsætning

Stalde uden varmetilsætning - fx slagtesvinestalde med kontinuerlig drift - styres efter samme principper som stalde med varmetilsætning. Blot er der ikke mulighed for at tilsætte varme, hverken ved undertemperatur eller ved for høj relativ luftfugtighed. På enkelte microprosessorbaserede styreenheder er det muligt at tillade en begrænset temperatursænkning, såfremt den relative luftfugtighed overstiger en indstillet værdi. Denne funktion er medvirkende til at opretholde et tørt staldmiljø uden brug af varme - dog ved en lavere temperatur.

For at give en god og nem indregulering er det ved enkelte styreenheder muligt at benytte 2 separate spjældmotorer, som gør det muligt at styre på tre parametre uafhængig af hinanden:

• Luftindtag
• Ventilatorhastighed
• Spjældet i luftafgangen

Denne funktion medvirker til at begrænse brugerens justeringer af anlægget uden dog at fjerne dem helt, (figur 2).

I de følgende afsnit er der beskrevet 76 funktioner ved styreenheder. I efterfølgende skemaer ses hvilke egenskaber, der findes ved de enkelte enheder.

1. Ventilatorstyringsprincip

Angiver hvilket princip styreenheden regulerer ud fra. Ved P-båndsstyring vil ventilatorhastigheden stige proportionalt med forskellen mellem indstillet og aktuel temperatur. Dette medfører, at den aktuelle temperatur skal stige med hele Xp-båndets bredde, før ventilatorhastigheden stiger til maximum. Enkelte styringer har setpunktet placeret midt i Xp-båndet, hvorfor temperaturen kun skal stige med halvdelen af Xp-båndets bredde. En P-båndsstyring vil således acceptere en blivende fejl.

Ved PI-regulering vil ventilatorhastigheden først stige proportionalt med forskellen mellem indstillet og aktuel temperatur. Derudover vil I-leddet bevirke, at der gives et tillæg til ventilatorhastigheden, der vokser i takt med tiden, hvor der har været en forskel mellem indstillet og aktuel temperatur. I-leddet, som giver et fast tillæg, kan på de fleste styreenheder indstilles separat. Ligeledes kan tidsperioden indstilles separat. Dette medfører, at ventilationen kan stige til maximum selv ved en lille overtemperatur i stalden.

En PI-regulering vil således ikke acceptere en blivende fejl, men forsøge at nå den indstillede temperatur, (figur 4).

Ved PID-regulering vil D-leddet yderligere give et tillæg til ventilatorhastigheden, når der sker pludselige temperaturændringer i staldrummet. D-leddet er en beregnet faktor bl.a. ud fra I-leddet samt forskellen mellem indstillet og aktuel temperatur, hvorfor der normalt ikke er  justeringsmuligheder på denne parameter. Ved anvendelse af PID-reguleringer bliver styreenheden mere følsom overfor pludselige temperaturændringer, og kan derfor hurtigere kompensere for ændringerne.

1.2 Placering af setpunkt

Placeringen af setpunktet (indstillet temp.) har reelt kun interesse, når der er tale om P-båndsstyringer.

Såfremt setpunktet er placeret i begyndelsen af Xp-båndet, svarer den indstillede temperatur til minimumsventilation. Det vil sige, at hvis der i staldrummet er den ønskede temperatur, vil ventilatoren arbejde ved minimumshastighed.

Modsat, hvis setpunktet er placeret midt i Xp-båndet, svarer den indstillede temperatur til 50 % ventilation. Det vil sige, at hvis der i staldrummet er den ønskede temperatur, vil ventilatoren, som det fremgår af fig. 5, arbejde ved 50 % af maximum ventilatorspænding.

Hastigheden på ventilatoren ændrer sig i takt med temperaturen i staldrummet, og derfor vil en styreenhed, med setpunktet placeret i begyndelsen af Xp-båndet, tillade en overtemperatur på hele Xp-båndets bredde, fx 4 grader C, før ventilatoren arbejder ved maximum hastighed.

