5. maj 2014

Rapport Nr. 45

Forskellige modeller for alt-ind alt-ud-drift under hensyntagen til syge- og restgrise

Sortering og særskilt håndtering af de mindste 15 % af grisene før indsættelse i slagtesvinestalden forbedrer rentabiliteten med ca. 2 kr. pr. produceret slagtesvin, sammenlignet med konsekvent AIAU-drift, hvor der ikke sker en sortering efter vægt.

Formålet med denne rapport er at beskrive de anbefalede principper for AIAU-drift og for håndtering af restgrise, herunder syge grise. Formålet er desuden at give en vurdering af forskellige strategier for størrelsessortering og flytning af grise med henblik på at reducere antallet af restgrise.

Restgrise er i denne rapport defineret som smågrise og slagtesvin, som ikke passer ind i et AIAU-system. Det kan være, fordi de er i overskud, eller fordi de på grund af sygdom eller manglende tilvækst ikke kan følge med resten af deres hold. Ved AIAU-drift menes primært AIAU på sektionsniveau (sektioneret drift).

Rapporten er opdelt i fire afsnit:

Afsnit 1 giver anbefalinger vedrørende de overordnede principper for AIAU-drift. Da forskellige hold af grise i en besætning kan have meget forskellig status med hensyn til smitsomme sygdomme, bør der ske mindst mulig sammenblanding af grise fra forskellige hold. En sammenblanding af grise fra forskellige hold vil sænke antallet af hold, som kan produceres færdige til slagtning uden at blive smittet. Men da antallet af grise i et hold ikke altid passer til sektionsstørrelsen, vil det ofte være nødvendigt at indgå kompromiser på dette punkt. Sammenblanding bør dog ske på en hensigtsmæssig måde, hvor der tages hensyn til ønsket om at kontrollere smitsomme sygdomme.

Afsnit 2 indeholder en økonomisk sammenligning af forskellige strategier for størrelsessortering. Fire forskellige strategier indgår:

  1. Anvendelse af en ventestald til de mindste grise ved fravænning, hvorefter de rykkes tilbage til et yngre hold.
  2. Udtagning af de største smågrise en uge før smågrisesektionen skal tømmes helt (sættes sammen med et ældre hold).
  3. Anvendelse af en opsamlingsstald til de mindste smågrise.
  4. Anvendelse af buffersektioner til slagtesvin, hvor de får ekstra opholdstid inden levering til slagtning. Desuden indgår kombinationer af de fire strategier.

Det er muligt at gøre holdene ensartede med hensyn til vægt ved at flytte smågrise mellem hold, men den økonomiske betydning er lille, idet rentabiliteten kun forbedres med op til cirka 2 kr. pr. produceret slagtesvin sammenlignet med konsekvent AIAU-drift. Flyttestrategierne reducerer vægtintervallet mellem største og mindste gris ved indsættelse i slagtesvinestalden fra 22-45 kg til mellem 29-40 kg. Dette forbedrer kun staldudnyttelse med cirka1 procentpoint, og giver kun ÷0,8 kr./slagtesvin i mindre undervægtsfradrag.

Det skyldes blandt andet, at der kun er en lille sammenhæng mellem tilvækst som smågris og tilvækst som slagtesvin. I en analyse baseret på tre datasæt var korrelationen, R2 mellem 0,047-0,057 (se Notat nr. 1402). Den lille sammenhæng medfører, at sortering af smågrise efter vægt – hvilket typisk indebærer sammenblanding af grise fra flere hold – kun har lille økonomisk betydning. Det kan være nødvendigt at sammenblande grise fra flere hold på grund af variationer i antallet af grise, og i så fald bør man naturligvis tage hensyn til grisenes vægt, når man udvælger de grise, der skal flyttes. Men flytning af grise mellem hold udelukkende for at opnå ensartet vægt ved indsættelse i slagtesvinestalden må frarådes.
 
Beregningerne vedrørende flyttestrategierne tager udgangspunkt i datasæt fra tre tidligere undersøgelser, hvor grise er blevet vejet enkeltvis ved fravænning, ved indsættelse i slagtesvinestalden og ved slagtning. Der er inddraget data vedrørende variationen i tilvækst mellem enkeltdyr og data vedrørende variationen i tilvækst mellem hold i beregningen af de forskellige flyttestrategier.
 
Strategi 3 (opsamlingsstald) og strategi 4 (slagtesvine-buffersektion) er de bedste strategier rent sundhedsmæssigt, fordi man her undlader sammenblanding af hold i de ordinære smågrise- og slagtesvinesektioner. Ved strategi 1 sker der en sammenblanding af hold allerede ved indsættelse i smågrisestalden, mens det ved strategi 2 sker ved indsættelse i slagtesvinestalden.

Strategi 3 (opsamlingsstald) resulterer i den bedste økonomi. For at opnå stordriftsfordele kan denne opsamlingsstald ligge på samme lokalitet som den øvrige slagtesvineproduktion men helst i en særskilt bygning.

Ofte er man dog nødt til at vælge en strategi, der kan håndtere den variation, der er mellem hold i antallet af grise. Her er strategi 1 og 2 hensigtsmæssige. Strategi 2 giver ikke den bedste økonomi, men den økonomiske forskel i forhold til de andre flyttestrategier er yderst begrænset. Desuden har strategi 2 den fordel, at man fjerner de største grise fra hvert smågrisehold, hvilket kan være en fordel, hvis smågrisestalden er underdimensioneret.

Svineproducenten kan ikke, via strenge krav til ensartede smågrise ved indsætning, opnå en garanti for, at der ikke vil være undervægtige grise ved slagtning. Strategi 4 er derfor den bedste metode til at undgå undervægtsfradrag på.

Afsnit 3 omhandler placering og drift af sygestier til smågrise og slagtesvin, og giver blandt andet en oversigt over fordele og ulemper ved at have sygesektioner i modsætning til at have sygestier i de ordinære sektioner. Hvis man vælger at have sygesektioner, bør grise fra sygesektionen aldrig føres tilbage til hovedproduktionen men skal holdes adskilt fra den øvrige produktion helt frem til slagtning.

Afsnit 4 omhandler pladsbehovet til syge og til raskmeldte grise samt strategier for håndtering af raskmeldte grise. I de fleste besætninger vil det være tilstrækkeligt, at antallet af stipladser i sygestier udgør cirka 2,5 pct. af det samlede antal stipladser til smågrise og slagtesvin. Under antagelse af at sygestierne bruges fuldt ud og anvendes på forsvarlig vis (rettidig aflivning), vil en betydelig andel af grisene skulle indsættes i sygesti og derfra sættes tilbage i en almindelig sti. Det kan gælde op til 10-15 pct. af grisene i et hold. Det er derfor vigtigt, at man har en gennemtænkt strategi for håndtering af raskmeldte grise.
 
Rapporten er delvist baseret på beregninger publiceret i to notater fra VSP. Den er desuden baseret på viden om smittetransmission i produktionssystemer, som er genereret i flere tidligere undersøgelser vedrørende multisite-drift, sektioneret drift, luftvejslidelser m.m.

 

Støtte af Fødevareministeret og EU

 


Institution: Videncenter for Svineproduktion, Den rullende Afprøvning

Forfatter: Torben Jensen, Marie Erika Busch, Michael Groes Christiansen

Udgivet: 5. maj 2014

Dyregruppe: Slagtesvin, Smågrise

Fagområde: Stalde og Miljø, Sundhed/Veterinært, Produktionsøkonomi