Lugt fra stalde med mekanisk eller naturlig ventilation

Gennem de seneste par år er der sat større fokus på lugtgener fra landbruget i almindelighed og svineproduktionen i særdeleshed. Svinestalde, som er lokaliseret i nærheden af boligområder, giver i flere tilfælde problemer på grund af uacceptable lugtgener. De anerkendte metoder til bestemmelse af lugtafgivelse er i dag meget dyre, idet der skal udtages luftprøver som skal fortyndes og vurderes af et trænet lugtpanel. Herefter vurderes lugtbelastningen ved naboer ud fra statistiske og meteorologiske spredningsmodeller.

Som et udslag af det stigende antal klager over lugt blev der i december 1999 vedtaget en stramning af afstandskravene i Husdyrgødningsbekendtgørelsen. Således blev der indført et afstandskrav på 300 meter til samlede bebyggelser. Samlede bebyggelser defineres som mere end fem (det vil sige minimum seks) beboelser inden for en afstand af 200 meter fra den pågældende ejendoms bygninger mv. (Bekendtgørelse nr. 1369 af 15.12.2000).

Der findes ingen danske normtal for lugt, hvilket gør det vanskeligt at vurdere risikoen for lugtgener ved nybyggeri. I dag anvender kommunerne ofte tyske modeller og undersøgelser for forventet lugtemission. Målinger i disse undersøgelser er foretaget i stalde, som ikke kan sammenlignes direkte med de nutidige, danske staldtyper.

Lugtgenerne er særligt knyttet til slagtesvineproduktionen. Problematikken har stor betydning for landbrugets image og som helhed for den fremtidige planlægning og udbygning. Lugt er på en måde meget let at forholde sig til og samtidig meget svær at håndtere. Der er forskel fra person til person, hvor stort ubehag man føler ved lugt fra landbrug.

Lugtgenerne fra forskellige staldtyper er endnu ikke kortlagt. Undersøgelser har dog vist, at der er lavere ammoniakemission fra naturligt ventilerede stalde (Rathmer m.fl. 2001). Der er ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem ammoniakfordampning og lugtafgivelse.

Erfaringer fra praksis antyder også, at lugtgenerne fra naturligt ventilerede stalde er væsentligt mindre end generne fra stalde med mekanisk ventilation. Der er imidlertid behov for flere undersøgelser af dette.

Man må generelt forvente lavere lugtemission fra naturligt ventilerede stalde, fordi luften på de fleste dage af året fortyndes langt mere end luften fra de mekanisk ventilerede. Desuden er der en lavere temperatur i staldene. I stalde med gyllesystemer følger gødningens temperatur nøje luftens temperatur. Undersøgelser af gyllekøling har vist, at nedsættelse af temperaturen kunne mindske lugtafgivelsen (Oglink og Koerkamp 2001).

Formålet med undersøgelsen har været at få kendskab til spredning af lugt fra forskellige produktionssystemer til slagtesvin. Den er opdelt efter ventilationsprincip (naturlig - mekanisk ventilation) sat i forhold til staldforhold og vejrliget ved den pågældende måling. Endvidere er det formålet, at få baggrund til at vurdere om naturlig ventilation kan anbefales som en afhjælpende foranstaltning ved krav om reduktion af lugtgener fra slagtesvinestalde. Endelig ønskedes en vurdering af, om den benyttede metode er anvendelig til at vurdere lugtudbredelse omkring stalde.

Udvælgelse af stalde

Kriterierne, for at staldene kunne indgå i undersøgelsen, var følgende:

• Minimum 500 meter afstand til nærmeste bygning med husdyrproduktion.
• Kun én produktionsform (slagtesvin) på gården.
• Enten naturlig eller mekanisk ventilation.

Besøgene blev koordineret med hensyn til ventilationstype, geografisk beliggenhed samt produktionsstørrelse for at opnå så sammenlignelige vejrforhold som muligt.

Gennemførelse af lugtmåling

Undersøgelsen er baseret på en metode, som blev brugt første gang i 1987 (Møller, 1987). Lugtens udbredelse blev bedømt af testpersoner, som med GPS-udstyr bevægede sig fra et lugtfrit område hen imod staldbygningen. Lugten blev registreret af testpersonen og blev inddelt i to kategorier: Periodisk og konstant. Desuden blev det registreret, om lugten stammede fra stald, fra gyllebeholder eller fra biobrændselsanlæg.