Omvendt vil en styreenhed, med setpunktet placeret midt i Xp-båndet, tillade en undertemperatur på halvdelen af Xp-båndets bredde, fx 2 grader C, før ventilatoren arbejder ved minimum hastighed. Dette forhold  skal tages i betragtning, når der, afhængig af årstid, vælges temperaturindstilling. Umiddelbart vil et kortere Xp-bånd give en mere præcis temperatur, dog med risiko for at anlægget vil pendle væsentligt.

1.3 Strømstyrke til ventilator

Angiver den maximale strømstyrke til ventilatorer, i ampere, på den pågældende enhed.

1.4 Trin/gruppestyring

En speciel udgang til flere ventilatorgrupper, der kun aktiveres veden ekstrem overtemperatur. Endvidere kan meget store ventilationsanlæg styres ved trinvis indkobling af ventilatorgrupper, frem for hastighedsstyring af samtlige ventilatorer.

1.5 Valgfrit stop i minimum

Minimumsstop betyder, at ventilatorerne stopper i stedet for at arbejde med fast minimumshastighed. Nogle styreenheder har en speciel funktion for minimumsstop af ventilatorer, mens der ved andre anvendes en separat termostatreguleret kontakt. Stop af ventilatorer i minimum kan være en fordel i stalde med ekstrem lav belægning, hvor ventilatorens min. ydelse overstiger dyrenes behov for frisk luft, og minimumsdrift derfor vil tømme stalden for varme.

1.6 Indstillelig min. spænding

Minimumsspænding er den laveste spænding ventilatoren kan arbejdemed. Tidligere blev minimumsspændingen brugt til at regulere minimums-ventilationen. På nyere computerbaserede styreenheder indstilles minimumsventilationen direkte i display, og denne justering kan foretages af brugeren i modsætning til minimumsspændingen, der bør foretages af servicepersonale fra ventilationsfirmaet.

1.7 Indstillelig maks. spænding

Maximumsspænding er den maximale spænding ventilatoren kan arbejde med, normalt 240/380 volt. Med denne funktion kan ydelsen på luftafgangen i nogen grad tilpasses ydelsen på luftindtaget.Man bør dog være opmærksom på at ventilatorens reguleringsområde sænkes i takt med at maximumspændingen begrænses. Ligeledes vil ventilatorens trykstabilitet reduceres.

1.8 Styring af to ventilatorer som omvendt funktion

Denne facilitet bruges i forbindelse med ligetryksanlæg, hvor luftindtaget består af fordelerhoved med luftblandere. Princippet er, at luftblanderens hastighed stiger i takt med, at indblæsningsventilatoren falder i hastighed. Dette medfører, at ydelsen på luftblanderen stiger, når ydelsen på indblæsningsventilatoren falder, hvilket giver mulighed for en god luftfordeling i hele reguleringsområdet.

1.9 Separat Xp-bånd hhv. sommer- og vintervent.

På nogle enheder - monteret med udeføler - er det muligt at veksle mellem to bredder på Xp-båndet afhængig af udetemperaturen. Dette kan sikre den bedst egnede bredde af Xp-båndet ved den aktuelle udetemperatur.

1.10 Indstilleligt Xp-bånd

På de fleste styreenheder er det muligt at justere Xp-båndets breddetil det aktuelle ventilationsanlæg. Enkelte styreenheer har dog et fast Xp-bånd, hvorfor det ikke er muligt at tilpasse Xp-båndets bredde.

1.11 Tilkobling af flere temperaturfølere

I store staldrum kan det være en fordel at registrere temperaturen flere steder, specielt hvis stalden er delt fx med vaskemure, og der i perioder er tomme stier omkring føleren. Styreenheden vil således arbejde efter en gennemsnits- temperatur.

