Næringsindhold i korn fra høsten 2003

Årets kornanalyser er indsamlet i samarbejde med  7 lokale konsulentkontorer jævnt fordelt i Danmark. Hvert kontor har formidlet indsendelse af:  4 prøver af vinterbyg, vårbyg og hvede, samt 2-4 prøver af havre, rug og triticale.

De enkelte prøver af vinterbyg, vårbyg og hvede blev analyseret for indhold af vand, råprotein og fosfor, før der blev lavet samleprøver.

For hver kornart er der fremstillet en samleprøve pr. konsulentkontor/område. Disse samleprøver blev analyseret for vand, råprotein, råfedt, råaske, EFOS-svin, EFOSi og fosfor.

For protein- og  fosforanalyser, hvor der både findes enkeltprøve- og en samleprøveanalyse, er gennemsnitstallet for et givet konsulentkontor fremkommet som:

(2 x analyseværdi samleprøve + værdi af enkeltanalyser)/(antal enkeltanalyser + 2)

Herved vejer en værdi fra en samleprøveanalyse dobbelt i forhold til en enkeltanalyse ved beregning af gennemsnit.

Analyserne er foretaget af Steins A/S. På grund af problemer med apparatet til analyse for råfedt er der anvendt analyseværdier fra sidste år. Værdier der for byg og hvede i øvrigt svarer til gennemsnit af de sidste 3 års analyser.

Til kontrol af  fosfor-analyserne blev der sendt 7 samleprøver af henholdsvis vårbyg og hvede til analyse på Plantedirektoratet og Analycen A/S.

Der er ikke analyseret for aminosyreindhold. For byg og hvede er aminosyreindholdet beregnet jf. formler publiceret i Notat nr. 0105. For rug, triticale og havre anbefales det, at fortsætte med uændrede tabelværdier for aminosyrer i procent af råprotein.

For byg, hvede, tritikale og havre beregnes proteinfordøjeligheden med en formel ud fra de aktuelle analyser af råprotein og EFOSi. Rug har fast tabelværdi, jf. Notat nr. 0217, Info Svin, 2002.

Resultaterne fremgår af vedlagte bilag, tabel 1-6 for hver af de 6 kornarter. Tabel 7 viser områdegennemsnit for næringsindhold i byg og hvede.

Kornets proteinindhold ligger generelt på niveau med sidste år, dog er havre faldet med 0,5 pct.-enhed.

Som tidligere år er der fundet betydelig variation mellem prøverne i proteinindholdet og det anbefales derfor at analysere eget korn for vand og råprotein.

Egne analyser af vand og protein på korn kan evt. udføres på NIT. Bemærk  for hvede, at hvis der analyseres protein på NIT-apparat skal proteinprocenten korrigeres med 6,25/5,7, fordi NIT er kalibreret til brødhvede og ikke til foderhvede.

Samleprøverne af Årets korn er analyseret på NIT på kornlaboratoriet på Koldkærgård. For protein fandtes en fin sammenhæng mellem NIT og kemisk analyse.

Med hensyn til vandprocenten viste NIT i gennemsnit af alle analyser 13,8 pct. vand, mens kemisk analyse målte 13,0 pct. vand. En mulig årsag er, at vandprocenten på Steins A/S måles efter formaling, hvorved der kan fordampe noget vand.

Indholdet af fosfor ligger højere end sidste år, bortset fra havre. Resultaterne fra kontrol af fosforanalyserne fremgår af tabel 1. Resultaterne fra Steins A/S ligger meget tæt på gennemsnittet mellem de tre laboratorier. Der er tendens til, at Analycen A/S generelt har fundet lidt lavere fosforindhold end Plantedirektoratet.

De enkelte kornarters energiindhold har ændret sig med højst 2 FE pr. 100 kg. Ændringerne kan være forskellige om energiindholdet regnes i FEsv, FEdr eller FEs.

Havre er faldet med 2 FEsv pr 100 kg. Vinterbyg og tritikale er steget med 1 FEsv pr. 100 kg. Vårbyg og rug er faldet med 1 FEdr pr. 100 kg. Vinterbyg og havre er faldet med 2 FEdr pr. 100 kg. Vinterbyg og havre er faldet med 2 FEs pr. 100 kg. Vårbyg og rug er faldet med 1 FEs pr. 100 kg.

Af tabel 2 ses standardafvigelsen på FEsv og FEs på de 6 kornarter. Årsagerne til variation i data er dels forskelle mellem prøver, dels usikkerhed i prøveudtagning og analyse. Det ses, at standardafvigelserne er væsentlig større på de skalrige kornarter byg og havre end på hvede, rug og tritikale.

Det anbefales generelt ikke at analysere eget korn for FEsv, da en enkelt analyse er for lidt til at give et sikkert resultat. For hvede er den reelle variation normalt ikke større end analyseusikkerheden. Såfremt der ønskes egne analyser, vil det være mest relevant på de skalrige kornarter og da anbefales det, at indsende flere prøver, f.eks. 4 stk. af samme kornart.

Variationen mellem landsdele skal vurderes med det forbehold, at der er forholdsvis få prøver pr. region. Som udgangspunkt anbefales det derfor at anvende landsgennemsnitsværdierne.

Data til indlæsning i BEDRIFTSLØSNING kan hentes på www.lr.dk.

Kilder:

Sloth, Niels Morten og Per Tybirk. 2001. Ligninger til beregning af aminosyreindholdet i byg og hvede ud fra råproteinindhold, Info Svin, Notat nr. 0150.

Tybirk, Per. 2002. Nyt fodervurderingssystem – resumé .Teoretisk grundlag og funktion i praksis. Info Svin, Notat nr. 0217.

Tybirk, Per. 2003. Ændring af analysemetode og justering af ligninger til beregning af energiindhold i nyt fodervurderingssystem, Info Svin, Notat nr. 0327.