Testpersonerne var, inden undersøgelsen gik i gang, testet for deres evne til at lugte fem forskellige stoffer, som har henholdsvis blomster-/honningagtig, nødde-/karamelagtig, harsk/stinkende, frugtagtig/muldjord og råden/fordævet lugte. To af disse stoffer findes i de fleste svinestalde. Dette foregik ved hjælp af en japansk metode, der blandt andet anvendes til at afgøre, om testpersoner er egnede til at indgå i lugtpaneler.

Testpersonen gik mod stalden i en ret linie. Når der blev registreret periodisk lugt, blev positionen registreret ved hjælp af GPS. Testpersonen fortsatte ad linien, indtil der blev registreret konstant lugt, og positionen blev logget. Herefter gik testpersonen tilbage ad samme vej og nærmede sig stalden på ny ad en ny ret linie. Når der var ”beskrevet” en cirkel rundt om staldbygningen, var undersøgelsen færdig. Staldbygningens og eventuelt gyllebeholders beliggenhed blev ligeledes registreret med GPS-udstyret.

Registreringer af vejrdata

Ved undersøgelsen blev vindhastighed, temperatur og luftfugtighed registreret i to meters højde.

Registrering af lugt

Ved en del af staldene blev der udtaget lugtprøver til olfaktometrisk bestemmelse af lugtkoncentrationen. Lugtkoncentrationen bestemmes ved at fortynde prøven med lugtfri luft, indtil halvdelen af panelet ikke kan erkende lugten. For eksempel hvis en prøve skal fortyndes 100 gange for at nå denne koncentration, er lugtkoncentrationen i prøven netop 100 lugtenheder (LE) pr. m³. Der blev brugt engangsposer til fortynding af lugtprøver. Til udvælgelse af deltagere til lugtpaneler anvendtes den såkaldte T&T olfactometer metode.

Behandling af lugt data i MapInfo

For hver bedrift blev der registrere lugt samt staldenes og gylletankens placering. Efter indsamling af data blev de behandlet i GIS-programmet MapInfo. Den maksimale udbredelsesafstand for periodisk og konstant lugt blev fundet.

De enkelte udbredelsesområder er bestemt ud fra:

• Lugtområdet udenfor staldens fysiske udbredelse.
• En fælles betragtning af de to testpersoners registrering.

Den maksimale udbredelsesafstand er afstanden fra stalden til det punkt, hvor testpersonen først erkendte lugt. Afstanden er beregnet for dels periodisk lugt og dels konstant lugt.

Lugtens udbredelse

Af tabel 1 fremgår det, at den maksimale udbredelse af periodisk lugt var 306 meter fra stalden målt ved en mekanisk ventileret stald (med 600 stipladser) på en dag med høj vindhastighed, det vil sige fire meter pr. sekund. Den maksimale udbredelse af lugt omkring en naturligt ventileret stald var 285 meter fra en stald (med 1.850 stipladser) og blev målt ved en vindhastighed på 3,5 meter pr. sekund. Der blev ikke målt udbredelse fra en tilsvarende mekanisk ventileret stald på den samme dag.

Målingen den 30. maj 2001 viste en meget lille udbredelse omkring begge staldtyper som følge af en lav vindhastighed. Udbredelse på denne dag var større for den naturligt ventilerede stald (Natur.C) med kun 700 stipladser i forhold til den mekanisk ventilerede stald (Mekan.3) med 1.800 stipladser.

5.1 Orthofoto

For at illustrere lugtudbredelsen grafisk blev punkterne med lugtregistreringer ”plottet ind” i et orthofoto af bedriften og omgivelserne. Farveangivelsen viser, om registreringen af lugt er periodisk eller konstant. For at give en fornemmelse af lugtudbredelsen er der indtegnet tre cirkler med centrum i gårdens midte. Cirklerne har en radius på 50 meter, 100 meter og 150 meter.

For begge gårdes vedkommende ligger lugtudbredelsen inden for en radius på 100 meter den pågældende dag.