1.12 Temp. sænkning ved for høj rel. luftfugtighed

Funktionen anvendes i staldafsnit, hvor der ikke er varmetilsætning. På styreenheder med denne funktion, er det muligt at forudindstille et antal grader, som det tillades styreenheden at sænke den indstillede temperatur, såfremt den aktuelle rel. luftfugtighed overstiger den indstillede værdi. Ved at sænke temperaturen, øges ventilationen, hvorved der fjernes fugt fra stalden.

Normalt er der tale om en temperatursænkning på 1-2 grader C for at kunne opretholde en acceptabel rel. luftfugtighed - forudsat at der er tale om en normal belægning i stalden. Ved at tillade en temperatursænkning, kan minimumsventilationen tilgodeses ved en generelt højere indstillet temperatur, hvilket specielt er en fordel i stalde med fuldspaltegulv.

1.13 Styring via trykfølermodul

Med et trykfølermodul er det muligt at styre efter det reelle undertryk i stalden. Herved kan styreenheden i nogen grad kompensere for eventuelle udvendige vindpåvirkninger. Trykfølermodulet er som oftest anvendt i ventilationsanlæg med ensidigt luftindtag - idet netop udvendige vindpåvirkninger vil have forskellig indflydelse på de to sider af bygningen ved luftindtag fra begge sider.

1.14 Styring efter ventilatorhastigheden

Ved at montere en omdr. tæller i ventilatoren, registrerer styreenheden det reelle antal omdrejninger, en given ventilatorspænding medfører. Det sikrer, at ventilatoren arbejder med det rigtige antal omdrejninger uanset modstanden i udsugningsenheden.

1.15 Styring efter luftydelse

For at styre efter det reelle luftbehov, skal der i udsugningsenhedenmonteres en ekstra vinge/målepropel, på hvilken der måles omdrejninger. Herved måles den reelle luftgennemstrømning i udsugningsenheden, og styreenheden kompenserer på ventilatorspændingen for et eventuelt modtryk i skorstenen, fx ydre forhold i form af vindtryk mv.

2.1 Antal analoge udgange

Angiver, hvor mange analoge (fx 0-10 volt) spjældmotorudgange styreenheden har.

2.2 Antal digitale udgange

Angiver, hvor mange relæstyrede spjældmotorudgange styreenheden har.

2.3 Antal separat styrede

Angiver, hvor mange af spjældmotorudgangene, der kan styres separat. Enkelte styreenheder råder over flere udgange, der styres parallelt.

2.4 Udetemp. styret maksimumåbn. af luftindtag

Angiver, hvorvidt det er muligt at begrænse åbningsgraden af luftindtaget ved lave udetemperaturer. Funktionen bør især anvendes, når luftindtaget består af vægventiler med luftretning under vandret ved fuld åben ventil. Herved reduceres faren for luftnedfald og træk i dyrenes opholdszone.

2.5 Mulighed for spjældafhængig ventilatorstyring

Såfremt funktionen omtalt under punkt 2.4 anvendes, er det væsentligtat ventilatorerne låses til ventilåbningen, idet disse ellers vil stige til 100 % ventilation, hvilket kan medføre, at undertrykket i staldrummet forøges. Herved er der risiko for at luften rammer modstående væg/luftstråle. Endvidere kan der ved pludselige ændringer i ventilationsbehovet opstå situationer, hvor undertrykket reduceres, idet ventilatorerne reagerer væsentligt hurtigere end spjældmotoren og derved falder hurtigere i ydelse end luftindtaget.

2.6 Udetemp. styret systembegrænsning

Angiver en anden form for punkt 2.4 og 2.5, hvor både luftindtag og -afgang begrænses ved lave udetemperaturer.

2.7 Justerbart åbningstidspunkt

I de traditionelle styreenheder, hvor ventilatorstyringen varetages via separat hastighedsstyring og spjældstyringen sker via følgestyring, er det på nogle enheder muligt at korrigere åbningstidspunktet for luftindtaget. Dette tillader at ventilatorerne stiger i ydelse, inden luftindtaget åbnes og derigennem sikrer, at der er etableret et undertryk i staldrummet, inden luftindtaget åbnes.

