13. juli 2022

Manual

PRRS manual

PRRS er en smitsom virusinfektion, der kan smitte grise i alle aldersgrupper. Sygdomsforløbet varierer meget blandt besætninger, men uanset sygdomsbilledet er det meget vigtigt, at der straks iværksættes tiltag for at nedsætte smitteniveauet og derefter udarbejde en PRRS-strategi for besætningen.

Manual, version 9

PRRS findes som to typer PRRS1 og PRRS2. En besætning kan godt have begge typer. 

Hos søer kan PRRS-virus give sig udslag i reproduktionsproblemer og højere dødelighed blandt pattegrise. Blandt klimagrise kan PRRS føre til flere tilfælde af følgeinfektioner som hjernebetændelse, ledbetændelse og dermed højere dødelighed. Blandt slagtegrise kan sygdommen give problemer med luftvejene og en højere dødelighed. Det er vigtigt at påpege, at mange PRRS-infektioner går mere eller mindre ubemærket hen i besætningerne. Ofte erkendes det først, når der tages årlige statusblodprøver, at besætningen er blevet positiv for PRRS. 

Denne manual gennemgår håndtering af sygdommen i PRRS-smittede besætninger blandt søer, pattegrise, fravænnede grise og slagtesvin. Som en del af håndteringen skal du tidligt i forløbet udarbejde en besætningsstrategi i forhold til sygdommen. Heri skal du blandt andet have styr på rekruttering af nye avlsdyr til besætningen, vaccination og mulighed for sanering. 

Manualen forklarer også, hvordan prøvesvar for PRRS skal tolkes.


Institution: Landbrug & Fødevarer

Forfatter: Bjørn Lorenzen

Udgivet: 13. juli 2022

Dyregruppe: Gylte, Orner, Pattegrise, Slagtesvin, Smågrise, Søer, Ungsvin

Fagområde: Sundhed/Veterinært