Metoden, som er brugt i denne undersøgelse, er meget simpel set i forhold til, at den skal bruges til at vurdere en meget kompleks problemstilling. Resultaterne skal derfor alene ses som et øjebliksbillede af lugtudbredelse under givne vejrforhold omkring slagtesvinestalde. Alternativet er en kostbar olfaktometrisk undersøgelse, hvor et lugtpanel vurderer prøver fra ventilationsluft og bestemmer, hvor meget luften skal fortyndes, før der ikke kan registreres lugt. De olfaktometriske målinger kombineres med spredningsmodeller med henblik på at vurdere risiko for gener i bestemte afstande.  

Da lugten omkring alle stalde i denne undersøgelse ikke blev registeret på samme dag, men forsøgt sammenholdt to og to, er det ikke muligt at fastslå med sikkerhed, hvorvidt lugtudbredelsen generelt er størst omkring de mekanisk ventilerede stalde. Ved en parvis sammenligning forekom der kun én måling, hvor lugtudbredelsen var større fra den mekanisk ventilerede. På denne måledag var lufthastigheden meget lille og udbredelsen for begge staldtyper under 45 meter.

I naturligt ventilerede stalde fortyndes luften op til 1.500 gange mere end i mekanisk ventilerede stalde. Desuden er gennemsnitstemperaturen i de naturligt ventilerede stalde lavere.

Lugtudbredelsen var mindre på dage med høj luftfugtighed. Dette fremgår af figur 7. Lugtpartiklerne bliver sandsynligvis optaget i vanddråber i luften eller på vegetation med mere i nærheden af stalden og falder derfor ned tættere på stalden.

Ved høje lufthastigheder kombineret med særlige topografiske forhold kan lugten spredes over store afstande og i et meget koncentreret område, det vil sige en meget smal og lang vifte fra 4ejendommen, men med et lille udbredelsesareal (figur 6).

Der blev ikke fundet sammenhæng mellem gulvtype og lugtudbredelse. Der blev ikke foretaget lugtregistreringer på dage, hvor der blev håndteret gylle for eksempel ved omrøring i lagertank, udslusning eller lignende. Det må forventes, at lugten kan registreres længere væk på sådanne dage og ikke mindst registreres som en mere markant lugt i nærheden af stalden.

Forskellige testpersoner, som havde bestået lugtetesten, var enige om afstandene, hvor lugten kunne registreres. Det tyder således på, at metoden er reproducerbar.

Man vil få et bedre grundlag for at vurdere lugtgener ved naboer, hvis der blev foretaget gentagne målinger fordelt over hele året. Endvidere burde resultaterne herfra sammenholdes med de almindelige lugtgenevurderinger foretaget på baggrund af den olfaktometriske metode og spredningsmodeller. De ville efterfølgende kunne anvendes til at forbedre modellerne og danne baggrund for vurdering af husdyrproduktion på nye lokaliteter.

Dannelsen af lugt er påvirket af følgende faktorer:

• Gødningens sammensætning
  (som igen er påvirket af fodringen, blandt andet aminosyresammensætning).
• Mængden af tilgængeligt ilt i gødningen.
• Gødningstemperaturen.
• Fæces og urin - separat eller sammenblandet.
• Tilstedeværelse af kobber, zink eller andre bakteriehæmmende eller fremmende stoffer.
• pH i gyllen.

Fordampningen af lugt er påvirket af følgende faktorer:

• Fordampningsareal (spaltegulvsareal)
• Koncentration af lugtstoffer i gødningen
• Gødningstemperaturen
• Lufthastighed over gødningsoverfladen
• Gødningens viskositet
• Tømningshyppighed.

Ved en given skorstenshøjde og hastighed på afkastningsluften er temperatur, vindhastighed og vindretning sammen med topografi omkring stalden de vigtigste faktorer for udbredelse af lugtstoffer. Temperaturen i stalde påvirker afgivelse af lugtstoffer fra kilderne. Jo lavere staldtemperaturen er desto mindre lugtafgivelse fra gødningen.

De skitserede forhold vedrørende lugtdannelse, gødningshåndtering og spredning af lugt medfører, at både management, fodring og staldtype øver væsentlig indflydelse på lugtgenerne.

Der er i øjeblikket mange tekniske løsningsforslag på markedet, og der er et stort behov for at få undersøgt, hvor effektive de enkelte tiltag er, så der kan opstilles et dansk normsæt for lugtafgivelse fra forskellige staldtyper.

Bilag A - Staldtyper i undersøgelsen

Følgende slagtesvinestalde med mekanisk ventilation blev undersøgt