2.8 Justerbar åbningshastighed

Ud over punkt 2.7 er der på enkelte enheder mulighed for at ændre åbingshastigheden på luftindtaget i forhold til et øget ventilationsbehov. Her igennem kan undertrykket i staldrummet tilpasses i en større del af ventilationsområdet.

2.9 Comfortstyring

På enkelte styreenheder er der mulighed for at lade den indstillede temperatur stige før ventilationen stiger over et givent niveau. Eksempelvis når ventilationsgraden stiger til fx 50 % vil styreenheden automatisk forøge den indstillede temperatur inden ventilationsgraden stiger yderligere. Dette kan medvirke til, at mindske risikoen for træk i stalden, og kan være en blidere form for begrænsning af max. ventilåbning ved lave udetemperaturer.

I takt med udviklingen af de computerbaserede styringer, er mulighederne for en optimal spjældstyring forøget væsentligt. Det viser sig bl.a. ved færre brugerjusteringer, og at det i en stor del af året er muligt at foretage en korrekt indregulering af ventilationsanlægget.

En betingelse herfor er, at den mekaniske sammenkobling afløses af en elektrisk, i form af separate spjældmotorer til hhv. luftindtag og afgang. Herved kan reguleringsområdet opdeles i mindre områder, hvor luftindtag og -afgang tilpasses i modsætning til tidligere, hvor forholdet blev justeret via lineære kurver, på grund af den mekaniske sammenkobling.

3.1 Justerbar ventilatorhastighed

Angiver, hvorvidt der er muligt at justere ventilatorhastighed i forhold til luftindtagets åbning. På de fleste styreenheder kan reguleringsområdet opdeles i mindre områder vha. "knæk"- punkter. Denne funktion gør sig især gældende på de første computertyper, hvor justeringsmulighederne blev forøget væsentligt.

3.2 Justerbar kurve for luftindtag

Angiver, hvorvidt det er muligt at indkode et valgfrit forløb for åbningen af luftindtaget.

3.3 Antal valgfrie punkter på kurven for luftindt.

Angiver, hvor mange mindre områder reguleringsområdet kan opdeles i, hvad angår luftindtaget.

3.4 Justerbar åbningskurve for spjældet i luftafg.

Angiver, hvorvidt det er muligt at styre spjældet i luftindtaget i forhold til ventilationsbehovet.

3.5 Antal valgfrie punkter på kurven for spjældet i luftafgangen

Angiver, hvor mange mindre områder reguleringsområdet kan opdeles i, hvad angår spjældet i luftafgangen.

3.6 Separat styring af 3.1, 3.2 og 3.4 samtidig

Angiver, hvorvidt det er muligt at styre samtlige parametre separat og samtidigt. Hvis dette er muligt, giver det gode betingelser for indregulering af ventilationsanlægget, idet reguleringsområdet kan opdeles i flere mindre områder, hvor det er muligt at tilpasse ventilatorspænding, luftindtag og -afgang i forhold til det aktuelle ventilationsbehov.

3.7 To separate kurveforløb

I enkelte styreenheder er det muligt at indkode pkt. 3.1, 3.2 og 3.4 i hhv. en sommer- og en vintersituation. Herefter kan styringen automatisk skifte mellem sommer- og vinterindstilling via udetemperaturføler.

3.8-3.13 Vinterkurver

På nogle styreenheder, hvor der ikke er mulighed for at styre alle parametre, eller hvor der ikke er to separate kurveforløb, kan der være mulighed for at styre enkelte af parametrene i både en sommer- og en vintersituation. Såfremt at styreenheden har en eller flere af disse parametre, vil dette være anført her.

3.14 Udetemperaturkompensering af luftindt.

Funktionen er en anden form for automatisk skift mellem sommer- og vinter-ventilation. Her kompenseres (lukkes) der for luftindtagets åbning i takt med faldende udetemperaturer. Dette medfører et øget undertryk i staldrummet.

Det er væsentligt, at funktionen kun anvendes, når der styres på separate spjældmotorer til hhv. luftindtag og spjældet i luftafgangen. Såfremt der kun styres via en spjældmotor til både luftindtag og spjældet i luftafgang, vil spjældet i luftafgangen lukke i takt med, at der kompenseres på åbningen af luftindtaget.

4.1 Varmestyringsprincip

Angiver hvilket princip varme tilføres efter. Der henvises til pkt. 1.1.

4.2 Digital varmeudgang

Angiver, hvorvidt varmetilførselen styres via relæfunktion, dvs. on/off ventil.

4.3 Analog varmeudgang

Angiver, hvorvidt varmetilførselen styres analogt (fx 0-10 volt). Udgangen anvendes til styring af fx 3-vejs shuntventil monteret med balancemotor.

4.4 Styring af 2 varmekilder samtidig

4.5 Styring af varmekilder som som primær og sekundær

I stalde, hvor der er ønske om to separate varmekilder, fx central- og el-varme, tilfører nogle styreenheder varmen fra begge varmekilder samtidigt, og andre tilfører først varmen fra den "billige" varmekilde og i de perioder, hvor denne ikke er tilstrækkelig, tilføres der supplerende varme fra den "dyre" varmekilde.

Når varmetilførslen tilføres fra to separate varmekilder, styres centralvarmen som regel fra den analoge udgang, el-varmen styres digitalt (on/off).

4.6 Justerbar starttidspunkt i forhold til temp. setpunkt

På styreenheder, der ikke råder over fugtfølere, kan der etableres en form for fugtstyring ved at lade varmetilførslen fortsætte, ved en overtemperatur i stalden. Herved opnås en øget ventilation for at fjerne den tilførte varme, og dermed fjernes der fugt fra staldrummet.

4.7 Varmetilførsel styret efter efter rel. luftfugtighed

Angiver, hvorvidt der kan tilsluttes fugtfølere til styreenheden. Varmetilførslen for høj rel. luftfugtighed kan ske efter to principper. Nogle styreenheder vil ved for høj rel. luftfugtighed tilføre varme, og herefter ventilere for at sænke den opnåede overtemperatur. Andre styreenheder vil øge ventilationen, og herefter tilføre varme for at opretholde temperaturen.

4.8 Justerbar minimumsperiode for varmetilførsel

Enkelte styreenheder har en fast tilslutningstid for varmetilførslen, hvilket kan medføre en for stor varmetilsætning, hvis der er tale om en hurtigvirkende varmekilde fx elvarme. Det er derfor væsentligt, at minimumsperioden for varmetilførsel kan tilpasses den aktuelle varmekilde.

4.9 Begrænsning af fugtvarme ved stor ventilationsgrad

Angiver, hvorvidt det er muligt at sætte varmetilførslen ved for høj rel. luftfugtighed ud af funktion, når der ventileres over et givent niveau. Såfremt der f.eks. ventileres med 70 % af den maximale kapacitet på ventilations-anlægget, vil der ikke kunne opnås en fugtsænkning ved at tilføre yderligere varme til stalden, uden at temperaturen i stalden stiger, hvorfor varme-tilførslen vil kunne virke negativt på klimaet i stalden. Vedr. styring efter rel. luftfugtighed henvises iøvrigt til pkt. 1.12

5.1 Visuel/akustisk alarm

Angiver, hvorvidt der kan tilsluttes blinklampe og/eller sirene direkte til styreenheden. Men det kræver, at der er indbygget batteri i styreenheden.

5.2 Ekstern alarmenhed

Angiver, hvorvidt styreenheden er i stand til at aflevere et signal til en ekstern alarmenhed, der fx kan samle alarmer fra flere staldafsnit, og videresende disse til vagtcentral, personsøger mv.

5.3 - 5.8 Diverse alarmer

Angiver, hvilke fejl der kan udløse alarmen.

5.9 Alarm/nødopluk via separat føler

Angiver, hvorvidt temperatur alarm/nødopluk funktionen anvender speciel temperaturføler, og på den måde "kontrollere" ventilationsanlæggets føler.

5.10 Nødopluk ved alarmtilstand

Angiver om der er indbygget nødopluk af ventilationsanlægget i styreenheden, der vil åbne anlægget 100%, uden hensyntagen til temperaturen.

5.11 Behovsstyret nødopluk

På nogle styreenheder vil nødoplukket åbne ventilationsanlægget 100 % ved alarmtilstand. På andre styreenheder åbnes ventilationsanlægget i takt med den stigende overtemperatur. Dette er specielt vigtigt, såfremt styringen anvendes i fx klimastalde, hvor en 100 % åbning af ventilationsanlægget på en kold vinterdag kan medføre en livstruende undertemperatur i stalden.

5.12 Batteri back-up ved strømsvigt, alarm

Angiver om, styreenheden er i stand til at videresende alarmen ved et totalt strømudfald.

5.13 Batteri back-up ved strømsvigt, nødopluk

Angiver, om styringen kan betjene nødoplukket ved totalt strømudfald.

5.14 Normaltilstand genetableres efter strømsvigt

Angiver, hvorvidt ventilationsanlægget ventilerer normalt efter strømudfald, eller om styreenheden skal genstartes manuelt.

Såfremt styreenheden anvendes i stalde med holddrift, kan de efterfølgende funktioner anvendes til at tilpasse klimaet til den aktuelle produktion i stalden.

6.1 Lineær temperatursænkning

På nogle styreenheder er det muligt at indkode en start- og en sluttemperatur. Styreenheden vil herefter automatisk sænke den indstillede temperatur, og fordele temperatursænkningen over hele perioden. Dette vil give en blidere temperatursænkning fremfor en manuel temperatursænkning.

6.2 Valgfri temperaturkurve

Funktionen er en anden form for temperaturtilpasning, hvor det er muligt, i et antal punkter, at forudprogrammere den indstillede temperatur. Dette sker som oftest ved at forudprogrammere den indstillede temperatur ved et givent dag nr. På nogle styreenheder kan dag nr. ligeledes programmeres. På andre styreenheder kan der indkodes en pauseperiode, hvor temperaturen holdes konstant, hvorefter temperatursænkningen påbegyndes over den resterende periode.

6.3 Antal valgfrie punkter på kurve

Angiver antallet af punkter, hvori den indstillede temperatur kan forud-programmeres.

6.4 Valgfri kurve for luftfugtighed

Angiver, hvorvidt den rel. luftfugtighed kan tilpasses i samme omfang som temperaturen. Se iøvrigt pkt. 6.2

6.5 Antal valgfrie punkter på kurve

Angiver antallet af punkter, hvori den indstillede temperatur kan forudprogrammeres.

6.6 Valgfri kurve for min. vent.

På nogle styreenheder er det muligt at hæve den forudprogrammerede minimumsventilation i takt med, at dyrene vokser. Dette kan være medvirkende til at sikre det nødvendige luftskifte i stalden, uanset om det er muligt at opretholde den ønskede temperatur.

6.7 Antal valgfrie punkter på kurve før min. ventilation

Angiver antallet af punkter, hvori miniumsventilationen kan forudprogrammeres.

7.2 Mulighed for dataopsamling via PC’er

Angiver hvorvidt der kan tilsluttes en PC'er, hvor det er muligt at opsamle klimadata. Samtidig kan nogle styreenheder fjernbetjenes via PC'er.

7.3 Dataopsamling via indbygget datalogger

Angiver om styreenheden løbende opsamler klimadata, som kan hentes via en PC bl.a. til brug ved løsning af klimaproblemer. En sådan funktion kan give et godt overblik over hvordan klimaet har været i stalden i den forløbne periode, fx i forbindelse med fejlfinding.

8.1 Sikret mod lynnedslag

Angiver om der er gjort noget aktivt for at sikre styreenheden mod lynnedslag, fx i form af sikringer mv.

8.2 Sikret mod fejlspænding

I nogle tilfælde kan der opstå store svingninger i forsynings-spændingen til styreenheden. Til tider og/eller under specielle forhold kan disse være så store, at de kan ødelægge komponenter i styreenheden, såfremt denne ikke er sikret mod fejlspænding.

8.3 IP tæthedsklasse på kabinet

Styreenhedernes kabinetter er inddelt i kapslingsklasser, som angiver beskyttelsen af selve styreenheden mod indtrængen af fremmedlegemer og vand. Til angivelse af kapslingsklasse anvendes bogstaverne IP efterfulgt af to cifre.

Første ciffer angiver altid graden af bekyttelse mod, at fremmedlegemer kan trænge ind i styreenheden, herunder støv.

Andet ciffer angiver graden af beskyttelse, mod at vand kan trænge ind i styreenheden.

I det følgende er der opført kapslingsklasser, der gør sig gældende for de beskrevne styreender. Såfremt der ønskes yderligere oplysninger vedr. kapslingsklasser, henvises der til stærkstrømsbekendtgørelsen og IEC 529.

5 Støvskærmet

Indtrængning af støv er ikke helt forhindret, men støv kan ikke trænge ind i en sådan mængde, at det påvirker styreenhedens funktion.

6 Støvtæt

Der kan ikke trænge støv ind i styreenheden.

4 Beskyttet mod oversprøjtning

Vand, der sprøjter mod styreenheden fra enhver retning, har ikke  nogen skadelig virkning.

5 Beskyttet mod vandstråler

Vand fra et strålerør/vandslange, rettet mod styreenheden fra enhver retning, har ikke nogen skadelig virkning.

6 Beskyttet mod kraftige vandstråler

Kraftige vandstråler, rettet mod styreenheden fra enhver retning, har ikke nogen skadelig virkning.

8.4 Indstillede værdier bevares ved strømsvigt

Her angives, hvorvidt styreenheden bevarer de indstillede værdier ved strømsvigt, eller om styreenheden "nulstilles", og dermed skal genstartes.

8.5 Sikret mod transienter

Ved transienter forstås korte/forbigående overspændinger.

Styreenheder kan udsættes for korte/forbigående overspændinger på grund af følgende:

• Udladning af statisk elektricitet
• Elektromagnetiske felter, som fx kan stamme fra strømførende kabler placeret i umiddelbar nærhed af styreenheden eller dennes tilslutninger.
• Lynudladninger eller atmosfæriske udladninger.
• Direkte lynnedslag.

Specielt er det væsentligt, at styreenheden bevarer de indstillede værdier under påvirkning af transienter.

I enkeltstående tilfælde har start af store motorer medført en ændring af den indstillede temperatur på styreenheden, på grund af, at el-forsyningen til motoren var ført i umiddelbar nærhed af styreenheden.

8.6 Omgivelsestemp., drift

Her er angivet, om der stilles specielle betingelser for placering af styreenheden, med hensyn til temperatur. Fx om denne skal placeres på opvarmet forgang osv.

Nedenstående skema giver et overblik over styreenheder, der tidligere har været markedført/solgt på det danske ventilationsmarked. Der er tillige anført, hvorvidt det er muligt stadig at få reservedele til de pågældende styreenheder.

Dette giver mulighed for, fx i forbindelse med renovering af ventilationsanlæg, at få renoveret den eksisterende styreenhed mv.

Vedr. valg af styreenhed

Valg af styreenhed bør ske på baggrund af forslag fra ventilationsfirmaerne og i samråd med rådgivningen på området.

Valg af styreenhed bør foretages ud fra en vurdering af det aktuelle behov, men også under hensyn til muligheden for på et senere tidspunkt at kunne opdatere den, så det i forbindelse med fx en ændret produktion i stalden - eller en tilpasning af ventilationsanlægget - ikke er nødvendigt at udskifte styreenheden.